OM BØRN

Sundhedsplejerske Karin Holm

Karin Holm er uddannet som sygeplejerske og videreuddannet som både sundhedsplejerske og jordemoder. Karin har desuden en bachelor i psykologi fra Københavns Universitet.

Sundhedsplejerske Karin Holm besvarer spørgsmål. Læs om en pige, der piller næse, en pige, der spiser meget salt, om at arve sko fra hinanden, om en dreng, der ikke vil i børnehave, og hvorfor børn med mæletænder skal til tandlægen.

Min Datter Piller N Se

Jeg har en dejlig pige, som har fået den uvane at pille næse og bagefter stikker fingeren i munden. Hun startede for 2 år siden, da hun startede i dagpleje.

Hun er tit forkølet, som børn jo er i den alder, og når næsen løber, gør hun det jo desværre oftere, da en løbende næse jo er irriterende.

Findes der en god måde at stoppe hendes adfærd? Jeg er bange for, at hun i børnehaven vil blive drillet for det.

Svar

Det er begyndt som en dårlig vane, som forkølelse med rød næse, der klør og er irriteret, måske forstærker.

Måske vil det hjælpe at smørre med mild creme omkring næsen, dels til lindren, dels fordi smagen af creme måske får din datter til at synes mindre godt om smagen, når hun putter fingeren i munden.

Brug f.eks. en urtesalve som kamille eller anvend en lokalbedøvende salve. Den dæmper kløen og svien. De er ufarlige at “spise”.

Hvis du dagligt siger til hende, at hun skal lade være med at pille sig i næsen, skal du nok stoppe med det og i stedet ignorere hende, når hun gør det.

Det kan nemlig også være en uhensigtmæssig måde ubevist at få opmærksomhed på, som fastholder hende i adfæren. Eller fordi man som 4-årig selvstændig pige er stædig, når der hele tiden fokuseres på næsepilleriet.

Ofte skal der bare en lille ændring i jeres fælles samværdsmønster til at stoppe en uhensigtsmæssig adfærd.

Spørg dig selv: Hvorfor begyndte hun i dagplejen med netop den adfærd? Var det en tilfældighed, som fik hende igang med næsepilleriet, som fortsatte, fordi hun følte sig overset af dagplejemor på grund af de andre børn? Eller er hun stoppet derhenne?

Hvad gør dagplejemor? Tager hun hendes hånd væk fra næsen? Kommenterer hun det? Hvis ja, skal hun ligesom dig prøve at ignorere det og se, om ikke det hjælper.

Min Datter Spiser Meget Salt

Jeg har en datter på 4 år, som spiser almindeligt og varieret. Men hun har en “last” med at spise salt.

Hun kan spise det rent, hvis hun får lov, og får hun pommes frittes, spiser hun det løse salt først og det andet bagefter.

Hvorfor gør hun det, og mangler hun et vitamin?

Svar

Nej, hun mangler ikke noget vitamin. Hun manglede måske salt. Nu har hun fået sig en dårlig vane, som hun ikke skal have lov at fortsætte med.

Salt binder væske i kroppen. Med et sundt kredsløb, som din 3½ årige pige er i besiddelse af, er det ikke et problem. Det er dog heller ikke sundt.

Jo før I får hende afvænnet jo bedre. Køb eventuelt Seltin i stedet for almindelig kogesalt.

M B Rn Arve Sko Fra

HINANDEN?

Jeg har arvet en del tøj til min søn, og deriblandt også nogle sko. Mit spørgsmål er derfor: Må børn arve sko fra hinanden, hvis de ikke er for slidte?

SVAR

Som hovedregel ja med følgende forbehold:

Mange små børn går lidt skævt, specielt på den ene fod, så spørg eventuelt forældrene, om de har bemærket noget ved barnets gang i den retning. Se på sålen. Er den slidt skæv, skal skoen kasseres.

Sko, barnet anvender, før barnet har lært at gå, er mest til at holde foden varm.

Jeg ville selv købe den første sko, når barnet lærer at gå. Det er vigtigt, at den har den helt rigtige størrelse, at den sidder fast og godt på foden, samt at den støtter foden omkring anklen.

Det skal være en blød læderstøvle med lædersål. Køb den i en skoforretning, hvor ekspedienten kan måle barnets fod og vejlede jer.

Når barnet er blev god til at gå, kan du gå over på genbrug med ovenstående forbehold.

Min S N Vil Ikke I B Rnehave

Jeg har to dejlige drenge på 4½ og 1 år. Problemet er den ældste. Derhjemme fungerer han godt, er glad og sød. Han er den dreng, som vi altid har kendt.

