Program for parallelopdrag om byudvikling i Jernbanebyen by Freja ejendomme

Program for parallelopdrag om byudvikling i

Jernbanebyen

Program for parallelopdrag om byudvikling i Jernbanebyen November 2020 Konkurrenceprogrammet er udarbejdet af Freja Ejendomme A/S, DSB Ejendomsudvikling A/S og Grandville (CFBO).

Kontakt Konkurrencesekretær Rasmus Cassøe, Grandville (CFBO) ras@grandville.dk (+45) 2053 7190

AAR: Store Torv 14, 1, 8000 Aarhus C KBH: Ewaldsgade 7, 3 tv., 2200 København N www.grandville.dk

Fotos Alle billederetigheder tilhører DSB Ejendomsudvikling A/S, Freja Ejendomme A/S eller Grandville (CFBO), medmindre andet er anført.

Indhold Velkommen til Jernbanebyen

Vision for Jernbanebyen

Jernbanebyens afgrænsning og delområder

DEL 1: HOVEDPRINCIPPER OG TEMAER Hovedprincip 1 - Vi vil bygge videre på Jernbanebyens særlige kultur, kant og kreative kræfter

Bydelens identitet

En integreret del af byen

Bevaring og transformation i den tætte by

Hovedprincip 2 - Vi vil skabe en grøn og urban bydel midt i København

En grøn og sund bydel

Hovedprincip 3 - Vi vil udvikle Jernbanebyen med blik for balancen mellem byliv, aktive fællesskaber, privatliv og ro

Bydelens liv og rum – hverdagsfællesskaber

Kommunale funktioner i bydelen

Bydelens boliger og erhverv

Hovedprincip 4 - Vi vil udvikle en bydel med et skarpt fokus på klima og bæredygtighed

Mobilitet og forbindelser

Klima, forsyning og cirkulære kredsløb

Hovedprincip 5 - Vi vil udvikle Jernbanebyen i dialog med københavnerne og sammen med ildsjæle og investorer med langt perspektiv

Organisering og realisering

Inputs fra idéfase og interessenter

DEL 2: FORUDSÆTNINGER OG BETINGELSER Konkurrenceområdet

Jernbanebyens historie

Konkurrenceopgaven og processen

Planmæssige og tekniske forudsætninger

Konkurrencetekniske betingelser

BILAG

Jernbanebyen

Konkurrenceprogram

Jernbanebyen Nord. Den nordlige del rummer flere bevaringsvĂŚrdige bebyggelser og kulturelle spor.

Velkommen til Jernbanebyen! Det er en stor glæde for DSB Ejendomsudvikling A/S og Freja Ejendomme A/S at byde de fem teams velkommen til parallelopdraget om Jernbanebyen! De fem teams er udvalgt ud fra et ekstraordinært stærkt felt på 30 ansøgere, og vi har som grundejere store forventninger til, at vi med de fem valgte teams får udviklet en række meget stærke og forskelligartede forslag. Jernbanebyen er ét af Københavns største og mest centrale byudviklingsområder, og et område, som har stor, politisk og offentlig bevågenhed. Derfor ser vi efter flere års forberedelser meget frem til at sætte parallelopdraget i gang og se, hvordan grundejernes visioner og byens forventninger til Jernbanebyen kan omsættes til en konkret helhedsplan. Vi sætter ambitionsniveauet højt. Området rummer et enestående potentiale for at blive en bydel, der rummer alt det bedste ved København. Helhedsplanen skal bygge videre på Jernbanebyens særlige ånd, karakter og kulturmiljø. Bydelen skal kendetegnes ved en unik grøn og urban karakter, byliv og fællesskaber. Der skal være plads til at leve et roligt hverdagsliv, og bydelen skal bygge på klimavenlige og bæredygtige principper for byudvikling. Vi lægger desuden stor vægt på, at bydelen udvikles sammen med borgere, naboer, foreninger, investorer, Københavns Kommune og andre interessenter. Vi har arbejdet frem mod parallelopdraget på mange niveauer. Vi har i forsommeren arbejdet tæt sammen med en visionsfølgegruppe bestående af en lang række vidt forskellige fageksperter inden for byudvikling, boligmarked, mobilitet, bæredygtighed og ejendomsudvikling mv., som har hjulpet os til at løfte blikket mod perspektiverne for en bydel som denne og skærpe vores vision. Gruppens arbejde rummer mange spændende perspektiver på byudviklingens udfordringer og muligheder, og er derfor en del af grundlaget for dette program. Forud ligger ligeledes en omfattende og produktiv dialog med politikere og administration i Københavns Kommune, HOFOR, Metroselskabet og en række naboer, lokaludvalg, foreninger og andre interessenter. Ligesom der netop er gennemført en offentlig idéfase, hvilket resulterede i en lang række idéer fra borgere og foreninger, som nu også udgør en vigtig del af grundlaget.

Vi lægger stor vægt på, at den nye bydel udvikles i dialog, og derfor vil der også i parallelopdraget fortsat ske fortrolig inddragelse af en interessentfølgegruppe bestående af blandt andet to lokaludvalg. Vi har arbejdet intensivt sammen med Københavns Kommune om fastlæggelse af principper og forudsætninger for programmet, der rækker frem mod den efterfølgende planlægning og realisering af den nye bydel, hvilket også inkluderer væsentlige, kommunale funktioner. Og endelig har vi arbejdet i dybden med at fastlægge forudsætninger og principper i relation til tekniske forhold, der har afgørende betydning for helhedsplanen. Vi anser opgaven i parallelopdraget for meget krævende. Kunsten bliver at finde balancen mellem vores visioner som grundejere, de mange ønsker til denne nye bydel midt i København og de særlige forudsætninger og bindinger, der også gør sig gældende på et historisk sted som dette. Vi er meget forventningsfulde, og glæder os meget til at se, hvordan I vil gribe opgaven an. Vi ser frem til dialogen med jer undervejs i arbejdsprocessen. Parallelopdraget bliver i vores øjne ét af de vigtigste skridt i arbejdet frem mod at skabe en ny bydel, som rummer alt det bedste ved København. Venlig hilsen Karen Mosbech Adm. direktør Freja Ejendomme A/S

Søren Beck-Heede Adm. direktør DSB Ejendomsudvikling A/S

Vision for udvikling af Jernbanebyen Alt det bedste ved København i én ny bydel

Midt i København – mellem Vesterbro, Kgs. Enghave og Teglholmen – ligger Jernbanebyen. Området har historisk set været et knudepunkt for togdriften ind og ud af hovedstaden, og området rummer stadig værksteder, vandtårne og spor, som fortæller områdets kulturhistorie. Jernbanebyen er den sidste, store brik i byudviklingen i det sydlige København. Over de kommende år udvikler de to grundejere, Freja Ejendomme A/S og DSB Ejendomsudvikling A/S, det 365.000 m2 store udviklingsområde til en ny bydel. Jernbanebyen kommer til at rumme alt det bedste ved København: Pladser, gader, byrum og grønne områder, hvor københavnerne kan mødes, gader hvor man kan cykle i flok, små og store erhverv side om side, en verden af gammelt og nyt der vokser sammen. Kontraster, kultur og kreativitet. Kvarterer med hver sin karakter. Kulturmiljøer og bilfri gader som fletter sig sammen med en unik blanding af bevarede bygninger og moderne, bæredygtig arkitektur. Fællesskaber om livet i byen, i gaden og i gården. Alt det og meget mere er København, og med Jernbanebyen skriver vi sammen byens næste kapitel. Grundejernes vision rummer fem hovedprincipper, der skal sætte de overordnede værdimæssige rammer for udviklingen af Jernbanebyen: 1. Vi vil bygge videre på Jernbanebyens særlige kultur, kant og kreative kræfter 2. Vi vil skabe en grøn og urban bydel midt i København 3. Vi vil udvikle Jernbanebyen i balance mellem byliv og aktive fællesskaber og det rolige hverdagsliv 4. Vi vil udvikle en bydel baseret på klimavenlige og bæredygtige principper 5. Vi vil udvikle Jernbanebyen sammen med københavnerne og sammen med ildsjæle og investorer med langt perspektiv Dette dokument indeholder fem tematiske kapitler, hvor de enkelte hovedprincipper foldes ud i form af delvision, målsætninger og rammer for udviklingen af Jernbanebyen indenfor det specifikke hovedprincip. Programmet rummet desuden spørgsmål til de fem teams.

Konkurrenceprogram

LokomotivvĂŚrkstedet

Vendeplads, Jernbanebyen

Jernbanebyen

Park, Jernbanebyen

Administrationsbygningen

BaneGaarden Foto: Rishi SĂŚther

Jernbanebyens afgrænsning og delområder Jernbanebyen er centralt beliggende i den sydlige del af København og rummer meget forskelligartede delområder Mellem Vesterbro, Kongens Enghave og Teglholmen ligger Jernbanebyen som den sidste, store brik i byudviklingen i denne del af København. Området, gennemskæres af metroselskabets store klargøringsanlæg CMC, og er i alt omkring 550.000 m2 stort, hvoraf grundejerne DSB Ejendomsudvikling og Freja Ejendomme ejer 365.000 m2. Jernbanebyen grænser op til tre vidt forskellige bydele, der med hver sin karakter, fysik og demografi adskiller sig fra hinanden. Jernbanebyen rummer et stort potentiale for at binde hele denne del af København sammen – den sidste brik i puslespillet. Anvendelse og udvikling Den nordlige del af Jernbanebyen rummer en række markante bevaringsværdige bygninger, strukturer og kulturelle spor, og området anvendes i dag primært af DSB til værkstedsfunktioner og lignende. Området rummer desuden en række kontorvirksomheder og iværksættere samt en midlertidig skole. Udover det findes BaneGaarden, et øko-madmarked som skal fungere som et mekka af bæredygtighed, læring og fællesskab i områdets historiske trælader, samt de nye midlertidige studieboliger, CPH village, hvor beboerne netop er flyttet ind. DSB fraflytter deres bygninger i det nordlige område fra 2025, hvorefter området kan transformeres til nye formål og dermed blive en vigtig del af Jernbanebyen. Den sydlige del, som primært ejes af DSB og Freja, rummer i dag kun få bygninger, hvoraf kun Himmelekspressen og HOFOR-bygningen bevares, og området er derfor klar til at blive byudviklet når plangrundlaget er på plads og forventes at udgøre de første faser i tilblivelsen af den nye bydel.

Jernbanebyens afgrænsning Jernbanebyen omkranses på alle sider af en ydre afgrænsning mod de nærmeste omgivelser, som består af store og markante infrastrukturanlæg - en afgrænsning/barriere der ligger udenfor konkurrenceområdet, men mellem Jernbanebyen og nabokvartererne. Mod vest og nord af de store baneanlæg og mod syd og øst af Vasbygade og tilstødende veje. Hvordan disse barrierer opfattes og behandles har stor betydning for fremtidens Jernbanebyen - kontakten til naboområderne på den anden side af infrastrukturanlæggene har stor betydning, når der arbejdes med forslagene til en samlet helhedsplan for Jernbanebyen. Delområder Inden for den ydre afgrænsning omfatter Jernbanebyen en række delområder, der har forskellig status i forhold til den fremtidige byudvikling. Der skelnes i parallelopdraget mellem helhedsplanens primære arealer, perspektivarealer for evt. fremtidig byudvikling og arealer, der ikke indgår i planer om byudvikling. De primære arealer omfatter Jernbanebyen Nord, Sydøst og Sydvest. Perspektivarealerne omfatter den nordligste del af Jernbanebyen samt en sydlig trekant af CMC. Desuden ønskes der bud på hvordan en mulig, delvis overdækning af CMC kan bidrage til at skabe sammenhæng og ekstraordinære byrum, friarealer og bebyggelse. I en form hvor en delvis overdækning ikke er en forudsætning for realisering af helhedsplanen for de primære arealer, men et muligt scenarie. Den Gule By indgår ikke i helhedsplanen, men skal respekteres som en væsentlig nabo.

Konkurrenceprogram

Kødbyen

Enghave St. Enghave Plads

S Dybbølsbro St

øl

Carlsberg Byen

bb Dy

Engh aveve j

Sønder Blvd.

ro sb

Sø

rd eva

a vsg rsle Inge

oul

rB nde

Kalvebod Brygge

S Carlsberg St Trafiktårn

KAB huset Vestre Fængsel

Street Mekka

Fisketorvet Perspektivområde

Havneholmen St.

Havneholmen

Den Gule By Lokomotivværkstedet Bavnehøj Idrætsanlæg

Engh aveve j

JB Nord

BaneGaarden

JB Sydøst CMC

Perspektivområde

Vestre kirkegård

S Sydhavn St

JB Sydvest Scandic

H.C. Ørstedsværket

e ygad Vasb

Enghave Brygge

Frederiks Brygge Fre d

eri

ksh o

lms

løb

Enghave Brygge st.

Teglholmen Sydhavnen

Afgrænsning af konkurrenceområdet Mozarts Plads St.

Jernbanebyen

Primære arealer Perspektivarealer 9 CMC

Del 1

Hovedprincipper og temaer

Jernbanebyen Syd. Den sydlige del betragtes som et stĂ¸rre ubebygget areal i den eksisterende by.

Hovedprincip 1

Vi vil bygge videre på Jernbanebyens særlige kultur, kant og kreative kræfter Vision: Området, hvor Jernbanebyen skal udvikles, rummer allerede et liv, bygninger og fortællinger, der giver stedet en særlig kant. I den nordlige del fortæller Lokomotivværkstedet og en række andre bevaringsværdige bygninger historien om det liv, der har været. Samtidig emmer bygningerne af et potentiale for, at kultur, kreativitet, erhverv, detailhandel og et aktivt hverdagsliv kan smelte sammen. Området omkring de gamle værksteder rummer et særligt potentiale for at blive et aktivt knudepunkt til glæde for bydelen og en attraktion for hele København. I den frodige, vestlige del af området spirer det entreprenante, urbane BaneGaarden frem med rødder i de gamle trælader, og mod øst er der klynger af kreative erhverv, værksteder og startups. Den sydlige del af Jernbanebyen, hvor byudviklingen starter, er til gengæld præget af ubebyggede arealer og dermed uendelige muligheder. Jernbanebyen bliver en bydel, som er mere end dobbelt så stor som Aarhusgadekvarteret i Nordhavn. Derfor vil vi udvikle kvarterer med forskellige særpræg. Vi vil være tro mod områdets historie og lade Jernbanebyens fremtidige identitet tage afsæt i områdets helt særegne sjæl og kulturmiljø. Det vil vi blandt andet gøre ved at renovere og ombygge eksisterende bygninger og ved så vidt muligt at genbruge materialer fra områdets bygninger, samtidig med at området fortættes med mere byggeri.

Spørgsmål: 01 Hvilken rolle skal Jernbanebyen spille i København? 02 Hvordan integreres Jernbanebyen med den omkringliggende by – samtidig med at bydelen bliver sin egen? 03 Hvordan bygger vi videre på Jernbanebyens bevaringværdige bygninger, særlige kulturspor, kant og kreative kræfter, når vi udvikler kvarterer i den nye bydel? 04 Hvordan skaber vi god sammenhæng mellem Jernbanebyens nordlige og sydlige del?

En bydel med en stærk identitet Én fælles identitet og flere unikke kvarterer Jernbanebyens særlige identitet Det er ét af de bærende principper i visionen for Jernbanebyen, at bydelen skal have sin helt egen identitet. Den tager blandt andet afsæt i områdets markante kulturmiljøer, tydelige kulturspor og unikke bevaringsværdige bygninger i den nordlige del af Jernbanebyen, hvor udvikling og transformation af disse skal bidrage afgørende til bydelens fremtidige liv. Med fokus på høj kvalitet, variation og bæredygtighed, skal arkitekturen i bydelens nybyggeri, bygge videre på - og styrke - de kvaliteter områdets kulturmiljøer rummer. Sammen med en tydelig, grøn profil, der bygger videre på de vigtigste dele af de nuværende, grønne områder, som tilføjes væsentlige, nye lag, får Jernbanebyen sin helt egen identitet. Stedet rummer potentiale for at tiltrække mennesker, der ønsker en bolig i byen, men hvor en stor del af livet leves i byens rum og mødesteder. Boligudbuddet skal derfor rumme store forskelle i boligstørrelser og boligtyper og med en større andel af mindre boliger end i andre, nyere bydele. Fællesskaber og deleøkonomi prioriteres højt, og hvor mulighederne for at leve et sundt liv skal træde tydeligt frem. Aktiviteter i og mellem bygningerne er derfor væsentlige for, hvordan området vil fremtræde i fremtiden. Lokomotivværkstedet, BaneGaarden og kreative erhverv er her elementer, der skal give området identitet, men det er nok så væsentligt, at der også tilføjes nye aktiviteter, der giver hele bydelen liv og identitet. Balancen mellem en bydel for hverdagslivet og en destination for hele byen Livet i bydelen og de offentlige mødesteder ude og inde skal være kimen i det lokale hverdagsliv for bydelens beboere, hvor grundejernes vision er, at byrum og byliv tænkes før bygninger, som det der danner rammen om bydelens liv og fællesskaber. Jernbanebyen kan med sin beliggenhed og potentialerne i den eksisterende bygningsmasse såvel som ved etablering af nye, grønne områder og områder til bevægelse og idræt blive en spændende destination i København. Det er et mål for udviklingen af bydelen, at den bidrager til også at give kvalitet til de omkringliggende byområder og byen som helhed. Der skal skabes en god balance mellem hverdagslivet i bydelen og bydelen som en destination for de omkringliggende kvarterer og resten af København. Flere kvarterer i kvarteret Jernbanebyen er en selvstændig bydel, med flere kvarterer. Samtidig med at den bærende identitet skal udvikles med afsæt i de eksisterende kvaliteter i den nordlige del af Jernbanebyen er det en væsentlig opgave at definere flere kvarterer med hvert sit særpræg, der dels udvikles på baggrund af de særlige kvaliteter og potentialer i de enkelte delområder, dels skaber en variation i bydelens karakter og liv. Det forventes at bydelen skal rumme 3-5 forskelligartede kvarterer. Der skal særligt arbejdes med at skabe en tydelig identitet på de ubebyggede arealer i den sydlige del Jernbanebyen

af Jernbanebyen, hvor byudviklingen starter. I overvejelserne kan indgå stærke, identitetsskabende træk baseret på kvarterernes grønne karakter, boligtyper eller måske en særlig præmis for dele af bebyggelsen, eksempelvis ved at arbejde med cirkulære kredsløb, upcycling og genbrug af materialer fra Jernbanebyen såvel som fra andre dele af byen. Der ønskes også et fokus på, at dele af Jernbanebyen i dag opleves som en rolig oase i byen, en kvalitet og karakter, der kan videreføres som en bærende værdi i et eller flere kvarterer. Bydelens liv skal ramme en god balance mellem områder der giver plads til et levende og aktivt byliv, men også rumme steder med plads til privatliv og ro, og dermed tage hensyn til forskellige hensyn i byens balance, der fylder meget i debatten om Københavns byudvikling i disse år. Arkitekturen skal understøtte bydelens identitet Bydelens kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger er kendetegnende for områdets identitet, og det kræver både nænsomhed og stærk arkitektonisk stillingtagen at fortætte med nybyggeri i et miljø som dét der findes i den nordlige del af bydelen. Derfor ønskes det, at de deltagende teams har særligt fokus på hvordan samspillet mellem eksisterende og nyt byggeri, bliver i den fremtidige bydel - i arkitektur, i materialer, i skala og i udtryk. Dette vil blive definerende for bydelen og dens identitet - indadtil og udadtil. Der ønskes klare bud på, hvorvidt der skal arbejdes med at videreføre arkitektoniske principper for de historiske bygninger, eller om der i højere grad skal skabes kvalitet ved at skabe tydelig kontrast mellem nyt og gammelt. Særligt karaktergivende bygninger, bygningsdele og tekniske anlæg bevares. Bevaring og transformation af bygninger skal så vidt ske ved at disse finder en ny, meningsfuld og økonomisk realiserbar anvendelse. Jernbanebyen kommer til at bestå af en række kvarterer, som naturligt vil få stor væsensforskel i kraft af bl.a. kontekst, tæthed og eksisterende bygningsmasse. De deltagende teams skal svare på hvordan der bygges i og omkring områdets eksisterende byggede strukturer i bydelens nordlige del. Men også hvordan disse kvaliteter kommer til udtryk i bydelens sydlige del, hvor der bygges på ”bar mark”. Kvartererne skal ikke være identiske, men opleves som en del af en sammenhængende bydel, der bygger på samme værdier og identitet. Bæredygtighed er en af grundpillerne i bydelens værdisæt, og der ønskes en stillingtagen fra de deltagende teams til hvordan dette kommer til udtryk i bydelens arkitektur. Der er et ønske om at der arbejdes ambitiøst med CO2-reduktion, der skal komme til udtryk i eksempelvis mobiliteten i området, materialevalg, cirkulære materialekredsløb og lignende. Dette vil også få stor betydning for hvordan bydelen udtrykker sig arkitektonisk. Det er en konkret målsætning at Jernbanebyen DGNB-certificeres til Guld på byområdeniveau. 13

