Non-fiktion
Simon Shuster
Kampen er her 6 Tor Nørretranders Hul igennem 8 Bo Norström Weile, Jesper Vestergaard Larsen
Peter Madsen 10 Manu Sareen
Overgangen, mænd ikke taler om 12 Hvidvaskeren 14
Fiktion
Romaner og noveller
Honorée Fannone Jeffers
W.E.B. Du Bois’ kærlighedssange 18
Til lyden af sin egen tromme 20 Trisse Gejl De unævnelige 22
Christina Hesselholdt
Anna Mejlhede
Det gode imellem os 24 Joël Dicker Alaska Sanders-sagen 26 Jeanette McCurdy
Jeg er glad for min mor døde 28 Peech S3X. Erotiske noveller 30
Lucy Score
Alt det vi aldrig kom os over 32 Cecile Pin Vandrende sjæle 34 Anne B. Ragde Mor og mig 36 Julia Quinn Miss Bridgertons hemmelighed 38 En uhørt skandale 3 8
James Joyce Dublinere 40
Krimi
Mari Jungstedt
Lad de små børn komme til mig 48
Den anden side af månen 44 Agnete Friis Hvepsens år 46 Henriette Rostrup
Lucy Foley Lejligheden 50
Lina Bengtsdotter
Flammerne 52
Uforløst 54 Jakob Melander Lysets engel 56
Lone Theils
Lotte Petri, Hans Petter Hougen Nomaden 58
Non-fiktion
Simon Shuster Kampen er her Verdens øjne hviler på Zelenskyj
Russiske faldskærmstropper nærmer sig den ukrainske præsident. Det er invasionens første nat, og fra sit tilholdssted kan Volodymyr Zelenskyj og hans toprådgivere høre skud i Kyivs gader. Russerne er tæt på nu. Alle får et gevær og en skudsikker vest. Zelenskyjs kone og to børn er ankommet, så hans mænd slukker lyset og barrikaderer sig.
Kampen er her er en højdramatisk insiderberetning, skrevet af den amerikanske journalist Simon Shuster, der har unik adgang til den ukrainske præsident og hans inderste cirkel af rådgivere.
Forfatteren har fulgt Zelenskyj fra komiker til ’Commander in Chief’. Fra scenen til skyttegraven. Bogen skildrer gribende og historiske forløb, før og mens krigen raser. Detaljegraden er så høj, at læseren får en følelse af at være fluen på væggen i Zelenskyjs kontor.
Zelenskyjs nærmeste rådgivere har endda inviteret Shuster til at arbejde på bogen fra deres kontorer, og forfatteren har fået unik adgang til deres interne beskeder. Læseren kommer helt tæt på Volodymyr Zelenskyj, da han blev et symbol på kampen for frihed.
Simon Shuster er født i 1983 i Moskva og er søn af en russisk mor og ukrainsk far. Da Shuster var syv år gammel, immigrerede familien til USA. I 2006 rejste Shuster tilbage til Moskva som journalist, og han har siden rapporteret om Rusland og nabolandene. Siden 2013 har han arbejdet som korrespondent for TIME Magazine og har især beskæftiget sig med konflikten i Ukraine og de vedvarende spændinger mellem Rusland og Vesten.
Biografi
Udgivelsesdato primo juni Oversat fra engelsk af Lotte Jansen Hæftet med flapper Format 135x210 mm, 350 sider ISBN 9788775931408 Vejl. 299,95 kr.
Den ultimative skildring af den ukrainske præsident og hans kamp mod den russiske invasion.
Kom med som fluen på væggen i præsident-bunkeren.
Tor Nørretranders
Hul igennem Visdom fra barndom til alderdom Visdom
er vigtigt
Verden har brug for at vi lærer at tænke på en anden måde, så vi kan handle på en anden måde. Klodens kriser med klimaforandringer og tab af mangfoldighed viser at den gængse fornuft ikke rækker.
Visdom er en ældgammel tradition for at tænke tingene ind i en større sammenhæng og se dem fra flere sider. Denne tradition er i de seneste årtier blevet fornyet og forfinet gennem videnskabelige studier af det flygtige fænomen visdom.
Hul igennem samler gamle og nye begreber om visdom. Det handler om at se det andet menneske eller naturen helt konkret, ikke som et abstrakt begreb. At få hul igennem til den anden og det andet. At blive gennembævet af verden.
En lystrejse fra børnepsykologi over hjerneforskning og spiritualitet til resonans, psykedeliske oplevelser og selfiekulturens betydning for egoet. Om visdom som et verdsligt fænomen, der ikke handler om højere magter, men om at personer får hul igennem til planeten. Og hinanden.
Tor Nørretranders (f. 1955) er uddannet cand.techn. soc. i miljøplanlægning og forfatter til en lang række faglitterære bestsellere som Mærk verden (1991), Det generøse menneske (2002), Vær nær (2013) og Se frem (2017). Han har beskæftiget sig med alt fra naturvidenskabens rolle i den moderne kultur, over miljøproblemer, krig og fred, til fremtiden, kreativiteten, troens betydning og hvad vi skal have at spise.
Faglitteratur
Udgivelsesdato 25. maj 2023 Hæftet med flapper Format 110 x 205 mm, 220 sider ISBN 9788772387796 Vejl. 279,95 kr.
Få hul igennem til at mærke verden.
Bo Norström Weile og Jesper Vestergaard Larsen Peter Madsen – Under Overfladen
Han forførte alle – men ingen så monsteret
Peter Madsen er en berømthed i Danmark. Kendt for sine hjemmebyggede ubåde og raketopsendelser. Han modtager priser i ind og udland, turnerer med foredrag og medvirker i tv udsendelser. Han samler folk omkring sig i et ambitiøst projekt om at blive den første amatør, der rejser ud i rummet. Men under overfladen på den excentriske opfinder lurer en farlig personlighed. En personlighed, der lyver, manipulerer og dræber.
Peter Madsen – Under Overfladen er en kritisk biografi om mennesket og morderen Peter Madsen. Bogen opruller hans foruroligende livshistorie, der begynder
med en vanskelig opvækst på Vestsjælland. Den fortæller om livsfarlige eksperimenter, grænseløse udskejelser i mørke sexklubber og om hans udvikling fra kejtet outsider til hele Danmarks ‘Raketmadsen’.
