1
BiBLiOTEKET på Frederiksberg - Forslag til fremtidig struktur
1. Indledning
3
2. De store linjer
3
3. BiBLiOTEKETs kerne BiBLiOTEKET i Frederiksbergs hjerte Samdrift af bibliotek og borgerservice – BiBLiOTEKET som drivkraft for medborgerskab BiBLiOTEKET virtuelt Taskforce Kulturnetværket RFID/chip-teknologi
6 6
4. BiBLiOTEKET lokalt a. BiBLiOTEKET Danasvej b. BiBLiOTEKET Godthåbsvej c. BiBLiOTEKET Domus Vista d. BiBLiOTEKET i KU.BE
10 10 11 12 13
5. Økonomi
14
6. Tidsplan
17
6 7 8 9 10
2
BiBLiOTEKET på Frederiksberg - Forslag til fremtidig struktur
1) Indledning Kultur- og Fritidsudvalget har sat en analyse af Frederiksbergs Kommunes Biblioteker i gang. Formålet er at skabe et visionært og relevant bibliotekstilbud til borgerne. I kommissoriet udtrykkes det på følgende måde: ”Formålet med analysen er at kortlægge mulighederne for, hvordan filialerne i Frederiksberg Kommunes Biblioteksvæsen bedst muligt bidrager til helheden i de kommunale servicetilbud særligt i forhold til at opfylde borgernes behov for oplysning, information og kulturel aktivitet (jf. Biblioteksloven) i deres lokalmiljøer. Kortlægningen skal som udgangspunkt give Kultur- og Fritidsudvalget mulighed for at sikre den bedst mulige biblioteksservice for borgerne inden for bibliotekets økonomiske ramme og skal baseres på et helhedssyn på Frederiksberg Kommunes øvrige servicetilbud til borgerne. Hovedbiblioteket skal fortsat være en stærk faglig dynamo, hvad angår viden fra biblioteksudviklingen generelt, og hvad angår Frederiksberg Kommunes demografi og værdigrundlag”. Analysen er udført i 2011 af en arbejdsgruppe bestående af ledelsen fra biblioteket samt servicedirektør, kultur- og fritidschef og strategikonsulent fra forvaltningen. Analysen danner grundlag for en plan for en fremtidig struktur for bibliotekerne. Nedenfor trækkes de store linjer op. Derefter beskrives elementerne grundigere, og rapporten afsluttes med økonomi og tidsplan. Biblioteksanalysen inddrager også effektstyring, idet analysen kan betragtes som et pilotprojekt vedr. effektstyring.
2) De store linjer Analysen tegner et visionært biblioteksvæsen, hvor begrebet bibliotek udvides og begrebet filial opløses. I fokus står brugeren og biblioteket som drivkraft for kultur og medborgerskab. Planen understøtter bibliotekets vision. Planen understøtter desuden sektorplanen for kultur og fritid ved at skabe mangfoldighed i tilbuddet og have fokus på aktørbegrebet. Planen understøtter også en kommende mulig kommuneplanstrategi ved at gøre biblioteket til en ”placemaker” på Solbjerg Plads og i Domus Vista – dvs. et sted, der er med til at give byrummet identitet med aktiviteter, der gør byrummet levende.
3
BiBLiOTEKETs vision
BiBLiOTEKET
BiBLiOTEKET er drivkraft for kultur og medborgerskab i Frederiksberg Kommune Biblioteket er et frontbibliotek, der sætter borgeren i centrum
Analysen tager afsæt i biblioteksbegrebet, men udvider det til bredt at dække kultur og medborgerskab. Dermed åbnes der op for en samlet indgang for borgerne til de af kommunens tilbud, der understøtter bibliotekets formål om at fremme oplysning, læring og kulturel aktivitet. Biblioteket bliver drivkraft for synergier, der opstår, når læring og oplysning (medborgerskab) og indsigt og oplevelse (kultur) samles. Biblioteket bliver derfor borgerservice, kulturhus og bibliotek men samlet under BiBLiOTEKETs stærke brand og formål.
Bredest favnende kulturinstitution: • For alle, for hele livet • Bred forståelse af opgavevaretagelsen Frontbibliotek: På forkant med biblioteksudviklingen til gavn for nuværende og kommende brugere Borgeren i centrum: Ethvert besøg er en unik oplevelse
BiBLiOTEKET er biblioteket, uanset om det findes i en bygning eller som budcykel i Frederiksberg Have. Det traditionelle filialbegreb opløses. De er ikke længere små universalbibiblioteker under ahovedbiblioteket eller et fysisk sted. Alle BiBLiOTEKETs lokationer har stærke, selvstændig profiler, og samlet danner de mange indgange til kultur og medborgerskab.
