GyldenDAlS klassikere fOr bOrn
Smukke billedbøger til børneværelset og perfekte gavebøger til fødselsdage, barnedåb, jul eller bare fordi...
Smukke billedbøger til børneværelset og perfekte gavebøger til fødselsdage, barnedåb, jul eller bare fordi...
Gyldendals klassikere fOr bOrn
er en ny serie med de allerbedste billedbøger gennem tiden, som vækker glæde og minder hos hele familien.
Bøgerne udgives med de originale forsider og er indbundet med lærredsryg. Smukke bøger til børneværelset og perfekte gavebøger til nye små læsere.
Gyldendal er Danmarks ældste forlagshus og har i mere end 250 år udgivet bøger, der åbner verdener. Flere af historierne husker vi selv fra vores egen barndom, og nu kan læseglæden gives videre til familiens yngste med de nye smukke udgaver af de elskede fortællinger.
Rigtig god læselyst!
’Vi vil ha’ wienerbrød, vi vil ha’ wienerbrød!’. To små baktusser bor i Jens’ hule tand. De elsker sukker og søde sager og prøver at få Jens til at glemme tandbørsten. De er nemlig meget bange for den store, stride børste. Sød, sjov og en lillebitte smule uhyggelig billedbogsklassiker, der gennem tiden har fået mange, mange børn til at børste deres tænder.
Drengen Palle drømmer, at han er helt alene i verden. Han kan gøre lige, hvad han vil, og det er spændende.
Der er ingen forældre, der bestemmer over ham eller forhindrer ham i at gøre præcis, som han har lyst til. Men er det nu så sjovt at være helt alene? Jens Sigsgaards og Arne Ungermanns verdensberømte billedbog Palle alene i verden udkom første gang i 1942.
Den store abe tyranniserer de andre aber i skoven. Den forlanger at få serveret æbler, blive pillet for lopper og at alle er stille, når han sover. Men en dag gør den lille abe Osvald oprør. Aben Osvald er en herlig billedbogsklassiker på rim af Egon Mathiesen.
Jens Sigsgaards og Arne Ungermanns rim og remse-klassiker med bl.a. Hvem er det der banker, Jørgen Jørgen Jyde, Nede i fru Hansens kælder og mange flere. En billedbog, der bliver læst igen og igen.
Skøn Jørgen Clevin-klassiker
om den lille dreng Jakob og hans store, søde elefant Joakim.
En sjov, kreativ og aktiverende billedbog.
Mis er ikke som alle de andre katte. De driller ham med hans blå øjne. Men han bliver populær, da han finder landet med de mange mus. Enkel billedbog med korte tekster. Udkommer 30/10.
Benny har fanget en haletudse og putter den ned i sit badekar. Iført sit frømandsudstyr springer han selv i badekarret, bliver lige så lille som haletudsen og oplever sammen med den en utrolig undersøisk fantasiverden. Udkommer 30/10.