En integreret del af byen Jernbanebyens sammenhæng med naboområderne Fra en isoleret ø til en del af byen Jernbanebyen ligger i dag i nogen grad isoleret fra resten af byen - med store infrastrukturer på alle sider. Det giver på den ene side set barrierer for at skabe sammenhæng og kontakt til naboområderne, men gør samtidig Jernbanebyen til en selvstændig og tydeligt afgrænset bydel med sin egen identitet. Der er behov for at styrke forbindelserne til naboområderne og byen som helhed, så Jernbanebyen bliver en integreret del af byen, uden at miste sin særlige karakter af at være sin helt egen bydel i København. Sammenhænge til Vesterbro, Kgs. Enghave, Teglholmen og Fisketorvet Naboskabet mellem Jernbanebyen og de omkringliggende bydele bliver væsentligt af mange årsager. Butiksliv, caféer, idræt og foreningsliv mv. i nabobydelene bliver vigtige mål for nye beboere i Jernbanebyen og omvendt vil nye aktiviteter i Jernbanebyen trække besøgende og brugere til fra nabobydelene. Det gælder eksempelvis en ny skole og idrætsfaciliteter, men også grønne områder, kulturelle aktiviteter, arbejdspladser mv. Sammenhængen med naboområderne er i dag præget af fysiske og mentale barrierer. Der har været undersøgt en række forbindelser mod nord, syd, øst og vest. De har forskellige effekter på mulighederne for at bevæge sig på tværs, og samtidig vidt forskellig anlægsøkonomi. Det er ikke økonomisk realiserbart for grundejerne - eller fremtidige grundejere - at etablere alle forbindelser, der har været foreslået og undersøgt. Grundejerne er åbne for at give plads for offentligt eller fondsfinansierede forbindelser, der kan styrke den bymæssige sammenhæng. En delvis overdækning af Vasbygade er undersøgt, men er ikke vurderet realistisk, ligesom det ikke er realistisk at flytte Vasbygade. Opgaven er at udvikle en helhedsplan, der baseres på nogle få, centrale forbindelser, og som samtidig holder mulighederne åbne for en eventuel senere realisering af nogle af de vigtigste øvrige, potentielle forbindelser. Sidstnævnte eksempelvis hvis der senere opnås finansiering af forbindelser fra kommune, fonde mv.

Sydhavn Station mod Dybbølsbro/Kødbyen og det centrale København. Den anden vigtige akse er forbindelsen mellem den vestlige del af Vesterbro og Bavnehøj fra den nuværende tunnel ved Enghavevej og mod Fisketorvet/Havneholmen Metrostation og videre langs vandet, og dermed også kobler bydelen op på havnens grønne cykelrutenet. Den fremtidge forbindelse over CMC vil blive en del af den nord-sydgående forbindelse, mens en evt. fremtidig broforbindelse over skinnerne mod Ingerslevsgade ligeledes vil koble sig på - og styrke - den nordsydgående forbindelse mellem Vesterbro og Jernbanebyen samt videre over Vasbygade mod havnen og Enghave Brygge metrostation. Ruterne skal samtidig kobles op på aktiviteter og oplevelser i Jernbanebyen, der retter sig mod en større del af byen. En helhedsplan med stor fleksibilitet i løsningsmuligheder og tid Helhedsplanen skal rumme forslag til forbindelser, der knytter Jernbanebyen bedre op på naboområderne og byen i det hele taget. Planen skal samtidig rumme en høj grad af fleksibilitet i forhold til, at der ikke er truffet beslutninger om etableringer af fysiske forbindelser, og at tidshorisonten for evt. realisering ikke er fastlagt. Der kan foreslås øvrige forbindelser i forslag til helhedsplanen, men realiseringen af helhedsplanen må ikke være afhængig af etableringen af disse forbindelser, og det skal beskrives hvordan de i givet fald bidrager positivt til en bedre Jernbanebyen samt hvordan de kan blive økonomisk realiserbare. Det forventes at der i forslaget til helhedsplanen er et særligt fokus på, hvordan nye forbindelser ikke blot binder bydele sammen, men også udnyttes som en løftestang for investeringer og byliv i det lokale område, hvor forbindelsen lander og hvor forbindelsens flow bevæger sig gennem bydelen. Særlig opmærksomhed på ankomstpunkterne og Vasbygade Jernbanebyens kant mod Vasbygade - og hvordan bydelen opleves herfra - skal understøtte og afspejle bydelens identitet. I kraft af gadens karakter af hovedfærdselsåre, og som en af de primære ankomster til området, er netop denne kant, og dermed mødet med den omkringliggende by, særdeles vigtig.

Den ene er den øst-vestgående forbindelse fra Kgs. Enghave/

Med et varieret arkitektonisk udtryk og nænsom bearbejdning, skal kanten afspejle bydelens værdier og kvaliteter og dermed definere Jernbanebyen mod den omkringliggende by. Der forventes overvejende erhverv og parkering langs Vasbygade, men der også ønskes nytænkende bud på hvordan der kan etableres boliger som en mindre del af bebyggelsen på strækningen, hvor der tages højde for trafikstøjen og anvises kvalitetsløsninger og principper for håndtering af støj.

Konkurrenceprogram

De store linjer gennem byen Jernbanebyens beliggenhed rummer muligheder for at skabe nye direkte og attraktive forbindelser på tværs af byen for især cyklister. Tre akser på tværs af det sydlige København ønskes særligt styrket ved udviklingen af Jernbanebyen.

København H

Kødbyen Enghave Plads Enghave St.

Enghave Parken

Dybbølsbro St

bb Dy

Sdr. Boulevard

øl

a vsg rsle Inge

ro sb

Bydelscenter Carlsbergbyen

Havnebad

Grøn forbindelse

Carlsberg St.

Fisketorvet

Havneholmen St.

Engh avev ej

Bavnehøj idrætsanlæg og friluftbad

Tunn e

Lokomotivværkstedet

BaneGaarden

e ygad Vasb

250 m

Netto og SuperMarco

Fremtidig park

Vestre kirkegård

500 m

Sydhavn St

Enghave Brygge St

750 m Den grønne kile Borgbjergsvej

1000 m

Mozarts Plads St.

1250 m

Funtioner og sammengænge Skoler og institutioner Handelsområder Destinationer i Jernbanebyen Hovedveje Tunnel

Omkringliggende områder Vesterbro Nord for Jernbanebyen ligger banelegemet side om side med Ingerslevsgade, som støder op til Vesterbros etageejendomme. Parallelt løber Sønder Boulevard som et langt, grønt bælte over Vesterbro, der indbyder til aktiviteter, og i dag er et populært sted med både caféliv, shopping og rekreativ brug. Kødbyen ligger som en kreativ boble, hvor restauranter, natklubber og kunstgallerier ligger side om side med andre kreative erhverv. Kalvebod Brygge og Enghave Brygge På Kalvebod Brygge lige øst for Jernbanebyen, findes Fisketorvet, et af landets største shoppingscentre. Det ligger i et trafikalt knudepunkt, med Vasbygades adgang til motorvejssystemet, Dybbølsbro Station og cykelforbindelser på tværs af havneløbet. Her opføres Kaktustårnene, Ikea og fjernbusterminal. Mellem Fisketorvet og havneløbet ligger Havneholmen, som huser en række nyere bolig- og erhvervsbyggerier, herunder et større kontorhus ”CPH-Highline”, ud mod Vasbygade. Mod syd grænser Jernbanebyen op til Enghave brygge, hvor H. C. Ørsted Værket ligger. Enghave Brygge er også under udvikling. Den nye Sydhavnsmetro får stop ved både Havneholmen og Enghave Brygge. Den grønne forbindelse, der løber fra SEB Bank til Bygningsstyrelsen, er et grønt træk i en tidligere svært tilgængelig del af dette område, det ønskes at fortsætte forbindelsen ind i Jernbanebyen. Kongens Enghave / Sydhavnen Kongens Enghave består af flere kvarterer, med Sydhavnen, Bavnehøj og Holmene (Teglholmen, og Frederiks Brygge). Vestre Kirkegård udgør et af denne bydels helt centrale, rekreative områder. Den nye del med Holmene og Frederiks Brygge er i kraftig vækst og under udvikling til et beboelsesområde og blandet erhverv, og der er opført både en integreret daginstitution og folkeskole. Bavnehøj, vest for Jernbanebyen, er et traditionelt arbejderkvarter fra 30’erne og 40’erne, med mindre boliger. Københavns Kommune har igangsat en områdefornyelse af Bavnehøj. Området rummer blandede funktioner som GAME Streetmekka, Vestre fængsel, Bavnehøjhallen, fodboldbaner, Bavnehøjbadet, Vesterbro Brandstation samt klassisk etagebyggeri. Carlsbergbyen Carlsberg Byen er et nyt byområde som består af nye bygninger i samspil med historiske Carlsberg-bygninger, hvoraf mange er fredede eller bevaringsværdige. Området består af både boliger og erhverv, butikker, kultur, idrætsfaciliteter og institutioner, herunder bl.a. et campusområde for Professionshøjskolen UCC, med 10.000 studerende. Desuden findes flere højhuse, bl.a. det 100 meter høje Bohrs Tårn. Området betjenes af den nye S-togs-station Carlsberg Station, på Høje Taastrup-banen.

Sønder Boulevard

Den Gule By

Ingerslevsgade

Jernbanebyen

H. C. Ørstedsværket

Enghavevej

Bevaring og transformation i den tætte by Kulturhistorien skal med ind i en ny tid Områdets kulturmiljøer er grundstenen i den nye bydel Jernbanebyen rummer store kulturhistoriske værdier i form af eksisterende bygningsmasse, bebyggelsesstrukturer samt kulturhistoriske spor. Tilsammen bidrager de forskelligartede kulturmiljøer, der præger området, til at give Jernbanebyen en helt særlig identitet, som ikke findes lignende andre steder i København. En del af bygningerne og anlæggene mister deres funktion, når DSB fraflytter området. I andre bygninger, hvor der er kontor, kreative erhverv og restaurant mv., fortsætter aktiviteterne. Samlet set vil der ske en omfattende transformation af den nordlige del af Jernbanebyen til nye formål. Her skal de kulturhistoriske værdier med ind i en ny tid for Jernbanebyen, så de giver værdi til både den nordlige og sydlige del af Jernbanebyen. Grundejerne ønsker at områdets kulturmiljøer, og den særlige historiske identitet de tilfører området, bruges aktivt i udviklingen af den nye bydel, samtidig med at området bygges væsentligt tættere med en bebyggelsesprocent på 100 % i nord og 175 % i syd. De væsentligste og mest karakteristiske kulturhistoriske bevaringsværdier skal fremhæves og genanvendes i det omfang det er muligt. DSB Ejendomsudvikling A/S ønsker samtidig at anvende parallelopdragsprocessen til at afsøge, hvorvidt der kan bygges tættere end 100% i den nordlige del af Jernbanebyen. Derfor skal de deltagende teams angive principielle forslag til, hvor i området og i hvilket omfang, der kan bygges tættere end 100% under hensyntagen til bevaringsværdierne. Emnet indgår bl.a. på workshop 1 i parallelopdraget. Der findes en lang række enkeltstående bygninger og bebyggelsesstrukturer i området, der rummer høje bevaringsværdier. En stor del af det, der er med til at gøre områdets kulturmiljøer unikke er i høj grad den store forskellighed og de store skalaspring i området, og der skal værnes om de værdier og karakterer de tilfører til området. Derfor er det heller ikke kun den enkelte bevaringsværdige bygning, struktur eller spor, der rummer en værdi, men også kulturmiljøerne samlet set, der skaber et unikt grundlag for at skabe en bydel med en helt særlig egenart og identitet.

Grundejerne ønsker at nybyggeri opføres i respekt for de bevaringsværdige bygninger, strukturer og spor, der findes. Der skal arbejdes med at tilpasse og skabe en variation, der fastholder og styrker områdets eksisterende værdier, når der sker en fortætning af området. En række af de eksisterende bygninger rummer aktiviteter, der er definerende for områdets liv og understøtter bydelens identitet. Både oprindelige og senere tilkomne funktioner, der hver især er med til at tilføre bydelen dynamik og diversitet. En del af de kreative erhverv og aktiviteter, der i dag findes i bydelen, rummer et stort potentiale for at indgå i bydelens identitet – både på kort og på lang sigt. Det forventes at de deltagende teams tager aktivt stilling til hvilken rolle de bevaringsværdige bygninger og strukturer spiller både fysisk, funktionelt og oplevelsesmæssigt i fremtidens Jernbanebyen. Både de der fastholder deres nuværende funktion, men i særdeleshed de der skal transformeres til ny brug. Ønsket er at de bevaringsværdige bygninger - også i fremtiden - rummer centrale og livgivende funktioner, der klart er med til at definere bydelens fremtidige liv. Bevaringsværdige bygninger Jernbanebyen rummer ingen fredede bygninger. Området rummer derimod en række særligt karaktergivende bygninger, som er bevaringsværdige i forskellig grad. Særligt de to store bygninger Lokomotivværkstedet og Vognværkstedet, er særlig markante og identitetsgivende. Bygningerne er særlige i både deres volumen, arkitektur og i den struktur, der dannes af de to store haller og den mellemliggende bebyggelse. Mod øst spiller den store bygningsmasse ved det nye lokomotivværksted en synlig rolle i områdets nuværende karakter, og en mindre del er bevaringsværdig. Men her er udfordringerne ved evt. bevaring og transformation større som følge af bygningsmassens tilstand og komplekse sammensætning. Det ønskes at de deltagende teams undersøger og præsenterer to scenarier for området ved det nye lokomotivværksted: Scenarie 1. Nedrivning af de eksisterende bygninger, der udgør det samlede bygningskompleks med henblik på væsentlig byfortætning i dette område.

Jernbanebyen bliver en tæt bydel, og den nordlige del af området, som rummer de bevaringsværdige bygninger, strukturer og spor, vil også blive fortættet med nybyggeri og opleves tættere end i dag. Kvartererne i Jernbanebyen vil få forskellig tæthed, og det er vigtigt at der skabes en balance, hvor de kvaliteter kulturmiljøerne som helhed rummer, får plads og bliver en oplevet del af bydelen – også i fremtiden.

Scenarie 2. Bevaring og transformation i kombination med nybyggeri. Hvert team skal her komme med forslag til, hvordan de bevaringsværdier, der knytter sig til Skydebrohallen, kan bevares og indgå i en ny sammenhæng. Her skal gives forslag til hvordan Skydebrohallens facader og evt. tag bevares og indgår i kombination med evt. transformation af

Konkurrenceprogram

SAVE-vĂŚrdi KĂ¸benhavns Kommune 2 3 4 5

Elbphilharmonie Foto: Grandville

Zollverein Foto: Amalie Wright

Jernbanebyen

Parco Dora, Torino Foto: Heidemarie Niemann

Shoreham Street, London Foto: Project Orange

andre bygninger eller dele af bygninger i området såvel som nybyggeri. Bevaring og transformation skal ske på et økonomisk realiserbart grundlag. Samtidig skal der i helhedsplanen angives fortætningsmuligheder i andre dele af Jernbanebyen Nord, der sikrer at en bebyggelsesprocent på 100% kan opnås for den nordlige del af Jernbanebyen under ét. Ud over de tre større bygningsvolumener, er der en række bevaringsværdige bygninger, som vurderes at have en høj bevaringsværdi, og som er med til at tilføre området kulturhistoriske værdier, kvalitet og identitet. Alle bygninger indtil 1922 er sandsynligvis tegnet af arkitekten H.E.C Wenck, som også har tegnet Københavns Hovedbanegård og Østerport Station. Bygninger, der er opført efter 1922, er formentlig tegnet af K. T. Seest, der afløste Wenck, som banernes overarkitekt. De enkelte teams, skal med udgangspunkt i kortet side 23, tage stilling til hvordan bygninger transformeres og hvilken rolle de skal spille i fremtidens Jernbanebyen. Håndtering af bevaring og transformation bliver et centralt tema på workshop 1 i parallelopdraget. I forarbejdet til udarbejdelsen af programmet til parallelopdraget har parterne bag Jernbanebyen grundigt vurderet hvilke bygninger det skal bevares i deres nuværende form og hvilke bygninger der kan transformeres mere frit. En vurdering de deltagende teams skal tage udgangspunkt i i deres tilgang til bevaringsværdige bygninger, strukturer, byrum og spor. Vurderingen er sket på baggrund af FORSTUDIER OBV/ GB (se bilag). Se beskrivelse af bygningerne på side 22-27. Bevaringsværdige strukturer Der findes nogle særlige bevaringsværdige bebyggelsesstrukturer, som er særligt karakteristiske i området, og som bør stå tydeligt frem og behandles omhyggeligt i helhedsplanen for Jernbanebyen. Den mest markante bevaringsværdige bebyggelsesstruktur udgøres af de to store værkstedshaller med tværgående bygninger imellem, som danner en hesteskoform. Endvidere er de bebyggelsesstrukturer, der tilsammen definerer Otto Busses vej, også et særligt karakteristisk træk i bydelen. Vejforløbet er delt i tre, hvor den østlige del, defineres af skydebroen, det nye lokomotivværksted og administrationsbygningen og den vestlige del, der defineres af Lyntogsløftehallen, Den Gule By samt den markante allébeplantning. Den midterste del af Otto Busses vej fremstår mere rumligt, men markeres tydeligt af den karakteristiske bygning med to vandtårne. Træladerne, der i dag huser det netop åbnede BaneGaarden, er en bebyggelsesstruktur, der tilfører bydelen en særegen og bevaringsværdig struktur. De ni trælader danner sammen et klart defineret mellemrum, der samtidig er koblingen til det vildtvoksende, grønne område mod vest.

Karakteristiske by- og landskabsrum Jernbanebyen rummer en række karakteristiske by- og landskabsrum, der er definerende for oplevelsen af området, og som de deltagende teams opfordres til at være opmærksomme på i udarbejdelsen af helhedsplanen. En række af by- og landskabsrummene (alléen langs den vestlige del af Otto Busses vej samt de to grønne områder ved henholdsvis Lokomotivværkstedet og Træladerne) ønskes af grundejerne bevaret og integreret som en del af udviklingen af området. De grønne by- og landskabsrum er meget forskellige i karakter, og tilfører på forskellig vis kvaliteter til bydelen, som ønskes bevaret og forstærket. En række andre by- og landskabsrum (pladsen mellem Lokomotivværkstedet og Vognværkstedet, det grønne areal vest for Vognværkstedet ved skydebroen, vejforløbet Otto Busses vej samt det smalle byrum mellem Lyntogsløftehalen og El-teknik-værkstederne) skal vurderes af de deltagende teams i forbindelse med udvikling af forslaget til en helhedsplan. De sidstnævnte by- og landskabsrum forventes fortættet for at opnå den ønskede bebyggelsesprocent, men mulighederne for at integrere rummenes kvaliteter i den nye bydel skal vurderes. Se kortet s. 23. Bevaringsværdige kulturspor Jernbanebyen rummer forskellige kulturspor - nogle mere synlige end andre. Det drejer sig om gamle jernbaneskinner, skydebroer og drejeanlæg mv. Grundejerne ønsker at de deltagende teams tager stilling til, i hvilken grad kulturspor og de særlige karakteristiske områder kan integreres i helhedsplanen og højne den oplevelsesmæssige og identitetsmarkerende kvalite i fremtidige byrum, forbindelser eller lignende. Set i sammenhæng med behovet for også at skabe en væsentlig byfortætning i området. Sigtelinjer til kulturhistoriske bevaringsværdier Det er særligt i den nordlige del af Jernbanebyen, der findes velbevarede kulturhistoriske bygninger, strukturer og spor. Der skal derfor arbejdes med at skabe tydelige kig og sigtelinjer til nogle af de bevaringsværdige bygninger og anlæg både set fra den sydlige del af Jernbanebyen og set til/fra naboomgivelserne, eksempelvis til vandtårnet internt i bydelen og H. C. Ørstedsværket udenfor bydelen. Byarkitektonisk strategi - samspil mellem bevaringsværdige bygninger og nybyggeri Det forventes at de deltagende teams i forslag til helhedsplan lægger en klar og velunderbygget byarkitektonisk strategi for hvordan samspillet mellem kulturmiljøet og de bevaringsværdige bygninger og nybyggeri skaber en arkitektonisk helhed. Det gælder i forhold til skala, samspil mellem bygninger, proportioner i mellemrummene, materialevalg og arkitektur, der også skal ses i sammenhæng med brug af bæredygtige materialer med andre udtryk end de historiske bygninger med tegl som dominerende materiale.

Konkurrenceprogram

5. Vandtårnet

22. Skydebrohallen

20. Værksted

21. Eftersynshal 23. Nyt lokmotivværksted

6. Administrationsbygningen

Østligt kompleks

2. BaneGaarden

13. Vognværkstedet 3. Hovedlageret

11. Portnerboligen

8. El- og saddelmagerværkstedet 18. Trykluftværksted 15. Gl. Kølerværksted

17. Blanketlager 4. Jernmagasinet

10. Kedelhuset og maskinhuset

12. Lyntogsløftehallen

7. Kedelsmedjen

1. Lokomotivværkstedet

Karakteristisk hestesko-struktur

Jernbanebyen

Skinner og siloer

Vestlige skydebro

Bygninger der skal bevares

De nedenstående bygninger skal bevares i deres nuværende udformning. En del af bygningerne kan transformeres til nye formål, forudsat at der ikke ændres væsentligt ved bygningens udtryk og arkitektur: 1. Lokomotivværkstedet, opført 1907, 10.237 etagemeter, SAVE-værdi 3: Bygningen der tidligere har fungeret som lokomotivværksted, benyttes i dag til events. Bygningen er renoveret og fremstår derfor umiddelbart i god stand, med sine karakteristiske facader, shedtag set udefra, og rå med tydelige spor fra da bygningen var værksted. Bygningen er den måske mest identitetsgivende og karakteristiske i Jernbanebyen og forventes at spille en centrale rolle i fremtiden som mødested for bydelen og en destination i byen. Bygningen bliver bevaret og forventes transformeret til nye formål. 2. Træladerne/BaneGaarden, opført 1915, 9 x 400 etagemeter (3.600 etagemeter), SAVE-værdi 3: De karakteristiske træbygninger er under renovering og der er planlagt nye funktioner i dem i form af små butikker, spisesteder og småerhverv. Trælagrene afgrænser Jernbanebyen mod det vestlige baneterræn og adskiller sig fra den øvrige bevaringsværdige bebyggelse med trækonstruktion og -beklædning. Bygningerne bliver bevaret. 3. Hovedlageret, opført 1940, 3.159 etagemeter, SAVE-værdi 5: Bygningen ligger markant med sine 6 etager og store volumen, mellem de to store værkstedsbygninger. Hovedlageret benyttes i dag til kontorer og showrooms. Bygningen, der er relativt velholdt, giver med sin arkitektur karakter til rummet mellem værkstederne. Bygningen er bygget sammen med Jernmagasinet mod nord. Bygningen bliver bevaret og nuværende funktion fortsættes. 4. Jernmagasinet, opført 1909, 1.124 etagemeter, SAVE-værdi 3: Den tidligere lagerbygning anvendes i dag til kontorer og showrooms. Bygningen er overordnet set i en fornuftig stand. Sammen med Hovedlageret opdeler bygningen det store rum mellem værkstedsbygningerne og bidrager til oplevelsen af den identitetsbærende del af Jernbanebyen. Bygningen forudsættes bevaret og nuværende funktion fortsættes. 5. Vandtårnet, opført 1903, 267 etagemeter, SAVE-værdi 2: Vandtårnet er med sine to tårne fremtrædende i området. Bygningen fungerer i dag som kontor, men har stadig to intakte vandtanke - et i hvert tårn - som stadig er i brug. Bygningen er overordnet set i en god stand og forudsættes transformeret til nye formål, der kan bidrage til at bygningen fremtræder som et markant pejlemærke i denne del af Jernbanebyen. Bygningen bliver bevaret og forventes transformeret til nye formål. 6. Administrationsbygningen, opført 1908, 2.374 etagemeter, SAVEværdi 3 : Bygningen benyttes stadig til kontorerhverv. Bygningen er relativt velholdt og markerer i dag ankomsten til Jernbanebyen fra øst, med sin fremtrædende placering og danner en klar retning i den del af Jernbanebyen. Bygningen bliver bevaret og og nuværende funktion fortsættes.

Siloer og skinner 19 Skinner

5 20

14 8

Skinner

11 Vestlig skydebro 13

16 15 10

Østlig skydebro, skinner og drejebro 21

23 6

9 4

Bevaring og transformation Skal bevares i nuværende udformning Struktur og udtryk kan transformeres Særlige principper By- og landskabsrum

2. Træladerne

1. Lokomotivværkstedet

Jernbanebyen

3/4 Hovedlageret (t.h.) og jernmagasinet (t.v.)

5. Vandtårnet

6. Administrationsbygningen

7. Kedelsmedjen, opført 1907, 1.052 etagemeter, SAVE-værdi 3: Kedelsmedjen indgår i samme struktur som El- og sadelmagerværkstedet, men er beliggende så den er forbundet med Lokomotivværkstedet. Bygningen indgår dermed i samme bærende struktur, som El- og sadelmagerværkstedet. Bygningen er velholdt og er med sin arkitektur fint indpasset i det kulturhistoriske miljø omkring værkstedsbygningerne. Bygningen bliver bevaret og forventes transformeret til nye formål. 8. El- og sadelmagerværkstedet, opført 1910, 1.842 etagemeter, SAVEværdi 3: Bygningen, der stadig rummer eldrifts- og værkstedsaktiviteter, indgår i en bebyggelsesstruktur, der forbinder de to store værkstedsbygninger, og er direkte forbundet med Vognværkstedet. Bygningen fremstår velholdt, og er med sin beliggenhed med til at indramme rummet mellem værkstedsbygningerne mod nord. Bygningen bliver bevaret og forventes anvendt til de nye formål. 9. Kedel- og maskinhus, opført 1908, 949 etagemeter, SAVE-værdi 3: Kedelhuset og maskinhuset ligger som en bebyggelse mellem de to store værksteder, og bidrager til oplevelsen af Jernbanebyen med arkitektur, der er fint indpasset i kulturmiljøet. Bygningen bliver bevaret og forventes transformeret til nye formål. 10. Lagerhus, 154 etagemeter, SAVE-værdi 3: Bygningen ligger særskilt, men opleves i sammenhæng med de omkringliggende bygninger, som forbindes af det karakteristiske gennemgående jernrør, som vidner om værkstædernes afhængighed af hinanden. 11. Portnerboligen, opført 1909, 80 etagemeter, SAVE-værdi 3: Portnerboligen er den første bygning man møder, når man entrerer Jernbanebyen fra tunnelen ved Enghavevej. Bygningen markerer indgangen til Jernbanebyen og introducerer fortællingen om området på en fin måde, men er ikke blevet vedligeholdt. Bygningen er funktionstømt, og kan transformeres til nye formål. 12. Teknisk anlæg ved Vasbygade: SAVE-værdi 4: Bygningen forudsættes bevaret og nuværende funktion fortsættes.

Bygninger der kan transformeres De nedenstående bygninger ønskes bevaret i så vidt omfang som muligt. Hvis en eller flere af bygningerne alligevel nedrives, ønskes en velbegrundet argumentation for hvorfor valget om nedrivning er truffet. De nedenstående bygninger kan transformeres i friere grad end bygningerne beskrevet på de foregående sider. 13. Vognværkstedet, opført 1910, 15.273 etagemeter, SAVE-værdi 4: Bygningen, der har været brugt til vognværksted, fremstår karakteristisk med sine markante facader og shedtag. Bygningen benyttes i dag til værksted og vaskehal, men også til et designlab. Vognværkstedet spejler sig arkitektonisk i Lokomotivværkstedet og strukturen har væsentlig betydning for oplevelsen af kulturmiljøet. Bygningens vinduer og træværk omkring tagkonstruktioner fremstår medtagede, og taget bærer ligeledes præg af stedvise skader. Bygningen kan undergå en væsentlig transformation, så længe bygningens karakteristiske træk fremstår tydelige. Bygningen er stadig i funktion, og kan transformeres til nye formål når DSB fraflytter området.

7. Kedelsmedjen

8. El- og sadelmagerværkstedet

9. Kedel- og maskinhus

10. Lagerhus

11. Portnerboligen

Jernbanebyen

12. Teknik anlæg

13. Vognværkstedet

14. Lyntogsløftehallen, opført 1933, 2.155 etagemeter, SAVE-værdi 4: Den 110 m lange bygning fremstår i en karakteristisk arkitektur med sit lange volumen og hvælvede tag. Bygningen fungerer i dag som værksteds- og vaskehal, og den fremstår velholdt men er uisoleret og ligger langs med El- og sadelmagerværkstedet samt Kedelsmedjen nord for disse, mellem de to store værkstedsbygninger. Bygningen er stadig i funktion, og kan transformeres til nye formål når DSB fraflytter området. 15. Gl. Køleværksted, opført 1924, 714 etagemeter, SAVE-værdi 4: Oprindeligt rørværksted og kobbersmedje, som i dag er en del af det samlede komponentværksted hvor enkelt komponenter tages ud af togene til reperatin eller service. Bygningen liggende i forlængelse af Kedelsmedjen og er med til at danne den karakteristiske hesteskoform. 16. Elektrisk værksted, opført 1949, 1.512 etagemeter, SAVE-værdi 5: Oprindeligt El og saddelmagerværksted. I dag er det en del af det samlede komponentværksted hvor enkelt komponenter tages ud af togene til reparation eller service. 17. Blanketlager opført 1907, 2.118 etagemeter, SAVE-værdi 4: Indvendigt består lageret hovedsageligt af utidssvarende værksteder, samt kontorer i 2 etager med areal på ca. 500 m². Kontorer er renoveret og i god stand. Bygningen er stadig i funktion, og kan transformeres til nye formål når DSB fraflytter området. 18. Trykluftværksted, opført 1933, 699 etagemeter, SAVE-værdi 4: Trykluftværkstedet fungerer i dag som kontor og møderum. Bygningen er stadig i funktion, og kan transformeres til nye formål når DSB fraflytter området. 19. Banemesterens kontor, opført 1930, 51 etagemeter: Bygningen er en lille, karakteristisk træbygning, beliggende ud til Otto Busses Vej og alléen. Kan evt. bevares. Da bygningen er af en beskeden størrelse i en let trækonstruktion, vil den sandsynligvis kunne flyttes til en anden lokation, hvis det ønskes. Bygningen er funktionstømt, og kan transformeres til nye formål når DSB fraflytter området. 20. - 23. Østligt kompleks 20. Værksted, opført 1958, 1.306 etagemeter, SAVE-værdi 5: 21. Eftersynshal, opført 1958, 2.379 etagemeter, SAVE-værdi 5: 22. Skydebrohal, opført før 1903, 2.259 etagemeter, SAVE-værdi 2: 23. Nyt lokomotivværksted, opført 1982, 4.476 etagemeter, SAVE-værdi 5: Nord for administrationsbygningen findes et bygningskompleks, der består af forskellige bygninger opført i forskellige tidsepoker over en meget lang årrække. Bygningerne er sammenbyggede og i meget forskellig stand. Skydebrohallen er udpeget som bevaringsværdig, SAVE-værdi 2, men er delvist nedbrudt i sammenbygningen med de nyere bygningskomplekser. Ud fra en samlet vurdering af bygningernes tilstand, bygningers egnethed i relation til evt. transformation til nye formål, det samlede volumen af større haller og bygninger i hele området og behovet for at fortætte området ønsker grundejerne at give dette bygningskompleks lavest prioritet, set i forhold til Lokomotivværkstedet og Vognværkstedet. Det ønskes at de deltagende teams undersøger og præsenterer to scenarier for området ved det nye lokomotivværksted - se side 18.

15/16. Elektrisk værksted og Gl. Køleværksted

14. Lyntogsløftehallen

18. Trykluftværksted

17. Blanketlager

14. Banemesterens kontor

Jernbanebyen

20. Værksted

21. Eftersynshal

22./23 Skydebrohal og nyt lokomtivværksted

23. Nyt lokomotivværksted

Hovedprincip 2

Vi vil skabe en grøn og urban bydel midt i København Vision: Dele af Jernbanebyens arealer er over årtier knopskudt til grønne områder. I dag kan man nogle steder få oplevelsen af at være i en stille oase midt i storbyen. Det er en særlig kvalitet og en stemning, vi gerne vil bevare og forstærke, når vi udvikler den nye bydel. Over de kommende år vil der vokse en tæt by op omkring større, sammenhængende, grønne, offentlige byrum, og der vil blive bygget boliger til københavnerne med grønne gårdrum og haver. Vi vil udvikle en bydel, hvor bynaturen vokser sammen med den tætte by. Jernbanebyen skal være attraktiv for alle, som gerne vil bo både grønt og midt i byen. Området skal have flere forskellige typer af grønne flader og arealer, både steder til stille fordybelse, til det aktive fællesskab samt baner til boldspil og andre aktiviteter. Vi vil lade bynaturen binde bydelens forskellige kvarterer sammen med grønne forbindelser til områder med bevægelse og idræt. Nogle steder vil vi eksperimentere med byggeri, der har grønne terrasser og haver på hustagene til glæde for de af bydelens beboere, der har grønne fingre. Vi vil bevare en stor del af områdets træer, og vi vil plante nye. Det grønne skal træde tydeligt frem mellem husene og på tage og facader. Vi vil vise, hvordan en tæt by kan gå hånd i hånd med grønne løsninger i en grøn og urban bydel i København, vi alle kan være stolte af og vise frem for verden.

Spørgsmål: 01 Hvordan skaber vi en bydel med særlige, grønne kvaliteter? 02 Hvordan balancerer vi ønskerne om en tæt, urban og grøn bydel midt i København? 03 Hvordan balancerer vi mulighederne for både idræt, bevægelse og ro i den nye bydel?

En grøn og sund oase i byen Bevægelse, aktivitet og fællesskaber definerer bydelen

Jernbanebyen skal være en grøn og sund oase i byen En vigtig del af det værdigrundlag Jernbanebyen skal bygges på, har rod i visionen om at skabe en bydel der er grøn, og en bydel der er sund, hvor bevægelse, aktivitet og fællesskaber er i fokus. Det grønne skal være bærende i byoplevelsen i Jernbanebyen generelt – og i hvert enkelt af bydelens kvarterer. Det sunde handler om at skabe en bydel, der naturligt understøtter både den fysiske og den mentale sundhed for bydelens borgere og besøgende.

er en ambition, at der maksimalt må være 500 meter fra de enkelte boliger i området til et større grønt område. Bydelen skal altså rumme både større, sammenhængende grønne områder, samt sikre at der findes mindre, lokale grønne områder tæt på den enkelte bolig maksimalt 300 meter fra den enkelte bolig. Det kræver en balance mellem at etablere større, centralt beliggende grønne områder i Jernbanebyen, men samtidig en decentral, grøn struktur, der sikrer at mange af boligerne reelt ligger i kort afstand til, grønne områder.

Dele af Jernbanebyen - i afstand fra støjende infrastrukturer - opleves i dag som oaser i byen, hvor der både i relation til støj og aktivitetsniveau er mere fredeligt end i andre, centrale byområder i København. Disse kvaliteter ønsker grundejerne fastholdt og styrket i videreudviklingen af Jernbanebyen, så bydelen også tilbyder rolige områder rettet mod de der prioriterer at bo i byen, men ønsker sig en større nærhed til det grønne, det frodige og det rolige.

Der ønskes forslag til, hvordan de 9-12 hektar kan disponeres i en kombination af grønt område - herunder boldbaner, nye grønne byrum, sammenhæng med eksisterende grønne områder i bydelen, større grønne stiforbindelser koblet til områdets infrastruktur samt sammenhængen med mindre, grønne friareal ved de enkelte boliger, såvel offentlige som private. Der ønskes angivelse af hvor store arealer der udlægges til de forskellige typer grønne områder. Det ønskes tilstræbt, at de 9-12 hektar så vidt muligt fordeles ligeligt over hele arealet og dermed mellem grundejerne.

Det er vigtigt at fastholde stemningen af oase, da det er en særlig kvalitet for Jernbanebyen – en kvalitet der er unik i København og som også kan tilbyde noget andet end mange af de naboområder, der grænser op til bydelen i dag. Oaserne rummer derfor et stort potentiale for at Jernbanebyen får en særegen rolle i København, som tilfører byen som helhed kvaliteter, der i høj grad efterspørges bredt. Jernbanebyen skal opleves som en GRØN bydel Bydelens grønne profil skal i fremtidens Jernbanebyen stå tydeligt frem, og det er et krav om at det - eller de overordnede greb i helhedsplanen understøtter dette. Grundejerne ønsker at Jernbanebyen bliver et fyrtårn for hvordan man udvikler en urban og relativt tæt bydel, der er langt grønnere end man hidtil har set centralt i København. Dette understøtter ligeledes Kommuneplan 2019, hvor Københavns Kommune fremover vil have fokus på det grønne, når nye byområder udvikles. Derfor skal der i Jernbanebyen etableres en sammenhængende grøn struktur med parker, grønne byrum og offentlig tilgængelige private friarealer i størrelsesordenen 9-12 hektar. Der skal planlægges med minimum 2 hektar sammenhængende grønt område i Jernbanebyen, hvor det

Jernbanebyen

Bydelens grønne strukturer Hvordan den grønne struktur fysisk og funktionelt implementeres er et vigtigt parameter i udviklingen af helhedsplanen for bydelen. Her er det et ønske at de deltagende projektteams går innovativt og nytænkende til det at skabe en reel grøn bydel, der adskiller sig væsentligt fra eksisterende bydele og kvarterer i København. Der er i dag to eksisterende, grønne områder i Jernbanebyen, som har en oplagt rekreativ værdi og som umiddelbart er naturlige at bevare. Disse skal bygges videre på, og begge kan blive en del af bydelens grønne struktur. Det ene område er beliggende langs den nordvestlige grænse mellem de gamle trælader/trælagre, som huser BaneGaarden, og jernbaneterrænet. Dette grønne områdes vilde og frodige karakter ønskes fastholdt, men skal gerne gøres lettere tilgængeligt end det er i dag, så det bliver en oplevet del af bydelens fremtidige grønne struktur. Det andet grønne område, som ønskes fastholdt er parken, beliggende øst for Lokomotivværkstedet. Parken er i dag svært tilgængelig og dens rekreative potentiale er ikke forløst. Derfor skal parken opgraderes eller transformeres så den får en reel rekreativ værdi for Jernbanebyens fremtidige beboere og brugere.