BiBLiOTEKET er drivkraft for kultur og medborgerskab, fordi det tænker biblioteksopgaven bredt og inddrager kultur og borgerservice under dette perspektiv. Det er drivkraft, fordi det skaber tilbud gennem samarbejder. BiBLiOTEKET skaber kulturel diversitet, fordi det har mange indgange – fysiske, virtuelle og mobile, og fordi indgangene har forskellige profiler, der tager udgangspunkt i målgrupper eller temaer. BiBLiOTEKET i hjertet af Frederiksberg er kraftcenter for hele BiBLiOTEKET, hvad enten det er fysisk, virtuelt eller mobilt. BiBLiOTEKET i hjertet som borgerrettet bibliotek skaber relevante tilbud i forhold til Frederiksbergs overordnede profil som en kosmopol, hvor borgerne har og ønsker en høj kulturel kapital. Det er samtidig indgang til borgerservice-funktioner. BiBLiOTEKET Virtuelt skabes fra dette kraftcenter, men det findes på alle de virtuelle platforme, der er relevante for borgerne, og det skaber nærvær og inspiration i det virtuelle rum. Fra kraftcenteret arbejder en taskforce med opbygning af samarbejdsrelationer og mobile tilbud til forskellige og som ofte ikkebiblioteksvante brugergrupper. Kulturnetværket styres herfra. Det danner synergi i kulturelle tilbud på tværs af kommunens lokationer, hvad enten det hedder BiBLiOTEKET eller kulturhus. BiBLiOTEKET lokalt skaber indgange til BiBLiOTEKET i lokalområderne. Det består af de nuværende filialer på Danasvej, Godthåbsvej, Domus Vista samt af bibliotekstilbud i KU.BE. BiBLiOTEKET lokalt skaber diversitet i tilbuddene til borgerne ved at arbejde ud fra profiler, der er tilpasset lokalområdet og sætter borgeren i centrum. BiBLiOTEKET på Danasvej har fokus på medborgerskab og rum til udfoldelse med udgangspunkt i medborgerhuset. BiBLiOTEKET på Godthåbsvej er aktivitetshus for børnefamilier. BiBLiOTEKET i Domus Vista skaber lokalt liv med fokus på medborgerskab, og BiBLiOTEKET KU.BE bevæger sig ud i zonerne med fokus på børnefamilier og unge. I disse biblioteker udvides biblioteksbegrebet med baggrund i profilen, og andre aktører inddrages i at skabe tilbud.
4
Bibliotekernes profiler og kraftcenteret for opbygning af servicer og samarbejder er baseret på tre bærende temaer: Bredt fokus på opgaven Biblioteket tænkes ud over den traditionelle biblioteksopgave som et samlende sted for kultur- og medborgerskab Kulturel mangfoldighed Biblioteket er tilstede både i bibliotekets bygninger og udenfor med en bred vifte af tilbud rettet mod forskellige brugergrupper og på forskellige måder Samarbejde med andre aktører Tilbuddene skabes i et bredt samarbejde med andre aktører for at bringe biblioteket ud til borgerne og diversiteten ind på bibliotekerne.
Samlet effekt Kultur og medborgerskab – for alle, hele livet
5
Nedenfor beskrives de enkelte elementer nærmere. I afsnit 3 om bibliotekets kerne er det samlende hovedbibliotek emnet. Afsnit 4 beskriver bibliotekerne i nærområderne, mens afsnit 5 og 6 har fokus på realiseringen af planen i form af økonomi og tidsplan.
3) BiBLiOTEKETs kerne Kernen i BiBLiOTEKET er BiBLiOTEKET i hjertet af Frederiksberg og BiBLiOTEKET virtuelt samt en taskforce og Kulturnetværket. Tilsammen betjener de størstedelen af brugerne og skaber synergier med andre aktører. På disse områder sker der nyudviklinger, og de beskrives nedenfor. BiBLiOTEKET har dog også en kerne bestående af den daglige drift, hvor bibliotekets medarbejdere dagligt yder en service over for brugerne. Det er i denne service, at bibliotekarernes faglige kompetencer sættes i spil for at give den bedst mulige formidling af bibliotekets materialer, og det er i den service, ekspeditionspersonalet i mødet med brugeren og i håndteringen af materialer bag scenen skaber en sikker drift. BiBLiOTEKETs medarbejdere sætter således dagligt borgeren i centrum, og fremover vil BiBLiOTEKET derfor arbejde med at udvikle selve servicebegrebet, så at ethvert møde med BiBLiOTEKET opleves som unikt, uanset om borgeren går hjem med det de kom efter eller med noget andet.
