Seniorsurf web

Et magasin til seniorer om internettet

Stort interview med

Lisbet Dahl

“I virkeligheden kan jeg ingenting” Ulrik køber gamle knallerter på internettet

Kurser og telefonsupport

Sådan får du mere hjælp

Hold kontakten til dine børnebørn Lav videoopkald med internettet

Hvilken computer skal du vælge?

Læs guiden

Jette og John fandt kærligheden Tema: Internettet bringer mennesker sammen

1906: Første radioudsendelse går i luften | 1965: TV-Avisen har premiere | 2012: Facebook runder 1 milliard brugere

u d r e r o ? f t r e o t v t H nterne på i

Kurt (69) “Da jeg stoppede med at arbejde, havde jeg aldrig rørt en computer.

Men så startede jeg på it-kursus og kom på nettet. Og da jeg så havde været igennem to forløb, spurgte de, om jeg ville hjælpe med undervisningen. Så det gør jeg nu.”

Grete (77) “Jeg har lagt kabale på computeren i mange år, og nu synes jeg efterhånden, det er ved at være tiden til at komme skridtet videre.”

Anita (75) “Sådan noget som at gå i banken, den slags praktiske ting, det hele bliver jo digitalt. Og man vil jo gerne følge med.”

Hans (74) “Det er for at kunne følge med i, hvad der sker rundtomkring i verden. Specielt i Aarhus. Og så bruger jeg det til at bestille billetter eller rejser.”

Henrik (69) “I dag er man næsten nødt til at have det. Dine bankoplysninger og alt det der. Rettelser i forskudsskemaet fra Skat. Begynder også at kunne se alle de andre muligheder, men det går jo lidt langsomt ved tastaturet, så jeg tager det i mit eget tempo.”

Bent (72) “Jeg bruger det meget til nyheder.

Læser aviser. Og så arbejder jeg lidt med slægtsforskning, hvor der er nogle rigtig gode muligheder for at hente oplysninger.”

Elsebeth (65) “Min svigersøn var træt af, at jeg efterhånden spurgte om de mest mærkelige ting. Så nu er jeg kommet i gang, og det begynder efterhånden også at køre bedre for mig. Jeg er f.eks. lige begyndt at handle på nettet.”

Merete (84) “Det er mest, fordi jeg har fået besked på det, af en højere magt.

Min mand.”

Anna (70) “Jeg bruger internettet til kommunikation med børn og børnebørn.

Og så er det et rigtig godt stykke legetøj.”

Jonna (75) “Vi har aldrig haft computer hjemme, så jeg er helt på bar bund.

Men nu vil jeg simpelthen bare lære det.”

Alle personer her på siden har været på it-kursus i Aarhus.

Vil du også på kursus?

Læs mere side 23

Kære læser Med dette magasin ønsker vi at inspirere dig, som ikke før har prøvet internettet, til at udforske de digitale muligheder.

Vidste du f.eks., at man kan ordne sine bankforretninger, planlægge sine ferier, dyrke sine hobbyer, kommunikere med det offentlige og ikke mindst holde kontakt til familie og venner via internettet?

I magasinet finder du inspiration, råd og vejledning til at komme i gang. Du kan blandt andet læse den fascinerende historie om, hvordan skuespiller og instruktør Lisbet Dahl er gået vejen fra at være skeptisk it-begynder til at blive en erfaren it-bruger. Du kan også møde Bent “Simme” Simonsen og oldboys-drengene fra “Grand Old Masters”, som bruger internettet til at planlægge og indkalde til både træning, kampe og sociale arrangementer. Eller læse historien om Jette og John, som fandt kærligheden via internettet.

Kig med, og læs, hvordan internettet åbner en helt ny verden af muligheder for dig. Eller som Lisbet Dahl siger: “Det er aldrig for sent at lære noget nyt. Internettet er nemt og sjovt. Og får man problemer, beder man jo bare om hjælp hos familien eller naboen. Man kan også gå ned til biblioteket eller en af ældreorganisationernes mange datastuer, hvor der sidder kompetente og tålmodige mennesker parate til at vise én rundt i denne vidunderlige, fagre nye verden.”

God læselyst!

Udgivet af: Digitaliseringsstyrelsen, Kulturstyrelsen, Ældre Sagen og Ældremobiliseringen.

Redaktion: Seismonaut Forsidefoto: Per Wessel Layout: OddFischlein Tryk: GP Tryk Oplag: 30.000 ISBN: 978-87-994282-1-2 Magasinet kan hentes på lærmereomit.dk

Udviklingen fra radio til internet

1900

1910

1920

Radioen

1940

1950

Fjernsynet

Radioen

Fjernsynet

1906: Første radioudsendelse går i luften den 24. december 1906 som et eksperiment i USA under overskriften “trådløs telefoni”. Udsendelsen inkluderer en kvinde, som taler og synger, en violinsolo og højtlæsning af en julehistorie.

1925: Statsradiofonien i Danmark oprettes den 1. april 1925 som forsøgsordning med ét radioprogram, der første år sender tre timer dagligt.

1939: Omkring 80 pct. af alle husstande i Danmark har nu radio. Radiounderholdningsorkestret oprettes.

1964: Pressens Radioavis overtages af DR fra pressens organisationer og omdøbes til Radioavisen. Radioens Big Band etableres.

90’erne: DR begynder at eksperimentere med digital radio (DAB-radio). Samtidig bliver det muligt at lytte til radio via internettet.

1929: Første programsatte tv-signal udsendes den 30. september 1929 fra BBC’s studier i London. I slutningen af 1930’erne kommer de første regelmæssige tv-udsendelser.

1948: En stor fjernsynsudstilling i Tivoli besøges af mere end 100.000 danskere, og Lily Broberg præsenterer Danmarks første tv-udsendelse med uddrag af Palladium-filmen “Elverhøj” og klip fra en film om skoleskibet Danmark.

1965: TV-Avisen har premiere, og over en million danske husstande har nu fjernsyn.

1969: Neil Armstrong lander på månen. Hele verden kan følge månelandingen direkte i fjernsynet.

1988: TV2 grundlægges for at give konkurrence til DR og de mange udenlandske tv-kanaler, der efterhånden er kommet til Danmark. Samme år sendes “Eleva2ren” for første gang – et direkte underholdningsprogram fredag aften, der hurtigt bliver en af TV2’s største succeser.