Det er fortællingen om, hvordan det går galt for en mand, der i offentlighedens øjne har alt, men vælger at smide det hele væk for at begå et planlagt og perverteret drab.
Bogen trænger ind bag Peter Madsens romantiserede fortælling om sig selv og afslører et spind af løgne og bedrag.
Bo Norström Weile (f. 1981), og Jesper Vestergaard Larsen (f. 1978), er begge uddannet cand. comm i journalistik fra Roskilde Universitet. De har i en årrække arbejdet som undersøgende journalister, hvor de har beskæftiget sig med talrige kriminalsager, heriblandt Ubådssagen. De står bag flere podcasts samt Discovery+ dokumentarserien Nogen ved noget. Tidligere har de skrevet bestselleren Pigen der forsvandt om Emilie Mengsagen fra Korsør.
Biografi
Udgivelsesdato 20.06.2023 Hæftet med flapper Format 135x210 mm, 300 sider ISBN 9788775933006 Vejl. 279,95 kr.
Hele den umaskede fortælling om en svigtet dreng, der blev hyldet for sine raketforsøg og endte som gerningsmand i Ubådssagen.
En kritisk biografi skrevet af journalisterne fra tv- og podcastserien Nogen ved noget.
Manu Sareen Overgangen, mænd ikke
taler om
Mænd fortæller: Når alderen forandrer både krop
og sind
Hvad sker der med mænd midt i livet – når drive, humør, lyst og tanker begynder at ændre sig?
Midt i livet sker der noget med mange mænd: Det sædvanlige drive daler, humøret bliver mørkere, kroppen bliver blødere, sexlysten (eller evnen) ændrer sig. Forandringerne kan påvirke både karriere og parforhold og ikke mindst vores opfattelse af, hvem vi selv er. Alligevel taler vi sjældent om mænds overgangsalder.
I denne interviewbog leder Manu Sareen nysgerrigt efter forklaringen på de forandringer, både han selv og andre mænd oplever. Han opsøger alt fra hormon
læger til psykoanalytikere for at forstå, hvordan kroppen og sindet forandrer sig, og hvad vi selv kan gøre, for at denne næste livsfase bliver fantastisk i stedet for flad.
Hør også almindelige mænd fortælle ærligt om alt det, der pludseligt ændrer sig –arbejdsglæden, ægteskabet, vægten, rejsningen, udsynet – og hvilke tanker om at være mænd midt i livet, de nu gør sig.
En åbenhjertig bog om en tabubelagt overgang, vi alle skal igennem.
Manu Sareen er tidl. lokal og folketingspolitiker og minister. Han er uddannet socialpædagog, formand for ADHD foreningen og arbejder i dag som foredragsholder, coach og forfatter – blandt andet til den populære serie om Iqbal Farroq og senest to bøger om børn og voksne med ADHD/ADD.
Faglitteratur
Udgivelsesdato 15. august 2023 Hæftet med flapper Format 155 x 230 mm, 200 sider ISBN 9788775931422 Vejl. 279,95 kr.
Den eneste bog på dansk om en livsfase, alle mænd skal igennem.
Hvidvaskeren – Bandernes pengemand
Hans bedste venner blev hans værste fjender
På toppen af sin kriminelle karriere står en ung mand i et uhyggeligt dilemma. Han har tjent styrtende med penge, kørt rundt i dyre biler og mænget sig med magtfulde bandemedlemmer. Men succesen kommer med en pris og pludselig er han et mål for afpresning, trusler og vold. Hvem kan han stole på, når dem han troede, var hans bedste venner viser sig at være hans værste fjender?
True crime
Udgivelsesdato 29. august 2023 Hæftet med flapper
Format 135 x 210 mm, ca. 300 sider ISBN 9788775931347 Vejl. 279,95 kr.
Han var pengemand for banderne, men endte selv som offer for deres brutalitet.
Fiktion
Romaner og noveller
Honorée Fannone Jeffers
W.E.B. Du
Bois’ kærlighedssange
Mesterværk om en sort slægts uforglemmelige kvinder
Denne kraftfulde og prisvindende roman var blandt Barack Obamas og Oprah Winfreys yndlingsbøger i 2021.
Fra Ailey Pearl er barn tilbringer hun sine somre i sydstatsbyen og den tidligere bomuldsplantage Chicasetta i Georgia. Her har hendes mors familie boet, siden deres forfædre kom fra Afrika som slaver, og hendes bedstemor bor i det hus, der tidligere tilhørte plantageejeren.
Under besøgene bliver Ailey konfronteret med slægtens både tragiske og bevægende historier, og hun og hendes søstre
tynges af de mange traumer, der gennem generationer har fulgt slægtens kvinder.
Book
Honorée Fanonne Jeffers (f. 1967) er forfatteren bag fem kritikerroste digtsamlinger, er essayist og professor i engelsk litteratur. Hun fik sit store internationale gennembrud med debutromanen W.E.B. Bois’ kærlighedssange, som hun har brugt over 10 år på at skrive. Romanen blev udnævnt som en af årets bedste bøger af blandt andre New York Times og Washington Post og blev nomineret til og vandt adskillige prestigefyldte litterære priser.
Roman Udgivelsesdato 12. maj 2023 Oversat fra amerikansk af Mikas Lang Indbundet med smuds Format 155 x 230 mm, 830 sider ISBN 9788775930500 Vejl. 319,95 kr.
”W.E.B. Du Bois’ kærlighedssange er den slags episk fortælling, der kun dukker op én gang i årtiet.”– The Washington Post
Christina Hesselholdt Til lyden af sin egen tromme
At fare vild i livet
Februar 2022: Gustava, en enlig psykiater midt i 50’erne, rejser til Tromsø for at tage sit eget liv. Hun er slidt af utallige arbejdsskift og flytninger. Og nærer ingen håb for en verden som er ved at ødelægge sig selv.
Men en pludselig indskydelse får hende til at opgive sit forehavende. I stedet for at vælge døden i Tromsø tager hun over hals og hoved til Venedig med den hensigt at genvinde livslysten.