BiBLiOTEKET i Frederiksbergs hjerte BiBLiOTEKET i hjertet er indgangen til BiBLiOTEKET for størstedelen af borgerne. Frederiksbergs særlige identitet stiller imidlertid særlige krav. Et højt uddannelsesniveau og ressourcestærke borgere stiller krav om et bibliotek, der kan matche den stærke by, samtidig med at det favner de borgere, der ikke svarer til gennemsnittet. I et fremtidsperspektiv er BiBLiOTEKET i Frederiksbergs hjerte derfor et bibliotek, der lægger særligt vægt på at have stor udviklingskraft og stor faglighed, især i forhold til at styrke borgernes og byens kulturelle kapital. Fysisk skal BiBLiOTEKET være et formidlende sted med stor sanselighed, som dels tilbyder rum til fordybelse omkring mødet med ideer og materialer, og som dels er en platform for oplevelse og inspiration. Uanset forudsætninger skal brugeren opleve muligheden for at blive udfordret på ideer og tanker gennem dialog og mødet med andre mennesker. Samdrift af bibliotek og borgerservice - BiBLiOTEKET som drivkraft for medborgerskab: BiBLiOTEKET i hjertet er også borgernes indgang til borgerservicefunktioner. Bibliotekets formål om at fremme læring og oplysning styrkes, ved at der skabes en one-stop indgang til offentlig information og borgerservice. Der opstår synergier mellem borgerservice og bibliotekstraditioner. Begge arbejder med begreber for god service, og disse traditioner vil i en samdrift inspirere hinanden, herunder tanker fra borgerservice omkring ansigt-til-ansigt betjening. Ligeledes indgår begge institutioner i den fælleskommunale digitaliseringsstrategi, der lægger op til, at kommunerne samarbejder om fælles mål og strategier på det digitale område. På Frederiksberg udmøntes det i en samdrift af borgerservice og bibliotek, så at borgerservice’ arbejde med kanalstrategi og selvbetjening får frugtbar afsmitning på BiBLiOTEKET virtuelt, og borgerne får en ensartet og gennemtænkt service. Samdrift af de to institutioner udvikles yderligere efter denne rapports afslutning, og som med resten af rapportens anbefalinger inddrages medarbejderne i videreudvikling og udmøntning. 6
BiBLiOTEKET i Frederiksbergs hjerte har potentialet til yderligere at styrke sit image som et flagskib i Frederiksbergs kulturlivMed øget fokus på dialogen og mødet – hvad enten det er med andre borgere eller bibliotekets materiale - øges BiBLiOTEKETs relevans for borgerne. De smukke lokaler fra 1935 danner rammen om et visionært bibliotekstilbud, som kan udbygges. BiBLiOTEKET i Frederiksbergs hjerte har potentialet til at blive en destination i centrum, der giver byrummet identitet og liv. Dermed vil det understøtte en kommunal byplansstrategi om Solbjerg Plads. En ombygning af biblioteket, evt. med plads til borgerservicefunktioner og med fokus på dialog, mødested og formidling kan samtidig lede til en indretning, der giver mulighed for en mere effektiv biblioteksdrift end den nuværende og dermed frigive midler til andre aktiviteter.
BiBliOTEKET i Frederiksbergs hjerte Effekt: Destination for kultur og medborgerskab for kommunen One-stop adgang for kultur og medborgerskab for kommunen Eksempler på målinger (indikatorer på effekt): Besøgstal og lånertal også fordelt på grupper Længde på besøg (måler på, hvor interessant besøget er..) Brugertracking – hvordan bruges faciliteterne Forskellige former for brugerundersøgelse: Fokusgrupper, dybdeinterviews, observationer mv.
BiBLiOTEKET virtuelt Med den teknologiske udvikling er den virtuelle verden blevet et indiskutabelt element i bibliotekets virke. Gennem hjemmesider og sociale medier er det virtuelle bibliotek tilgængeligt 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen, og ved hjælp af smartphones og applikationsteknologien er det i dag muligt at besøge det virtuelle bibliotek, uanset hvor man opholder sig. BiBLiOTEKET virtuelt skal derfor ligesom det fysiske bibliotek facilitere mødet med materialer, ideer og tanker. Samtidig kan de mange teknologiske platforme bruges til at bringe nærvær og sanselighed i spil gennem personalisering af medierne og give den enkelte bruger mulighed for at skabe sin egen identitet. BiBLiOTEKET virtuelt er den virtuelle pendant til det fysiske rum. Flere og flere borgere vælger virtuelle indgange til biblioteket. Ny teknologi gør, at BiBLiOTEKET virtuelt kan udvikles til et fremtidssikret bibliotekstilbud for de borgere, der foretrækker at besøge biblioteket hjemmefra. Teknologien udvikles i det samarbejdende biblioteksvæsen, som BiBLiOTEKET indgår i. Det er en nødvendig investering, der vil sikre borgerne et kvalitativt stærkt bibliotekstilbud, der matcher den udvikling, der findes på internettet generelt, og dermed også den krævende biblioteksbrugers forventninger. Samtidig indgår BiBLiOTEKET på landsplan
7
som et frontbibliotek, der er med til at sætte standarden for det samarbejdende biblioteksvæsen på dette område. BiBLiOTEKET virtuelt fremstår som borgernes indgang til biblioteket, men BiBLiOTEKET samarbejder med og inkorporerer kommunens øvrige politikker og strategier på det virtuelle område, ligesom implementeringen af service- og kanalstrategien kan indgå som en vægtig del af den virtuelle service, BiBLiOTEKET arbejder med. BiBLiOTEKET virtuelt Effekt: Nærvær 24/7 for digitale brugere Eksempel på måling (indikatorer på effekt) : Besøgstal på alle platforme Forskellige former for brugerundersøgelse: Fokusgrupper, dybdeinterviews, observationer mv.