Kilder: D en Store Danske Encyklopædi, Danmarks Statistik, DR, Illustreret Videnskab, Wikipedia.

4

1930

1960

1970

1980

Computeren

1990

2000

2010

Internettet

Computeren

Internettet

1973: Den første personlige computer (pc) med mus og skærmikoner blev udviklet af virksomheden Xerox, der havde deres forskningsafdeling i et område af San Francisco kaldet Silicon Valley.

Computeren “Xerox Alto” blev dog aldrig sendt på markedet.

1984: Apple Computers grundlægger, Steve Jobs, introducerer “Macintosh” – den første succesfulde computer med mus og skærmikoner.

1985: Microsofts grundlægger, Bill Gates, præsenterer første version af styresystemet “Windows” og indleder samtidig en gigantisk rivalisering med Apple.

1990: Spillet “7-kabale” inkluderes i Microsoft Windows. Op gennem 1990’erne definerer Windows forståelsen af, hvordan en computer fungerer, med vinduer, mapper og filsystemer.

00’erne: Bærbare computere bliver almindeligt udbredt i Danmark.

2010: Apple præsenterer den første iPad – en lille tavlecomputer, som betjenes gennem tryk direkte på skærmen. Det er en computer uden ekstern mus og tastatur, og som er lettere at anvende end 1990’ernes Windowscomputere.

1990: Den britiske forsker Tim Berners-Lee opfinder “World Wide Web” – teknikken, som gør det muligt for almindelige computere at koble sig på det store internet.

1992: Udtrykket “at surfe på internettet” bruges for første gang.

1996: Tele Danmark lancerer deres første internetprodukt til private under navnet Opasia, hvor man kan ringe op til internettet med en computer og et modem. 12 % af alle danskere kommer på internettet i 1996.

1999: Ældremobiliseringen åbner deres første datastue for ældre 2006: Det sociale netværk Facebook åbnes for hele verden og bliver hurtigt en enorm succes.

I dag har Facebook rundet 1 milliard brugere over hele verden.

2011: Danmarks fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2011-2015 opsætter målet om, at alle borgere i Danmark fremover skal anvende internettet i kommunikationen med offentlige myndigheder.

Rudekuverter og blanketter udfases.

2012: Mere end 300.000 danskere er brugere af datingsider på internettet.

5

Hun bestiller flybilletter og tjekker sin patientjournal på computeren

Internettet er vidunderligt Tove Mühlhausen har været på internettet siden 1998. Hun blev introduceret til computere i forbindelse med sit arbejde, men har siden taget det til sig – også i privaten. I dag køber Tove både rejser og gaver over nettet.

Af Anne Dorte Madsen Foto: Anders Warrer

Tove Mühlhausen bor i Charlottenlund i et hjem, der huser tre forskellige familier, heriblandt Toves søn og datter samt deres familier. Hjælpen er derfor aldrig langt væk, hvis hun skulle have behov for en hånd til noget teknisk.

Efterhånden er det dog sjældent nødvendigt. Tove er nemlig både fingernem og nysgerrig nok til, at det tekniske som regel flyder uden problemer. Faktisk ejer hun både en almindelig computer og en iPad, og inden længe kommer en smartphone også til samlingen.

Blev hjulpet af sekretæren Det var som leder af en specialbørnehave i Køge, at Tove Mühlhausen første gang blev introduceret til internettet.

Børnehaven skulle flytte i nye lokaler, og det blev en anledning til for alvor at indføre it.

“Både computer og internettet drillede naturligvis i begyndelsen. Men efterhånden foregik al korrespondance jo over internettet, og så var jeg nødt til at lære det,” forklarer Tove.

6

Inden Tove forlod arbejdsmarkedet som 62-årig, nåede hun da også at blive fortrolig med det grundlæggende på internettet. Noget, hun i dag er lykkelig for, fortæller hun.

Find dit sundhedsoverblik på nettet

“Jeg havde en sekretær og min gode ven Skjold. De var virkelig gode til at hjælpe med det tekniske. Og så har jeg altid været nysgerrig omkring teknik.

Det hjalp alt sammen.”

Internettet giver svarene Her mange år efter bruger Tove Mühlhausen internettet til alverdens forskellige ting. Og det er både på computeren og iPaden, hun slår sig løs.

“Det kan være små ting. Hvis jeg ser noget i tv eller læser noget, der undrer mig, så bruger jeg min iPad. Hvis jeg ser en tv-udsendelse og pludselig studser over et begreb eller en skuespillers alder, så tjekker jeg det med det samme,” fortæller hun. Samtidig understreger hun dog, at det også kan handle om vigtigere ting.

Sundhed.dk er indgangen til det offentlige sundhedsvæsen på nettet. Der har du adgang til alle informationer om lægekonsultationer, sygehusbehandlinger og medicin. Det hele samles i et personligt sundhedsoverblik med oplysninger, der går helt tilbage til 1977.

“Efter besøg hos lægen og indlæggelser finder jeg måske min patientjournal frem på sundhed.dk. Jeg synes, det er rart at kunne følge lidt med og f.eks. læse, hvad det er for nogle piller, lægen har givet mig. Det er jo heller ikke altid, det er lige let at forstå lægernes forklaring.”

I det hele taget er der ikke meget, Tove ikke bruger internettet til, og hun er ofte inde og læse om kulturelle arrangementer i byen.

“Men også flybilletter og hoteller – dem bestiller jeg altid på computeren. Der er internettet jo vidunderligt,” fortæller hun begejstret. Faktisk er bøger og musik nogle af de eneste ting, hun endnu ikke har givet sig i kast med.

Bøgerne er stadig fysiske. “Jeg har aldrig brugt min computer til at læse bøger på. Der synes jeg stadig, at der er noget specielt ved at have en rigtig bog i hænderne. Men det kan jo være, jeg engang kommer til det. Man skal aldrig sige aldrig,” konstaterer Tove.

Find nogen, der kan hjælpe Tove ved godt, at hun står i en særlig situation, fordi hun stiftede bekendtskab med computere og internettet allerede for 14 år siden. Men hun har alligevel et godt råd til dem, der skal i gang nu.