Hjemme finder Gustavas psykisk ustabile bror Mikael sin søsters selvmordsbreve og sætter efter hende. Rejsen bringer ham først til Tromsø og siden til Venedig. Gustava er opkaldt efter Gustav von Aschenbach hovedpersonen i Thomas Manns roman Døden i Venedig. Mikael tror, at Gustava vil dø i Venedig ligesom Aschenbach. Nu starter en vild eftersøgning.
Romanens bagtæppe er rædselsåret 2022, med krigen i Ukraine, corona og klimakrise. Men bagtæppet er også litteratur, i særdeleshed Døden i Venedig.
Christina Hesselholdt (f. 1962), er blandt Danmarks mest velanskrevne forfattere. Senest er udkommet Feje blade sammen op mod vinden. Christina Hesselholdt har modtaget flere priser, bl.a. Beatrice Prisen (2007), Kritikerprisen (2010), DR Romanprisen (2017) og Det Danske Akademis Store Pris (2018).
Roman
Udgivelsesdato 21. april 2023 Hæftet med flapper Format 135 x 210 mm, 180 sider ISBN 9788772389615 Vejl. 279,95 kr.
En midaldrende psykiater tager til Tromsø for at dø, men ombestemmer sig og rejser til Venedig for at leve.
”... en europæisk forfatter i allerbedste forstand.” – Die Zeit
Trisse Gejl De unævnelige Det vi ikke taler om
To generationers fortielser.
”Hvorfor er der så meget du ikke har for talt?” spørger forfatterens søn i romanens første linje. Det er ikke teknisk muligt, svarer hun, jeg taler hele tiden. Og det hele står jo i bøgerne.
De unævnelige er et selvportræt af et forfatterliv med nedslag i personlige og kollektive begivenheder over 30 år, om tilfældets magt, om liv og død, kærlighed og angst. Med afsæt i forfatterens romaner fortælles hudløst ærligt om de mere eller mindre fortiede begivenheder, som
har dannet baggrund for ti bøger: om ungdommens vilde nomadeliv, om forfatterskab, ægteskab, moderskab og skilsmisse. Og i det inderste rum om den sværeste og mest unævnelige og sårbare begivenhed: morens selvmord, da forfatteren var fire år gammel.
De unævnelige er en roman om store og små fortielser nedarvet i to generationer. Om det vi ikke taler om, og om det der sætter varige, men usynlige mærker.
Trisse Gejl (f. 1968), debuterede i 1995 med romanen Hvor mælkebøtter gror. Senere kom Spradefuglen og Stilleben, inden hun i 2006 fik sit gennembrud med Patriarken, som blev nomineret til Weekendavisens Litteraturpris og DR romanprisen. Senest har hun i 2016 udgivet romanen Ulvekvinten.
Roman
Udgivelsesdato 19. maj Hæftet med flapper Format 135 x 210 mm, 156 sider ISBN 9788775931415
Vejl. 269,95 kr.
Anna Mejlhede
Det gode imellem os
Hannah elsker livet til søs, men kommer ingen vegne på land
Livsklog og lun roman om umulig og ukuelig kærlighed. Om venskabers tyngde og dybde.
Efter et kuldsejlet kærlighedsforhold og tre mislykkede semestre på psykologistudiet, har 34 årige fundet en fast rytme i sit liv. 14 dage ad gangen er hun børneunderholder på Oslobåden – 14 dage bor hun sammen med sin mor i det faldefærdige barndomshjem på Vestsjælland.
Da moderen dør, overtager Hannah huset. Tankerne om alt det hun gerne vil have til at ske, fylder hun i murværkets sprækker, og hun tætner hullerne i gulvet med sine længsler. For veninderne omkring hende har uddannelser og fine jobs, børn og kærester, men hvad har hun selv?
Hun elsker at være på havet og mærke det særegne fællesskab, der er blandt besætningen om bord, men kan den følelse, og det job, bære en hel fremtid?
En nat brænder huset, og Hannah reddes ud af frømanden, Melange, som bor på den anden side af markerne. I mødet med ham øjner Hannah en chance for kærlighed og for at høre sammen med et menneske, der kan frelse hende fra en tilværelse, som står i stampe. Men Melange er svær at komme tæt på, og kan noget menneske forløse et andet menneskes liv?
Anna Mejlhede (f. 1968) er forfatter og tidligere præst, bosat på Læsø. Mange vil også kende hende som brevkasseredaktør i ugebladet SØNDAG. Hun har bl.a. skrevet bestsellerne Kys dit kaos og Livet er et mirakel (i samarbejde med Anja C. Andersen) Hun debuterede som romanforfatter med den anmelderroste Håbets ø (2022).
Roman
Udgivelsesdato 25. august Indbundet med smuds Format 135 x 210 mm, 320 sider ISBN 9788775930807 Vejl. 299,95 kr.
En fortælling om et menneskes kamp for at få livet til at åbne sig.
Joël Dicker Alaska Sanders-sagen
Et anonymt brev ripper op i en gammel mordsag
Uafhængig fortsættelse af den internationale bestseller Sandheden om Harry Quebert-sagen.
I 1999 dukker liget af den unge kvinde Alaska Sanders op ved en sø. Hun er for nyligt flyttet til den søvnige provinsby Mount Pleasant i New Hampshire, men alt tyder på, at hun havde planlagt at forlade sin kæreste og job og flytte tilbage til storbyen. Kort efter tilstår de skyldige, og efterforskningen afsluttes.
11 år senere er der dog nye spor i sagen. Kriminalassistent Perry Gahalowood modtager et anonymt brev, der sår tvivl om morderens identitet. Han var over
bevist om, at Alaska Sanderssagen var afsluttet, men brevet går ham på. Fulgte han et falsk spor i 1999?
Endnu en gang får Gahalowood hjælp af sin ven forfatteren Marcus Goldman, der har haft stor succes med romanen Sandheden om Harry Quebert-sagen, der var inspireret af deres samarbejde om en anden mordsag. Som sagen skrider frem, dukker spøgelser fra fortiden op – heriblandt den forsvundne Harry Quebert.
Jöel Dicker (f. 1985) er schweizisk forfatter. Hans fem romaner er oversat til mere end 40 sprog og solgt i over 12 millioner eksemplarer. For romanen Sandheden om Harry Quebert-sagen modtog Joël Dicker flere prestigefyldte priser, herunder Grand Prix du Roman de l’Académie Francaise og Prix Goncourt des Lycéens. På dansk er endvidere udkommet Stephanie Mailers forsvinden, Bogen om Baltimore-familien og Mysteriet på værelse 622.
Spænding
Udgivelsesdato 4. maj 2023 Oversat fra fransk af Anders Juel Michelsen Indbundet med smuds Format 155x230 mm, 550 sider ISBN 9788775930555 Vejl. 299,95 kr.
”Der er noget frygteligt vanedannende og djævelsk filmisk i Dickers bøger …” – Le Parisien
Jennette McCurdy
Jeg er glad for min mor døde
Vinder af Goodreads’
”Bedste memoirer/biografi” 2022
New York Times bestseller om at vokse op med narcissistisk mor.
Jennette McCurdy er 6 år, da hun er til sin første audition. Det er morens drøm, at hun skal være en barnestjerne, og hun vil gøre alt for at gøre sin mor glad.
Da det lykkes at blive en del af Nickelodeon hitserie iCarly, lægger Jennette al sin energi at bibeholde sit barnlige udseende, da det vil være bedst. Efter morens anvisninger begynder hun på ”kalorie begrænsning”, hvor hun spiser så lidt som muligt og vejer sig selv fem gange om dagen, og hun får barberet ben og bliver badet af sin mor, indtil hun er 16 år. Samtidig deler hun alle sine dagbogsnotater, e mails og ikke mindst sin løn med hende, for moren er hendes bedste veninde.
Jennette McCurdy fortæller i grusomme detaljer om et liv med en ekstremt kontrollerende mor, med angst og selvhad, spiseforstyrrelser og afhængighed. Først da moren dør af kræft, og Jennette begynder i terapi for sin spiseforstyrrelse, begynder hun at forstå, hvad forholdet til moren har betydet for hendes liv. Og hun overvejer for første gang, hvad hun egentlig selv vil.
En hudløst ærlig og barskt humoristisk fortælling om modstandskraft, selvstændighed og glæden ved at vaske sit eget hår.
Jennette McCurdy (f. 1992) startede sin skuespilkarriere som barnestjerne i Nickelodeonserien iCarly. I dag har hun lagt skuespillet bag sig og arbejder som forfatter, instruktør og podcastværk. Desuden har hun optrådt med et show, baseret på Jeg er glad for min mor døde, til udsolgte sale.
Biografi/True story
Udgivelsesdato 9. juni 2023
Oversat fra engelsk af Christa Leve Poulsen Hæftet med flapper Format 135x210 mm, 320 sider ISBN 9788775933013
Vejl. 279,95 kr.
”En coming-of-age historie, der skiftevis er rystende og uhyggeligt sjov.” – The New York Times
S3X. Erotiske noveller
Det kan erotik også være
Mennesker forklædt som dyr, cykelentusiaster i lycra og en kvinde, som får sit begær opfyldt i og af naturen. Det er bare nogle af de karakterer, læserne kan se frem til at møde i to novellesamlinger, People’s og sexshoppen Peech er gået sammen om at udgive. Med de i alt 24 noveller har det været ønsket at vise, at den erotiske litteratur er mere rummelig, end vi måske forestiller os, og at erotiske fantasier ikke lader sig begrænse af køn, etnicitet eller faste forestillinger om, hvad begrebet sex egentlig rummer.
Bidragsyderne er både kendte forfattere og kunstnere samt følgere på Peechs og People’s sociale medier, som har taget imod vores udfordring om at indsende deres bud på en erotisk tekst. Samlingerne er en udforskning af begærets væsen – såvel som dets skyggesider – og forhåbentlig kan mange spejle sig i novellerne,
litteratur.
lade sig pirre af opfindsomheden og få udvidet deres horisont. Vi kommer på besøg i Berlins natklubber, hos parret, der afstraffer enhver forsømmelse af indkøb, og endelig oplever vi, hvordan erotisk spænding også kan foregå i selve sproget.
Peech er både en sexshop og en oplysningsplatform, der med fokus på sexpositivisme, frigørelse og nydelse inviterer til samtaler om sundhed og velvære. I 2019 åbnede Peech sin online sexshop med det formål at nuancere opfattelsen og det eksisterende billede af sexlegetøj. Siden har Peech åbnet to fysiske butikker – en på Nørrebro i København og en i Aarhus.
Erotisk litteratur
Udgivelsesdato 5. juni 2023 Hæftet med flapper
Format 135x210 mm, 200 sider ISBN 9788775930821, 9788775930821 Vejl. 249,95 kr.
Lucy Score
Alt det vi aldrig kom os over TikTok-besteller og perfekt
smalltown-romance
Vittig og opslugende roman om en hed kærlighedsaffære.
Naomi er ikke kun taget til Knockemout, Virginia, for at slippe for sit forestående ægteskab, men også for at hjælpe sin problemfyldte tvillingesøster Tina. Det viser sig dog hurtigt, at hun ikke vil hjælpes. Efter at have stjålet Naomis bil og kontanter, forlader Tina byen og efterlader i stedet Naomi noget uventet. En 11årig niece, Naomi aldrig har hørt om før.
Badboy Knox foretrækker at leve sit liv alene i den lille by Knockemout, hvor uenigheder håndteres på gammeldags vis – med knytnæver og øl. Han tolererer
ikke drama. Heller ikke når det står lige foran ham. I form af en brud på flugt fra sit bryllup.
Det er ikke uden grund, at Knox ikke gør sig i komplicerede relationer til kvinder. Men idet Naomis liv eksploderede lige foran ham, er det mindste han kan gøre at hjælpe hende. Lige så snart hun har løst sine problemer, kan han vende retur til sit fredfyldte, solitære liv …
Alt det vi aldrig kom os over er første bog i Knockemoutserien.
Lucy Score er en amerikansk bestsellerforfatter, der har udgivet mere end tredive romance bøger. Hun er elsket blandt læsere verden over og er et kæmpe Booktokfænomen med mere end 42 millioner viste videoer under hashtagget #lucyscore på det sociale medie TikTok. Alt det vi aldrig kom os over er Lucy Scores første bog på dansk.