Taskforce ”Taskforcen” er en opsøgende enhed i BiBLiOTEKET, som følger af en rendyrket version af temaet om at samarbejde med aktører i lokallivet. Taskforcen er en styrkelse af kernen af biblioteksvæsenet, fordi den udvikler forskellige samarbejdsformer og servicer til specifikke målgrupper. Den er ikke forankret i et specifikt lokalområde, og den er dermed en styrkelse af indsatsen på alle BiBLiOTEKETs lokationer. Taskforcen vil have til formål at udvikle nye biblioteksservices og partnerskaber og har som specifik mission at arbejde med opsøgende indsats ud af huset. Målet er en udviklingsparat enhed, der kan gøre biblioteket til en aktiv medspiller i samarbejder, der rækker ud af bibliotekernes fysiske rum. Taskforcen skal derfor både kunne skabe netværk udadtil, men også sikre at samarbejde og partnerskaber forankres indadtil i bibliotekets egen organisation og skaber sammenhæng og helhed i biblioteksindsatsen. Taskforcen vil kunne arbejde målrettet på at opdyrke partnerskaber og skabe effektgivende relationer med andre aktører. Aktørerne kan være uddannelsesinstitutioner, kultur- og fritidsaktører og frivilligorganisationer, som BiBLiOTEKET samarbejder med omkring bestemte målgrupper – f.eks. de målgrupper, som ikke har tradition for at bruge biblioteket i dag. En stor del af arbejdet vil også være styret af kommunens strategier, sektorplaner mv., så at BiBLiOTEKET indgår som aktiv samarbejdspartner i forhold til integrationsindsatsen, sektorplanen på kulturområdet, kommuneplansstrategi mv. Taskforcens indsats kan således tage mange forskellige retninger afhængigt af, hvilken målgruppe der arbejdes med, og hvilke indsatsområder der er i kommunen. Taskforcens indsats prioriteres år for år i forhold til forskellige målgrupper, så der er kraft til at skabe resultater på de fokusområder, biblioteket arbejder med et efter et.
8
Taskforce Effekt: Kultur og medborgerskab mobilt og på forskellige lokationer for unge, ældre, ikke-brugere, etniske minoriteter Samarbejdende aktører til gavn for borgerne Eksempler på målinger (indikatorer på effekt): Antal alternative lokaliteter Antal samarbejder Forskellige former for brugerundersøgelse: Fokusgrupper, dybdeinterviews, observationer mv.
Kulturnetværket Kulturnetværket er en del af BiBLiOTEKETs funktion som drivkraft for kultur og understøtter bibliotekets formål om at fremme oplysning og kulturel aktivitet . Frederiksberg har en særlig kulturel profil som blandt andet kendetegnes af små kulturhuse med hver deres særlige identitet. Kulturnetværket koordinerer og skaber synergi mellem kommunens lokationer for kultur. Distinktionen mellem BiBLiOTEKET og kulturhus opløses, og helhedstænkning kommer i fokus. Kulturnetværket arbejder med aktørbegrebet, men samtænker også kreativt professionelle kunst- og kulturaktiviteter, biblioteksfaglig formidling og initiativer taget af aktører. Musik, udstillinger og litteratur indgår i synergier med professionel kunst, bibliotekets materialer og kommunens forskellige kulturlokationer. Kulturnetværket understøtter sektorstrategien og bringer synergi, koordination og diversitet til kommunens kulturtilbud til gavn for borgerne og understøtter markeringen af Frederiksberg som kulturel kosmopol. Som under Taskforce indtænkes, hvordan frivillige kan inddrages i arbejdet.
Kulturnetværket Effekt: Kvalitet og diversitet i kulturtilbuddene til borgerne Eksempler på målinger (indikatorer på effekt): Diversitet i kulturelle arrangementer Belægningsgrad af aktører Forskellige former for brugerundersøgelse: Fokusgrupper, dybdeinterviews, observationer mv. Forskellige former for brugertilfredshedsundersøgelser
9
RFID/chip-teknologi Hvor investering af udvikling af BiBLiOTEKETs publikumsrettede funktioner vil give synlige resultater for borgerne, er investering i chip teknologi først og fremmest en fremtidssikring af, at biblioteket fortsat kan få sin logistik til at fungere så effektivt muligt. Denne investering er dermed med til at opfylde kravet om, at biblioteket skal effektiviseres og er indirekte med til at sikre, at BiBLiOTEKET kan fokusere en stor del af sit virke på borger-rettede funktioner.