“Det er vigtigt, at der er nogen, der kan hjælpe i begyndelsen. Når så man har styr på de basale ting, kan man begynde selv at forsøge sig frem,” fortæller Tove, der slutter af med at fortælle, at hun skam stadig selv nyder godt af familiens hjælp: “Jeg har lige sagt til mit barnebarn, at nu skal jeg snart have hjælp til at få mine gamle hjemmevideoer kopieret over på dvd. Den slags kan jeg stadig ikke selv.”

Toves tips til internettet 1.

Billige flyrejser til hele verden kan findes på eksempelvis momondo.dk eller skyscanner.dk.

2.

Kulturguide til København.

Aok.dk giver gode idéer til koncerter, teaterforestillinger, naturoplevelser osv. Der findes lignende sider om andre byer og andre kulturkalendre som eksempelvis kultunaut.dk.

3. Ønskesedler fra familien kan sendes på e-mail. Og hvis børnebørnene skriver, hvor ønskerne kan købes på nettet, slipper du for at rende byen rundt.

4. Tag på biblioteket. Her er altid rare mennesker, der kan hjælpe.

7

“I virkeligheden kan jeg ingenting�

Internettet er let, nyttigt og skĂŚgt, mener Lisbet Dahl, der har erstattet sin indledningsvise skepsis over for computeren med udelt begejstring.

I 2012 rejste hun landet rundt og fortalte om internettets muligheder.

8

Seniorsurf-dagen

Af Lene Halmø Terkelsen Foto: Gorm Olesen

Børn og børnebørn grinede, da Lisbet Dahl fortalte dem, at hun var blevet spurgt, om hun ville være ambassadør for Seniorsurf-dagen 2012 og holde foredrag om internettet.

“De sagde ‘Jamen du kan jo ingenting på en computer’,” fortæller Lisbet Dahl.

“Men det er netop pointen. Jeg kan ikke ret meget, men det, jeg kan, er rigeligt for at kunne klare sig på internettet,” fastslår den 66-årige skuespiller.

“Når man kan tænde og trykke på ‘konvolutten’, så kan man svare på en e-mail. Og hvis man også kan bruge NemID, jamen så behøver man slet ikke at lære mere.”

Internettet – det går over Da Lisbet Dahls søn for 20 år siden fik sin første computer og fortalte om dens fortræffeligheder, tænkte hun: Ja, ja, det går over. Den slags gider jeg ikke ulejlige mig med. Men som skribent for Ekstra Bladet blev hun i 2000 tvunget til at tage en bærbar computer med på turné for at kunne sende sine brevkassesvar til redaktionen. Selvom hun fik undervisning, forstod hun med egne ord “ikke en brik”, og derfor lavede hun en seddel, der var udformet som en madopskrift. Den lå ved siden af computeren.

“Der stod: 1. Tænd for computeren. 2. Sæt ledningen i stikket. 3. Tænd for computeren. 4. Tryk på start. Alligevel måtte jeg af og til gå ned i receptionen på de hoteller, hvor vi boede, og bede om hjælp, fordi jeg ikke kunne finde ud af det.”

Da turnéen var omme, droppede Lisbet Dahl alt, hvad der havde med it at gøre, men efter et par år snakkede børn og børnebørn så meget om computere, at hun til sidst gav op.

Seniorsurf-dagen er en årlig begivenhed, hvor biblioteker, datastuer og undervisningssteder over hele landet åbner dørene for ældre, som ikke tidligere har prøvet internettet. Lisbet Dahl var ambassadør for Seniorsurf-dagen 2012.

Husk at grine I dag bruger Lisbet Dahl computeren til at sende e-mails, gå på netbank og betale regninger, shoppe møbler på internetauktioner eller købe sko og kjoler. Hjemmet i Gentofte er fyldt med familie og venner. Et barnebarn bor der praktisk talt, og der er altid mennesker ind og ud ad dørene, så Lisbet Dahl savner ikke selskab, men hun glæder sig over, hvor let det er at få kontakt med nære og fjerne bekendte på internettet. Vennerne på Mallorca kan hun se ved hjælp af videosamtaleprogrammet Skype, og på det sociale netværk Facebook har hun mødt en pige, som hun passede, da hun i slutningen af 1960’erne var ung pige i huset.

“Jeg kunne kende hendes navn og skrev: Har jeg ikke været din barnepige? Og sørme jo. Man kan også finde gamle klassekammerater på Facebook.

Det er supersjovt, og det skal man hele tiden huske på, at det skal være.”

Bed om hjælp Som ambassadør har Lisbet Dahl rejst rundt i hele landet og talt med ældre, som var i gang med at klikke sig på deres første tur ud på internettet.

“Det er ligesom at køre på cykel. Det er vanskeligt, lige indtil man har lært det, og der går ikke ret lang tid. Hvis noget er svært, så bed andre om hjælp.

Spørg naboen, hvis du ikke har noget familie, og hvis du ikke kender naboen, jamen så kan du komme til det! Men bed for Guds skyld om, at de viser tingene langsomt. Der er ikke noget værre end sådan nogle, der bare lige taster, taster og taster…” siger Lisbet Dahl og viser med en ivrigt tastende pegefinger, hvordan man IKKE lærer noget nyt på en computer.

Blå bog “I begyndelsen brugte jeg den kun til at lægge kabale, men mine børn pressede på for, at jeg også skulle have en e-mail, og så gik det stærkt. Når man først er kommet i gang, tager den ene ting den anden.”

Lisbet Dahl (f. 1946) er uddannet skuespiller i 1967 fra Aalborg Teater. Hun har medvirket i et utal af teater-, film- og tv-produktioner og har siden 1974 med få afbrydelser været instruktør og kunstnerisk leder af Cirkusrevyen på Dyrehavsbakken. Privat har Lisbet Dahl fem børn og fem børnebørn og er bosat i Gentofte.

9

“Men bed for Guds skyld om, at de viser tingene langsomt. Der er ikke noget værre, end sådan nogen, der bare lige taster, taster og taster …”

Drop frygten I begyndelsen er tanken om, at internettet er uendeligt svimlende for mange. Lisbet Dahl havde også selv vanskeligt ved at forstå, at det ikke “er ligesom en blok, hvor der pludselig ikke er mere papir”.”

