DAGENS SMIL

De kære børn siger sommetider de sjoveste ting. Her har vi samlet en buket af små guldkorn sagt af børn.

Vores søn på 4 år er “slem” til at pille næse. En dag fanger hans far ham med fingeren godt oppe i næsen, og han får selvfølgelig at vide, at han ikke må pille næse, hvortil han svarer: “Det gør jeg heller ikke - jeg flytter bare rundt på dem”. Vi kunne ikke lade være med at grine.

Min datter var lige fyldt 4 år dagen før. Vi sad ved morgenbordet og talte om fødselsdagen. Så spørger hun, om hun nu var 4 år.

Vi svarede ja, hvorefter hun eftertænksomt siger: “Jamen, jeg kan ikke rigtig mærke noget”.

Min søn på knap 4 år var ved lægen og blev målt. Dagens efter spurgte jeg ham, om han havde fortalt far, hvor stor lægen havde målt ham til. “Ja”, sagde drengen og lagde hånden på hovedet: “Så stor”.

Mine tvillingepiger på 4 år er meget fokuseret på, at de gerne vil have en lillebror eller lillesøster. Det er der im- idlertid ikke lige planer om. Men en dag under aftensmaden sidder S og ser meget alvorligt på mig og siger så: “Mor, jeg ved godt, hvor babyen kom- mer fra. Den du skal ha’!”. Jeg svare noget forbløffet: “Øh nå, hvor da?”, og S svarer: “Fakta! Vi køber bare babyen i Fakta. De har mange”. Senere viste det sig, at hun troede, at alle foræl- drene, der gik med børnene i ind- købsvognene, havde købt dem ;-) og snakkede med to piger på 4 og 5 år. Jeg spørger den ene, om de har fået deres hundehvalp, og hun siger

Min datter på 4 år er meget glad for at klippe og klis- tre, så vores forbrug af tape er højt. En dag spørger hun: “Hvor er tapen?”. Jeg svarer: “Du må ringe til tapefabrikken”, hvorpå tøsen tænker lidt og siger: “De ved jo ikke, hvor vi har lagt den”.

“ja”. Så spørger jeg den anden, om de har nogle kæledyr derhjemme. Hun svarer “Nej, jeg har en lillebror!”. Ja, han kan nok godt sidestilles med et kæledyr.

Jeg sidder og ser fjernsyn sammen med min knap 4 årige datter. Så kommer der en reklame, hvor der kommer en masse piratfisk ind over landet. Min meget spørgelystne datter spørger, hvad det er, og jeg svarer “piratfisk”. Nogle dage senere ser vi igen den samme reklame. Min datter kigger glad på mig og siger: “Se Mor, sørøverfisk!”. Jeg kunne ikke lade være med at klukke lidt over den bemærkning.

Vi sidder midt i aftensmaden og snakker, da min datter på 3½ år kigger på sin far og siger: “Hallo du der, har du egentlig en mening?!”. Behøver jeg at nævne, at vi lå flade af grin?

Her til morgen var vi lidt sent på den. Jeg siger til min søn på 7 år, at han skal se at få tøj på. Han svarer mig: “Ja ja, søster”, hvortil min datter på 4 år siger: “Hun er altså din far”.