Træer og grønne strukturer Træer der ønskes bevares Træer med bevarings værdi Øvrige eksisterende træer Grønne områder der ønskes bevaret Grønt som evt. kan indgå delvist i ny bebyggelse Eksisterende grønne områder

Der findes andre grønne områder i området, der rummer kvaliteter af forskellig karakter. Disse kan tænkes ind i helhedsplanen, hvis det af de deltagende teams vurderes at give mening og tilfører kvalitet. Videreførelse af det eksisterende grønne, skal vurderes i forhold til træernes tilstand samt om det på langt sigt er mere værdifuldt at have en anden type beplantning eller placering af denne, fremfor værdien i dag. Bydelens grønne struktur kan få mange former og udtryk, men det er et ønske at maksimere det grønne i byrum, på overflader og i udtrykket både horisontalt og vertikalt i bydelen, og samtidig forsøge at minimere hårde belægninger hvor det vurderes muligt. I udviklingen af Jernbanebyen, er det en vision at der, hvis/når eksisterende træer skal fældes som følge af jordforurening og oprensning af denne, etableres en ammeplantage indenfor området, hvor træer kan vokse sig store inden udplantning i området. Dette tiltag kan ligeledes indtænkes som en form for grøn byggemodning, der giver bydelen værdi – nogle med midlertidig karakter i byggeprocessen og nogle mere permanent karakter.

Bydelens mikroklima Lufttemperaturerne er ofte højere i byerne end på landet, bl.a. på grund af varme, som naturligt genereres når man bygger og bor tæt. Dette udfordrer det lokale mikroklima i mange nye bydele, og det ønskes at de deltegende teams arbejder fokuseret med hvordan man - bl.a. ved hjælp af grønne løsninger - gør Jernbanebyen til et behageligt sted at være i forhold til temperatur, sol/skygge, vind/læ og lignende, der kan bidrage til at skabe et godt lokalt mikroklima overalt i bydelen. Bydelens blå strukturer Grundejerne ønsker at der udvikles en strategi for håndtering af regnvand, bl.a. gennem grønne forsinkelsesbassiner eller LAR-anlæg, der lokalt kan håndtere skybruds-regnvand. De blå områder med midlertidige vandspejl skal indgå i de 9-12 hektar. Håndtering af regnvand forudsættes håndteret lokalt, og det er et ønske at løsningerne, udover at løse udfordringen teknisk, samtidig tilfører bydelen kvalitet bl.a. ved at implementere det som rekreativt elementer, hvor det giver mening, at sammentænke det med andre funktioner fx. grønne områder og boldbaner mv.

Konkurrenceprogram

Nørrebroparken Foto: LYTT Architecture MFO-Park, Zürick Foto: Zurich Tourism

Grønne højhuse, Milano Foto: Singapore Management University

Jernbanebyen skal være en SUND bydel Jernbanebyen skal være en sund bydel, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er i højsædet. Der skal være fokus på at skabe gode rammer, der naturligt bidrager til og understøtter beboere og besøgendes fysiske og mentale sundhed. Igennem de seneste årtier er andelen af danskere der er fysisk inaktive, ensomme, rammes af stress, depression, angst og lignende støt stigende. Den måde vi lever og bor på spiller i høj grad ind i forhold til disse udfordringer, men en del af løsningen ligger også i den måde vi planlægger vores byer og bomiljøer. I Jernbanebyen ønsker grundejerne at gå forrest i forhold til at skabe en bydel, der er med til styrke livskvalitet, fremme et socialt og aktivt liv samt forebygge mental og fysisk sygdom. Vi vil styrke den fysiske sundhed Jernbanebyen skal være en bydel hvor rammerne for at styrke fysisk sundhed og trivsel er i fokus. Derfor skal bydelen udvikles og programmeres, så man naturligt inviteres til bevægelse og aktivitet, både i forhold til den måde man transporterer sig på internt i bydelen og i sammenhæng med resten af byen og til den måde man bruger byens byrum og bygninger. Jernbanebyen skal have et særskilt fokus på at skabe gode rammer for borgere og besøgendes aktive liv, som et sted hvor bevægelse og aktivitet kommer naturligt eller er det

Jernbanebyen

ØsterGro Foto: Søren Rud

nemme tilvalg. Balancen mellem steder med plads til høj aktivitet og puls samt steder med mulighed for mere rolige og tilbagetrukne aktiviteter, er vigtig at have for øje i udviklingen af helhedsplanen. Idræt og bevægelse er en del af Jernbanebyens værdi- og identitetsskabende elementer, og idræts- og bevægelsesfaciliteter af høj kvalitet bør være noget af det, der kan blive et særkende og et trækplaster for bydelen. Både idrætsfaciliteterne og de mere uformelle udfoldelses- og bevægelsesstrukturer (fx grønne løberuter, cykelforbindelser), kan være noget af det, der kan fungere som hængsel mellem Jernbanebyen og de omkringliggende bydele. Det ønskes at der arbejdes med at udvikle nye hybridprojekter, der kombinerer flere forskellige funktioner og programmer. Rammerne skal tillade, at den organiserede idræt og den uorganiserede idræt kan berige hinanden, og det er generelt vigtigt at arbejde med en stor variation ifht. mange forskellige målgruppers behov. Rum til bevægelse Et aktivt byrum i Jernbanebyen har ikke nødvendigvis en vandret flade, og de befinder sig ikke kun på terræn, men kan også findes på bygningers tage samt lodrette flader såsom facader, støjskærme eller lignende.

Fodboldeksperimentarium, Herning Foto: Lytt

Løb i byer Foto: Realdania

Netop aktivitet og bevægelse skal være synligt i Jernbanebyens rum og give beboere og brugere mulighed for en aktiv livsstil. Derfor skal rum til leg, aktivitet og bevægelse indarbejdes på forskellig vis - nogle i traditionelle byrum, andre på offentligt tilgængelige tage, i grønne områder, langs stier og større forbindelser eller i forbindelse med støjafskærmning. I udviklingen af Jernbanebyen ift. bevægelse, er det vigtigt at der tænkes bredt i forhold til målgrupper – alle skal kunne være med, både i forhold til alder, køn, etnicitet, evner og ambitionsniveau. Derfor skal der også skabes rum og rammer, der imødekommer både de brede og de smallere målgrupper, ligesom både de organiserede og uorganiserede idrætsgrene skal tænkes ind i planlægningen af bydelen. En bydel med fokus på både fysisk og mental sundhed Byen og den måde vi lever i og bebor den, har været under voldsom forandring de seneste årtier. Tempoet er højt, og flere danskere rammes af ensomhed, stress, angst, depression og lignende sygdomme. I Jernbanebyen ønsker grundejerne at skabe en nytænkende bydel, der er med til at imødegå nogle af disse udfordringer ved det moderne liv i byerne.

Terapihaven Nacadia Foto: Victoria Linn Lygum

Ét af fokusområderne er at skabe en bydel, der understøtter fællesskaber – både de nære og de større - da fællesskaber for mange mennesker er et vigtigt fundament i et sundt liv. Andelen af single-husstande i alle aldersgrupper vil stige markant i de kommende år, ligesom vores familieformer har langt flere forskellige former end vi hidtil har set og planlagt byer ud fra. Fællesskaber kan styrke livskvaliteten hos beboere og besøgende. Jernbanebyen skal også være en bydel, der giver mulighed for ro og tilbagetrækning. Oplevelsen af at bo i en oase, skal være tydelig i dele af bydelen. Der skal være områder internt i bydelen, hvor det er muligt at trække sig tilbage og finde ro - som står i modsætning til hektisk byliv og høj puls. Vekselvirkningen mellem at søge det aktive byliv og det rolige hverdagsliv skal være én af bydelens kvaliteter. Bydelen skal også være grøn og frodig. Det grønne er en vigtig del af Jernbanebyens identitet, og det er veldokumenteret at grønne kvaliteter i byerne kan bidrage til at forebygge og bekæmpe stress, angst, depression og lignende.

Konkurrenceprogram

Hovedprincip 3

Vi vil udvikle Jernbanebyen med blik for balancen mellem byliv, aktive fællesskaber, privatliv og ro Vision: Udviklingen af Jernbanebyen skal imødekomme det københavnerne efterspørger: Flere grønne byrum, flere bæredygtige og blandede boliger med aktive fællesskaber mellem beboerne, og mere plads til aktivitet og bevægelse til glæde for unge og ældre. Vi vil udvikle rammerne for et aktivt og fællesskabsorienteret hverdagsliv i byen. Det vil vi blandt andet gøre ved at udnytte nogle af bydelens tagflader på ejendomme og P-huse til boldbaner, legepladser, taghaver og sportsfaciliteter. Vi vil desuden udvikle pladser og byrum mellem bygningerne, som giver mulighed for et rigt udeliv, hvor man mødes om fælles aktiviteter i gården, på gaden og i bydelens grønne områder. Samtidig vil vi skabe plads til rolige områder, som kan give en pause fra byens puls. Jernbanebyen udvikles i en tid, hvor drømme om livet i byen forandrer sig. Flere ønsker sig et liv i byen, hvor boligen og bilen fylder mindre, og hvor fællesskaber og muligheden for at dele fylder mere. Vi vil udvikle en bydel med et varieret udbud af boligtyper og ejerformer. Jernbanebyen vil rumme mange mindre boliger og almene boliger, som giver flere mulighed for at bo på færre kvadratmeter og leve mere i byens rum, centralt i København. Men også større etageboliger såvel som attraktive rækkehuse skal skabe variation i bydelens skala, højde og arkitektonisk udtryk. Vi vil arbejde ambitiøst med at udvikle det organisatoriske, fysiske og digitale fundament for, at bydelens fællesskabsorienterede kultur kan vokse sig stærk. Bydelen skal både rumme interessante tilbud for københavnerne og funktioner målrettet hverdagslivet, herunder en skole, institutioner og faciliteter for ældre, som samler aktiviteter på tværs af Jernbanebyen og de omkringliggende bydele. Særligt langs Vasbygade er det oplagt, at Jernbanebyen kommer til at huse store og mellemstore virksomheder med mange arbejdspladser, som vil kunne drage nytte af den bynære beliggenhed tæt på infrastrukturelle knudepunkter.

Spørgsmål: 01 Hvordan skaber vi en bydel med variation i byliv og funktioner, boligtyper, bykvalitet og byrum? 02 Hvordan skaber vi levende knudepunkter i bydelen bl.a. omkring offentlige funktioner? 03 Hvordan skaber vi rolige oaser i bydelen?

Bydelens liv og rum Balance mellem byliv, aktive fællesskaber, privatliv og ro Forskelligartede forventninger til livet i byen Der vil være mange og meget forskelligartede forventninger til det liv, der kan leves i Jernbanebyen i fremtiden. Fra forventninger om pulserende, aktivt byliv for beboere og besøgende til et mere roligt, afdæmpet hverdagsliv tæt på boligen for en række af de fremtidige beboere. Helhedsplanen skal rumme en balance mellem at udvikle Jernbanebyen til en selvstændig bydel, der bliver interessant at leve i og besøge, og samtidig danne ramme om et mere afdæmpet hverdagsliv. En stor bydel skal kunne rumme denne diversitet, som bl.a. skal komme til udtryk i udviklingen af flere forskellige kvarterer. Det aktive byliv skabes gennem miks af funktioner Jernbanebyen kommer til at indeholde en stor variation af forskellige typer boliger, forskellige typer erhverv, forskellige typer offentlige faciliteter – funktioner der tilsammen er med til at skabe en blandet by. Funktionerne vil i høj grad påvirke byens liv, men en stor del af bylivet og fællesskaberne i bydelen vil udspille sig i byens rum. Jernbanebyen udvikles i en tid, hvor detailhandlens traditionelle rolle som bærende for bylivet er aftagende. Samlede retail-/ bylivsstrategier for butikker, caféer mv. har været bærende for udviklingen af bydele som Carlsbergbyen og Nordhavn. Set i lyset af forandringer i detailhandlen og Jernbanebyens nærhed til især Fisketorvet skal bylivsstrategien for Jernbanebyen baseres på et helt andet koncept end andre nye byområder. Fremtiden for bylivet i Jernbanebyen ønskes baseret på en differentieret og levedygtig strategi, der imødekommer en anderledes fremtid. Der skal udvikles en strategi der hviler på flere ben. Et strategisk ben kan have fokus på at udvikle funktioner i bygninger og byrum, der understøtter aktivitet, bevægelse og idræt. Et andet strategisk ben kan have fokus på hybridkoncepter med kulturtilbud, butikker, restauranter, caféer, co-working, værksteder, iværksætteri. Et tredje ben har fokus på at udvikle områdets offentlige institutioner, så de bliver en aktiv og levende del af områdets byliv. Dette fokus forventes at have stor betydning for bylivet i Jernbanebyen. I den nordlige del af Jernbanebyen fremstår Lokomotivværkstedet som en oplagt, fremtidig ramme for et mix af funktioner, der både kan tiltrække besøgende på ”store dage” i weekender og fungere som en attraktiv ramme om hverdagsbylivet i bydelen. Andre bevaringsværdige bygninger kan ligeledes indgå i bylivsstrategien, men med en skarp vurdering af hvor stor et volumen denne type funktioner kan udfylde.

Funktionerne skal sammensættes nøje med blik for, at der i umiddelbar nærhed ligger oplevelsesrelaterede funktioner som fx. Fisketorvet og det relativt nye bydelscenter i Carlsberg Byen med butikker og spisesteder. Ca. 500 m mod nord, ligger Sønder Boulevard og Kødbyen og 600 m mod sydvest ligger Borgbjergsvej – alle steder med caféer, restauranter, gallerier og kreative erhvervsvirksomheder. Indenfor bydelens grænser er “BaneGaarden” i fuldt gang med at etablere sig i Jernbanebyen. I den sydlige del af Jernbanebyen er der behov for at definere og udvikle funktioner, der bidrager til et aktivt liv i denne del af Jernbanebyen. Der skal være fokus på at kvartererne internt i Jernbanebyen ikke får smurt det samme lag af byliv og typer af mødesteder udover sig, men at de enkelte kvarterer differentierer sig, tilbyder noget forskelligt, supplerer hinanden, og sammen skaber en blandet og forskelligartet bydel. Byrum som ramme for bydelens liv og fællesskaber Jernbanebyens liv skal synliggøres i bydelens uderum, hvor byrummene skal danne ramme om bylivet og de sociale fællesskaber, som udspiller sig i Jernbanebyen. Jernbanebyens byrum skal derfor appellere til forskellige brugere, og kunne rumme forskellige former for fællesskaber eller mødesteder. Nogle byrum skal være for alle og centrale i hhv. den nordlige og sydlige del af Jernbanebyen, mens andre er mere lokale, og primært rettet mod de beboere og brugere, som bor eller arbejder nær det givne byrum. Områdets byrum skal tilbyde forskellige oplevelser, der spænder fra rekreativitet og ophold til leg og aktivitet hvor brugerne kan være med til at præge byrummet og dets funktion. Der skal arbejdes med et hierarki af byrum, som henvender sig til forskellige brugergrupper, funktioner og arrangementer. Derfor ønskes der stillingtagen til hvordan byen opbygges og planlægges, så der skabes offentlige mødesteder, hvor man møder folk fra hele byen, semioffentlige mødesteder hvor man møder dem fra kvarteret, semiprivate mødesteder, hvor man møder sine naboer og de private rum, hvor man kan være mere eller mindre uforstyrret. Funktioner målrettet det lokale hverdagsliv Oplevelsesarealer er en vigtig del i at skabe byliv i Jernbanebyen. Der skal også udpeges mindre knudepunkter for det helt lokale hverdagsliv i bydelen, eksempelvis knyttet til skolen, sports- og foreningsfaciliteter, bibliotek, børneinstitutioner, fælleshuse, dagligvarebutikker, byrum, lokale caféer mv. Det afgørende er, at Jernbanebyen samlet set kommer til at rumme en stor diversitet i forhold til ønsket om at leve i byen.

Konkurrenceprogram

Station F, Paris Foto: Lena Maier

Skolen i Sydhavnen Foto: Torben Eskerod

Kantzoner der bidrager til Jernbanebyens uderum Jernbanebyen kommer til at blive præget af boliger, liberale erhverv og grønne områder. Omfanget af oplevelsesarealer vil langt fra kunne fylde alle byens fælles rum, og derfor er det vigtigt hvor og hvordan de placeres, således de bidrager optimalt til at skabe byliv. Bydelens byrum vil være af meget af forskellig størrelse og karakter og bør alle behandles med stor grundighed. Det betyder også, at kantzoner på øvrig bebyggelse skal gennemtænkes, således boliger og erhverv, beliggende i stueetager dels sikrer at gade- og byrum er behagelige at benytte uden man træder ind i bygningernes privatsfærer og dels så stueetagerne er attraktive at erhverve sig, selv om de

Jernbanebyen

Bo01, Malmø Foto: Aline Lessner

ligger ud til offentlige uderum. Endvidere bør fællesfaciliteter, som fælleshuse, kantiner osv. så vidt muligt placeres i stueetager, hvor livet i bygningerne, kan bidrage til livet udenfor. Stueetager der ikke indrettes med udadvendte funktioner, er også særdeles vigtige at arbejde indgående med. Herunder hvordan boliger og erhverv bearbejdes, så de bliver et tilskud til bydelen og balancerer overgangen mellem det offentlige og private. Derfor skal der udvikles en stærk bylivsstrategi for hvor og hvordan arealer der fremmer byliv placeres og ligeledes hvordan bebyggelser, der i højere grad fredeliggøres, møder byens rum og dermed også bidrager til et roligt liv i Jernbanebyen.

Kommunale funktioner i bydelen Vigtige lokale og bymæssige knudepunkter i bydelen

Offentlige funktioner som omdrejningspunkter for by- og hverdagsliv i Jernbanebyen I fremtidens Jernbanebyen, bliver de offentlige funktioner en central del af bydelens by- og hverdagsliv. Bydelen planlægges til at indeholde et bredt spektrum af forskelligartede kommunale funktioner og faciliteter, og det er grundejernes ønske at disse, i så høj grad som muligt, bliver en vital og afgørende del af bydelens by- og hverdagsliv. Offentlige institutioner - som udgangspunkt kommunale - er essentielle for bydelens kvalitet og attraktivitet. De offentlige funktioner bidrager desuden til liv, i både dag- og aftentimerne. Grundejerne har i samarbejde med Københavns Kommune fastlagt et program for kommunale funktioner i bydelen, der skal bidrage til at den kommunale service kommer på plads fra start og desuden binder Jernbanebyen sammen med naboområderne. I bydelen kommer både en 5-sporet skole, en idrætshal, bibliotek/kulturhus, 2 hektar grønt område, en række boldbaner, 3-4 børneinstitutioner, ungemiljø samt plejehjem. Der er en stor bredde i de planlagte offentlige funktioner, og deres potentialer for at bidrage aktivt til bydelens liv og dynamik er vidt forskellige, men understøtter alle visionen om at skabe en blandet bydel. De offentlige funktioner understøtter en blandet og sammenhængende by Det er for grundejerne vigtigt at de kommunale funktioner placeres, så de er medvirkende til at forbinde Jernbanebyen fysisk og mentalt med den omkringliggende by, og til at skabe et blandet og socialt bæredygtigt byområde. Funktionerne har et særligt potentiale som lokale og bymæssige knudepunkter, og kan være med til at tiltrække brugere fra nabokvarterene og medvirke til at skabe flow og byliv internt i bydelen.

De kommunale funktioner skal placeres, så de kan få gavn af, og kan bidrage til at forbedre eksisterende og planlagt bynatur, grønne friarealer og byrum. Synergien mellem de forskellige offentlige funktioner, deres umiddelbare nærhed og bydelen som helhed skal have stort fokus i udviklingen af helhedsplanen, så det sikres at de enkelte funktioners potentialer foldes ud. Kommunale bygninger og byrum skal være med til at understøtte Københavns egenart, kulturmiljøer, bevaringsværdier og Københavnerliv. ”Smarte m2” – synergi, samarbejde og dobbeltanvendelse af kvadratmeter I forbindelse med helhedsplanen for Jernbanebyen ønskes det, at der tænkes helhedsorienteret og i synergier, så bygninger og arealer udnyttes mere hen over døgnet. Der skal sikres dobbeltudnyttelse af de kommunale faciliteter og multifunktionelle løsninger, så flere borgere kan mødes på tværs af baggrund og interesser. Det skaber positive effekter i kvarteret og en social mobilitet, der øger sammenhængskraften i bydelen. Helhedsplanen for Jernbanebyen skal dermed muliggøre bygninger med blandede funktioner og fælles friarealer. Omvendt skal helhedsplanen imødegå overordnede byudviklingsmæssige hensyn, så der ikke sker en uhensigtsmæssig koncentration af kommunale funktioner i en del af bydelen. Det ønskes at der i helhedsplanarbejdet tages stilling til om eksisterende bygninger i Jernbanebyen kan anvendes til de kommunale funktioner.