Romance
Udgivelsesdato 17. august 2023
Oversat fra engelsk af Ronja Johansen Hæftet med flapper
Format 155 x 230 mm, 500 sider
ISBN 9788775932986
Vejl. 199,95 kr.
”Uendelige stjerner. Begrav mig med den. Den har en stor plads i mit hjerte.” – Goodreads
Cecile Pin Vandrende sjæle
Inspireret af forfatterens egen
familiehistorie
Kort tid efter at de amerikanske tropper har forladt Vietnam, flygter den 16-årige Anh og hendes to brødre, Thanh og Minh, fra deres landsby og går om bord på en smuglerbåd til Hong Kong. Deres forældre og fire yngre søskende vil krydse havet i en anden båd. Men som ugerne går, bliver det klart, at forældrenes båd aldrig når frem.
Anh, Thanh og Minh står pludselig alene i verden uden en familie eller et hjem, og
Anh må tage sig af sine to yngre brødre. De fortsætter deres rejse og kommer ved et lykketræf til Thatchers England. Her skal de opbygge et nyt liv. Men hvordan gør man det, når man kæmper med sorg og traumer og bestandigt oplever, at man er uønsket?
En både poetisk og brutal fortælling om en familie, der er mærket af krig og tab, og som kæmper for en bedre fremtid.
Cecile Pin er datter af vietnamesiske bådflygtninge og voksede op i Paris og New York. Hun flyttede til London som 18-årig for at studere filosofi på University College London og tog efterfølgende en master på Kings’s College London. Pin vandt London Writers Award i 2021 og er desuden indstillet til Young Writers Prize. Vandrende sjæle er hendes debutroman og er inspireret af hendes mors historie. Den er solgt til udgivelse i en række lande.
Roman
Udgivelsesdato 26. maj 2023
Oversat fra engelsk af Charlotte A. C. Glahn Indbundet med smuds Format 135x210 mm, 250 sider ISBN 9788772387239
Vejl. 279,95 kr.
Om en vietnamesisk families flugt og tidens evne til at hele generationers traumer.
”En dybt menneskelig og genrefornyende beretning om kærlighed og kompromisløst håb.” – Ocean Vuong
Anne B. Ragde Mor og mig Mere personlig end nogensinde før
Om livet, om at skrive, om at være datter.
Mor og mig er Anne B. Ragdes kloge og medrivende erindringsroman om hendes danskfødte mor og deres både modsætningsfyldte og kærlige forhold til hinanden.
”Muttra”, som Anne kaldte sin mor, var en kompleks kvinde, der arbejdede på fabrik, aldrig havde en krone på lommen, men altid var på vej ud at rejse – helst til et varmt land, så hun kunne få stillet sin trang til solbadning og eksotiske eventyr.
I sand Anne B. Ragde stil skildres både morens historie og de komplicerede familiebånd med stor humor, og Ragde for
tæller underholdende om sin opvækst, om strabadserende rejser gennem Europa på tommelfingeren med telt og rullekufferter og om sine rejser med moren som voksen.
Samtidig er det også fortællingen om Ragdes vej frem til at blive succesrig forfatter – et erhverv, som moren både beundrede og var lettere skeptisk over for.
Mor og mig gik direkte ind på de norske bestsellerlister og har solgt over 20.000 eksemplarer.
Anne B. Ragde (f. 1957) er en prisvindende, norsk forfatter. Hun står bag en af Norges mest læste og roste forfatterskaber, der består af en lang og varieret række af børne og ungdomsbøger, noveller og romaner. Anne B. Ragde er oversat til mere end 20 sprog og slog igennem internationalt med Berlinerpoplerserien om familien Neshov.
Erindringsroman
Udgivelsesdato 31. august 2023
Oversat fra norsk af Camilla Christensen Indbundet med smuds
Format 135x210 mm, 280 sider
ISBN 9788775932993
Vejl. 279,95 kr.
Mor og mig
”Man skal være rimelig kold for ikke at blive charmeret sønder og sammen af Anne B. Ragdes ellevilde, tragikomiske og umiddelbare fortælling.” – Dagsavisen
Julia Quinn
Miss Bridgertons hemmelighed En uhørt skandale
Det elskede periodedrama fortsætter i to nye bind
Mere af Bridgertons og Rokesbys forførende aristokratiske verden i slutningen af 1700-tallets London.
Miss Bridgertons hemmelighed
På en udflugt til kysten finder den eventyrlystne Poppy Bridgerton et skjulested med tyvekoster, og før hun ved af det, er hun blevet kidnappet og ført ombord på et skib.
Kaptajn Andrew Rokesby er kendt som en hensynsløs kaprer. Men han er egentlig søn af en jarl, og han fragter vigtige dokumenter for den britiske regering på sit skib. Efter at have sat sejl mod Portugal opdager han til sin overraskelse en kvinde i sin kahyt … Mens bølgerne slår hårdt mod skibet, bliver skarpe ord til glohedt begær mellem Poppy Bridgerton og kaptajn Andrew Rokesby. Men bliver
romance til skandale, når de to finder ud af, hvem hinanden i virkeligheden er?
En uhørt skandale
Da Georgina Bridgerton mister sin medgift, hænger hendes rygte i en tynd tråd, og hun står over for et valg: Vil hun tilbringe resten af sine dage alene eller gifte sig med ham, der ødelagde hendes liv?
Georginas indflydelsesrige barndomsven Nicholas Rokesby hører om den knibe, Georgina står i. Han er egentlig i gang med medicinstudiet og bor ikke i byen længere, men han føler, han bør gøre noget. Kan de to udvikle sig til mere end barndomsvenner?
Julia Quinn (f. 1970) er amerikansk forfatter. Hun har skrevet 35 romaner, hvoraf fire indgår i serien om familien Rokesby. Hendes bøger har ligget på New York Times’ bestsellerliste og er oversat til mere end 40 sprog. Tvserien Bridgerton, der er baseret på Quinns romaner, havde premiere på Netflix i 2020 og er en af streamingtjenestens største seersuccesser.
Historisk romance
Udgivelsesdato 16. maj 2023
Oversat fra engelsk af Lotte Follin Hæftet med flapper
Format 135x210 mm
Miss Bridgertons hemmelighed: 9788772389790
En uhørt skandale: 9788772389806
Vejl. 249,95 kr.
