Albertslunds grønne stjerne

COBE ”Albertslunds grønne stjerne”

HOVEDGREB COBEs projekt fremstår klart tænkt og strategisk robust. Med en velformuleret strategi tager forslaget udgangspunkt i Albertslunds egenart og udvikler et helhedsgreb indeholdende 5 kvarterer adskilt af grønne kiler. På baggrund af en omfattende analyse beskrives Albertslund som helhed, udviklingen i byen og kerneværdierne, herunder Galgebakken og Langeeng, og der formuleres en transformationsstrategi, som går ud på at forvandle bygninger og landskab - og samtidig bevare mest muligt. Forslaget introducerer fængslet som omdrejningspunkt med det omgivende grønne rum defineret af den oprindelige perimetermur. Områdets særlige historik fremstår derfor som en klar fortælling og tydeligt referencepunkt for de fremtidige kvarterer.

Projektets vision er at omdanne det oprindelige fængselskompleks og dets nærmeste omgivelser til et åbent campusagtigt centrum for hele området og et større opland. Omkring dette superstrukturelle narv placeres fire relativt generiske kvarterer, suppleret med en mindre nordlig bebyggelse, der i en møllevingekomposition stilfærdigt roterer omkring midtpunktet.

Et overordnet loop forbinder bykvartererne hvor de nære fællesskaber og bylivet kan udfoldes langs det samlende forløb. De grønne kiler, der forbinder området med den omkringliggende by, strukturerer planen i mindre boligområder, som både adskiller disse, men også potentielt danner lokale tilhørsforhold til de enkelte kvarterer. Områdets særlige historik fremstår derfor som en klar fortælling og tydeligt referencepunkt for de fremtidige kvarterer.

BEBYGGELSEN Planens respektive bykvarterer er umiddelbart veldisponerede med referencer til rumligheder der kendes fra andre bebyggelser i Albertslund. Hvert kvarter indeholder en blanding af boligtypologier fra rækkehuse, klyngehuse, små flerfamilie villaer, etageblokke til punkthuse i op til syv etager. Kvartererne fremtræder varierede og velproportionerede, men adskiller sig ikke fra hinanden, og skal primært læses som markører for en udviklingsstrategi. I de enkelte kvarterer disponeres stræder med opholdsarealer, og det beskrives overbevisende, hvorledes planen kan understøtte etableringen af især de mindre og nære fællesskaber på flere niveauer. Eksempelvis langs de bolignære kantzoner, på de mindre bydelspladser, i de rekreative grønne rum samt i det kommende fælleshus.

Forslagets boligtyper er relativt overordnet bearbejdet og giver ikke egentlige konkrete bud på nye typologier, men har på et mere strategisk plan udpeget en række særlige og mere markante fokuspunkter. Forslagsstillerne angiver desuden en metode til udvikling af differentierede enklaver/kvarterer og

Åben op og forbind Albertslund

“Albertslunds stjerne” forbinder: -fysisk -socialt -mentalt

EN STJERNE DER GRIBER UD OG FORBINDER Byg på Albertslunds DNA

Skab plads til fællesskaber Fænglet som løftestang for udviklingen

“Slottet i Albertslund“

Skab nye forbindelser på tværs af byen

Planen skaber forbindelser til det omkringliggende Albertslund og forbinder byen på tværs. Dermed inviteres folk ind på grunden. Iscenesæt den eksisterende arkitektur

Den gamle arkitektur sættes i centrum og iscenesætter aksen den står i. Bevar de grønne kvaliteter

Den identitetsskabende beplantning, som i dag står som en hengemt gave i Albertslund, bevares. Albertslunds Stjerne

En ny forbindende stjerne skabes!

har blandt andet arbejdet med en nytolkning af byvillaen som omdrejningspunkt for boligtypologierne. Projektets bykvarterer opbygges af 4 grundtypologier, der anvendes strategisk i planens delområder og danner grundlag for, at forskellige boligtyper kan opføres, og at blandet beboersammensætninger dermed kan opnås. Samlet set er konkretiseringen af boligtyper på et generelt niveau, hvilket vil fordre en videre bearbejdning af både boligerne, deres indretning og mere konkrete relation til de nære private - og fælles friarealer. Opgavens samlede kompleksitet taget i betragtning er dette forventeligt på det nuværende projektstade.

Der har i vurderingskomiteen været udtrykt en bekymring for, at tætheden i de enkelte bykvarterer for nuværende fremstår for generiske i den ortogonale struktur. Det skal i en evt. videre bearbejdning sandsynliggøres, at der kan skabes en højere grad af variation i rumligheder og et stærkere grundlag for at kunne opnå den ønskede landskabskvalitet. Bydelene er således afhængige af, at de fremtidige bebyggelser formår at give de enkelte byrum tilstrækkeligt med karakter og identitet.

