1 minute read

DET HEDDER DE KENDTES BØRN

Ofte er de kendte med til at skabe navnemode, når de får børn. Her kan du se, hvilke navne en række kendte danskeres børn har fået. Måske bliver Aston, Rosa, Agnes, Pixi, Frederik og Konrad hotte babynavne i de kommende år?

FAUSTIX & IRINA OLSEN: ASTON

Advertisement

DJ’en Faustix (alias Morten Brangstrup Olsen) og hans kone bloggeren Irina Olsen er den 9. juni 2023 blevet forældre igen. Denne gang til en dreng, der skal hedde Aston Ejvind Olsen. De har i forvejen datteren Alessia på 8 år.

BUBBER:

Bubber og hans kone Signe Rossing er endelig blevet enige om, hvad deres datter skal hedde. Valget faldt på Rosa. De har i forvejen Alfred på 3 år sammen, og de har hver 3 større børn fra tidligere forhold.

Kevin Magnussen (30) og hustruen Louise Gjørup Magnussen er blevet forældre igen til endnu en pige. De har i forvejen Laura fra januar 2021. Den lille ny har fået navnet Agnes

NICOLAI WAMMEN: FREDERIK

Finansminister Nicolai Wammen (52) og hans hustru Karen Lund har fået deres 2. fælles barn døbt i påsken 2023. Han fik navnet Frederik. De har i forvejen en søn, der er døbt Christian efter Nicolais far. Nicolai har en ældre søn fra et tidligere forhold, der hedder Carl efter Nicolais farfar.

GIGI FREDIE-PEDERSEN: PIXI

Danseren Gigi Fredie-Pedersen (40) og hendes kæreste gennem 7 år Michael Madsen er blevet forældre i starten af april 2023 til en lille pige, der har fået navnet Pixi Li.

DANIEL SVENSSON: KONRAD

Den tidligere håndboldspiller Daniel Svensson og hans kæreste Caroline Alhof blev forældre til en dreng den 7. februar 2023, som har fået navnet Konrad.

This article is from: