FDM

Page 1


SIKKERHED

SÅDAN VÆLGER DU

DEN HELT RIGTIGE

AUTOSTOL SPAR

HVAD SKAL MAN KIGGE EFTER NÅR MAN KØBER

400

AUTOSTOL? FÅ SVARET HER

CYBEX JUNO 2-FIX Fremadvendt autostol til børn i vægtklassen 9-18 kg. Monteres med isofix og bilens 3-punkts sele. Normalpris: 1.999. Medlemspris:

1.599

TESTVINDER

2013


Undersøgelser viser, at 6 ud af 10 autostole er monteret forkert, og at det ofte er årsag til alvorlige kvæstelser.

Når du skal købe autostol til dit barn er der flere forhold at tage stilling til før du træffer dit valg. Her kan du læse om, hvad du skal være opmærksom på, når du skal vælge autostol til dit barn. SKAL STOLEN BRUGES I ÉN ELLER FLERE BILER?

Hvis autostolen skal bruges i flere biler, bør du først og fremmest sikre dig, at stolen kan være i de respektive biler, den skal bruges i. Er den ene bil med Isofix og den anden uden, skal du derudover vælge, om autostolen skal være med eller uden Isofix. Her bør du vælge stolen efter den bil, den primært skal placeres i. ISOFIX ELLER SELEMONTERING?

Har du mulighed for at vælge en Isofix stol, anbefaler FDM, at du gør dette, da testresultaterne viser, at Isofix autostole er væsentlig sikrere end selemonterede autostole, samt at risikoen for fejlmontering mindskes. PLACERING PÅ FORSÆDE ELLER BAGSÆDE?

Det er ikke forbudt at placere barnet på forsædet i en fremadvendt autostol. FDM anbefaler dog af sikkerhedsmæssige årsager, at børn altid placeres på bagsædet. SØRG FOR AT STRAMME SELERNE

Når autostolen monteres, skal bilens seler strammes helt til, så stolen sidder godt fast. Husk med jævne mellemrum at tjekke, om selerne skal strammes. Også

autostolens indvendige seler er vigtige at stramme godt til om barnet. En god grundregel er, at der kun lige skal være plads til en flad hånd mellem sele og barn - ikke mere. Selerne ved barnets skuldre skal komme vandret eller lidt oppefra. De må ikke komme nedefra. En sele, der sidder for løst, giver en større belastning på barnet ved en kollision, da barnet ryger frem, inden det bliver stoppet af selen. I værste fald risikeres, at barnet ryger ud af selen.

MONTERING AF AUTOSTOLE Du kan købe autostole både til bagudvendt og fremadvendt placering. Undersøgelser har vist, at den bagudvendte autostol er 5 gange så sikker som en fremadvendt autostol. Ved et sammenstød fordeles påvirkningen af kroppen således langt bedre i en bagudvendt autostol. PISKESMÆLD

Også piskesmældseffekten reduceres stærkt, når barnet sidder i en bagudvendt autostol. Piskesmældseffekten er den kraft, halsen udsættes for ved sammenstød, når hovedet først bliver kastet frem med voldsom kraft og derefter tilbage. Små børn er langt mere udsatte for skader med piskesmældseffekten. Halsmuskulaturen er endnu kun svagt udviklet, og hovedvægten i forhold til kroppen er 3 gange større hos børn end hos voksne. Den bagudvendte autostol må derfor stærkt anbefales, så længe det overhovedet er muligt i forhold til barnets størrelse. FORTSÆTTES


Du skal huske, at en bagudvendt autostol aldrig må anbringes foran en aktiv airbag. Det er livsfarligt for barnet, og er i øvrigt ulovligt.

PLACERING I BILER MED AIRBAGS

Airbags for passagerer er udformet og dimensioneret til at beskytte voksne. Svenske og amerikanske undersøgelser har vist, at børn - især de mindste - har risiko for at blive dræbt eller alvorligt skadet af en airbag, hvis de sidder foran en, der udløses. Ved køb af ny bil bør man altid vurdere sit behov for transport af børn inden for de nærmeste år. Undersøg hvor mange airbags bilen har, samt hvilke muligheder der er for at koble dem fra eller få dem afmonteret. FRAKOBLING AF AIRBAG

Hvis du jævnligt kører alene med et mindre og måske uroligt barn i bilen, kan det være en fordel at have barnet på forsædet ved siden af dig. Du skal dog huske, at en bagudvendt autostol aldrig må anbringes foran en aktiv airbag. Det er livsfarligt for barnet, og er i øvrigt ulovligt. I mange biler kan airbag’en frakobles ved hjælp af tændingsnøglen, men man kan ikke stole 100% på en sådan frakobling. Den kan dog anvendes i forbindelse med en fremadvendt autostol. Her skal du så blot køre forsædet så langt tilbage som muligt. Det samme gælder, hvis der ikke er en nøgleafbryder til airbag’en. Airbag’en kan kobles permanent fra i mange bilmodeller, men det må kun gøres af et autoriseret værksted. Problemet med en permanent frakoblet airbag er, at voksne passagerer, der efterfølgende sidder på sædet, ikke er beskyttet af airbag. MONTERING AF STOLEN