RFID er en mikrochip med en lille antenne, som giver mulighed for, at materialeidentifikation og nogle koder kan aflæses med en antenne. Der udvikles stadig på teknologien, og den er allerede taget i brug af 70 ud af landets 99 folkebiblioteker. Chips bliver standarden for at styre bibliotekernes materialesamling i fremtiden i stedet for det nuværende stregkodesystem. Indførelsen af chip er derfor en fremtidssikring af BiBLiOTEKET. Fordelene er, at udlåns- og afleveringshåndteringen bliver mere effektiv, og at mulighederne for kontrol med materialerne bliver bedre, bl.a. når det gælder løse bilag, musik med flere cd’er, der har en tendens til at forsvinde osv. På sigt vil chipteknologien også kunne bruges i formidlingen af materialer, fordi de kan indeholde mange oplysninger om materialerne. Chipning Effekt: Bedre afleveringsproces for brugerne Eksempel på måling (indikatorer på effekt): Øget selvbetjening
4) BiBLiOTEKET lokalt BiBLiOTEKET lokalt skaber kultur og medborgerskab ved at have fokus på udfoldelse og tæt kontakt til lokalområdets beboere og aktører. Udfoldelsen sker gennem adgang til aktiviteter og lokaler, og den kulturelle mangfoldighed opstår, fordi BiBLiOTEKET lokalt skabe forskelligartede indgange til kultur og medborgerskab. De tre nuværende filialer er ud fra dette perspektiv omtænkt til BiBLiOTEKET i tre specialiserede udgaver, og KU.BE er indtænkt som en mulig fjerde.
BiBLiOTEKET på Danasvej Den eksisterende filial på Danasvej omfatter 3 etager, hvoraf øverste etage med mødefaciliteter og foredragssal fungerer som medborgerhus, der benyttes af forskellige kultur- og fritidsaktører. Der er en stor del af børnelånere, men stort set svarer den nuværende brugerskare til profilen for det samlede biblioteksvæsen, og den er dermed formentlig tæt på den lånerprofil, der er for hovedbiblioteket. Selve biblioteket fremstår som et lille universalbibliotek, men i løbet af det seneste år er der arbejdet med publikumsudvik-
10
ling i forhold til områdets mange kulturaktive borgere samt et øget fokus på formidling til børnefamilier og tweens i filialens profil.
Udviklingsperspektiv BiBLiOTEKET på Danasvej med sit medborgerhus giver en oplagt mulighed for at sætte fokus på medborgerskab og borgernes egen udfoldelse. Derfor er dialogen det bærende i nyudviklingen af BiBLiOTEKET. Medborgerhuset kommer til at fylde to etager i stedet for den nuværende ene, og her bliver den direkte dialog mellem mennesker og den kreative udfoldelse understøttet. BiBLiOTEKET vil fortsat danne ramme om foreningsliv, læseklubber, aktiviteter fra oplysningsforbund men nu med mere plads. Den vil således fortsat facilitere de frie aktører og dermed understøtte sektorstrategien for kultur og fritid. BiBLiOTEKET vil også indgå i de indsatser, som Kulturnetværket og Taskforce kommer til at stå for. Der vil således også være en aktiv og strategisk indsats for, at huset rummer en mangfoldighed af muligheder for udfoldelse og dialog. Stuetagen på BiBLiOTEKET på Danasvej understøtter en anden form for dialog, nemlig den der foregår på avislæsesalen, hvor læserne dagligt er i dialog med samfundsudviklingen. Det er en tradition, der går tilbage til oplysningstidens kaffehuse i England, der blev arnested for den demokratiske debat. BiBLiOTEKET på Danasvej understøtter denne demokratitradition ved at være aviscafé med bred åbningstid fra tidlig morgen til sen aften og evt. med en café drevet af en samarbejdspartner. Aviscaféen forstås bredt, så at der så vidt det er muligt også stilles online avistilbud og dialogtilbud til rådighed. Dvs. at der også er mulighed for online aviser, chat, nyhedskanaler på tv mv.
Effekt: Aktivt kulturliv Rum til udfoldelse Øget tilgængelighed via åben bibliotek Eksempler på målinger (indikatorer på effekt): Belægningsgrad i medborgerhus Diversitet af aktører i medborgerhus Udnyttelse af selvbetjeningstilbud Forskellige former for brugerundersøgelse: Fokusgrupper, dybdeinterviews, observationer mv.
BiBLiOTEKET på Godthåbsvej Den eksisterende filial på Godthåbsvej er et familiebibliotek, som ligger i et område med mange ressourcestærke børnefamilier. Familierne bruger især biblioteket som inspirations- og mødested, samtidig med at filialen også stadig betjener en del ældre lånere (60+), som ligeledes benytter biblioteket som inspirationsog mødested.