Det skønnes at der ved en mindre bearbejdning af planens delområder kan skabes en større grad af rumlig variation bl.a. ved at friholde og eller fortætte delområder i strukturen. Det skal i en evt. videre bearbejdning belyses, hvordan der kan lægges flere etager på udvalgte volumener, og hvordan tætheden kan reduceres lokalt.

LANDSKAB og KOBLINGER Rundt om fængslet inden for den fjernede perimetermur etableres en park. Omkring denne perimeter foreslås en kvartersti i form af et kantet loop, som forbinder fem nye boligområder. Mellem boligområderne skabes grønne strøg, som sammenbinder den samlede fængselsgrund med den omkringliggende by. Fra nord mod syd udlægges en parklignende akse, som både deler og samler området omkring sig. I syd munder aksen ud i en langstrakt sø, som er trukket mod nord og bragt i kontakt med selve fængselsbygningen. Denne flytning af søerne, og den øvrige LAR løsning, kan vise sig ikke at være mulig at gennemføre, men vurderingskomiteen har sympati for intentionen om at integrere fængselsbygningen i det store parkrum.

Forslaget viser en fin forståelse for hvorledes de primære blå og grønne forbindelser, pladser og grønne stræder kan bidrage til planens sammenhængskraft. Vurderingskomiteen vil gerne fremhæve forslagets princip med at udpege karaktergivende træer, inden placering af nye bebyggelse. Det samme gælder brugen af ny beplantning til understøttelse karakteren af det enkelte kvarter. Af hensyn til biodiversiteten bør træerne være hjemmehørende. Der savnes dog et tydeligere hierarki i fælleshavernes og kantzonernes mellemrum, som fremstår mindre overbevisende og særegne i forhold til også at invitere andre indenfor på den gamle fængselsgrund og i de enkelte bykvarterer.

Generelt anbefaler vurderingskomiteen, at der i en videre proces arbejdes med programmeringen af de fælles grønne arealer. Hvad angår biodiversitet vurderes det, at de mange mindre grønne kantzoner kun vil bidrage i mindre omfang, idet klyngerne i overvejende grad fremstår med belagte overflader og mindre grønne græsplæner. Samtidig fremtræder de grønne kiler stedvis så smalle, at de primært vil opleves som grønne cykelstier med begrænset mulighed for at skabe

Villa Etagebyggeri Rækkehuse Punkthus

SNIT GENNEM OMRÅDET Prioritering og kuraterering af de bygnings-mæssige kvaliteter

Nye vinduer og åbninger fortolker den eksisterende takt Den ny programmering placeres således at bygninernes rumlige potentiale udnyttes bedst

Når der bygges nyt, genfortolkes de eksisterende volumener

sammenhængende landskaber og grobund for en artsrig natur med plads til både flora og fauna.

TRAFIK og PARKERING Trafikken håndteres via fem decentrale loops og knyttes sammen med en velfordelt og fleksibel parkeringsstrategi, der påstås både at kunne løses med eller uden parkering i konstruktion. Biltrafik og parkeringen holdes i periferien af planen, hvilket skaber et bilfrit område. Omkostningen ved denne strategi er at mødet med den omgivende by nedprioriteres, da parkeringsarealerne skaber afstand til eksisterende byområder.

Trafikafviklingen sikrer, at der ikke sker krydsning mellem bløde og hårde trafikanter og fordeler ud og ind kørsel på en velafbalanceret måde. Alt i alt er der tale om en velargumenteret og overbevisende trafikløsning, som skal nærmere gennemanalyseres og justeres på enkelte punkter, herunder skal gennemkørsel i det eksisterende boligområde mod nord-øst undgås.

Det skal dog bemærkes, at p-båsene er underdimensionerede ligesom diverse manøvreringsarealer. Det er forventningen, at terrænparkering skal reduceres med cirka 150 p-pladser i den forbindelse. Hvorvidt dette forhold også gør sig gældende for parkering i konstruktion skal der fortages en analyse af. Også venderadier for store køretøjer er underdimensionerede, og der er en vis bekymring for, at der ikke er taget højde for højdeforskellen mellem vejarealerne i terræn og p-plintarealerne. En anke ved parkering i konstruktion er den manglende robusthed i anvendelses øjemed. Personbiltrafikken kan ændre sig de kommende år og man kan derved stå med parkeringskonstruktioner uden anvendelsesmulighed. Planen vil derfor skulle revideres både ift. vejbredder, vendearealer for tunge køretøjer, mere parkering og placering af vejforløb ift. parkeringsplinte. Disse mangler til trods, som det ikke er usædvanlige på det foreliggende projektstade, fremstår trafikløsningerne generelt realisable.