Konkurrenceprogram

Kommunale funktioner Område for placering af skole

Nørrebro Bibliotek Foto: Eske Kath

NærHeden Læringshus Foto: CCO Architects

Vodskov Idrætscenter Foto: Keingart

Krystallen, Idræts- og kulturhus Foto: Dorte Mandrup

Kommunale funktioner i Jernbanebyen Det nedenstående afsnit beskriver overordnet de planlagte kommunale funktioner i Jernbanebyen, og hvordan de ønskes tænkt ind i et bystrategisk perspektiv for bydelen. 5-sporet skole incl. specialklasserække med idrætshal og bibliotek (Bygning: 19.850m2/Friareal: 7.940 m2) Skolen er en af de helt centrale offentlige funktioner i området, som vil få stor betydning for bydelens hverdagsliv. Udover at være rammen om undervisning, læring, leg og fritidstilbud for bydelens børn, skal skolen tilbyde sig som lokalsamfundets kultur, idræts - og forsamlingshus. Skolen skal åbne sig mod den omkringliggende by og skal tilbyde mange forskellige aktiviteter hen over døgnet, og huse mange typer af fritidsbrugere. Skolen er bydelens hus, og bydelen skal føle stolthed og ejerskab til huset. Skolen skal placeres centralt i bydelen, så den bedst muligt lever op til rollen som forsamlingshus og en af bydelens identitetsmarkører. Skolen skal placeres, så den bidrager til at binde byen sammen på tværs af geografiske, fysiske og socioøkonomiske skel. Der skal sikres gode trafikale forhold, og skolens ude – og indearealer skal være tilgængelige uden for skoletid. Det vurderes, at det nordvestlige område, som markeret på kortet, er mest velegnet til placering af skole. Området er velegnet til placering af skole i et bystrategisk perspektiv, bl.a. i forhold til veje og stier i området og tæt på Vesterbro, hvor en fjerdedel af eleverne forventes at komme fra. Området er også velegnet, da det er en central placering, og skolen kan blive et samlende element i området. På denne baggrund anbefales enten at placere skolen i Vognværkstedet, eller at placere den som et ”bar mark” projekt i området i nærhed til værkstedet. Idrætshal (Bebyggelse: 2.400 m2/Friareal: 0 - indgår i skolens arealbehov) Idrætshallen er en anden kommunal funktion, der har et stort potentiale ift. at blive et lokalt knudepunkt for byliv, der understøtter bydelens overordnede vision om at skabe en sund bydel. Idrætshallen skal opføres i umiddelbar tilknytning til skolen, så der opnås en ønsket synergi, bl.a. så børnene hurtigt og sikkert kan komme til idræt. Idrætshallen skal placeres, så udearealer samt nogle af hallens funktioner (omklædningsrum, mødelokale, toiletter mm.) kan gøres tilgængelige for den organiserede idræt såvel som den uorganiserede idræt. Idrætshallen skal tænkes som et åbent og fleksibelt hus for bydelens borgere – i en så stor del af døgnet som muligt. Udearealet kan sammentænkes med skolen og andre nærliggende funktioner, så der skabes attraktive opholds- og aktivitetsarealer for alle brugere hele dagen. Folkebibliotek/Kulturhus (Bebyggelse: 800m2/Friareal: 0 - indgår i skolens arealbehov) Biblioteket er en anden central bylivsfunktion i Jernbanebyen. Biblioteket skal opføres i tilknytning til skolen, og kommer til at fungere som et åbent og levende kulturhus. Sammentænkt med rekreative udeområder i forbindelse med skolen, er biblioteket/kulturhuset med til at indfri ambitionerne om Jernbanebyen som en bydel, der danner rammerne om et godt og aktivt hverdagsliv.

Ungemiljø (Bebyggelse: 650 m2/Friareal:0 - indgår i skolens arealbehov) Som et lokalt mødested for bydelens unge, planlægges der at etablere et ungemiljø i Jernbanebyen. Placering af en ungdomsklub eller et ungemiljø skal ikke nødvendigvis være i sammenhæng med skolen. Dog kan det være en fordel med en vis synergi med f.eks. skolens udearealer og andre faciliteter på skolen, som de unge kan benytte efter skoletid. Offentlig grønt område (Bebyggelse: 0/Friareal: min 20.000 m2) Der skal planlægges med mindst 2 hektar kommunalt grønt område i Jernbanebyen, som skal blive et af bydelens helt centrale grønne mødesteder. Dette grønne by- og landskabsrum spiller en vigtig rolle i at understøtte Jernbanebyens vision om at blive en grøn og sund bydel. Det offentlige grønne område bliver en vigtig del af bydelens overordnede grønne struktur, og skal placeres hvor de enkelte teams vurderer det skaber størst værdi for bydelen som helhed og de kvarterer der støder op til. Det kommunale grønne område kan evt. placeres på eksisterende grønne områder eller med eksisterende bevaringsværdige træer. Boldbaner (Bebyggelse: 0/Friareal: 15.130 m2) Som en del af bydelens fokus på bevægelse og aktivitet, placeres en række boldbaner i Jernbanebyen (en 11-mandsbane samt to 8-mandsbaner). Boldbanerne udgør vigtige mødesteder for bydelen og nærområdernes boldklubber. Banerne bør placeres, så der opnås synergi med andre af bydelens funktioner og åbner op for flere brugergrupper. En 11- eller 8-mandsbane kan udgøre 25 % af skolens friareal, hvis den placeres i tilknytning til skolen. 3-4 daginstitutioner (Bebyggelse: 6.660 m2/Friareal: 6.660 m2) Der planlægges 3-4 daginstitutioner i Jernbanebyen, som ønskes fordelt jævnt over bydelen. Institutionerne rummer et vigtigt potentiale for at skabe lokale mødesteder og knudepunkter for liv i bydelens kvarterer. Institutionerne placeres gerne et sted, hvor der er luft og plads – ikke for tæt, jævnt fordelt ift. boliger i området. Institutionerne kan integreres i andre byggerier f.eks. i plejehjem, eller hvor der i øvrigt er potentiale for ”smarte m2”. Samtænkning kan ligge i et naboskab, der giver mulighed for, at de ældre kan følge med i børnenes aktiviteter, og nem adgang til, at institutionen kan besøge de ældre på deres præmisser. Samtidig giver det mulighed for at sammentænke visse dele af friarealerne, således børnene kan få glæde af plejehjemmets friareal. Plejehjem (Bebyggelse: 17.500 m2/Friareal: 3.500 m2) I Jernbanebyen kommer der også et plejehjem. Det ønskes at der skabes potentiale for synergieffekter ved at plejehjemmet placeres ved f.eks. en daginstitution eller et socialt botilbud. Plejehjemmet tænkes placeret i nærhed til grønne områder eller byrum, som giver mulighed for at beboerne kan blive en del af bylivet og -fællesskaberne. Herved styrkes beboernes livskvalitet, og samtidig understøttes ambitionerne om den blandede by. Derved skabes liv omkring plejehjemmets beboere, da der kommer fokus på interaktion, hvor de ældre mødes med f.eks. børnene fra en daginstitution, brugerne af byrummene og lignende.

Bydelens boliger og erhverv Nye boligtyper, variation og fællesskaber Jernbanebyens beliggenhed og karakter gør området attraktivt for en lang række forskellige typer boliger og erhverv. Grundejerne ønsker at skabe en bydel, hvor en stor blanding af boligformer og integration af erhverv i byens liv bidrager til at give bydelen en særlig karakter. Grundejerne ønsker en boligandel på 70%, under hensyntagen til faktorer, der evt. reducerer mulighederne for at bygge boliger, herunder støj. Erhverv, offentlige funktioner, detailhandel mv. udgør de resterende 30%. Arealer udlagt til forskellige formål i forslaget skal dokumenteres ved afleveringen, jf. de konkurrencetekniske betingelser. Boliger for københavnere, der ønsker at bo centralt og leve i byens fællesskaber Københavnernes drømme om livet i byen er hele tiden i forandring, og hver bydel i København tilbyder noget særligt til byens borgere. Jernbanebyen kan blive en bydel, der rummer svaret på nogle af de ønsker, der aktuelt præger byens udvikling. For københavnere, der ønsker sig et liv i byen, hvor boligen og bilen fylder mindre, og hvor fællesskaber i byens rum og mødesteder og muligheden for at dele fylder mere. At bo på færre kvadratmeter og leve mere i byen er en international tendens, som grundejerne også forventer vil præge udviklingen af Jernbanebyen. Drømme om at bo i fællesskaber kan også blive et kendetegn for bydelen. Grundejerne ønsker også, at Jernbanebyen får en særlig identitet som en meget grøn bydel – at det i Jernbanebyen bliver muligt både at bo urbant og omgivet af grønne rum og oplevelser. Det er målet at udvikle en bydel med et mere varieret udbud af boligtyper og ejerformer end man ser i mange andre af Københavns nyere bydele. Med vedtagelsen af Kommuneplan 2019 er der åbnet op for byudvikling, hvor den gennemsnitlige boligstørrelse kan reduceres og der dermed kan bygges en større andel mindre boliger, bl.a. for de der – i alle aldre – bor alene. Denne befolkningsgruppe er i disse årtier i hastig vækst - særligt i de større byer. Men samtidig ønskes generelt en større variation i boligudbuddet. Også flere af de store boliger, evt. udbudt på nye måder, såsom byggefællesskaber, råhus og uapteret. Grundejerne ønsker i højere grad at gå til yderpunkterne i spektret af boliger, end man ser i de fleste bydele. Såvel mikroboliger som store boliger, eksempelvis rækkehuse og etageboliger i flere etager. Den store variation i boligtyper og størrelser, skal understøtte ønsket om at skabe en blandet bydel for alle!

Bydelen skal rumme 25% almene boliger, men også større, private etageboliger såvel som fokus på forskellige boligtyper og boformer, der bidrager til variation i bydelens skala, højde og arkitektonisk udtryk. Bebyggelser, der matcher omgivelserne, eksempelvis de fine bebyggelser i Den Gule By. Bydelen skal have plads til boliger i et stort prisspænd, så der både er forholdsvis eksklusive boliger samt boliger til en lavere pris. Den store variation i bebyggelsesprocenterne i Jernbanebyen giver muligheder for at skabe en bydel med en reel, stor variation i boligtyper og -typologier. Fællesskaber i opgangen, i bydelen og i byen Danskernes familiestrukturer er under forandring i disse årtier, med mange forskellige familieformer og et stigende antal husstande med en enkelt beboer. Det betyder også at måden vi lever vores hverdagsliv på – hvilke behov og ønsker vi har forandrer sig, og derfor er der for alvor behov for at gentænke måden vores nære fællesskaber defineres og udfolder sig. Det betyder også at der opleves en stigende efterspørgsel efter boliger, som i forskellig grad orienterer sig mod - eller omkring stærke fællesskaber. Det ønskes at gøre Jernbanebyen til en bydel, hvor fællesskaber spiller en særlig rolle. Både i form af fællesskaber i det nære omkring boligen – i opgangen, i gården, i den almene boligforening. Fællesskaberne i bydelen skal være af stor forskellighed, og skal imødekomme både familier og singler i alle aldre – beboergrupper som har forskellige behov i Jernbanebyen. Der skal ligeledes være fokus på at skabe optimale muligheder for at dyrke fællesskaber om bevægelse, fritid, kunst, kultur mv. i bydelen, som er en vigtig del af bydelens DNA. I den store skala er det ligeledes ambitionen, at Jernbanebyen åbner op for fællesskaber på tværs af byen. At beboere i nabobydelen og resten af byen inviteres inden for som brugere af bydelens aktiviteter, idræts- og bevægelsesaktiviteter, skolen, kultur osv. At skabe forskellige grader af fællesskaber kræver at der både arbejdes med at skabe overskuelige, nære fællesskaber omkring og mellem boligerne, der forudsætter en grad af privathed i gader, gårde og byrum. Såvel som områder, der åbner op og inviterer inden for. Det kræver at helhedsplanen skaber en stor variation i intensiteten i bydelens liv. Bydelens fællesskaber kan også kredse om nogle af de andre værdier og kvaliteter, som det ønskes at fremme. Fællesskaber

Konkurrenceprogram

Fællesspisning ved Absalon Foto: Absalon

Grønttårnet Illustration: Effekt

om at dele – eksempelvis delebiler, dyrkningsfællesskaber og fællesfunktioner. Det ønskes for hvert kvarter, at pulje den 1% af boligarealet der afsættes til fællesbeboerrum i den enkelte bebyggelse, til et kvartershus, der kan give fællesfaciliteterne en størrelse der giver mulighed for en bred anvendelse og og kan være omdrejningspunkt for kvarterets fællesaktiviteter. Mindre byggefelter til eksempelvis bofællesskaber kan på udvalgte steder i bydelen bidrage til at skabe variation. Fællesskaber om at dele, som også understøttes af nye, digitale lag i fremtidens bydel – digitale communities. Organiserede såvel som uorganiserede fællesskaber om bevægelse og idræt i bydelens grønne områder og byrum. Og måske byggefællesskaber, hvor en gruppe fremtidige beboere udvikler og realiserer drømmen om bofællesskab i byen. Erhverv i den store skala med synlig beliggenhed Jernbanebyens historiske bygninger, kreative kræfter og store ubebyggede områder mod syd skaber grundlag for en stor variation i bydelens erhverv. Områderne mod syd, langs Vasbygade og særligt arealer nærmest den fremtidige metrostation ved Havneholmen, rummer nogle unikke potentialer for at skabe plads til større virksomheder, flerbrugerhuse eller større kontorfællesskaber, der søger en synlig beliggenhed med høj tilgængelighed

Jernbanebyen

Byhusene på Islands Brygge Foto: Vandkunsten

og tæt på metro såvel som nærhed til Københavns Centrum. Grundejerne ønsker her at prioritere store enheder – 10.000 etage m2 eller større. Store erhvervsenheder ved Vasbygade kan samtidig indgå i en helhed, hvor erhverv skærmer boliger i Jernbanebyen mod støj fra Vasbygade. Oplevelsen af variation i bydelens kant mod Vasbygade skal her have et særligt fokus. Det ønskes at fremme mulighederne for at integrere erhvervslivet, så det vokser sammen med resten af bydelen ved at motivere til at f.eks. servicefunktioner som kantine, møderum og fitnessrum bliver tilgængelige for offentligheden. Der ønskes en opmærksomhed på at udviklingen af store domiciler og deres interaktion med byen er i forandring og givetvis vil præges af nye tendenser i den fysiske arbejdsplads rolle i arbejdslivet. Synligheden langs Vasbygade og nærheden til metro er to kvaliteter for placering af erhverv, der samtidig betyder at der ikke ønskes placeret store domiciler inde i bydelen, væk fra de overordnede veje. Bydelens kreative erhverv – nu og i fremtiden I Jernbanebyens nordlige del findes allerede en række mindre erhverv – kontorarbejdspladser, kreative erhverv, mad mv. En række af de ældre bygninger, der i dag rummer mindre og

Bofællesskabet Jystrup Savværk Foto: Leif Tüxen

Fortkaj Nordhavn Foto: Mangor og Nagel

Træbyggeri, Kajstaden Västerås Foto: C. F. Møller

mellemstore virksomheder, forventes fastholdt til disse formål. Det drejer sig eksempelvis om administrationsbygningen og udvalgte bygninger mellem Lokomotivværkstedet og Vognværkstedet. Bydelens erhverv anses for en ressource, der har stor værdi for den fremadrettede udvikling af bydelen. Nye, kreative erhverv spirer også i bydelen – med BaneGaarden som et aktuelt eksempel på et initiativ, der også gør bydelen til en destination for en større del af byen. Med tiden forventes det, at området vil tiltrække flere kreative kræfter, og derfor ønskes der i helhedsplanen bud på, hvilke af de bevaringsværdige bygninger, der egner sig bedst til kreative aktiviteter som eksempelvis værksteder, startups, kunst mv. Samtidig med at andelen af boliger skal være høj og at det meget store bygningsvolumen ikke kan fyldes ud med kreative erhverv. Lokomotivværkstedet er én af de nøglebygninger, som eksempelvis kan rumme et interessant mix af mødesteder, kulturoplevelser, caféer, enkelte butikker, spisesteder, coworking funktioner, offentlige funktioner og bevægelse. Det er forventningen, at Jernbanebyens byliv skal baseres på en strategi om at skabe et mix af en række forskellige funktioner frem for en rendyrket retailstrategi, og dermed ikke forsøge at konkurrere med omkringliggende områder, men skabe et område, der tilbyder noget andet og særegent.

Kulturtorvet, Godsbanen Aarhus Foto: Æggepakkeriet

i hvilken grad der skabes mix af funktioner. Udgangspunktet for helhedsplanen er, at Jernbanebyen skal være en blandet by, med liv og aktivitet, og derfor er det ønsket at bydelen skal rumme både mange boliger til københavnerne der sikrer liv særligt døgnet rundt, særligt udenfor arbejdstid, og erhverv, der tilfører mennesker til bydelen i dagtimerne. Der ønskes en hovedvægt på erhverv langs Vasbygade, særligt tæt på den fremtidige metrostation, mens boliger skal være den primære anvendelse internt i området. Der ønskes et mix af boliger og erhverv, men i respekt for de særlige hensyn, der knytter sig til de forskellige anvendelser. Det kræver et særligt fokus på mødet og integrationen med gaderummet og byen. Det ønskes også at der peges på særlig vigtige punkter og strækninger i bydelen, hvor det offentlige liv i særlig grad udfolder sig, opleves varieret og blandet. Derfor skal der også arbejdes med mix af funktioner vertikalt og horisontalt såvel som med levende stueetager med udadvendte funktioner, dér hvor det skaber en særlig kvalitet i sammenhæng med livet i byens rum og grønne områder.

Boliger og erhverv – mixet og hver for sig Med helhedsplanen ønskes det at sætte en klar retning for, hvor meget boliger og erhverv hver især fylder i Jernbanebyen og

Endelig skal mixet mellem boliger og erhverv også ske med stor opmærksomhed på mulighederne for, at boliger kan skærmes fra Vasbygades støj ved at lægge erhverv i første række. Inde i området ønskes denne strategi derimod ikke anvendt ifht støj fra CMC, hvor støjskærm i stedet forudsættes, jf. forudsætningsafsnittet.

Konkurrenceprogram

Hovedprincip 4

Vi vil udvikle en bydel med et skarpt fokus på klima og bæredygtighed Vision: Med etableringen af en helt ny bydel, har København en unik chance for at bringe nyeste viden om miljø- og klimateknologier i spil og fremme byens cirkulære kredsløb og deleøkonomi som et omdrejningspunkt for bydelens udvikling. Derfor vil vi udvikle den nye bydel på bæredygtige og klimavenlige principper. Vi ønsker, at Jernbanebyen skal bygges med løsninger, der kan bidrage til at fremme Københavns overordnede klimamål og desuden gøre bydelen i stand til at imødekomme fremtidens klimaudfordringer. Som en bæredygtig bydel ønskes Jernbanebyen DGNBcertificeret på både område- og bygningsniveau. Store dele af Jernbanebyen ligger stationsnært i forhold til både Metro og S-tog. Områdets nærhed til kollektiv transport betyder, at bydelens biltrafik kan minimeres. Med mindre trafik følger mindre støj, og med parkering i fælles P-anlæg er der mere plads til at bygge gaderum med bynatur og byliv. I Jernbanebyen skruer vi ned for biltrafikken og op for moderne og grønne transportformer med delebilsordninger, elbiler og fremtidens mobilitetsløsninger. Forbindelser til de nærliggende Metro- og S-togsstationer skal styrkes for at gøre det let ikke at tage bilen. Samtidig skal forbindelserne åbne området op mod Vesterbro, Kgs. Enghave, havnearealerne og resten af København.