11
Udviklingsplan BiBLiOTEKET bliver rent familiebibliotek, så at børnefamiliernes interesser og behov føres igennem for hele filialen. BiBLiOTEKET skaber sammenhæng i børns liv ved at have fokus på familielivet. Inspirationen kommer fra Garaget i Malmø, hvor klassiske biblioteksfunktioner blandes med hobbyprægede værkstedsfunktioner og med at være åbent for selvorganiserede arrangementer, der dog skal være offentligt tilgængelig. I indretning er Garaget også en inspiration, idet det er meget lidt institutionspræget og indbyder til ophold på brugernes præmisser. Derudover vil fokus være på at indgå forpligtende samarbejde med væsentlige børnekulturaktører omkring værksteder og andre oplevelser. Der eksperimenteres med åben bibliotekbegrebet ved at give børnefamilierne mulighed for selv at lave åbne arrangementer på BiBLiOTEKET uden for åbningstid, så længe arrangementerne som i Malmø er åbne for alle. Derudover er BiBliOTEKET åbent døgnet rundt, og der eksperimenteres med, hvornår det er bedst at have bemanding.
Effekt: Sammenhængskraft i børns liv/adgang til kulturelle oplevelser for børn og forældre Øget tilgængelighed via åben bibliotek Eksempler på målinger (indikatorer på effekt): Bredden i tilbud/aktiviteter Aktiviteter baseret på samarbejder Udnyttelse af åben bibliotek Forskellige former for brugerundersøgelse: Fokusgrupper, dybdeinterviews, observationer mv.
BiBLiOTEKET i Domus Vista: Den eksisterende filial i Domus Vista ligger i et boligområde med en høj frekvens af ældre. Den nuværende brugerskarer indeholder desuden en stor gruppe børn og unge med anden etnisk herkomst. Samlet set er der i lokalområdet ca. 10 pct. borgere med anden etnisk herkomst, hvilket svarer til resten af kommunen. Til forskel for resten af kommunen består halvdelen af denne gruppe dog af borgere med anden etnisk baggrund end europæisk. Derfor er der i den nuværende profil for filialen arbejdet med at skabe et bibliotekstilbud med fokus på læring og integration, der tager udgangspunkt i brugernes behov og ønsker.
Udviklingsplan: Den kommende helhedsplan for Nordens Plads skaber en platform for BiBLiOTEKET, hvor det kan indgå i byudviklingen som aktiv partner og være drivkraft i at gentænke det kommunale medborger- og kulturtilbud fuldstændig fra bunden. Helhedsplanens vision bliver blandt andet at skabe et ”Communitycenter”. Et communitycenter, er et fælles sted for kommunale indsatser som integration, sundhed, børn, ældre, un-
12
dervisning, medborgerskab og bibliotek. Samtidig er det et sted, som kan understøtte og spille sammen med foreninger, klubber og andre frivillige og borgerdrevne aktiviteter i området. Helhedsplanen vil samtidig lægge op til, at et sådant communitycenter bliver en aktiv fysisk del af Domus Vista Centret og de udendørs byrum. BiBLiOTEKET bliver hermed placemaker, dvs. at det er med til at skabe byrummet og ikke mindst den aktivitet, der gør byrummet levende, central og identitetsskabende. Trenden er ny i bibliotekssammenhæng og bygger på en arkitektonisk tilgang til byrum. Derudover er placemaker trenden i god tråd med temaet om samarbejder med andre aktører, idet trenden lægger op til utraditionelle bibliotekstilbud. Relevant for Domus Vista-området vil være fokus på at sætte folk i stand til at tage ansvar for egen livssituation. BiBLiOTEKET bliver således drivkraft for kultur og medborgerskab, når mange borgerrettede funktioner i området samles. Det skaber en fysisk destination i lokalområdet og kommer til at fungere som placemaker. BiBLiOTEKET som placemaker udvikles i den projektgruppe, som forventes nedsat i regi af helhedsplanen for Nordens Plads. Udviklingen vil ske i samspil med borgerne, Søndermarkskvarterets områdefornyelse, relevante kommunale indsatser, erhvervslivet – ikke mindst detailhandelen i centeret og ejendomsselskabet KFI, der har købt Domus Vista. Visionerne for BiBLiOTEKET på Domus er her i sin vorden på et niveau, der gør det relevant at inddrage Realdania.
Effekt: Levende byrum Eksempler på målinger (indikatorer på effekt): Antal samarbejder Antal besøgende – længden på besøg Brugertilfredshedsundersøgelser: Fokusgrupper, observationer, dybdeinterviews, spørgeskemaundersøgerlser mv.