Efterfølgeren til Bridgerton-serien, som læsere verden over ikke kan få nok af.
James Joyce Dublinere
En udødelig klassiker nyoversat
Novellerne skildrer med realisme og sproglig magi liv og mennesker i Dublin i begyndelsen af 1900 tallet. Det er en by som er lammet af den katolske kirkes magt og britisk overherredømme. Joyce skriver om liv og død, om sex og fortrængning, om udnyttelse og hjertelighed og skaber et livfuldt portræt af mennesker, som rækker langt ud over den irske hovedstad.
En udødelig klassiker.
Fra åbningnovellen Søstrene, der tegner et levende portræt af barndommens tro og skyld, til afslutningsnovellen De døde, hvor Gabriel Conroy bringes til en smertefuld erkendelse om sin kone og sig selv, opbygger Joyce i 15 noveller en mindeværdig rollebesætning af dublinere i en kraftfuld udforskning af livets store temaer.
James Joyce (18821941), den ældste af ti børn, blev født i Dublin, men forviste sig selv til Paris som tyveårig som et oprør mod sin opvækst. Han vendte kun kortvarigt tilbage til Irland fra kontinentet, men Dublin var kernen i hans værker, ikke kun Dubliners, men også i Portræt af kunstneren som ung mand, Ulysses og Finnegans Wake.
Noveller
Udgivelsesdato 16. juni 2023
Oversat fra engelsk af Karsten Sand Iversen Hæftet med flapper Format 135 x 210 mm, 220 sider ISBN 9788772389608
Vejl. 279,95 kr.
James Joyces novellesamling Dublinere står for mange som den bedste nogensinde på engelsk. I Karsten Sand Iversens nyoversættelse bringes mesterværket igen til live på dansk.
”Joyces noveller stråler med uformindsket styrke.” – Sunday Times
Fiktion
Mari Jungstedt Den anden side af månen
Et brutalt mord trækker forbindelser til Spaniens solkyst
På en iskold nytårsdag findes et nyforelsket par myrdet. Parret er skudt med pile i en jacuzzi på en ødegård i det nordlige Sverige. Manden er svensk, men bosat i Malaga, og kvinden er spansk.
Sagen viser sig at trække spor til et lyssky miljø i Marbellas nedslidte havne
kvarter og til frygtelige hændelser i for tiden. Kriminalbetjent og enkemand Hector Correa får ansvaret for den spanske del af efterforskningen, og til at hjælpe sig har han den tidligere gymnasielærer svenske Lisa Hagel, der efter sin skilsmisse har købt et håndværkertilbud af en villa i Spanien og er klar til nye eventyr.
Mari Jungstedt (f. 1962) debuterede i 2003 og er i dag en af Sveriges mest populære krimiforfattere. Hendes Gotlandserie, der udkommer i mere end tyve lande og bliver vist som tvserie, har solgt i mere end 6 millioner eksemplarer alene i Sverige. Den anden side af månen er anden bog i hendes Malagaserie, er startede med Inden skyerne kommer
Krimi/spænding
Udgivelsesdato 8. juni 2023
Oversat fra svensk af Kamilla Jørgensen Indbundet med smuds
Format 138x220 mm, 350 sider
ISBN 9788772381282
Vejl. 269,95 kr.
Andet uafhængige bind i Mari Jungstedts Malaga-serie, der udspiller sig med de andalusiske bjerge.
Jungstedt er i topform. – Svensk Femina
”Dronningen af relations-krimier.” – Göteborgs-Posten
Agnete Friis Hvepsens år Når
uskyld slår ihjel
Stilsikker og bidsk spændingsroman om en ung mands forsøg på at hævne et usynligt liv.
En regnvåd septemberaften kører Danny en stjålen bil ind i en gruppe kvindelige studerende og dræber flere af dem. Han er træt af velfærdssamfundets løgn, lige muligheder for alle, og han kan slet ikke udholde de unge kvinder, der taler om undertrykkelse af minoriteter i andre lande, men ikke værdiger folk som ham med så meget som et blik.
Da Dannys flugt fra gerningsstedet trods nøje planlægning alligevel går galt, får han brug for akut lægehjælp, og han kontakter lægen Thomas, som han har
en klemme på. Thomas er ung og lovende kirurg, men han er havnet i et pillemisbrug, der er ved at vokse ham over hovedet, og da Danny truer med at afsløre ham, ser han ingen anden mulighed end at komme ham i møde.
Men efterhånden som Thomas får mistanke om, at Danny står bag angrebet og sandsynligvis planlægger flere, må han gøre op med sig selv, hvad der er vigtigst – hans karriere eller hans moral. Kan Thomas afsløre Danny uden at afsløre sig selv?
Agnete Friis (f. 1974) har sammen med Lene Kaaberbøl skrevet krimiserien om Nina Borg, der er solgt over hele verden og ad flere omgange har ligget på New York Times' bestsellerliste. Hun har desuden skrevet romanerne Blitz og Sommeren med Ellen, der begge blev solgt til USA allerede før udgivelsen. Begge blev rost af de danske anmeldere, og Sommeren med Ellen var nomineret til DR Romanprisen.
Krimi/spænding
Udgivelsesdato 1. juni 2023 Hæftet med flapper Format 135x210 mm, ca. 350 sider ISBN 9788772007458 Vejl. 299,95kr.
Henriette Rostrup Lad de små børn komme til mig
Mord og menneskehandel i København
København, sommeren 1914. Kampen for stemmeret til kvinder og tyende er på sit højeste, og ingen aner, at en verdenskrig vil bryde ud om få uger. Et ungt par er på en romantisk rotur på Peblingesøen, da båden støder på liget af en kvinde. Politiet afskriver det som endnu et i en række af selvmord blandt fattige kvinder, selvom vidner fortæller om et forsvundet barn født uden for ægteskab, og en fremmed mand der talte med den unge kvinde, kort før hun blev fundet død.