Spørgsmål: 01 Hvordan kan Jernbanebyen udvikles som en delvist bilfri bydel, hvor der er optimale forhold for cyklister og gående og gode forbindelser til kollektiv trafik? 02 Hvordan kan Jernbanebyens udvikles som en bæredygtig og klimavenlig bydel? 03 Hvor og hvordan kan Jernbanebyen gå forrest ift. bæredygtig byudvikling?

Mobilitet og forbindelser En bydel med høj prioritet til byens cyklister I Jernbanebyen skrues der ned for biltrafikken og op for grønne transportformer Den nye bydel udvikles i en tid, hvor transportmønstre er i forandring, og hvor der er stor usikkerhed om fremtidens biltransportmønstre som følge af selvkørende biler mv. Jernbanebyens centrale beliggenhed i København og de målgrupper blandt fremtidige beboere, der forventes at søge mod bydelen, peger i retning af, at Jernbanebyen kan blive én af de nye bydele i København, der kan udvikles efter andre principper end bilens. Derfor ønsker grundejerne, i tråd med beslutningerne i Kommuneplan 2019, at arbejde for etablering af en delvis bilfri bydel. Det kræver at ambitionsniveauet sættes højt, og at der skabes optimale forhold for bløde trafikanter. Bydelens beliggenhed, størrelse og ønskerne om at binde bydelen sammen med nabobydelene gør det relevant især at arbejde med gode forhold for cyklister og micromobility. Gode cykel- og gangforbindelser skaber sammenhæng til den omkringliggende by Jernbanebyen skal være en integreret del af København. Derfor er forbindelser til og fra området, men også gennem området, vigtige for at fremme brugen af gang og cykel. Det er herunder særlig vigtigt, at forbindelserne fra Jernbanebyen til metro- og S-togsstationer i naboområderne styrkes for at understøtte en delvis bilfri bydel. Helhedsplanen skal sikre, at der etableres hurtige, direkte cykelruter i to-tre primære akser gennem området. Dels fra sydvest, hvor en forbindelse fra Enghavevej via Gammel Vasbygade gennem Jernbanebyen kan skabe forbindelse videre mod Dybbølsbro Station og det centrale København. Dels fra nordvest, hvor en forbindelse fra Vesterbro og Carlsberg Station via Enghavevej og tunnelen til Jernbanebyen skaber forbindelse mod Fisketorvet og mod de fremtidige metrostationer ved Havneholmen og Enghave Brygge. En potentiel tredje akse er den eventuelle forbindelse over sporarealet til Ingerslevsgade. De overordnede forbindelser skal både fremme cykeltrafik til og fra stationer i naboområderne, internt i Jernbanebyen og forbedre forhold for cyklister, der passerer gennem området. Eksempelvis ved at skabe en mere attraktiv rute gennem Jernbanebyen frem for at cykle langs Vasbygade.

De højklassede cykelforbindelser skal koble sig til knudepunkter i bydelen, hvor der er idræt, skole, butikker, bylivsskabende funktioner mv., og de vil således være en rygrad i byens liv. Helhedsplanen skal også i sin byplan sikre, at opkoblingerne til de nærmeste metro- og S-togsstationer mv. bliver kortest mulige og prioriterer gående, cyklister mv. Opkobling på det overordnede vejnet Jernbanebyen kobles effektivt op på det overordnede vejnet med vejadgange fra Enghavevej via Gammel Vasbygade, med flere adgange fra Vasbygade, fra Otto Busses Vej og med en ny adgang ved forlængelse af Carsten Niebuhrs Gade. Adgangen til det overordnede vejnet understøtter placering af erhverv langs Vasbygade. Gennemkørende trafik i området ønskes minimeret. Se uddybning om trafikale forudsætninger og principper for vejtilslutninger mv. i bilag. En balanceret, delvis bilfri bydel Grundejernes ønsker om at etablere en delvis bilfri bydel skal ses i sammenhæng med bydelens beliggenhed, skala og afstande. Der skal tilstræbes en balance mellem at skabe bilfri områder internt i bydelen og at skabe god tilgængelighed. Desuden skal hensynet til fornøden adgang (brand, renovation mv.) tilgodeses. Grundejerne ønsker således, at der i konkurrencen både gives bud på, hvordan biltransporten kan begrænses ved tiltag og strategier, der fremme brug af kollektiv transport, cykel, gang mv., og forslag til hvordan bydelen kan indrettes med bilfri eller bil minimerede områder, også set i sammenhæng med bydelens grønne struktur og idræts- og byliv. En bydel med fleksible og fremtidssikrede parkeringsløsninger Grundejerne ønsker som led i at skabe en delvis bilfri bydel at helhedsplanens parkeringsstrategi bygger på parkeringshuse, som placeres ved ankomstveje og langs Vasbygade, hvor parkeringshuse samtidig kan fungere som støjskærm. Grundejerne ønsker ikke at gøre det svært at have bil i Jernbanebyen, men at motivere positivt til at man kan vælge bilen fra. Parkeringshuse skal placeres, så den oplevede afstand til et parkeringshus opleves kort og nem. Da Jernbanebyen bliver en stor bydel med væsentlig afstand fra områdets afgrænsning mod omkringliggende veje til de centrale dele af området kan der også placeres et eller flere parkeringshuse inde i området for at reducere gåafstande mellem parkering,

Konkurrenceprogram

Enghave St.

S Dybbølsbro St

S Carlsberg St

Havneholmen St.

S Sydhavn St Enghave Brygge St

Stationsnærhed 600 m

Stationsnærhed defineres som 600 meters gangafstand og er derfor afhængig af udformningen af vej- og stiforbindelser. Afstanden er her diagramatisk angivet ved cirkelslag med 600 meters radius.

boliger, arbejdspladser mv. På grund af etapedelingen mellem nord og syd er der behov for separate parkerings løsninger for nord og syd. Parkeringshuse tæller ikke med i bebyggelsesprocenten. På længere sigt er behovet for parkeringspladser forbundet med usikkerhed som følge af ændrede mobilitetsmønstre, selvkørende biler, delebiler mv. Derfor skal dele af parkeringsanlæggene kunne ændre anvendelse, og på anden vis transformeres. Dette ønskes belyst. Der kan arbejdes med aktivering af nogle af tag- og vægfladerne på parkeringshusene, med offentlige tilgængelige aktiviteter, grønner arealer eller bæredygtig energi produktion. Grundejerne ønsker at der arbejdes med en parkeringsnorm på én pr. 320 etage m2 bebyggelse gældende for hele området som gennemsnit, hvilket forudsætter dobbeltudnyttelse. Se yderligere information i afsnit om planmæssige og tekniske forudsætninger.

Jernbanebyen

En bydel forberedt til fremtidens transportmønstre Helhedsplanen for Jernbanebyen skal sikre, at trafik- og parkeringsstrukturen fungerer fra dag 1. Men planen skal samtidig sikre at der tages højde for, at mobilitetsmønstrene er i forandring. Grundejerne ønsker at helhedsplanen rummer bud på hvordan bydelen kan forberedes til fremtidens mobilitet. Forbindelser til nabobydele og resten af København Jernbanebyen er på flere sider afskåret fra den omkringliggende by af veje og jernbaner. Derfor ønsker grundejerne at sikre, at der skabes mulighed for at der etableres fremtidige forbindelser til nabobydelene, både til gavn for beboere, ansatte og besøgende i Jernbanebyen, besøgende fra naboområderne og københavnere, der passerer gennem området.

Helhedsplanen skal sikre, at der reserveres arealer til fremtidige forbindelser. Grundejerne har ikke truffet beslutninger om etablering af nye forbindelser. Ønsket er derfor, at arealerne reserveres, men at helhedsplanen ikke forudsætter etablering af en given forbindelse, bortset fra en fremtidig forbindelse mellem nord og syd i Jernbanebyen over CMCområdet. På de følgende sider er angivet principielle forbindelser, som ønskes reserveret i helhedsplanen. Men der ønskes også bud på, om andre forbindelser kan erstatte nogle af de allerede udpegede, hvis nye forslag kan bidrage til en bedre integration mellem Jernbanebyen og naboområderne, med blik for omkostningsniveauet samt de tekniske udfordringer forbundet med forbindelserne. KONKRETE FORBINDELSER OG KOBLINGER 1. Koblingen mellem nord og syd i Jernbanebyen Den væsentligste forbindelse i helhedsplanen vil være forbindelsen mellem nord og syd i Jernbanebyen. Der ønskes forslag til en forbindelse for fodgængere, cyklister, mv. på tværs af CMC, der følger Belvedereledningens tracé. Forbindelsen skal have stor, bymæssig kvalitet, og skal have en funktion i forhold til at binde bydelens grønne områder sammen. Forbindelsen skal derfor udformes som en forbindelse, der er bredere end en traditionel stibro. Særlige krav til fritrumsprofil mv. er beskrevet i forudsætningsafsnittet. 2. Tunnelen under Enghavevej: Forbindelsen mellem Jernbanebyen og Vesterbro udgør en fysisk barriere. Tunnelen mellem Otto Busses Vej og Kgs. Enghave / Vesterbro vil fortsat udgøre en primær forbindelse, og det bør overvejes hvordan denne forbindelse kan opgraderes. 3. Cykel- og gangforbindelse til Ingerslevsgade Der er foretaget undersøgelser af mulighederne for at etablere en forbindelse på tværs af baneterrænet fra parken i den nordlige del af Jernbanebyen til Ingerslevsgade, hvorfra der er forbindelse til store dele af Vesterbro. Denne forbindelse er stor, teknisk kompliceret og meget omkostningsfuld. Desuden vil den på Vesterbro-siden forudsætte at parkeringssporet på Ingerslevsgade nedlægges, da dette er en forudsætning for at få plads til rampeanlæg mv. Forslagene til helhedsplan for Jernbanebyen skal sikre, at forbindelsen evt. kan etableres på et senere tidspunkt, herunder med kobling til forbindelsen over CMC. Da der ikke er truffet beslutning om etablering af forbindelsen må den ikke udgøre en forudsætning for realisering af helhedsplanen. 4. Krydsninger af Vasbygade Adgangen til Fisketorvet, Havneholmen Metro st. samt vandet syd for Vasbygade - ved Frederiksholmsløbet - giver kvalitet til den sydlige del af Jernbanebyen, og beboere på Teglholmen kan forventes at blive brugere af Jernbanebyens aktiviteter. Der er i dag adgang mellem områderne via lyskryds i niveau på Vasbygade, men gaden opleves som en væsentlig barriere mellem bydelene. Helhedsplanen skal rumme forslag til hvordan denne barriere kan nedbrydes og koblingen mellem bydelene dermed styrkes. Der er foretaget undersøgelser af mulighederne for at etablere en overdækning af Vasbygade. Denne løsning er fravalgt, da den ikke er teknisk og økonomisk realistisk.

Dybbølsbro St

bb Dy

a vsg rsle

Carlsberg St

sb øl

d var ule

. Bo Sdr

Inge

Havneholmen St.

Tunn e

Engh avev ej

2 1

4 e ygad Vasb

Forbindelser Eksisterende adgang Nye adgange Lyskryds Mulige forbindelser Kommende forbindelse Hovedveje Interne veje Primære cykelforbindelser

Sydhavn St

Måløv Aksen Foto: Adept Architects

The Green Bridge, London Foto: Tower Hamlets Council

The BIG U, Manhattan Illustration: BIG

Cykelbro og skole, Utrecht, Foto: Jeroen Musch

Klima, forsyning og cirkulære kredsløb Bæredygtige principper tænkes ind fra start Ambitiøs bæredygtighedstilgang med afsæt i stedets særlige karakteristika Jernbanebyens beliggenhed i København giver nogle særlige grundforudsætninger for at skabe en bæredygtig bydel med et reduceret CO2-aftryk. Grundejerne ønsker samtidig et fokus på bæredygtighed i bredere forstand set i relation til variation i boligtyper og social bæredygtighed. Nedenfor opridses grundejernes ambitioner med hovedfokus på klima og miljømæssig bæredygtighed. Områdets beliggenhed i forhold til byens bæredygtige forsyningssystemer, den kollektive infrastruktur og den eksisterende bygningsmasse er nøgletemaer. Forarbejderne med visionsfølgegruppen har desuden peget på, at en ambitiøs strategi for cirkulære kredsløb og deleøkonomi kan blive et særkende for netop denne bydel. Principper for den fremtidige forsyning af området er udviklet i tæt dialog med HOFOR, som også har udarbejdet et bilag om dette. DGBN som ramme om bæredygtighedsstrategien Grundejerne ønsker en systematisk tilgang til arbejdet med bæredygtighed, og har derfor valgt en DGNB-certificering på bydelsniveau. Der er foretaget en indledende screening, som peger på at en DGNB-certificering til guld-niveau er en ambitiøs og realistisk målsætning. DGNB-screeningen fremgår af bilag. Det er ikke et krav at de deltagende teams forholder sig til alle aspekter af en DGNB-certificering, men screeningen angiver nogle af de temaer, der har særlig betydning for områdets bæredygtighedsprofil. Reduceret CO2-aftryk via bæredygtige mobilitetstiltag, cirkulære kredsløb og forsyning Jernbanebyen udvikles i en tid, hvor indsatsen for at reducere byernes CO2-aftryk for alvor skal accelereres. Grundejerne vurderer, at tre overordnede forhold har særlig betydning for Jernbanebyens fremtidige CO2-aftryk. Der er ikke fastsat specifikke mål for dette. Det ene er potentialerne i at reducere transportens CO2-aftryk. Jernbanebyens beliggenhed ifht. kollektiv transport og målet om at skabe en delvis bilfri bydel er to grundforudsætninger, som i helhedsplanen skal føre til strategier for reduceret biltransport. Samtidig er der behov for et helt særligt fokus

på, hvordan afstandene – fysisk og mentalt – til kollektive trafikknudepunkter såvel som de interne afstande i bydelen kan minimeres, så cykel, gang mv. rent faktisk fremmes. Områdets bygningsmasse udgør et andet potentiale, her særligt med henblik på en bæredygtighedsstrategi, der kombinerer genanvendelse og transformation af en række bygninger med forslag til, hvordan bygninger og anlæg, som fjernes, kan indgå i nye, cirkulære kredsløb, der også kan blive en synlig del af byens fremtidige identitet. Visionsfølgegruppen for Jernbanebyen har peget på, at det kan overvejes at se cirkulære kredsløb i Jernbanebyen i en større sammenhæng med cirkulære kredsløb for en større del af byen. Det tredje er et bæredygtigt forsyningssystem. Der ønskes primært fysiske strategier og principper for bæredygtighed, som kan indgå i en fysisk helhedsplan, evt. underbygget med korte beskrivelser af organisatoriske og processuelle tiltag, der understøtter de fysiske. En helhedsplan som understøtter biodiversitet og høj livskvalitet Fokus på CO2-reduktioner er et vigtigt fokus i grundejernes forventninger til bæredygtighed i helhedsplanen. Men det er samtidig væsentligt, at fokus på den miljømæssige bæredygtighed er bredere. Her forventes særligt et fokus på bynatur og biodiversitet, som kommer til udtryk i temaet om en grøn og sund by samt håndtering af støj fra veje, jernbaner og infrastrukturanlæg, som skal håndteres af hensyn til byliv og boliger. Bæredygtig forsyning og krav til forsyningsledninger mv. Jernbanebyen bliver en meget stor, ny bydel i København og grundlaget for at realisere potentialer for bæredygtighed og et lavt CO2-aftryk forudsætter som nævnt en tæt integration af bydelen i byens forsyningssystemer. Freja og DSB har derfor i samarbejde med HOFOR fastlagt en række foreløbige forudsætninger for den fremtidige forsyning af Jernbanebyen med fokus på varme, fjernkøling, vand og spildevand. Forarbejdet opridses kort nedenfor og er uddybet i bilaget ”Principper for forsyning”.

Konkurrenceprogram

Metrotog og CMC

Notatet er udgangspunktet for arbejdet med et forslag til helhedsplanen for Jernbanebyen. Der kan i parallelopdraget foreslås fagligt underbyggede tiltag, der yderligere skærper projektets bæredygtighedsprofil.

Jernbanebyen. Dette vurderes primært at være relevant i forhold til større erhvervsenheder i den sydlige del af Jernbanebyen, som i givet fald forsynes fra Vasbygade som angivet i ”Principper for Forsyning”.

Fjernvarmeforsyning Jernbanebyen forventes tilsluttes fjernvarmeforsyningen med mulighed for at udlægge området til lavtemperaturfjernvarme. I den nordlige del af området skal mulighederne for lavtemperaturfjernvarme vurderes kritisk ifht. genanvendelse af eksisterende bygninger med større opvarmningsbehov end nybyggeri.

Ledningstracéer - to alternativer Der skal ved udvikling af en helhedsplan for Jernbanebyen tages højde for fremtidige reservationer til ledningstracéer i forbindelse med forsyning af området. Der gælder generelt for alle forsyningsledninger, nye som gamle, at der ikke må placeres beplantning med dybdegående rødder oven på ledningstracéerne. Principperne har betydning for bredden af veje og byrum og skal derfor indtænkes fra start. HOFOR har fastlagt to mulige hovedprincipper for forsyning:

Der planlægges etableret et stor varmepumpe ved Vasbygade. Der skal reserveres et areal på 2.100 m2, men varmepumpen kan sammenbygges med fx. et parkeringshus. Hverken varmepumpens eller parkeringshusets areal tæller med i bebyggelsesprocenten for området. Se forudsætningeafsnittet. Håndtering af spildevand, skybrud og regnvand Regnvand håndteres inden for området og ledes mod havnen, både i forbindelse med hverdagsregn og skybrud. Området er pga. jordforurening mv. ikke egnet til nedsivning, og derfor skal muligheder for forsinkelse af regnvand indtænkes i områdets grønne strukturer og større, ubebyggede overflader som fx veje og byrum. Vand fra Jernbanebyen skal primært ledes mod havnen ved Tømmergraven og Frederiksholmsløbet. Øvrige principper for håndtering af vand fremgår af ”Principper for Forsyning af Jernbanebyen”. Fjernkøling HOFOR ønsker at kunne tilbyde fjernkøling til erhverv i

Jernbanebyen

1. At placere spildevand og drikkevand i vejareal og de resterende forsyninger fjernvarme og bygas i et separat areal (ledningsbælte*) med en deklaration om fravigelse af gæsteprincippet. 2. At placere alle hovedforsyningsledninger sammen i vejareal, som dermed medfører at bredden på vejene i området skal rumme plads til ledningstracéer med en samlet bredde på min. 13,5 meter bredde. * Det bemærkes, at ledningsbælterne uden for vejareal skal være sammenhængende, og så de kommende bygninger kan forsynes med stikledninger fra ledningsbælterne, ligesom det er tilfældet med ledninger placeret i vejareal. Der kan evt. arbejdes med en kombination af begge principper. Valg af princip skal ses i sammenhæng med at bredden på veje og byrum også skal tage højde for at sikre dagslys mv. i bebyggelserne, overholdelse af det skrå højdegrænseplan mv.

Hovedprincip 5

Vi vil udvikle Jernbanebyen i dialog med københavnerne og sammen med ildsjæle og investorer med langt perspektiv Vision: Der er store forventninger til Jernbanebyen og mange ildsjæle er engagerede i områdets udvikling. Jernbanebyen skal vokse i dialog og samarbejde med alle dem, der har en interesse i at være med til at udvikle området – eller som gerne vil bidrage med en god idé. Udgangspunktet for udviklingen er den præmis, at en væsentlig byfortætning nogle steder, er forudsætningen for at kunne realisere mange drømme andre steder. Vores ambitioner om at skabe byliv og fællesskaber kræver en langsigtet indsats og ikke blot fra byggefelt til byggefelt. Som grundejere søger vi partnerskaber med ildsjæle og investorer med langt tidsperspektiv på engagement i bydelen, og med mod på at eksperimentere og afprøve nye løsninger, så vi sammen kan udvikle en bydel, som også er attraktiv for fremtidens Københavnere.