TRANSFORMATION Transformationsforslaget for fængselskomplekset fremstår stærkt og velargumenteret. Forslaget genanvender store dele af det eksisterende fængselskompleks. Bevaringsstrategien er den mest vidtgående, idet også de mindre sekundære bygninger, i skikkelse af bl. a. dobbelthusene og værkstedsbygningen, bevares og giver identitet til bykvartererne. Den oprindelig fængselsstruktur bevares ved at nye bygninger genopføres inde for den samme supergeometri. Transformationen af den eksisterende fængselsbygning med nye programpunkter giver et troværdigt bud på dennes fremtid som kulturhus/fælleshus i den nye bydel.

Transformationen af fængslet tager udgangspunkt i en klar og eksplicit formuleret strategi. Strategien beskriver seks dogmer og er eksemplificeret med forslag til bevaring af en enkelt cellefløj samt hele den centrale del af fængselskomplekset omkring den gamle fængselskirke. Bortset fra ønsket om at tilføje en ekstra sidefløj mod øst, hvilket vurderingskomiteen vurderer kun giver mening i forbindelse med placering af en dagligvarebutik samme sted, virker transformationen overbevisende og enkel. Dog skal der arbejdes videre med at skabe kvalitet i kantzonerne omkring længerne.

Dyrkningspladsen - Østklynge Mindre plads omgivet af rækkehuse og den gamle kirke Den urbane plads - sydvest klynge Omgivet af etagebyggeri og placeret midt i kvarteret

række andre kulturlag af bebyggelse, herunder dobbelthusene og værkstedsbygningen mod syd, hvilket er med til at skabe en historisk forankring til stedet. Vurderingskomiteen finder at brugen af værkstedsbygningerne til atelierboliger er spændende men, at ideen skal nærmere verificeres. Under alle omstændigheder danner bygningen en smukt rumdannende væg i parken omkring selve fængslet. Endelig vil vurderingskomiteen gerne rose forslagets visuelle forbindelse mellem ”Hængslet” og det gamle kirkespir som værende en god detalje.

KONKLUSION Projektet repræsenterer en fin balance mellem vision og strategi med et hovedgreb, der er i øjenhøjde med både Vridsløselille Fængsel og Albertslund som helhed. Planen er bygget omkring en klar og fleksibel strategi, hvor de respektive kvarterer dog fremtræder noget generiske i den samlede struktur. Forslaget udmærker sig ved at have en klar og velformuleret strategi og koncept, og danner dermed et godt grundlag for en egentlig masterplan. Elementer fra de andre forslag vil kunne indarbejdes i denne plan uden at miste planens grundlæggende stærke greb. ”Albertslunds Grønne Stjerne” vurderes at være et godt udgangspunkt for en viderebearbejdning frem mod en endelig udviklingsstrategi og masterplan.

Opmærksomhedspunkter ved en evt. videre bearbejdning med henblik på justeringer:

De fem kvarterers generiske karakter skal bearbejdes, så der opnås større variation mellem kvarterer - gerne med input fra andre projekter. De åbne gårdmiljøer skal sikre et stærkt fællesskab. Der er behov for en tydeligere programmering af gårdmiljøerne, så det kan aflæses hvordan de understøtter det nære fællesskab. Parkstrøgene bør udbygges og gøres mere rummelige, blandt andet af hensyn til biodiversiteten men også ift. landskabets potentiale for at understøtte sociale fællesskaber. Generelt savnes en programmering af fællesarealer De foreslåede tætheder mod syd skal nærmere verificeres ift. dagslys, vendekurver mv. Særligt ved lunden mod nord-vest bygges der tæt på lunden, hvilket ikke er hensigtsmæssigt bygningernes placering i forhold til bevaring af træer skal valideres Muligheden for at omforme søerne mod syd som foreslået skal verificeres, ligesom det samlede LAR projekt skal valideres og formentlig omlægges Parkering på terræn og, så vidt muligt på nuværende projektstade, i konstruktion skal verificeres ift. størrelser på båse, derudover skal vejarealer tilpasse ift. plinte, bredder og vendekurver mv. SHL’s tolagsparkering på Hedemarksvej bør indgå i en løsningsstrategi Muligheden for at bevare fragmenter af perimetermuren bør undersøges