“Mange er også bange for, at der kan ske noget uopretteligt, hvis de trykker på en forkert knap, men man kan ikke gøre noget forkert. Jamen hvad hvis jeg mister alle mine feriebilleder? siger folk, men jeg spørger: Jamen hvad så?” fortæller Lisbet Dahl, der personligt ikke gider lave en ekstra kopi af sine billeder – en måde, hvorpå man ellers nemt sikrer sig imod at miste fotos eller tekst.

dummere til det end andre. Der er nogle, som kommer hurtigere i gang, fordi de er nysgerrige. Andre bliver bekymrede og tænker: Åh nej, det kan jeg ikke finde ud af. Men sådan er det også i livet i øvrigt. Nogle mennesker kaster sig ud i nye ting, mens andre venter og ser tiden an. Mit råd er bare: Se at komme i gang.

Gør det lidt hyggeligt. Tag på et kursus, eller invitér dine børn, lav noget god mad, og få dem til at vise dig, hvordan det hænger sammen.”

Lisbeth Dahls huskeseddel 1. Tænd for computer en

2. Sæt ledningen i stikke 3. Tænd for computer en 4. Tryk på start

t

“Hvis jeg skulle skrive en doktorafhandling på computeren, ville jeg selvfølgelig sætte mig ind i, hvordan jeg kunne være sikker på, at jeg ikke mistede noget, men det skal jeg ikke.”

Moderne leksikon Undervejs i interviewet når Lisbet Dahl at svare på en sms, afspille et videoklip fra YouTube, spise en rullepølsemad og vise billeder af sine børn på mobiltelefonen. Hun lægger ikke skjul på, at hun er et rastløst menneske, og derfor passer det hende fint, at hun ved hjælp af internettet hurtigt kan få svar på de spørgsmål, man førhen måtte slå op i et leksikon.

“Jeg sidder og ser tv og tænker ‘Hvor gammel blev Axel Strøbye egentlig?’, og så er det bare hen på computeren og søge på Google. Jeg kan lide, når tingene går stærkt, men det behøver de ikke at gøre. Der er plads til alle temperamenter, og der er ikke nogen, som er

10

“Jeg kan da ikke huske, hvad forskellen er på en browser og en server. Det er også lige meget. I det hele taget skal man se bort fra alle de engelske udtryk og kalde det ‘den der med pilen’ eller ‘startknappen’,” fortæller skuespiller og ambassadør for Seniorsurf-dagen 2012 Lisbet Dahl.

Lisbet Dahl om:

… at vise sin carport til en veninde i Spanien “Skype er jo egentlig bare en form for telefonering med fjernsyn på, så når du ringer op, ser du den, du snakker med, på skærmen. Da jeg havde fået en ny carport, ville jeg vise den til min veninde i Spanien, så jeg tog computeren med ud i haven, for at hun kunne se den. Hun bemærkede straks, at jeg også havde fået klippet nogle buske ned, og det endte med, at vi stod derude og snakkede.”

… at lure på børnebørnene på Facebook “Jeg synes, Facebook er drønunderholdende, og mine børnebørn bruger det selvfølgelig også. De der unge mennesker på 13-16 år tænker altså ikke over, at man kan sidde og kigge med i deres festbilleder, og de er helt ublu. Ryger du? spørger jeg så, når jeg møder dem, og nej, nej, det gør de ikke, men så ser man dem med en smøg i munden på Facebook. Det kan jeg godt more mig over.”

… at konkurrere mod sig selv og andre i onlinekabale “Jeg kan godt lide at lægge kabale på nettet, fordi det er på tid, og man kan konkurrere mod andre. Faktisk er jeg sikker på, at internettet er med til at holde alzheimer og demens fra døren. Det holder hjernen i gang. Ligesom at gætte kryds og tværs.”

… at byde på en internetauktion midt under en forestilling “Jeg har præsteret at byde på et sæt havemøbler på en internetauktion, mens vi prøvede på Cirkusrevyen. Der var lige en timinutterspause, inden jeg skulle på igen, og så sad jeg i min garderobe og surfede på computeren og faldt over de her teaktræsmøbler, som mindede mig om min barndom. Jeg bød på dem og gik op for at synge næste nummer, men jeg fik dem dog ikke.”

“Vi skal huske at grine – også når vi arbejder med computere. Derfor er det vigtigt, at man går til det med humor, for helt ærligt: Det skal være sjovt.

I det hele taget ville det være dejligt, hvis folk ikke tog tingene så alvorligt.”

11

Guide:

Hvilken computer skal du vælge?

Af Christiane Vejlø Computerekspert En personlig computer er gået hen og blevet en uundværlig del af livet og noget, vi alle, uanset alder og køn, skal forholde os til. At du måske ikke lige føler dig som en computerhaj eller måske aldrig har haft en computer før, er på ingen måde en hindring for at du kan få glæde alle de digitale muligheder: Betal regninger på netbank, besøg borgerservice, lav videoopkald med børnebørnene, bestil rejser, find opskrifter, bestil dagligvarer til hjemmet, og skriv e-mails til vennerne.

Computeren er i dag både et praktisk værktøj, som hjælper dig i hverdagen, og en mulighed for at holde pulsen i det sociale liv – selv med venner og familie, som er langt væk. Og så skal du huske, at det de seneste år er blevet meget nemmere at betjene computere og surfe på nettet.

På næste side har jeg samlet nogle tips til dig, der gerne vil godt i gang.

Vælg en bærbar model Jeg vil næsten altid anbefale den bærbare computer fremfor en stationær bordmodel. Den bærbare kan du tage med dig rundt i huset, så du ikke er bundet til en kontorplads, når du bare lige vil tjekke vejrudsigten eller skrive en hurtig mail i reklamepausen foran fjernsynet. Der er masser af prismæssigt fornuftige modeller at vælge imellem – de helt slanke laptops er typisk de dyreste.

12

Find den rigtige skærmstørrelse Hvis du ikke planlægger at bære meget rundt på din computer, og hvis du er glad for store, klare billeder, så kan du overveje en stor 17-tommerskærm. For de fleste vil 15 tommer dog være nok.

13-tommersudgaven er en lidt mindre og mere handy model, dog uden at virke lille.

PC eller Mac? Det handler om computerens styresystem. Jeg plejer at kalde computerens styresystem for dens personlighed.