Spørgsmål: 01 Hvordan bygger vi videre på de kreative kræfter og det liv, der spirer i området? 02 Hvordan skaber vi rammerne for nye fællesskaber i bydelen? 03 Hvordan kan den fysiske helhedsplan fremme en helhedsorienteret udvikling af Jernbanebyen såvel som en etapevis udvikling af kvarterer i Jernbanebyen, der kan realiseres hver for sig af investorer med et langt perspektiv?

Organisering og realisering En samlet helhedsplan for en udvikling i flere faser og etaper Helhedsorienteret byudvikling med langt perspektiv Jernbanebyen udvikles over en lang årrække i et komplekst samspil mellem flere parter – ud fra en samlet helhedsplan. Helhedsorienteret byudvikling forudsætter en koordinering af fysiske, strategiske og økonomiske planer såvel som etape- og tidsplaner, der ses i sammenhæng med de dialogog myndighedsprocesser, der også er forudsætningen for realisering af byudviklingen. Grundejerne har truffet et bevidst valg om i parallelopdraget at fokusere på udvikling af en fysisk helhedsplan, og samtidig tage afsæt i anbefalinger fra visionsfølgegruppen om at tænke den fremtidige organisering af bydelen i flere etaper ind fra start. Grundejerne har desuden forskellige organisatoriske og tidsmæssige rammer for realisering af helhedsplanen. Én bydel – flere kvarterer i kvarteret Jernbanebyens skala og struktur peger i retning af, at en samlet helhedsplan må rumme flere ”kvarterer i kvarteret”, der kan bidrage til at skabe lokalt tilhørsforhold og variation. En opdeling af Jernbanebyen i flere kvarterer vil samtidig kunne understøtte grundejernes visioner om at udviklingen ikke skal ske fra byggefelt til byggefelt, men at ambitionerne om at skabe byliv og fællesskaber kræver en langsigtet indsats. En opdeling af Jernbanebyen i flere kvarterer kan således også danne en organisatorisk ramme om store investorers langsigtede engagement i de enkelte kvarterer i området. DSBs og Frejas arealer i syd udvikles først Udviklingen af Jernbanebyen vil starte i den sydlige del, mellem CMC og Vasbygade, hvor store arealer allerede er frigjort til byudvikling. Her kan byudviklingen påbegyndes, når der efter udarbejdelse af en endelig helhedsplan er gennemført lokalplanlægning. De første byggerier forventes påbegyndt i 2023. Freja Ejendomme A/S forventer at frasælge arealer og er dermed ikke langsigtet ejer i området. Rækkefølgen har stor betydning for hvordan helhedsplanen udvikles – eksempelvis må den sydlige del udvikles med en stærk identitet, et stærkt byliv og parkeringsløsninger, der

Jernbanebyen

muliggør at området fungerer fra dag 1, uden at den nordlige del af Jernbanebyen er udviklet. DSBs arealer og bygninger i den nordlige del af Jernbanebyen udvikles senere. I den nordlige del af Jernbanebyen har DSB fortsat værkstedsaktiviteter i en årrække endnu. Her kan en egentlig byudvikling først igangsættes efter 2025. Allerede nu spirer en række aktiviteter dog i området, i takt med at lokaler bliver ledige – en udvikling, der vil kunne fortsætte i takt med at DSBs aktiviteter nedlægges, men hvor sammenhængen mellem evt. midlertidige og mere langsigtede aktiviteter bliver afgørende. DSB Ejendomsudvikling A/S har lovgivningsmæssigt mulighed for at fortsætte som ejer af arealer og bygninger på lang sigt, i evt. udviklingsselskab med en eller flere private investorer. Udvikling i dialog med områdets interessenter og kreative kræfter Det står centralt i grundejernes vision, at Jernbanebyen skal udvikles i dialog med københavnerne og bygge på områdets særlige kultur, kant og kreative kræfter. Grundejerne er derfor i dialog med områdets og naboområdernes interessenter, og har deltaget i workshops og møder afholdt af interessenterne. Materiale fra interessenternes egne workshops og forslag indgår som bilag til programmet. Ønsket om dialog og indspil kommer også til udtryk ved gennemførelsen af en idéfase forud for parallelopdraget, hvor der er fremsendt en lang række idéer og forslag fra foreninger, organisationer og borgere. Disse præsenteres på www.jernbanebyen.dk, på parallelopdragets opstartsseminar og som bilag til programmet. Se side 52-53. Endelig tilknyttes en interessentfølgegruppe til parallelopdraget, der vil kunne bidrage med lokal viden og indspil til de deltagende teams. DSB og Freja har desuden etableret et fysisk byværksted i området som ramme om dialog med interessenter mv.

Inputs fra idéfase og interessenter Idéfase, workshop og dialog

Inspiration fra idéfasen Jernbanebyen skal udvikles over mange år, og som grundejere ønsker vi, at livet i Jernbanebyen skal modnes sammen med københavnerne og de foreninger, institutioner, kulturaktører, erhverv eller andre, der gerne vil være med til at skabe liv i bydelen. Derfor har Freja Ejendomme A/S og DSB Ejendomsudvikling A/S inviteret alle interesserede til at indsende idéer til udviklingen af Jernbanebyen. Vi har i alt modtaget 70 idéer til områdets udvikling. Idéerne er kommet fra mange kanter – såvel fra naboer til området og københavnere i almindelighed, som kreative erhverv, fra foreninger, interesseorganisationer, og andre aktører, der arbejder professionelt med byudvikling. Alle de indkomne idéer er samlet i et idékatalog. Idéerne fra den åbne idéfase kan indarbejdes og videreudvikles i forslagene til helhedsplanen, hvor de skal balancere de mange ønsker og hensyn, der i øvrigt er til områdets udvikling.

det nye, der kommer: Idéen harmonerer med ønsket om at udvikle en bydel, hvor bynaturen vokser sammen med den tætte by, og hvor Jernbanebyens fremtidige identitet tager afsæt i områdets særegne sjæl og kulturmiljø. Idéen om modulære byhaver, der udvikles forskelllige steder i området i takt med bydelens udvikling: Idéen rimer på ønsket om at eksperimentere med byggeri, der har grønne terrasser og haver på hustagene til glæde for de af bydelens beboere, der har grønne fingre. I den videre udvikling af idéen om byhaver skal der være fokus på, hvordan byhaver i Jernbanebyen kan blive noget, København ikke har set før. Idéen om spiselige parker: Idéen giver gødning til den ånd, der i dag særligt spirer frem i området i dag omkring BaneGaarden, men idéen om spiselig natur kan potentielt også være en del af andre nye grønne områder og byrum i Jernbanebyen.

Alle idéerne er gennemgået og drøftet af repræsentanter fra DSB Ejendomsudvikling A/S og Freja Ejendomme A/S. Se bilag "Idéer til udvikling af Jernbanebyen - Idékatalog". Herunder præsenteres kort de udvalgte idéer.

3. Byliv, aktive fællesskaber, privatliv og ro Idéen om et sted for street sport blandt andet for skatere og løbehjul: Idéen kan være et godt åbningstræk, som kan sætte billeder på ønsket om at udvikle rammer for et aktivt og fællesskabsorienteret hverdagsliv i byen.

1. Kulturspor, kant og kreative kræfter Idéen om en legeplads med jernbanetema: Idéen vil være et godt åbningstræk, som kan være med til at åbne området op. Idéen om at indbygge elementer fra områdets jernbanehistorie i pladsen, rimer fint på ønsket om at lade udvalgte kulturhistoriske markører stå og bruge dem til at fortælle områdets historie.

Hvis idéen kombineres med elementer fra andre idéer - fx træningsfaciliteter, petanque og dans, kan stedet være med til at tiltrække en bred skare af københavnere. Stedet kan evt. udvikles i etaper og evt. som et midlertidigt byrum, der kan være med til at aktivere områdets kant.

Idéen om at indtænke muligheden for etablering af atelierer, hvor kunstnere og andre kreative erhverv kan leje sig ind: Idéen er i tråd med visionen om at transformere nogle af områdets bevaringsværdige bygninger, så de kan blive rammen om at kultur, kreativitet, erhverv og et aktivt hverdagsliv kan smelte sammen. 2. Grøn og urban bydel Idéen om at bevare lommer af natur og kulturspor på udvalgte steder i området - og lade det spille sammen med

4. Klima og bæredygtighed Idéen om at udvikle en bydel med solenergi er et eksempel på en af de mulige veje at gå for at realisere ønsket om at udvikle en klimabevidst bydel, hvor der afprøves nye teknologier og løsninger i samarbejde med forsyningsselskaber og forskere. I forhold til grundejernes samarbejde med HOFOR kan lokal elproduktion via sol være interessant, hvorimod lokal varmeproduktion ikke giver mening med den effektive fjernvarme.

Konkurrenceprogram

Workshop Vesterbro Lokaludvalg Foto: Mette Larsen

5. Ildsjæle og investorer Idéen om, at helhedsplanen for dele af området skal rumme små matrikler, som vil være tilgængelige for små/ mellemstore projektudviklere: Idéen harmonerer med ønsket om at udvikle en bydel med et varieret udbud af boligtyper og ejerformer, herunder mindre boliger. Det gælder også for idéerne om at udvikle en bydel med et godt bymiljø med mange samlingspunkter, en tryg og hyggelig atmosfære, gode gaderum og grønne gårdrum og en variation i bygningerne - det taler sammen med visionen om at udvikle bykvarterer med forskellige særpræg og med en variation i skala og arkitektonisk udtryk. Idéen om at integrere byggefællesskaber i byudviklingen: Idéen går fint i tråd med ønsket om at have fokus på eksperimenter og nytænkning i byggeri og byudvikling.

Inputs fra workshop gennemført af Vesterbro Lokaludvalg Vesterbro Lokaludvalg gennemførte 31. august 2020 en workshop om byudviklingen af området med deltagelse af en

Jernbanebyen

række eksperter og interesserede. Udbyttet af workshoppen er opsamlet i rapporten ”Visioner og indsigter - fra dialogmøde om byudviklingen af området ved Otto Busses Vej”. Opsamlingen peger på en række forslag til områdets fremtidige udvikling, men opridser samtidig en række dilemmaer i forhold til byudviklingen. Eksempelvis at det er en udfordring at finde nye anvendelser til alle de store bygningsvolumener, forhold omkring støj mv. Dialog med udvalgte interessenter i forsommeren 2020 DSB og Freja har i forsommeren gennemført dialog med udvalgte udvalgte interessenter og beboere i området. Inputs herfra har været en del af grundlaget for udarbejdelse af programmet. Inspiration fra visionsfølgegruppe DSB og Freja har i forsommeren inddraget en visionsfølgegruppe med en række vidt forskellige fageksperter inden for byudvikling i forarbejdet til udarbejdelse af visionen og dette program. Materiale fra visionsfølgegruppens arbejde indgår som bilag.

Del 2

ForudsĂŚtninger og betingelser

Nye DSB værksteder BaneDanmark KK Havneholmen St.

DSB

BaneDanmark

Den Gule By

Engh aveve j

JB Nord JB Sydøst

Hofor

CMC

e ygad Vasb

CMC

Afgrænsning af konkurrenceområdet

JB Sydvest

Sydhavn St

Fre d

eri

ksh o

lms

løb

Primære arealer Perspektivarealer CMC

Konkurrenceområdet Helhedsplanarealer og perspektivarealer Helhedsplanens primære arealer De primære arealer for byudvikling omfatter tre større områder, der alle kan byudvikles. Det drejer sig om ”Jernbanebyen Nord”, som ejes af DSB og kan byudvikles fra 2025 samt ”Jernbanebyen Sydvest”, som ejes af DSB og umiddelbart kan byudvikles samt ”Jernbanebyen Sydøst”, som ejes af DSB og Freja Ejendomme, hvor mindre delområder ejes af henholdsvis Københavns Kommune og HOFOR. Programmets krav til bebyggelsesprocenter, sammenhængende grønne områder, boldbaner mv. skal opfyldes inden for de samlede arealer, der består af helhedsplanens arealer og perspektivarealerne beskrevet nedenfor. DSB og Freja ønsker at det i forslagene på overordnet niveau tilstræbes, at større, sammenhængende grønne områder (9-12 hektar) og boldbaner - så vidt muligt - fordeles ligeligt over hele arealet og dermed mellem grundejerne. Perspektivarealer - principper I et længere tidsperspektiv rummer Jernbanebyen et potentiale for yderligere byudvikling af en række perspektivarealer hvor der både vil kunne opføres mere byggeri samt etableres grønne

Jernbanebyen

og rekreative arealer. Både helhedsplanens primære arealer og perspektivarealerne er udlagt som byudviklingsområde i kommuneplanen og derfor potentielt vil kunne byudvikles. De nordlige perspektiv områder har fortsat tekniske rammer i kommuneplanen grundet den nuværende anvendelse, men ønskes inddraget i arbejdet med helhedsplanen. Da der er tale om arealer, hvor der ikke er truffet beslutning om evt. senere byudvikling udpeges disse som perspektivarealer. Freja og DSB ønsker at disse arealer indtænkes i helhedsplanen som mulige, fremtidige udviklingsområder. Men da områderne aktuelt har andre anvendelser og de endnu ikke er frigivet til byudvikling, skal helhedsplanen samtidig kunne fungere uden at disse arealer inddrages. Det er afgørende af helhedsplanen rummer en høj grad af fleksibilitet. Evt. delvis overdækning af Metroens CMC anlæg Metroens CMC anlæg gennemskærer Jernbanebyen og skaber en barriere mellem nord og syd. Der ønskes i helhedsplanen udarbejdet forslag til en forbindelse for bløde trafikanter over den østlige del af CMC, som følger tracéet for den underjordiske Belvedereledning og således ikke funderes på selve ledningen.

Øst zone Rød zone Vest zone

CMC. Zoneinddeling ved en evt. overdækning af CMC

Der ønskes desuden belyst mulige perspektiver ved en delvis overdækning af den vestlige del af CMC i form af et dæk, der kan bære friarealer og bebyggelse. Over vendesløjfen kan en overdækning bære friarealer og bebyggelse i op til 6 etager. Over opstillingssporene vest for den røde zone kan en overdækning bære friarealer og bebyggelse i op til 3 etager. Overdækningen skal kunne etapedeles. I den østlige del kan der alene etableres broforbindelser og ikke fuld overdækning, da der kun er en begrænset mulighed for at placere bærende søjler. Det vurderes ikke at være teknisk eller praktisk muligt at overdække den del af CMC hvor der er bygninger (rød zone). Det primære hensyn ved en evt. overdækning vil være at styrke forbindelsen mellem den nordlige og sydlige del af Jernbanebyen, samtidig med et en evt. delvis overdækning kan bidrage til, at omfanget af friarealer øges. Der bør ved en evt. delvis overdækning indgå et betragtelig antal byggeretter, der kan indgå i evt. medfinansiering af en overdækning. Det bør ved en delvis overdækning eftervises hvilke ekstra byggeretter der kan opnås. Disse kan indgå som en eventuel medfinansiering af overdækningen. En af de ønskede 8-mands boldbaner kan evt. placeres på overdækningen. En gevinst ved en større delvis overdækning vil også være en delvis håndtering af støj fra CMC. Hovedscenariet er en helhedsplan uden overdækning af CMC. Det er dog afgørende for vurderingen af forslaget til en helhedsplan, at det både rummer mulighed for en delvis overdækning, men ligeledes at planen kan realiseres uden overdækning af CMC. Det kræver ikke mindst en særlig omhyggelig bearbejdning af overgangszonen mellem CMC og arealer til byudvikling. Der skal desuden reserveres areal til et nyt testspor nord for CMC, som forudsætter at CMC udvides med 5 meter mod nord fra matrikelskel. Arealet forudsættes udlagt som grønt, ubebygget areal i helhedsplanen. BaneDanmarks arealer nord for Otto Busses Vej Nord for Otto Busses Vej, nord for helhedsplanens primære arealer i Jernbanebyen Nord, ejer BaneDanmark et større areal, som idag anvendes til aktiviteter i tilknytning til jernbanedriften. Arealet forventes i en årrække fortsat anvendt til jernbanerelaterede aktiviteter. På sigt er det muligt, at aktiviteterne indskrænkes eller ophører, og arealerne vil i givet fald kunne byudvikles. Der er ikke truffet beslutning om dette, og helhedsplanen skal derfor kunne realiseres med uændrede driftsmæssige forhold på

BaneDanmarks arealer. Der ønskes dog forslag til, hvordan arealerne i givet fald kan understøtte og indgå i byudviklingen i Jernbanebyen Nord, der på lang sigt kan overgå til anden anvendelse. Principper for evt. fremtidig byudvikling på arealet ønskes angivet i forslaget til helhedsplan. Da der ikke er truffet beslutning om evt. fremtidig byudvikling skal helhedsplanen også kunne realiseres uden inddragelse af perspektivarealerne. DSBs værkstedsarealer nord for Otto Busses Vej Nord for Otto Busses Vej, nord for helhedsplanens primære arealer i Jernbanebyen Nord og syd for DSBs nye værksteder, ejer DSB et perspektivareal, som i fremtiden kan byudvikles. Der skal angives forslag til fremtid anvendelse af arealerne under hensyntagen til støj fra DSBs nye værksteder. Den Gule By Bebyggelsen ”Den Gule By” ligger som et selvstændigt boligområde inden for afgrænsningen af Jernbanebyen. Området er privatejet og består af udlejningsboliger. Områdets særlige karakter som en oase i byen skal respekteres og vejadgange fastholdes ved udarbejdelse af helhedsplanen, der således ikke må omfatte Den Gule By. Metroselskabets arealer i Jernbanebyen Syd I den sydlige del af Jernbanebyen ejer Metroselskabet et areal, som evt. kan indgå i den fremtidige byudvikling i området. Området indgår som perspektivareal, hvor der skal angives forslag til evt. fremtidig byudvikling i sammenhæng med byudviklingen på DSB og Frejas arealer i Jernbanebyen Syd. Byudviklingen på DSBs og Frejas arealer må ikke være afhængig af evt. byudvikling på Metroselskabets arealer, og byudvikling på disse perspektivarealer skal ske under hensyntagen til anlæggets drift. Himmelekspressen, som er en del af arealet i dag beliggende på Vasbygade 40, må ikke nedrives og der skal tegnes udenom bygningen. HOFORs arealer i Jernbanebyen Syd I den sydlige del af Jernbanebyen ejer HOFOR et areal, der anvendes til tekniske anlæg. Øst for det tekniske anlæg planlægges en evt. fremtidig varmepumpestation, som har betydning for byudviklingen på de tilstødende arealer. Forudsætninger er beskrevet i afsnittet ”Klima, forsyning og cirkulære kredsløb”. Københavns Kommunes arealer i Jernbanebyen Sydøst Københavns Kommune ejer et mindre areal i den sydøstlige del af Jernbanebyen, som kan anvendes til byrum, infrastruktur mv. da der her ligger ledninger mv.

Konkurrenceprogram

Over den vestlige del af CMC kan der arbejdes med forslag til overdĂŚkning som perspektivareal.

Jernbanebyen

Over den Ă¸stlige del af CMC kan der 57 etableres en bro, men ikke fuld overdĂŚkning.