BiBLiOTEKET i KU.BE KU.BE (det kommende kultur- og bevægelseshus i Flintholm) bliver et nyt markant kraftcenter i kommunen, både hvad angår kultur og bevægelse. Det bliver et mødested for både børnefamilier, aktive ældre samt unge, studerende og voksne, der på forskellig vis spiller aktivt ind i den selvorganiserede og organiserede del af kultur- og fritidslivet. KU.BE bliver samtidig et eksperimentarium, hvor den nyest teknologiske udvikling kan ses, opleves og bruges interaktivt. BiBLiOTEKET vil i denne sammenhæng både virtuelt og fysisk være en aktiv del af KU.BE. BiBLiOTEKET kan støtte op om intentionerne i forhold til det interaktive, det teknologiske og det nytænkende ved at gå ind i at skabe samarbejdsrelationer med aktører om events, arrangementer og tematiske initiativer i KU.BE.
13
I forhold til KU.BEs zoner, vil det især være Legezonen og Tankezonen og dermed med fokus på børnefamilier og studerende, BiBLiOTEKET spiller ind i og fungerer som en del af. Det kan ske f..eks. i kraft af brugerens møde med udfordrende materialer, spil og andre interaktive medier. Performancezonen og Madzonen vil også blive styrket af BiBLiOTEKETs tilbud i huset – f.eks. foredrag, børneteater og viden og materialer om mad. Samtidig vil BiBLiOTEKET i sine virtuelle tilbud kunne give en ekstra dimension til zonerne i KU.BE. Derudover vil KU.BE fungere som afhentnings- og afleveringssted for materialer. Samlet set vil bibliotekselementerne i KU.BE bidrage til liv i huset fra tidlig morgen til sen aften og skabe basis for synergier og samarbejde på tværs af husets brugere og aktører.
BiBLiOTEKET i KU.BE Effekt: Skaber bredde og soliditet i KU.BEs tilbud Eksempler på målinger (indikatorer på effekt): Brug af selvbetjening Aktiviteter baseret på samarbejde og selvorganisering Brugertracking Forskellige former for brugerundersøgelse: Fokusgrupper, dybdeinterviews, observationer mv.
5) Økonomi Biblioteksanalysen blev sat i gang med baggrund i effektiviseringer på 4 mio. kr. på bibliotekets drift, der skal udmøntes i 2011-2014. Effektiviseringerne blev begrundet i anlægsinvesteringer på 6 mio. kr. fordelt med 4 mio. kr. i 2012 og 2 mio. kr. i 2013. Af kommissoriet for analysegruppens arbejde fremgår det, at den foreslåede plan skal holdes inden for bibliotekets økonomi. Dette tilstræbes gennem omprioriteringer og omrokeringer som gennemgås nedenfor. Driftsøkonomi Det forventes, at effektiviseringer til dels opnået ved ombygning på Danasvej kan bære den øgede drift til Godthåbsvej. Kulturnetværket forventes at være udgiftsneutralt, men give en bedre service for de samme midler. Driftsøkonomi, rationale og effekt vedrørende flytning af borgerserviceopgaver vil blive afklaret i en proces igangsat på tværs af Borgerservicecenteret og Biblioteket. I processen konkretiseres opgaver, der er hensigtsmæssige at overføre, under overvejelse af betydningen for brugergrupperne og hvordan det kan gøres.
14
Der er indberegnet en effektivisering på samdrift på 700.000 kr. i 2012 og frem. Pejlemærket er dog , at der vil være yderligere synergi at hente i samtænkningen og den afledte ændrede arbejdstilrettelæggelse. Forventningen er derfor, at samdrift mellem bibliotek og borgerservice også på sigt vil give den nødvendige effektivitet i ressourceforbruget, som sikrer fastholdelsen af serviceniveauet i såvel biblioteks- som borgerservicefunktioner. Driftsøkonomien til KU.BE og et Domus Vista som placemaker vil blive vurderet i forbindelse med videreudviklingen og konkretiseringen af bibliotekstilbuddene. Tidsmæssigt ligger implementeringen af disse tilbud i 2014 og 2015. Her vil effekterne af evt. samdrift mellem kvarterhus, bibliotek og andre kommunale indsatser blive undersøgt og vurderet. Driften af den foreslåede Task Force kan hentes via effektiviseringsgevinster, der forventes opnået ved en tilpasning af Hovedbibliotekets fysiske forhold. Effektiviseringsgevinsterne består i et styrket tilbud til borgerne og en mere effektiv drift økonomisk set. Investering i Hovedbibliotekets fysiske forhold er samtidig en forudsætning for at opnå gevinsterne ved samdrift af biblioteks- og borgerservicefunktioner. Anlæg BiBLiOTEKET som det er beskrevet i denne rapport lever på alle måder op til visionen om at være drivkraft for kultur og medborgerskab på Frederiksberg, og det bliver et frontbibliotek, der sætter Frederiksberg på landkortet som en visionært tænkende kommune på området. De afsatte anlægsmidler i 2012 og 2013 muliggør indførelse af chips og sikrer dermed fundamentet i en sund drift. Derudover vil disse midler muliggøre en ombygning af Danasvej og Godthåbsvej, så disse kan fungere som åbne biblioteker og så vidt mulig også blive indrettet i forhold til de udviklingsplaner, der er beskrevet i denne analyse. Denne ombygning vil også kunne medvirke til, at det er muligt at indføre visionen for BiBLiOTEKET inden for de nuværende driftsmidler og bidrage til en mere effektiv drift. Der vil blive forelagt en konkret indstilling vedr. anvendelsen af de afsatte anlægsmidler. I forhold til KU.BE adresseres biblioteksbehovet ind i den igangværende programmering for KU.BE. Der er derfor ikke behov for at afsætte yderligere anlægsmidler i forbindelse med biblioteksfunktionerne i KU.BE.