I børnehaven går det ikke så godt mere. Han har i en længere periode været meget bange for en pædagog, men det er ude af verden nu (før han blev storebror, var han glad for vedkommende).

Han græder hver morgen og vil ikke afsted, men det kommer han. Han nægter at spise sin madpakke og vil ikke synge. Først efter frokost bliver han glad. Børnehaven siger, at det er mig, han savner, og hvis det bliver ved, skal han til lægen.

Mit spørgsmål er (det her gør jo ondt på os som forældre): Jeg har gået hjemme i 1 år nu, og begynder på arbejde om 1 uge. Savner han mig, er han jaloux, og hvordan tackler vi det her? Det skal lige siges, at jeg laver mange ting alene med ham.

Svar

Læg mærke til det, du her skriver: “Derhjemme fungerer han godt, er glad og sød. Han er den dreng, som vi altid har kendt”. Din dreng er jo hverken syg fysisk eller psykisk, når han fungerer, som han plejer derhjemme.

Var han jaloux på lillebror, ville han vise det ved, at han tissede eller besørgede i bukserne, slog på lillebror, hev i dig, når du var sammen med lillebror osv. Det gør han IKKE.

Hans problem er altså i børnehaven, og det kan en tur til lægen ikke afhjælpe. Hvad mener børnehaven, at lægen skulle kunne hjælpe med?

Har han været meget hjemme, mens du har været på barselsorlov, kan det godt være en forklaring på, at han savner dig, når han kommer hen i børnehaven. Det skulle dog gå over i løbet af dagen, når han blev optaget af leg og kammeraterne, hvis han befandt sig godt der.

At han ikke vil af sted om morgenen, kan være angst for, at han tror, han ikke kommer hjem igen. Det virker dog usandsynligt, hvis hans nuværende reaktion netop er kommet, efter han har været mere hjemme. Selv om han skulle længes hjem, ved han jo godt, at han bliver hentet.

Jeg tror alt i alt, at I skal se på, om hans nuværende børnehave er den rigtige for ham. Hvordan er aldersfordelingen i gruppen af børn, han er sammen med? Har der været stor udskiftning i pædagoggruppen? Hvad fik ham til at blive ked af den ene pædagog i forbindelse med, at han blev storebror?

I må tage en snak med børnehaven om, hvad der skete præcis dengang, I fik lillebror. Eller tag konsekvensen og skift institution. Hvis ikke han allerede er i en integreret børnehave, hvor lillebror også kan gå, villle jeg finde en institution i jeres område, hvor begge drenge kan være.

Jeres ældste ville følges med lillebror om morgenen, selv om de er på hver deres stue, og I ville være fri for at skulle aflevere to steder. Jeg kunne se det som løsningen.

Hvorfor Skal B Rn Med

MÆLKETÆNDER TIL TANDLÆGEN?

Hvad er formålet med tandlægebesøg for børn med mælketænder? Er det for, at de skal blive fortrolige med tandlægen?

Hvis der ikke er noget galt med barnets tænder, skal de jo bare børstes. Min datter ville sige til, hvis hun havde et hul, for det ville jo gøre ondt. Jeg håber, I kan gøre mig klogere på emnet.

Svar

Den dag, din datter begynder at beklage sig over tandpine, er hullet så stort, at den blivende tand er i stor fare for at være blevet beskadiget.

Mælketænder falder ud ca. ved 6 års alderen, men de blivende tænder ligger lige neden under. Derfor skal huller så vidt muligt undgåes for ikke, at de blivende tænder beskadiges.

Dertil bruges ganske rigtigt følgende 3 råd:

• Daglig tandbørstning morgen og aften. Det er alfa og omega i den gode tandhygiejne.

• At tænderne er rene uden bakteriebelægning, når der spises og drikkes. Gode spise- og drikkevaner er ligeså vigtigt. Sodavand og saft skal kun gives ved festlige lejligheder. Undgå specielt cola, som laver syreangreb på tænderne. Ikke daglig slik. Spar på sukkeret i madlavningen. Specielt det hvide raffinerede sukker. Brug hellere sirup og honning som sødemiddel, når det er nødvendigt med sukkertilskud.

• Det tredje råd er at opbygge gode tandlægevaner og skabe fortrolighed til tandlægen, fra barnet er lille. Den første gang vil tandlægen vise barnet forskellige instrumenter. Det er sjældent, der bores. Eventuelt pensles begyndende huller med fluor. Der kan vises korrekt tandbørstning og lignende. Alt, som ikke gør ondt, men er med til at vinde barnets tillid til tandlægen og dennes hjælpere.

Det ville være synd, at din datter først skulle opleve tandlægen, når hun havde rigtig tandpine.