Undersøgelser viser, at 6 ud af 10 autostole er monteret forkert, og at det ofte er årsag til alvorlige kvæstelser. Derfor: Læs autostolens brugsanvisning og følg den nøje. Autostolen skal fastspændes så stramt som

muligt, så brug din kropsvægt, mens bilens sikkerhedssele spændes og efterstrammes. SPÆND SELERNE OM BARNET

Alt for mange forældre glemmer at justere autostolens seler, når barnet spændes fast. Principielt bør selen være spændt netop så stramt, at barnet ikke føler ubehag. Det svarer til, at man kan føre en flad hånd ind mellem barnet og selen. Hvis selen er for løs, bliver barnet udsat for en ekstra acceleration og et ekstra smæk, når selen strammes om kroppen. Det betyder en væsentlig større fysisk belastning, der ofte kan resultere i alvorlige indre kvæstelser. I værste fald kan barnet risikere at falde ud af autostolen.

REGLER OG LOVGIVNING Børn under 135 cm i højden skal sidde i en godkendt autostol, når du kører med dem i bilen. HØJDEKRAV FREM FOR ALDERSKRAV

Reglen om, at børn skal være spændt fast i godkendt sikkerhedsudstyr, der passer til alder, størrelse og vægt, gælder alle børn under 135 cm i højden. Er der ikke plads i bagsædet til sikkerhedsudstyr til et tredje barn, kan et overskydende barn på 3 år eller derover nøjes med at anvende bilens almindelige sikkerhedssele selvom barnet er under 135 cm. UNDER 15 ÅR ER FØRERENS ANSVAR

Føreren skal sørge for, at passagerer under 15 år er spændt fast i det rigtige udstyr. Ellers koster det et klip i kørekortet.

FORTSÆTTES


CYBEX SIRONA Bagudvendt autostol til børn fra 0-18 kg. Kan vendes og bruges fremadvendt fra 9 måneder. Normalpris: 4.299. Medlemspris:

3.439

SPAR

860

««««« FIK 5 STJERNER I “SIKKERHED” I FDM’S TEST I 2013

SE MERE I FDM’s netbutik finder du et stort udvalg af autostole i alle vægtklasser: NETBUTIK.FDM.DK


««««« FIK 5 STJERNER I “SIKKERHED” I FDM’S TEST I 2008

RÖMER BABY-SAFE SLEEPER Sikker og ergonomisk babyautostol, hvor barnet transporteres liggende. Velegnet fra fødsel til ca. 6 måneder. Normalpris: 1.899. Medlemspris:

1.519

SPAR

380

BØRN I VAREBILER OG STATIONCARS

I-SIZE - EN NY STANDARD

Reglerne for fastspænding af børn i autostole eller på selepuder gælder også for varebiler. Det er ikke tilladt at køre med passagerer i varerummet. Hvis familien består af 2 voksne og 1 barn, skal der være mindst 3 fastspændingsmuligheder, så alle kan anbringes sikkert.

Fra den 1. oktober 2013 er i-Size er en ny standard for godkendelse af sikkerhedsudstyr til børn i biler. Godkendelsen omfatter kun nye autostole, der fastgøres med Isofix-beslag.

I stationcars, der kører på hvide plader, kan man på et autoriseret værksted få monteret seler til fastspænding af en autostol bagerst i bilen. BARNET MED I TAXI

Taxien har ikke pligt til at medbringe sikkerhedsudstyr til børn. Ifølge loven må et barn alligevel medtages, men kun på bagsædet. Børn på 3 år og derover skal anvende taxiens almindelige sikkerhedsseler, uanset om de passer perfekt til barnet eller ej.

Den nye godkendelse vil fungere sideløbende med den nuværende godkendelse. Autostole mærket med ECE 44-03 eller 44-04, som bruges i dag, vil fortsat være fuldt lovlige at sælge og anvende. På nuværende tidspunkt er der et begrænset udvalg af i-Size autostole på markedet, men der kommer løbende flere, efterhånden som der kommer nye biler på markedet, og producenterne får godkendt nye autostole efter den nye standard. Læs mere om autostole og børns sikkerhed i bilen på WWW.FDM.DK


TESTVINDER

2011

RÖMER BABY-SAFE PLUS SHR II Isofix baseret autostol til de mindste, der giver den absolut optimale beskyttelse. Normalpris: 2.699. Medlemspris:

2.159

SPAR

540

HVAD ER ISOFIX? Isofix er to fastforankrede u-bøjer, som sidder skjult mellem bilens sæde og ryglæn. Autostolen monteres nemt ved at klikke stolens Isofix beslag fast på u-bøjlerne. Isofix reducerer autostolens bevægelser, minimerer monteringsfejl og giver optimal beskyttelse ved hjælp af den faste forbindelse mellem autostolen og bilen. Kun ca. 30% af de selemonterede autostole er monteret korrekt. Ved anvendelse af Isofix-systemet er det derimod 96%, der monteres rigtigt. Isofix har desuden den ekstra fordel, at det er nemt og hurtigt at montere/afmontere autostolen. Har din bil ikke Isofix beslag, bør du ikke vælge en Isofix-autostol. Så er en korrekt selemonteret autostol et sikrere valg. Er du i tvivl, om din bil har Isofix, kan du enten kigge i bilens instruktionsbog eller tjekke, om du kan mærke de 2 u-formede Isofix-bøjler mellem bilens sæde og ryg.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.