Det er den oplevelse, du møder, når du bruger computeren til hverdag – når du bevæger dig rundt i mapper og indstillinger på skærmen. Det er selvfølgelig vigtigt, at du finder den personlighed, du svinger bedst med. Du vil typisk skulle vælge mellem en pc med Windows-styresystemet eller en Mac med Apple-styresystemet. Vælg den, du føler dig bedst tilpas med. Nogle gange kan det være en fordel at fortsætte med det samme styresystem, man før har arbejdet med – eller vælge det, som din familie eller venner kender bedst.

Hastigheden er ikke det vigtigste Du kan nemt komme til at betale meget, hvis du vil have den nyeste computer.

Men medmindre du gemmer ualmindeligt mange billeder og videoer og arbejder i komplicerede programmer, kan du godt styre uden om de mest avancerede modeller. De allerfleste af de computere, som er på markedet nu, har både hastighed og opbevaringsplads nok til almindelig brug.

”Computeren er i dag både et praktisk værktøj, som hjælper dig i hverdagen, og en mulighed for at holde pulsen i det sociale liv”

Christiane Vejlø er vært på radioprogrammet Elektronista, der sendes på Radio24syv, og holder desuden foredrag om computere og digital kultur.

Følg Christiane på hendes hjemmeside elektronista.dk.

10 nyttige

steder på nettet udvalgt af Christiane Vejlø 1. Find ALT på nettet med søgemaskinen google.com eller brug alternative søgemaskiner som bing.com eller duckduckgo.com 2. Find det offentlige (få kørekort, folkepension, nyt sundhedskort mv.) på borger.dk 3. Betal regninger og lav bankoverførsler hos din bank 4 Opret en e-mail adresse på gmail.com eller hotmail.com 5. Find dine bus og togrejser på rejseplanen.dk 6. Handl dagligvarer fra sofaen og få dem bragt ud. Der findes mange internetvarehuse. Brug en søgemaskine og find den, der passer dig.

7. Lån bøger på biblioteket og læs dem fra computeren eller din tablet på ereolen.dk 8. Hold kontakt med familie og venner på netværket facebook.com 9. Lav gratis videoopkald med samtaleprogrammet skype.dk 10. Dyk ned i slægtsforskning på dr.dk/ved-du-hvem-du-er

Sikkerhed ved handel på nettet Det er generelt både let og sikkert at handle på nettet.

På danske netbutikker kan du kigge efter e-mærket, der betyder, at siden er godkendt og kontrolleret af e-handelsfonden. Dermed lever den op til en række skrappe sikkerhedskrav.

Derudover kan du følge tre tommelfingerregler: 1.

Undersøg virksomheden, hvis du ikke kender den i forvejen. Du kan eksempelvis finde andre køberes vurderinger af virksomheden på trustpilot.dk eller pricerunner.dk og tjekke eventuelle udeståender med Forbrugerklagenævnet på firmatjek.dk.

2.

Brug betalingskort, og oplys kun kortnummer, udløbsdato og sikkerhedskode. Undgå at betale kontant eller med bankoverførsel.

3.

Bevar din sunde fornuft på samme måde, som du ville gøre i virkeligheden. Oplys eksempelvis aldrig din pinkode, og vær kritisk over for tilbud, der virker urealistiske.

Læs mere på netsikker.nu.

Eller ... Vælg en tavlecomputer En tavlecomputer (tablet) har ikke noget tastatur, men fungerer med berøringsteknologi, hvilket vil vil sige, at du skal navigere rundt ved hjælp af fingrene. De mest solgte tavlecomputere er i øjeblikket Apple iPad, Samsung Galaxy Tab og Google Nexus.

Hvis du aldrig før har haft en computer, kan en tavlecomputer være et rigtig godt sted at starte. Den er ofte nemmere at betjene og ret simpel i sin opbygning, og så kan du nemt zoome teksten lige så stor, som du har behov for. En almindelig computer fungerer stadig bedre, hvis du skal skrive meget tekst, men jeg synes tavlecomputeren er perfekt til simple e-mails, spil, film, læsning af e-bøger, netbank, internetsurf, nyheder og videoopkald.

13

Tema: Internettet bringer mennesker tættere sammen

Tema:

Internettet bringer mennesker tættere sammen Internettet kan gøre hverdagen lettere. Vi kan betale regninger i netbanken og sende ansøgninger til kommunen. Men måske er det bedste ved internettet ikke de praktiske fordele, men derimod de sociale. For internettet er socialt. Vi kan bruge det til at kommunikere på helt nye måder – og komme tættere på hinanden.

14

Fællesskab – med et enkelt klik En fælles interesse for at skrive førte Tom Kenneth Jensen og Karl Frederik Nielsen sammen på det sociale netværk AgeForce.

Mød venner på internettet Der findes mange steder, hvor du kan møde andre mennesker på internettet. Siderne kaldes “sociale netværk” og fungerer ved, at du opretter en profil med navn og billede (ligesom en blå bog). Derefter kan du kommunikere med andre, dele billeder, tekster osv.

Det største sociale netværk herhjemme er facebook. com og bruges specielt til at holde kontakten til venner og familie, som du allerede kender. Ageforce.dk er et socialt netværk for alle over 50 år, hvor du kan møde nye mennesker med samme interesser som dig. Her findes netværksgrupper om alt fra cykling og rejser til orkidéer og fotografi.

Af Lene Halmø Terkelsen Foto: Anders Warrer Skrivebordsskuffen er endemålet for mange af de digte, noveller og romaner, der bliver skrevet rundtomkring i de danske hjem. 72-årige Tom Kenneth Jensen og 71-årige Karl Frederik Nielsen havde også produceret en del tekster, som de manglede øjne til, men i dag deler de dem med hinanden og andre danskere via det sociale netværk AgeForce på internettet.

“Min kone og jeg har ikke nogen familie, og jeg søgte efter nogle ligesindede, som gik op i at skrive og fotografere ligesom jeg selv. Dem fandt jeg på internettet,” siger Karl Frederik, der sætter pris på, at brugerne af AgeForce alle er over 50 år.

“Det er rart at kommunikere med andre, som har samme livserfaring og bruger samme sprog,” forklarer han.

Værn mod ensomhed Tom og Karl Frederik er begge medlemmer af gruppen “Læsere og skrivere”, som udveksler og kommenterer hinandens tekster. Begge har tidligere forsøgt at deltage i skrivegrupper, hvor de mødte op på en café og læste for hinanden, men på internettet er det lettere, forklarer Tom:

mobile, kan vi blive ved at være en del af de fællesskaber – også selvom man er lænket til en seng. Det kræver blot en computer,” siger Tom.

“Uanset hvilken dato du sætter for sådan nogle arrangementer, er der altid nogle, som ikke kan. På internettet kan man lægge teksten ind, hvornår man vil, og folk kan læse den, når det passer dem. Samtidig er det nemmere at give kritik, når man skriver til hinanden.”

“Det har styrket skrivelysten at få andre til at læse med,” fastslår Tom.

Han ser onlinefællesskaber som AgeForce som et værn mod ensomhed på længere sigt.

“Man opbygger nogle relationer til andre mennesker via internettet, og når vi på et tidspunkt bliver mindre

Toms og Karl Frederiks tekster kom op af skuffen og ud på nettet, og faktisk har de to herrer siden opstarten af AgeForce udgivet flere af dem i bogform.

Tom Kenneth Jensen, 72 år, fra Jyllinge og Karl Frederik Nielsen, 71 år, fra Roskilde er pensionerede efter et langt arbejdsliv.

Begge har været aktive i opstarten af AgeForce, og de bidrager også med bl.a. teknisk hjælp til ældre, der er nye på internettet.

15

Tema: Internettet bringer mennesker tættere sammen

“Vi danser videre” Historien om Jette Henriksen og John Leen begynder på internettet og involverer en udflugt til en vingård, en frostskade og en længere e-mailkorrespondance.

Af Lene Halmø Terkelsen Foto: Jens Wognsen

16

Jette Henriksen, 66 år, er pensioneret efter at have arbejdet som overassistent i Møn Kommune. Hun har to børn og fire børnebørn.

John Leen, 65 år, er uddannet sygeplejerske og har været plejehjemsleder, pædagogmedhjælper og murer, inden han for et par år siden blev ansat i et entreprenørfirma. John har to børn og et barnebarn.

Tema: Internettet bringer mennesker tættere sammen

Egentlig var det ikke for at møde en kæreste. Men da John Leen for fem år siden blev alene efter en skilsmisse, traf han et valg:

For Jette var det formen på internetsiden, der tiltalte hende – bl.a. fordi hun her kunne læse om folk, inden hun mødte dem til arrangementer.

“Enten kunne jeg forsumpe, eller også kunne jeg gøre noget aktivt for at møde andre mennesker,” forklarer den 65-årige arbejdsmand fra Sydfyn.

“Jeg havde da læst på Johns profil, at han godt kunne lide at danse,” fortæller Jette. “Men målet var ikke at møde John. Det var en sidegevinst.”

Derfor tilmeldte han sig internetsiden 40plus. Ud over at fungere som et sted, hvor man kan søge en kæreste, er siden også et forum for mennesker, der har lyst til at dele erfaringer gennem onlinedagbøger og debatfora eller mødes til fælles arrangementer, som f.eks. fester, vandreture og kulturelle begivenheder.

Gennem årene har John mødt et par potentielle partnere, men det blev aldrig til mere end et par møder og e-mails.

Ingen hemmelighed Og de dansede. Lige til den lyse morgen.

“Den nat var jeg 17 år, men dagen efter føltes det, som om jeg var 90,” siger Jette med et stort smil.

Da en af de andre medlemmer på internetsiden inviterede til rundvisning på en vingård på Lolland med efterfølgende fest i efteråret 2011, mødte John op. Det samme gjorde Jette Henriksen fra Møn.

“Jeg ville ud at danse,” fortæller Jette, der er 66 år og for et par år siden mistede sin mand.

Ugen efter hjalp John med at ordne en frostskade på den gård, Jette bor på, og kort efter besøgte hun ham.

“Det udviklede sig stille og roligt. Når man er ung, kan man blive forelsket ved et enkelt blik, men som ældre kommer det stille og roligt,” siger John.

En dag ændrede de deres profiler på internetsiden til en fælles – en såkaldt parprofil.

“Nu bruger vi siden til at skrive om vores små og store oplevelser, så andre kan læse med, og vi har fået kontakt til mennesker i hele Danmark,” forklarer John, der sammen med Jette stadig deltager i de arrangementer, som annonceres på siden.

Venner og familie tog godt imod nyheden, og parret har været åbne omkring, at de mødte hinanden på internettet.

“Førhen gik man stille med dørene, hvis man havde mødt sin partner gennem en kontaktannonce, men internettet er jo vor tids mødested,” siger Jette.

I begyndelsen af 2013 flytter hun ind hos John i huset i Vester Skerninge.

“Vi har fundet ud af, at vi supplerer hinanden godt, og vores motto er blevet ‘Vi danser videre’,” siger John.

Parret skrev e-mails og sendte beskeder til hinanden. “På den måde kan man få fortalt lidt om sig selv, stille nogle spørgsmål til den anden og få tænkt sig om, inden man selv svarer,” forklarer Jette.

Fra venskab til kærlighed Mange finder i dag kærligheden på internettet.

Det foregår typisk ved, at man opretter en profil på en såkaldt datingside, hvor det er muligt at skrive med andre, som også søger venskab eller kærlighed. Det koster typisk omkring 100 kr. om måneden. Den største side i Danmark hedder dating.dk og bruges af danskere i alle aldre. Men der findes mange forskellige muligheder. Jette og John mødtes gennem siden 40plus.dk, som er et socialt netværk og datingside specielt for mennesker over 40 år.

17

Tema: Internettet bringer mennesker tættere sammen

“Afstanden bliver mindre” Mens Gunvor Thyssen arbejdede som sygeplejerske i Grønland, holdt hun kontakten med sine bedsteforældre i Danmark via samtaleprogrammet Skype. På den måde kunne bedsteforældrene følge hendes liv tæt på.

Af Lene Halmø Terkelsen Foto: Anders Warrer “Det var lidt ligesom at sidde i deres stue,” fortæller Gunvor Thyssen om de samtaler, hun havde med sine bedsteforældre, mens hun gennem 14 måneder opholdt sig i Grønlands hovedstad, Nuuk.

Bedsteforældrene var dog langt derfra, men takket være samtaleprogrammet Skype kunne Gunvor ikke blot høre bedsteforældrenes stemmer, men også se deres ansigter og stuen i hjemmet i Sunds ved Herning.