Amalie Bang er journalist på et stort københavnsk dagblad. Da hun får nys om sagen, øjner hun chancen for at komme til at skrive om andet end de rige og de kendte, og hun vil gøre alt for at finde sandheden om de unge kvinders død. Sammen med en ung betjent, Ewald, kommer hun på sporet af en sammensværgelse, som trækker tråde fra den københavnske underverden og langt op i de øverste samfundslag. Amalies ambitioner bliver livsfarlige, og den virkelige trussel viser sig at være tættere på, end nogen kunne forestille sig.
Henriette Rostrup (f. 1970) er født i København. Hun er cand.mag. i moderne litteratur og litteraturformidling, debuterede i 2007 med novellesamlingen Afkom og har siden udgivet flere anmelderroste romaner og børnebøger. Henriette Rostrups seneste roman, Grevinden, udkom i 2022.
Historisk krimi
Udgivelsesdato 29. juni 2023 Indbundet med smuds Format 135 x 210 mm, 300 sider
ISBN 9788775931286
Vejl. 279,95 kr.
Første bind i Henriette Rostrups krimitrilogi De fortabte, der foregår under 1. Verdenskrig
En række gådefulde dødsfald fører en ung, kvindelig journalist ind i den københavnske underverden.
Lucy Foley
Lejligheden Hvem
besidder nøglen til mysteriet i lejlighed nr. 3?
nyt mysterium af vores tids Agatha Christie
Jess trænger til en luftforandring. Hun mangler penge, et sted at bo og vil af forskellige grunde helst ikke findes af sin sidste arbejdsgiver, men da hun foreslår sin halvbror Ben, at hun kan være hos ham i hans lejlighed i Paris, lyder han ikke videre begejstret. Han siger dog ikke nej, og Jess beslutter, at alt med sikkerhed vil se bedre ud fra Paris.
Da Jess dukker op i Bens lidt for pæne lejlighed – har han virkelig råd til at bo her? – er han forsvundet. Hun finder nogle ildevarslende spor – en efterladt mobiltelefon, en blodplettet kat og en
skræmmende telefonbesked, og beslutter at finde ud af, hvad der er sket med Ben.
Men der er noget mærkeligt ved de apar te og ikke specielt imødekommende naboer: overklasseløget, den pæne fyr, alkoholikeren, pigen i vinduet og portnerkonen. Hvad er det, de forsøger at skjule?
Jess er egentlig kommet til Paris for at flygte fra sin egen fortid, men det lader til at være Bens fremtid, der er på spil.
Lucy Foley (f. 1986) er født og opvokset i England, hvor hun har læst engelsk på universitetet. Derefter arbejdede hun i flere år som skønlitterær redaktør i forlagsbranchen, mens hun skrev tre historiske romaner. Hun er i dag fuldtidsforfatter og har ligget nummer 1 på adskillige bestsellerlister med sine spændingsromaner. På dansk er tidligere udkommet Gæstelisten og Jagtselskabet, der tilsammen har solgt over 2,5 millioner eksemplarer på verdensplan.
Krimi/spænding
Udgivelsesdato 22. juni 2023
Oversat fra engelsk af Randi Høfring Bjerre Indbundet med smuds Format 138x220 mm, 420 sider ISBN 9788775930562 Vejl. 279,95 kr.
”Lejligheden har samme atmosfære og stadigt voksende spænding som en Hitchcock-film.” – Daily Mirror
Lina Bengtsdotter Flammerne
Bengtsdotter er tilbage med en ny dyster landsbykrimi!
Vega modtager et desperat telefonopkald fra sin barndomsveninde Katja, føler hun sig nødsaget til at vende hjem til den lille by Silverbro, som hun ti år tidligere forlod for at flytte til London. Som børn var de to veninder uadskillelige – Katja med sin elendige barndom og Vega med savnet efter sin mor – men så rev en fatal gerning dem fra hinanden.
Da Vega ankommer til Silverbro, er Katja sporløst forsvundet, og Vega bliver straks mindet om Katjas moster, teenageren, som forsvandt for mere end tredive år siden. Har Katjas forsvinden forbindelse til fortiden? Og har de to forsvindinger noget til fælles? Vil Vega mon finde Katja i tide, eller risikerer hun, at deres dystre hemmelighed afsløres?
Lina Bengtsdotter (f. 1977) er vokset op i den lille svenske by Gullspång og bor i dag i Stockholm. Hun er uddannet lærer i svensk og psykologi. Debutkrimien Annabelle blev rost af både anmeldere og læsere og modtog Crimetime Specsavers Award som årets svenske krimidebut i 2017.
Krimi
Udgivelsesdato 25. maj 2023
Oversat fra svensk af Peter Carstens Hæftet med flapper Format 135x210 mm, 300 sider
ISBN 9788772387987
Vejl. 279,95 kr.
”Lina Bengtsdotters bøger er smukke, mørke, og totalt afhængighedsskabende. Jeg elsker dem!” – KATRINE ENGBERG
Bengtsdotters prisvindende Annabelle var årets bedstsælgende debut i Sverige.
”Hendes sorte humor, fængslende karakterer og fantastiske sprog gør Lina Bengtsdotters romaner til noget helt særligt.” – Camilla Läckberg
Lone Theils
Uforløst Forsvindingssag trækker tråde til en religiøs og gådefuld sekt
Dybt inde i en skov i det nordlige Norge finder politiet en forladt rygsæk med fire pas, der viser sig at tilhøre en familie fra Vestjylland. Politiassistent Signe Brask bliver sat på sagen og finder hurtigt ud af, at familien med de to smukke døtre har været del af en religiøs menighed, som de imidlertid har brudt med.
I sit forsøg på at finde ud af, hvad der er sket med familien, bliver Signe mødt af et miljø, der holder tand for tunge, men pludselig bliver sagen langt mere personlig og farlig, end hun kunne have forestillet sig.
For da Signe, stik imod alle ordrer, rejser til Norge for at følge sagen til dørs, handler det ikke kun om at opklare et smerteligt mysterium om en forsvunden familie. Den stædige efterforsker flygter samtidig fra en stadig mere hævngerrig chef og et forhold, der er ved at knække under presset af de hemmeligheder, Signe holder på. Men ingen, heller ikke Signe, kan flygte fra fortiden.
Uforløst er det afsluttende bind i serien om Signe Brask, der indledtes med Savnet og blev efterfulgt af Undergravet.