Biblioteksanalyse (Anlæg) Vedtagne anlægsmidler (samt hvor skal midlerne bruges) 2012
2013
Vedtagne anlægsmidler der tilføres FKB i forbindelse med effektiviseringer på 4 mio. kr. i 2011- 2014 Nyt præsentationslag ifm. det virtuelle bibliotek
-kr. 4.000.000,00 -kr. 2.000.000,00
RFID
kr. 2.500.000,00
Ombygning Danasvej/Godthåbsvej
2014
2015
kr. 600.000,00
kr. 900.000,00 kr. 2.000.000,00
15
I forhold til Domus Vista vil investeringsbehovet blive vurderet, når KFIs ombygningsplaner og indretning af centret kendes. Spørgsmålet henvises til den projektgruppe, der skal arbejde videre med Community Center-tanken, som forventes nedsat i regi af helhedsplanen for Nordens plads. I forhold til BiBLiOTEKET i hjertet (hovedbiblioteket) vil en tilpasning af bygningen lede til et mere visionært bibliotekstilbud end det nuværende, men det er også essentielt for at effektivisere arbejdsgangene og skabe de nødvendige rammer for at sikre effektiv samdrift af biblioteks- og borgerservicefunktioner. I forhold til denne samdrift skal det afklares, hvilke borgerservicefunktioner der skal inkorporeres fysisk i biblioteket og som vil have indflydelse på, hvordan lokalerne skal bruges. Spørgsmålene afklares i den proces, der igangsættes på tværs af Borgerservicecentret og Biblioteket. I udgangspunktet er det vurderingen, at der skal sigtes mod følgende nye krav til funktioner i de nuværende bygninger: Visionært bibliotekstilbud med vægt på placemaker funktioner og mødet mellem det fysiske og det virtuelle Samdrift mellem bibliotek og borgerservice med mulighed for fysisk placering af borgerrettede funktioner og baglandsfunktioner. Effektivisering af biblioteksservice for at frigøre driftsmidler til at drifte visionen for BiBLiOTEKET (Åbne magasiner, omfordeling af bibliotekarbetjening) Vurderingen af budgetbehovet vil blive taget op i forbindelse med budgetlægningen for 2013.
16
6) Tidsplan Visionen for BiBLiOTEKET forventes opfyldt i løbet af en femårig periode. Visse elementer er allerede på et niveau, så at de så småt kan startes op i 2012. Det drejer sig om f.eks. samdrift bibliotek og borgservice, Danasvej og Taskforce, mens andre elementer først kan planlægges færdig i slutningen af perioden. Det gælder f.eks. KU.BE. Andre elementer finder deres plads i tidshorisonten ud fra, hvad der er muligt økonomisk. Det gælder f.eks. ombygning af BiBLiOTEKET i hjertet (hovedbibliotek), som kræver yderligere anlægsmidler. 2012 Opstart
2013 Implementering
2014 I drift
2015 I drift
BiBLiOTEKET i hjertet (inkl. ombygning)
Planlægning
Implementering
I drift
I drift
BiBLiOTEKET virtuelt
Implementering
I drift
I drift
I drift
Taskforce
Opstart
Implementering
Implementering
I drift
Kulturnetværk
Opstart
Implementering
I drift
I drift
Chipning
Implementering
I drift
I drift
I drift
BiBLiOTEKET på Danasvej (inkl. ombygning) BiBLiOTEKET på Godthåbsvej (inkl. ombygning) BiBLiOTEKET i Domus Vista
Implementering
I drift
I drift
I drift
Opstart
Implementering
I drift
I drift
Planlægning
Planlægning
Implementering
I drift
Planlægning
Planlægning
Planlægning
Implementering
Samdrift Bibliotek og Borgerservice
BiBLiOTEKET i KU:BE
Planlægning: Opgaven videreudvikles udelukkende på ideniveau Opstart: Opgaven planlægges færdig og startes op i løbet af året Implementering: Opgaven udvikles færdig og kommer så småt i drift I drift: Opgaven er fuld implementeret i driften
17