“Jeg gav dem også en rundtur i den lejlighed, jeg boede i deroppe, ved at bære computeren rundt, så de kunne se, hvordan der så ud,” siger den 26-årige sygeplejerske, der efter endt uddannelse rejste til Grønland for at arbejde på Dronning Ingrids Hospital.

“Ved at kunne se hinanden får man en anden kontakt end gennem en almindelig telefonsamtale. Afstanden føles ikke så lang, og det er betydningsfuldt også at kunne følge med i de små dagligdags ting. De kunne f.eks. se, når jeg var blevet klippet, og jeg kunne vise dem de lerkrukker, jeg lavede på det kursus, jeg fulgte i fritiden.”

18

Nye tider Da Gunvor rejste til Grønland, var bedsteforældrene ikke sene til at begynde at ringe over internettet ved hjælp af Skype.

“For dem har det også været fantastisk at opleve den teknologiske udvikling.

De fortalte mig, hvordan de som børn skulle gå ind til naboen for at låne telefonen, og 70 år senere ser vi hinanden i øjnene på flere tusind kilometers afstand.”

Efter at Gunvor er flyttet tilbage til Danmark, er hun og bedsteforældrene blevet ved med at tale sammen via Skype.

“Jeg kommer ikke så tit på besøg hos dem, men på den her måde kan vi stadig være til stede i hinandens liv.”

Gunvor Thyssen, 26 år, er uddannet sygeplejerske og arbejder på Aarhus Universitetshospital.

Hendes bedsteforældre, Gerda og Niels Braad på hhv. 76 og 77 år, er pensionerede lærere og bor i Sunds ved Herning.

Lav videoopkald over internettet Skype er et lille, gratis program til computeren, som gør det muligt at ringe over internettet. Hvis din computer har et kamera indbygget (det har de fleste efterhånden), kan du også lave videoopkald og se personen, du snakker med.

Du installerer Skype ved at skrive skype.dk i dit internetprogram, klikke på knappen “Tilmeld dig Skype” og udfylde felterne med dine oplysninger. Herefter skal du følge vejledningen på skærmen.

Undervejs bliver du muligvis spurgt, om du vil købe Skypekredit. Det behøver du ikke. Skype er gratis at bruge, når du ringer til andre computere med Skype installeret. Når Skype åbner på computeren, kan du trykke ”Tilføj kontaktperson” og søge efter venner og bekendte, som også bruger Skype.

r e g u r b n a ? d t r e o t v t H nterne du i

Gregers Dirckinck-Holmfeld Forfatter

Bent Fabricius-Bjerre Musiker

Henning Jensen Skuespiller

“Jeg arbejder lige nu med en pressehistorisk bog og bruger internettet til at bladre igennem arkiverne fra danske dagblade helt tilbage til 1884. Det er en stor lettelse i forhold til før digitaliseringen af aviserne. Derudover opdaterer jeg min blog (personlig hjemmeside, som ofte opdateres, red.) med fire til fem teateranmeldelser om ugen, skrevet fra min iPad eller computer, der hvor jeg befinder mig. I toget, på hotellet eller hjemme.”

“Næsten al korrespondance går via e-mail, og jeg er glad for at slippe for alt det papir, som man tidligere skulle holde styr på.

Fødselsdagene for mine børn, børnebørn og oldebørn har jeg tastet ind i kalenderen, så jeg får en reminder dagen før pr. e-mail. Arbejdsmæssigt har jeg digitaliseret alle mine noder, og alle indspilninger af min musik er overført til iTunes (musikbibliotek på computeren, red.). Så jeg tror, at jeg er godt med, selvom jeg har langt igen i forhold til dem, der er vokset op med computeren.”

“For mig har internettet revolutioneret mine arbejdsprocesser som kunstner. Al research til en rolle henter jeg nu på nettet i stedet for at styrte byen rundt efter materialet. Tekster, fotos, data, alt.

Det er lynhurtigt og ikke så lidt inspirerende, fordi nettet favner bredere og dybere, end jeg selv ville være i stand til.”

Foto: Natascha Thiara Rydvald / Pressebilleder 19

Se fjernsyn, når det passer dig Internettet giver i dag mulighed for, at du kan se fjernsynsprogrammer direkte på din computer – og det er faktisk ret let.

DR Nu – nyt fjernsyn Du kommer ind på DR’s online-tv ved at skrive “DR Nu” i Googles søgefelt eller ved at skrive dr.dk/nu direkte i dit internetprograms adresselinje øverst på skærmen.

Når du er inde på siden, kan du se de mest populære programmer foroven.

Hvis du går længere ned på siden, finder du en masse forskellige programmer, som DR sender for tiden.

Hvis du leder efter noget bestemt, kan du bruge søgefeltet, hvor der står “Søg efter programtitel”. Du kan f.eks. skrive “TV-Avisen” der – så finder siden de seneste udgaver af TV-Avisen.

For at starte en udsendelse klikker du på den og så på play-ikonet, som er en lille trekant.

Du har sikkert prøvet at tænde for fjernsynet halvvejs igennem et program og ærgret dig over, at du ikke fik starten med. Du har måske også oplevet at blive forstyrret af en telefonopringning og gå glip af, hvad huset så faktisk kostede i Hammerslag. Heldigvis kan du nu se en stor del af DR’s programmer på internettet. Det er endda også muligt at se alle DR’s kanaler “live” på din computer, ligesom du kender det fra dit fjernsyn.

Der er to afdelinger for internet-tv inde på DR’s hjemmeside.

Den ene indeholder nye fjernsynsprogrammer, som er blevet sendt for nylig. Den hedder DR Nu. Den anden afdeling, som måske er endnu mere spændende, hedder Bonanza. Her kan du se en lang række forskellige programmer fra DR’s store arkiv, helt tilbage til den første tv-udsendelse med Lily Broberg fra 1951. Otto Leisner, Sonja fra Saxogade, Buster Larsens Lorteland, Dirch Passer i Hoppegyngen osv., osv. Det hele ligger på internettet.

20

Bonanza – fjernsyn fra DR’s arkiv Du kan komme ind på DR Bonanza ved at skrive det i Googles søgefelt eller ved at skrive dr.dk/bonanza i din adresselinje foroven i dit internetprogram.

På Bonanza får du først vist de gamle programmer, som er “oppe i tiden”.