Lone Theils (f. 1971) er journalist og har i mere end 16 været bosat i London, hvorfra hun har leveret nyhedsstof til bl.a. Politiken, Berlingske Tidende, DR og TV 2. Siden forfatterdebuten i 2015 har hun skrevet flere anmelderroste kriminalromaner.
Krimi
Udgivelsesdato 17. august 2023 Indbundet med smuds Format 138x220 mm, 300 sider ISBN 9788775931279 Vejl. 269,95 kr.
Tredje og sidste bind i serien om den stædige vestjyske politiassistent Signe Brask.
Jakob Melander Lysets engel På jagt efter mentale spor
Christian er taget til Berlin for at hjælpe Sigga, der er på flugt fra sin gamle fjende, seriemorderen Alef. Kontakten til Sigga er sporadisk, og Christian frygter for hendes liv og mentale helbred.
I håb om at finde spor, der kan stoppe Alef, opsøger Christian gerningsstedet for det seneste drab. Der er mentale spor overalt, alligevel vil Siggas tidligere kolleger ikke lytte til ham. Kun kriminalkommissær Orhan Dügu og hans søster, Ayfer, støtter ham.
Da et galleri i Berlins centrum annoncerer en udstilling af værker, der tilsyneladende baserer sig på gerningsstedsfotografier fra nogle af Siggas tidligere sager, eksploderer sagen i de tyske medier. Sammen med Orhan må han finde en vej mellem Siggas tidligere kolleger, halvautonome feministiske demonstranter, en tragedie i halvfjerdsernes Bayern og politikere, der vil sælge deres højre arm for en avisforside.
For hvem er Alef, og kan Christian og Orhan nå at standse ham, inden han finder Sigga og dræber hende?
Jakob Melander (f. 1965) er tidligere rockmusiker og har siden debuten i 2013 skrevet adskillige kriminal og spændingsromaner. Han bor med sin hustru og deres to børn på Nørrebro i København. Trilogien om Christian Porsing og Sigga Freitag består af bøgerne Jeg er Sarons rose, Station Z og Lysets engel.
Krimi
Udgivelsesdato 15. juni 2023 Indbundet med smuds Format 155x230 mm, 400 sider ISBN 9788775931316 Vejl. 279,95 kr.
Tredje og afsluttende bind i trilogien om star-profiler Sigga Freitag og politiassistent Christian Porsing.
Lotte Petri & Hans Petter Hougen Nomaden
Selv de værste gerninger finder vej til overfladen
Sissel er sygemeldt efter en konfrontation med en psykopatisk drabsmand. Hun har pådraget sig et alvorligt sår, der har svært ved at hele, og hun begynder at se det som et billede på sin sindstilstand. Hun er kun lige vendt tilbage på arbejde, da liget af en kvinde bliver fundet i Kongelunden på Amager. Kvindens lunger er gennemboret med en spids genstand, så de er klappet sammen, og hun langsomt er blevet kvalt. Hvilken psykologisk profil kan stå bag et så makabert drab?
Harald er nødt til at rejse til Ukraine, hvor han skal bistå med identificeringen af flere hundrede døde i en massegrav. Men denne gang synes han, det er svært at rejse fra sin datter. Under det overvældende arbejde står han pludselig med en sag, som i uhyggelig grad ligner noget, han har set i Danmark. En gerningsmand, der tror han kan skjule sine handlinger ved at begrave alting dybt i jorden.
Nomaden er andet ud af fire planlagte bind i den rå serie UDYRET, der blev indledt med Specialisten.
Lotte Petri (f. 1968) debuterede som krimiforfatter i 2009 med Den 5. plage, som blev indstillet til Danske Banks Debutantpris. Siden har hun bl.a. skrevet den populære Storytel Originalserie Blodengel
Hans Petter Hougen (f. 1949) er professor emeritus i retsmedicin og har med mere end 30 års erfaring på området forestået over 12.000 obduktioner og dermed bidraget til at opklare et utal af kriminalsager for politiet. Nomaden er Hougens anden krimiudgivelse.
Krimi
Udgivelsesdato 11. juli 2023 Indbundet med smuds Format 138x220 mm, 350 sider ISBN 9788775932900
Vejl. 269,95 kr.
Seriens første bind, Specialisten, var den tredjemest lyttede bog på Mofibo i 2022.
April
Christina Hesselholdt
Til lyden af sin egen tromme
MajHonorée Fannone Jeffers
W.E.B. Du Bois’ kærlighedssange Joël Dicker Alaska Sanders sagen
Julia Quinn Miss Bridgertons hemmelighed Julia Quinn En uhørt skandale Trisse Gejl De unævnelige Cecile Pin Vandrende sjæle Lina Bengsdotter Flammerne Tor Nørretranders Hul igennem
Juni
Agnete Friis Hvepsens år Peech S3X – erotiske noveller Mari Jungstedt Den anden side af månen Jennette McCurdy Jeg er glad for min mor døde Simon Shuster Kampen er her Jakob Melander Lysets engel James Joyce Dublinere Bo N. Weile & Jesper V. Larsen Peter Madsen – under overfladen Lucy Foley Lejligheden Henriette Rostrup Lad de små børn komme til mig
Juli
August
Manu Sareen
Mænds overgangsalder Lucy Score Alt det vi aldrig kom os over Anna Mejlhede Det gode imellem os Hvidvaskeren
Anne B. Ragde Mor og mig Lone Theils Uforløst
Lotte Petri & Hans Petter Hougen NomadenJennette McCurdy
Simon Shuster
Christina Hesselholdt
Julia Quinn
På People’s er bogudgivelse en holdsport. Her er vores skønlitterære redaktion.
Vi ses og høres ved!
Helle Stavnem, Forlagschef Ariane Veiergang, Redaktør Eva Haagerup, Forlagskoordinator Marie Trolle, Redaktør og dramaturgisk konsulent Christel Hvalsøe Brinkløv, Seniorredaktør Amanda Ørtoft Rasmussen, Praktikant
Redaktionen tæller også Emilie Walsøe Lund, Redaktionsassistent, og Joakim Nørregaard, Juniorredaktør, som desværre ikke kunne være til stede.
Signe
Sophia.orbeck@peoplespress.dk
Heidi
Heidi.mikkelsen@peoplespress.dk