BLOGINDLÆG
MOR UDEN MORKROP Blogindlæg af Nanna Augustinus fra BYNANNA.DK
“
Strækmærker, løs hud, graviditetskilo, fødedygtige hofter, kvindelige former. Alle sammen begreber, som ofte får fællesbetegnelsen “morkrop”.
“
Når en kvindes krop gennemgår den enorme forandring og udfordring, en graviditet og fødsel uden diskussion kan kaldes, så sætter det sine spor. Spor, som er helt og aldeles okay. Spor, som anses for at være en del af det at få et barn.
Strækmærker, løs hud, graviditetskilo, fødedygtige hofter, kvindelige former. Alle sammen begreber, som ofte får fællesbetegnelsen “morkrop”.
Uden intentionen om at skabe grupper, så bærer begge grupper nok selv samme ønske om at droppe ideen om et kvindeideal. En morkrop er lige så forskellig som en ikke-morkrop. I bund og grund kan betegnelsen derfor i virkeligheden virke både stødende og usand.
Hele nationen har taget del i debatten. En debat, alle har en mening om, og begreber, der heldigvis størstedelen af tiden møder stor forståelse.
Så skaber betegnelsen “morkrop” i virkeligheden det fokus, vi gerne vil væk fra? For der behøver vel ikke forklares eller forsvares, hvorfor en krop ser ud, som den gør?
For når en kvindes krop gennemgår den enorme forandring og udfordring, en graviditet og fødsel uden diskussion kan kaldes, så sætter det sine spor. Spor, som er helt og aldeles okay. Spor, som anses for at være en del af det at få et barn.
Uanset hvilken vej, graviditeten har båret vores krop, så mener jeg ikke, vi behøver en betegnelse. Der er jo andre ting end lige en graviditet, der kan sætte ar på kroppen.
Opmærksomheden og anerkendelsen af netop det er uden den mindste tvivl berettiget. Der findes bare også en anden side af sagen. En, som er enig i alt det gode, der bliver kastet mod de kvinder, der med stolthed skal bære deres såkaldte morkrop. En, som ved første øjekast kan ses som den “heldige” gruppe. Dem, der ikke bærer beviser for, hvilket mirakel kroppen har udført. Hvor kroppen ikke viser, at den er blevet mor. En gruppe, som ikke bliver mødt af applaus, men tværtimod med tvivl sået i deres retning. Tvivl om, om man nu har prioriteret sin egen krop frem for sin baby. Om slankekure og fitness maskiner er kommet før legetæpper og gåvogne. Virkeligheden er bare en anden. For nogle er svaret at finde i den simple forklaring, et stofskifte kan være. For andre kan det være et ufrivilligt og uforklarligt vægttab. Der er altid en historie bag en krop. Men ligesom man siger, at “ingen ved, hvad der sker bag hjemmets fire vægge”, kender ingen historien bag din krop.
For mit eget vedkommende forsvandt kiloene i nattens mulm og mørke. 1 måned efter Dictes ankomst var jeg tyndere, end jeg nogensinde har været før. Det er ikke noget, jeg praler med. Måske det havde været anderledes, hvis jeg havde levet af broccoli og mavebøjninger. Men det er noget, jeg først så som ufortjent. Når folk kommenterede, “at jeg da godt nok hurtigt havde fået min krop igen”, blev jeg paf. Genert og uden ord. For hvilket svar ville de gerne høre? Nok ikke det, jeg kunne give dem. Der er så mange, der skal kæmpe med de kilo, som knokler for at få deres sunde krop tilbage. Jeg gjorde intet. Jeg købte en maskine, der nu samler støv. Jeg brugte en creme, som hjalp min hud på vej. Netop af den grund, har jeg derfor rent faktisk været nervøs for, om der lå andet end “held” til grund for den krop, jeg vader rundt i. Som i “skal jeg gå til det der læge”-nervøs. Held står i min bog i anførselstegn, fordi jeg ikke ser det som held at blive tynd. Jeg er blevet mor, men min krop viser det ikke. Jeg har mit kejsersnitar, som nok
er nogenlunde det eneste tegn på, at jeg har skabt et andet menneske. For mig er det ikke held. Det er bare endnu en måde, en krop kan se ud på. Tynd og strækmærkefri skal ikke være idealet. Men det skal heller ikke være noget, der behøver en undskyldning. Alle kroppe er smukke. Men lad os lige tage begrebet “morkrop” op i rådet. For hvad er en morkrop? Mor eller ej - vi er allesammen forskellige. Derfor understreger jeg lige dagens pointe: INGEN behøver at forklare eller undskylde for, hvordan deres krop ser ud. Ingen behøver en betegnelse, for de sko de bor i.
OM NANNA AUGUSTINUS Nanna er mor til Dicte fra december 2014. Hun blogger på BYNANNA.DK om livet som mor - på godt og ondt.