Hvis det f.eks. er jul, vil du få vist gamle julekalendere og lignende. Du kan gå på opdagelse i de forskellige kategorier i menuen til venstre på skærmen. De hedder eksempelvis “Begivenheder” eller “Danmarkshistorie”.

Hvis du leder efter noget bestemt, f.eks.

Matador, kan du søge i den lille søgeboks, som hedder “Søg på Bonanza”. Så finder den alle afsnit af Matador, og du kan i ro og mag give dig til at se dem.

Styrer fodbold klubben på e-mail Bent “Simme” Simonsen (69) er holdleder for den lokale fodboldklubs “Grand Old Masters”. Det har han efterhånden været igennem mange år, men med internettet er tingene blevet meget nemmere.

“Før i tiden ringede vi rundt til alle på holdet og spurgte, om de kunne komme

til kampene. Nu foregår det meste af planlægningen på e-mail,” fortæller Bent Simonsen og forklarer, hvordan der kunne gå rigtig meget tid med at lave en holdopstilling. “Den slags fungerer meget bedre nu. Jeg skriver rundt med informationer eller datoer, og så melder folk tilbage inden et bestemt tidspunkt – også hvis de ikke kan komme.”

Det samlede kampprogram står nederst i alle e-mails, så alle har overblikket. Og hvis der kommer idéer til sociale aktiviteter, sendes det rundt på samme måde.

“Den slags er vigtigt, for det styrker sammenholdet. Vi slås på banen, og så hygger vi os bagefter.”

Køber knallerter på internettet Ulrik Støckel (65) reparerer gamle knallerter hjemme i garagen – en interesse, som han genfandt for nogle år siden, men som stammer tilbage fra teenageårene.

“Det startede nok dengang, jeg fik en Velo Solex af mine forældre i 15-årsfødselsdagsgave. Det var byens hurtigste Velo. Helt klart. Men så får man jo kone og villa og sommerhus,” fortæller Ulrik Støckel, der siden glemte alt om knallerter. Først for nogle få år siden vendte interessen tilbage.

Fotos: Morten Lembke, Ældremobiliseringen

“Nu søger jeg efter dem på internettet.

Jeg skriver f.eks. bestemte modeller ind på Google, og så kommer der alle

mulige spændende sider frem – også til steder, hvor man kan købe dem.”

Og Ulrik Støckel har efterhånden købt mange knallerter hjem til garagen, hvor han selv sætter dem i stand, inden de bliver solgt videre. Den seneste var en Berini M13 – en gammel hollandsk model med en historie, der fører tilbage til Tyskland under krigen.

“Det var en mand fra Hinnerup ved Aarhus, som solgte den. Så jeg blev enig med lillemor om, at det vist var lang tid siden, vi havde været i Den Gamle By. Så vi gjorde en tur ud af det,” fortæller Ulrik Støckel. “Og jeg fik min Berini med hjem.”

21

Inge Jakobsen har været på kursus ved Ældre Sagen

Computerkursus hjalp hende i gang Inge Jakobsen valgte for et år siden at kaste sig ud i internettets forunderlige verden. En kursusrække hos Ældre Sagen var første skridt til at lære computeren at kende, og med hjælp fra familie og venner bruger hun i dag både NemID og netbank.

Af Anne Dorte Madsen Foto: Andres Warrer Inge Jakobsen havde ikke forestillet sig, at hun i en alder af 76 år skulle begynde at bruge både computer og internet.

Men det var præcis, hvad der skete for et år siden.

“Jeg tænkte for mig selv: Hvad skal jeg da i gang med det for? Jeg syntes, jeg var blevet for gammel til det, og man hører jo så meget om, hvordan det f.eks. kan være farligt at købe ting over internettet,” fortæller Inge.

Kurser hjælper Herfra gik turen til Ældre Sagens it-kurser, hvor Inge Jakobsen foreløbig har gennemført to kursusrækker med 12 lektioner i hver. Her har hun lært at bruge alt fra netbank og Borgerservice til Rejseplanen og e-mails.

“I det store hele synes jeg faktisk, jeg er meget godt med – også i forhold til at jeg kun har været i gang et år. Og jeg regner da også med, at jeg skal på et kursus igen til foråret. Jeg er jo gået hen og er blevet helt glad for det,” slutter Inge Jakobsen.

Svigersøn tog affære Det var en annonce fra Ældre Sagen om deres it-kurser, der ændrede hendes syn på sagen. Og fra hun havde set annoncen, til hun stod med sin egen computer, gik der ikke lang tid.

“Jeg så annoncen og tænkte, at det kunne da godt være, sådan et kursus alligevel var noget for mig. Det nævnte jeg for min svigersøn, som længe har prikket til mig for at komme i gang. Og så gik der såmænd ikke mere end 14 dage, inden han havde fundet den computer, jeg skulle have,” griner Inge.

23

Jammen Halløj POUL!

RAAAH!

Hvad er der galt?

JEG MÅ HAVE KAFFE!!

Jeg STOD i kø en evighed hos Skat

r rigæfroe d l a n elrtil att!l” i ”Mmam e a g noget ny

Hvorfor tog du ikke bilen?

Nåja. De har vel travlt.

På værksted. Igen! TopgAflen?! Lyder SÆRT. MEN Jeg topgaflen er i stykker... tror jeg kan løse dine problemer... påstår de!

HYL!!

Jeg sad lige og læste i det her blad...

Jeg er bange for at jeg ikke kan finde ud af det...

dT DeT er on og farligT

Fru olsen har en computer...jeg har tænkt mig at spørge om vi kan låne den...

Så POUL fyrede sin mekaniker og gik ud for selv at købe en computer...

Jeg hader INTERNETTET og... og...

INTERNETTET?!?

Er du sindSsyg?! hvis vi ødelægger den taler hun aldrig til mig igen!!

...og det døde han ikke af - tvært imod: Han fandt et bedre værksted på nettet Han ordner sine skattesager hjemmefra

Du lånte da hendes bil sidste år. Den ødelagde du ikke...

Nånæ

som sagt så gjort...

DIN mekaniker er en platugle...TopgaflER SIDDER PÅ CYKLER!

Han sender masser af e-mails til famile og venner...

men han kommer stadigvæk til kaffe – når computeren driller...

...og han er på facebook med fru olsen og meget meget mere!

SLUT!