Jernbanebyens historie Fra jernbanedrift på kanten af byen til nyt bykvarter 1847 Den første Jernbane Indtil midten af det 18. århundrede var Godsbanearealet en del af havnebassinet. I 1847 blev jernbanen Roskilde-København åbnet. Københavns første banegård blev placeret i Dronningens Enghave. Det er det første eksempel på placering af en jernbane i forhold til byen, og disse principper dannede skole i mange provinsbyer - tæt ved kysten, således at kun få grundejere blev generede; og på en strandvold, så anlægsudgifterne blev holdt nede. Den oprindelige jernbane lå, hvor Sønder Boulevard i dag forløber. 1864 Den 2. hovedbanegaard Det besluttes at flytte de københavnske baneanlæg i forbindelse med etableringen af Københavns anden hovedbanegård, som ligger omkring den nuværende Palads biograf. Den nye banegård indvies i 1864, og dermed forsvinder betydningen af det eksisterende baneterræn. 1895-1901 vand bliver til land Frem mod århundredeskiftet sker der en massiv opfyldning ud for Kalvebod Strand, hvilket igen gør området interessant for jernbanen, og i perioden 1895 til 1901 etableres en ny godsbanegård og dermed starten på det store område. 1917-2000 Ekspansion I starten af det 20. århundrede etableres den tredje og nuværende hovedbanegård, som indvies i 1911. Stationen er fra starten udstyret med de eksisterende seks perroner med 12 spor og med den eksisterende fordeling mellem fjernbane- og nærbanespor. Arbejdet med Boulevardbanen fortsætter og i 1917 indvies denne banestrækning, og banegården bliver en gennemkørselsstation. Områdets ekspansion fortsætter ufortrødent op igennem det meste af det 20. århundrede. 2000 - ... Nye tider Den sidste del af årene op mod årtusindskiftet markerer dog et vendepunkt, da flere funktioner flyttes ud af området, og i forbindelse med åbningen af Øresundsbroen sker der et væsentligt fald i antallet af godstog, som ankommer sydfra og skal brydes om inden transport ad ringbanen til frihavnen, da de fulde stammer nu kan passere direkte over broen til Sverige. 2018 - ... Udflytning af DSB Fremtidens togdrift bliver elektrisk og for at gøre DSB klar til fremtidens togdrift og konkurrence, har DSB besluttet at flytte lokomotivværkstedet fra det centrale København til Næstved. Det er de primære funktioner såsom vedligehold og reparation af eldrevne lokomotiver, dobbeltdækkervogne samt de nye togvogne, der skal købes, der rykker til Næstved. Her forventes det, at et nybygget lokomotiv- og togvognsværksted er klar i 2025.

Konkurrenceprogram

1847

1864

1938

1899

1950

Jernbanebyen

1966

1971

1980

Konkurrenceopgaven og processen Formål og fokus Formålet med parallelopdraget er at få forskellige bud på, hvordan visionen for Jernbanebyen kan omsættes til en visionær og realiserbar helhedsplan. Det kræver at der arbejdes med en fysisk helhedsplan, men i høj grad også med analyser og forslag til strategier for realisering af visionen. DSB og Freja ønsker at de deltagende teams bidrager arbejder med: Indledende analyser og vurdering af stedets særlige egenart og sammenhæng med den omkringliggende by. Bidrag til vidensmæssig og kreativ udvikling og kvalificering af projektets vision, udviklingsprincipper og strategier med afsæt i dybdegående viden om tendenser i byernes udvikling. At omsætte analyser, vurderinger og bidrag til kvalificering af vision mv. til et stærkt hovedgreb, der fastlægger overordnede, fysiske sammenhænge og forbindelser med den omkringliggende by og internt i bydelen. At udarbejde konkrete strategier for byliv, bevægelse, natur og grønne områder, bevaring og transformation, nybyggeri, fællesskaber og community building, kommunikation og stedsskabelse, klimatilpasning og mobilitet, og for byggeri af boliger, erhverv, offentlig og privat service, den digitale by samt strategier for håndtering af støj mv. At udvikle en konkret, fysisk helhedsplan for området samt formidle denne via visualiseringer, diagrammer og brug af referencer. At give kortfattede anbefalinger til strategier for de fremadrettede byudviklingsprocesser og realiseringsprocesser. At udvikle et både visionært, markedsmæssigt og økonomisk realiserbart forslag til en helhedsplan, hvor der er fokus på værdiskabelse både for Jernbanebyen og de fremtidige indbyggere og brugere, byen som helhed og for grundejerne. Det forventes ikke, at de deltagende teams arbejder med økonomimodeller og overslag over indtægter og udgifter i konkurrencefasen, men at forslagene bygger på solide erfaringer med realiserbare helhedsplaner.

Opstart

Opstartsseminar

23. NOV

Workshop 1

Vurderingsudvalg samt teams (hver for sig), interessentgruppe særskilt møde efterfølgende

17. DEC

At indgå i dialog med Freja, DSB, fagdommere, rådgivere og interessenter i workshops i parallelopdraget. Konkrete opgaver og spørgsmål fremgår af de følgende temaafsnit og afleveringskrav mv. af de konkurrencetekniske betingelser. Proces for parallelopdraget Forud for gennemførelse af parallelopdraget har Freja og DSB arbejdet med en vision for områdets udvikling i en proces, der har involveret en visionsfølgegruppe. Freja og DSB inddrager desuden inputs fra offentlighed og organisationer. Der er i forsommeren 2020 gennemført møder med lokaludvalg, interesseorganisationer mv., og der er gennemført en idéfase i september-oktober 2020. Resultaterne indgår i programmet for parallelopdraget. I forløbet indgår: Et opstartsseminar. Her præsenteres opgaven, området besigtiges og de deltagende teams får mulighed for at møde grundejerne, fagdommere, rådgivere og interessenter mv. På workshop 1 præsenterer hvert team et indledende bud på analyse af området, bidrag til kvalificering af projektets vision og principper og første skitser til et hovedgreb. De deltagende teams præsenterer på skift og ser ikke hinandens præsentationer. Der vil være et særligt fokus på indledende vurderinger af volumen (etage m2) med afsæt i en bebyggelsesprocent på 175% i syd og 100% i nord, teamets overvejelser om etablering af større, sammenhængende grønne områder samt hvor i nord og i hvilket omfang, der kan bygges tættere end 100% under hensyntagen til bevaringsværdierne. Desuden vil strategier for bevaring og transformation af bevaringsværdige bygninger være centrale på workshop 1. På workshop 2 præsenterer hvert team et bearbejdet forslag til hovedgreb og helhedsplan samt strategier for udviklingsproces og realisering. Her præsenterer deltagende teams ligeledes på skift og de deltagende teams ser ikke hinandens forslag. På et afsluttende præsentationsmøde giver teamet vurderingsudvalget (dommerkomitéen) en samlet gennemgang af det endelige forslag. Afleveringskrav mv. er uddybet i de konkurrencetekniske betingelser.

Workshop 2

Aflevering

21. JAN

26. FEB

Vurderingsudvalg samt teams (hver for sig), interessentgruppe særskilt møde efterfølgende

Konkurrenceprogram

Præsentationsmøder Derefter bedømmelse og offentliggørelse

8.-9. MARTS

Planmæssige og tekniske forudsætninger Arbejdet med forslag til en helhedsplan for Jernbanebyen skal ske under hensyntagen til en række forudsætninger og bindinger, der har afgørende betydning for disponering af bebyggelse, infrastruktur, grønne områder, parkering mv. Kommuneplan 2019 for Københavns Kommune fastlægger de overordnede rammer for byudvikling i Jernbanebyen. DSB Ejendomsudvikling A/S og Freja Ejendomme A/S har i samarbejde med COWI og øvrige rådgivere og i dialog med Københavns Kommune og HOFOR desuden kortlagt en række forhold i relation til støj, emissioner, infrastruktur, forbindelser, håndtering af regnvand, ledninger og særlige forhold omkring CMC og forsyningsanlæg mv. Dette afsnit redegør for forhold, som forslagene skal tage højde for. En række bilag uddyber de enkelte punkter.

Ejerforhold Konkurrenceområdet ejes af hhv. DSB og Freja Ejendomme A/S samt BaneDanmark. Mindre delområder ejes af Metroselskabet og Københavns Kommune. De enkelte delområders status fremgår af afsnittet ”Konkurrenceområdet”. Grundejernes prioriteringer og rammerne i Kommuneplan 2019 Kommuneplan 2019 udpeger Jernbanebyen som et nyt byudviklingsområde i København, og kommuneplanen udgør således den overordnede ramme for udviklingen af Jernbanebyen.

4.851 m2 1.009 m2

24.528 m2 32.820 m2 11.755 m2

2.703 m2

45.214 m2 1.068 m2

122.651 m2

77.719 m2

42.916 m2 50.338 m2

17.218 m2

3.789 m2

95.568 m2

1.755 m2

Ejerforhold DSB BaneDanmark CMC Freja

18.896 m2

Hofor Københavns Kommune Udviklingsselskabet Otto Aps

R19.O.4.25

R19.C.4.6 R19.O.4.20

R19.B.4.13

R19.S.4.19

R19.O.4.21

R19.O.4.28

R19.E.4.1

R19.O.4.26

R19.O.4.27 cent: ej reg. R19.O.4.29 unktvis 38 m + Bebyggelsesmax 120 m, 2 procent: 110 R19.B.4.9 R19.O.4.16 4 på max 80 m Max.højde: 24 m Bebyggelsesprocent: 150 m) Max.højde: 24 m R19.C.4.3 R19.B.4.11 Bebyggelses- Bebyggelsesprocent: 150 procent: 150 Max.højde: 24 mMax.højde: 24 m R19.C.4.21 Bebyggelsesprocent: 185 Max.højde: 24 m

R19.O.4.12 Bebyggelsesprocent: 110 Max.højde: 24 m

R19.B.4.10 Bebyggelsesprocent: 150 Max.højde: 24 m

R19.S.4.

R19.S.4.6 Bebyggelsesprocent: 185 Max.højde: 24 m, punktvis 47 m

R19.T.4.3

R19.S.4.16 Bebyggelsesprocent: 185 Max.højde: 24 m

R19.S.4.21 Bebyggelsesprocent: 185 Max.højde: 24 m

R19.S.4.8 Bebyggelses Max.højde: 2

R19.S.4.13 Bebyggelsesprocent: 110 Max.højde: 24 m

R19.T.4.4

R19.C.4.19 Bebyggelsesprocent: 185 Max.højde: 32 m, punktvis 45 m

R19.S.4.9 Bebyggelsesprocent: ej reg. Max.højde: 39 m højhus på 75 m

R19.C.4.22

R19.B.4.16 Bebyggelsesprocent: 150 Max.højde: 24 m

R19.C.4.20

.O.4.11 yggelses- R19.T.4.13 ent: 110 Bebyggelses.højde: 24 mprocent: 110 Max.højde: 24 m

R19.T.4.5

R19.T.4.7 Bebyggelsesprocent: 110 Max.højde: 24 m R19.T.4.6 R19.O.4.14

R19.B.4.17

R19.C.4.23 Bebyggelsesprocent: ej reg.

R19.C.4.24 Bebyggelsesprocent: 150 Max.højde: 33 m, punktvis 46 m

R19.B.4.18 Bebyggelsesprocent: ej reg. Max.højde 39 m R19.V.4.4

R19.S.4.10 Bebyggelsesprocent: 110 Max.højde: 20 m R19.S.4.11

R19.C.4.28

R19.E.4.2 R19.C.4.29

R19.C.4.26

Kommuneplan 2019 Boligområde

R19.C.4.25 Blandet bolig og erhverv Erhvervsområde

R19.B.4.21

R19.C.4.27

Rekreativt område Offentlige formål Tekniske anlæg

R19.T.4.2

DSB Ejendomsudvikling A/S og Freja Ejendomme A/S ønsker på en række punkter at anvende konkurrenceforløbet kreativt til at afsøge muligheder for eksempelvis variationer i bygningshøjder, bevaring mv. Derfor angiver programmet på nogle punkter ønsker om at de deltagende teams afprøver muligheder, som ligger ud over de nuværende, planmæssige rammer. Bebyggelsesprocenter og rækkefølge Kommuneplan 2019 udpeger Jernbanebyen som et nyt byudviklingsområde i København. Området opdeles i to delområder (C-rammeområder), som begge er udlagt til boliger og serviceerhverv, men med forskellige muligheder i de respektive områder.

sprocent: 150 24 m, punktvis 45 m R19.C.4.18 Bebyggelsesprocent: 150

Da der frem til 2025 vil være aktivitet i DSBs værksteder, vil den sydlige del af Jernbanebyen være første etape, som udvikles. De deltagende teams skal på hver af grundejernes arealer i den sydlige del af Jernbanebyen planlægge for en bebyggelsesprocent på 175%. På de nordlige arealer skal der arbejdes med en bebyggelsesprocent på 100%. Tilsvarende ønskes det tilstræbt, at der på grundejernes arealer placeres en relativ andel af de grønne offentlige arealer, svarende til den arealmæssige andel af Jernbanebyen. Bebyggelsesprocenten på henholdsvis 175% for den sydlige del og de 100% nordlige del af Jernbanebyen, er rammerne i parallelopdraget. DSB Ejendomsudvikling A/S ønsker som nævnt samtidig at anvende parallelopdragsprocessen til at afsøge, hvorvidt der kan bygges tættere end 100% i den nordlige del af Jernbanebyen. Derfor skal de deltagende teams angive principielle forslag til, hvor i området og i hvilket omfang, der kan bygges tættere end 100% under hensyntagen til bevaringsværdierne.

m + ét

De endelige bebyggelsesprocenter fastlægges først endeligt, når der er udarbejdet en helhedsplan.

R19.V.10.3

Arealer skal dokumenteres i et arealskema, hvor der skal tages højde for at der senere vil ske en vis reduktion i etagearealet, når helhedsplanen skal opsættes til lokalplaner og realiseres. Se de konkurrencetekniske betingelser. Fordeling mellem boliger og erhverv Grundejerne ønsker at tage udgangspunkt i kommuneplanens C-ramme som planmæssig ramme. I parallelopdraget ønskes 70% boliger, dog under hensyntagen til faktorer, der reducerer mulighederne for at bygge boliger, herunder støj. Erhverv, offentlige funktioner, detailhandel mv. udgør de resterende 30%. 25% af det samlede etageareal til boliger skal være almene boliger. Der skal i forslaget ikke angives specifik placering af almene boliger, da det fastlægges i en senere proces, men grundejerne ønsker at det beskrives, hvordan der kan opnås en blanding af boligformer i området som helhed såvel som i de enkelte kvarterer, som bydelen vil bestå af.

Jernbanebyen

Grønne områder Grundejernes vision for Jernbanebyen understreger ønsket om at Jernbanebyen bliver en grøn og urban bydel, hvor bynaturen vokser sammen med den tætte by. Jernbanebyen skal være attraktiv for alle, som gerne vil bo både grønt og midt i byen. I forbindelse med vedtagelse af Kommuneplan 2019 blev der truffet politisk beslutning om at arbejde for at området bliver et fyrtårn for, hvordan kommunen fremover vil have fokus på det grønne, når nye byområder udvikles. Derfor skal der etableres en sammenhængende grøn struktur med en offentlig park, begrønnede byrum og grønne offentlig tilgængelige private friarealer til boliger i størrelsesordenen 9-12 hektar. Grundejerne ønsker at blå områder med LAR- og skybrudsløsninger indgår i de 9-12 hektar. Se afsnit om en grøn og sund oase i byen i del 1. Der er foretaget en kortlægning af eksisterende, grønne strukturer og træer mv. Se bilag. Grønne områder angivet i forslaget skal dokumenteres i et arealskema i forbindelse med afleveringen, jvf. de konkurrencetekniske betingelser, ligesom det skal redegøres for, hvor der placeres friarealer tilhørende bebyggelserne. Grundejerne har været i dialog med repræsentanter for Københavns Kommune og idrætsorganisationerne om ønsker om at en 11-mandsbane placeres i nærhed til den kommende skole i området, mens to 8-mandsbaner skal placeres i bydelen, men ikke nødvendigvis ligger i tilknytning til 11-mandsbanen. De mindste baner kan evt. indgå kreativt i udnyttelsen af tagflader, fx. på parkeringshuse. Ift. støj fra boldbanerne, skal der sikres tilstrækkelig afstand mellem boldbaner og følsom anvendelse (boliger), hvor afstanden bør være min. 30 meter. Bevaringsværdige bygning og kulturspor Der er ingen fredede bygninger i Jernbanebyen. Der er gennemført SAVE-registreringer af bevaringsværdige bygninger samt kortlægning af kulturspor i form af skinner, jernbaneanlæg mv. Prioriteringer er beskrevet i afsnittet om bevaring og transformation. Registreringer fremgår af bilag. Parkering og delvis bilfri by Grundejerne ønsker at få belyst mulighederne for at skabe en delvis bilfri bydel. Der skal opnås en balance mellem at fredeliggøre dele af Jernbanebyen for biltrafik, samtidig med at der er en god tilgængelighed til boliger, arbejdspladser og offentlige funktioner i bydelen. Helhedsplanen kan rumme shared space-områder med høj prioritet til cyklister og fodgængere. Der skal udpeges bilfri zoner i Jernbanebyen. Grundejerne tager således afsæt i Kommuneplan 2019, hvor der i bestræbelserne på at skabe en CO2-neutral og mindre bilafhængig by er indført retningslinjer om, at alle byudviklingsområder, der er udpeget i retningslinjer for byudvikling, etableres som helt eller delvis bilfri. Ved et helt eller delvist bilfrit byområde forstås et område med ingen eller færre parkeringspladser. Parkering kan samles i et anlæg, dog altid med begrænset antal pladser (5-10%) til afsætning og handicapparkering på terræn. Det skal være understøttet af kollektiv trafikbetjening,

Konkurrenceprogram

Max højde 90 m Max højde 80 m Max højde 70 m 1000 m

Max højde 60 m

700 m 550 m

400 m

Max højde 50 m Max højde 45 m 200 m

Emissioner fra H.C. Ørstedværket

fællesfaciliteter, cykelinfrastruktur og indretning af nem tilgængelig delebilsparkering m.v. Der vil fortsat skulle være fornøden vejadgang til området m.v. af hensyn til brandredning og -slukning, ambulancekørsel, varelevering, korttidsparkering, taxier og renovation m.v. Det er således ikke tale om et fuldstændigt bilfrit område, men et område med mindre biltrafik og lavere parkeringsnorm. Københavns Kommuneplan 2019 giver således mulighed for at reducere antallet af parkeringspladser i helhedsplanen. Det konkrete parkeringsbehov i den endelige plan afhænger af, hvordan der skabes forbindelser til den kollektive trafik og det omkringliggende stinet og byen generelt. Herudover skal parkeringsvurderingen tage hensyn til den funktion der planlægges for, altså om det er erhverv, bolig, butiksformål mv. da disse kan have forskelligt behov. Borgerrepræsentationen har 8. oktober 2020 vedtaget ”Administrationsgrundlag for bilfrie byområder” som skal lægge til grund for den konkrete vurdering. Se bilag. Parkeringsnormen varierer som nævnt afhængig af anvendelser (boliger, erhverv, skole mv.). Grundejerne har valgt at anlægge en gennemsnitsbetragtning i denne fase, og har fastsat en gennemsnitlig parkeringsnorm på én parkeringsplads pr. 320 etage m2 bebyggelse.

på én plads pr. 320 etage m2 er beregnet som et gennemsnit af kommuneplanens parkeringsnormer for denne type byområde, ud fra en fordeling på 70% boliger og 30% erhverv incl. skole, institutioner mv. (gennemsnit én plads pr. 256 etage m2). Desuden er der regnet med dobbeltudnyttelse, som medfører en reduktion af behovet til 80% og dermed en reel norm på én pr. 320 etage m2. Areal til parkeringspladserne skal angives i forslaget, hvor der samtidig kan angives forslag til reduktion af behovet for parkeringspladser i Jernbanebyen. Parkeringsstrategien skal desuden kunne håndtere Jernbanebyens fasedeling, således, at det efterstræbes at løse parkering for Jernbanebyen Syd i den sydlige del og tilsvarrende løses parkering for Jernbanebyen Nord i den nordlige del. Parkeringshusene tæller ikke med i bebyggelsesprocenten. På længere sig er behovet for parkeringspladser forbundet med usikkerhed som følge af ændrede mobilitetsmønstre, selvkørende biler mv. Parkeringshuse skal derfor fremtidssikres, så de fleksibelt kan konverteres til anden anvendelse når/hvis behovet for parkering reduceres. Der skal desuden tages højde for, at der forventes planlagt for et væsentlig antal cykelparkeringspladser på terræn og i konstruktion.

Denne norm skal opfyldes i forslagene og dokumenteres i arealskemaet jf. de konkurrencetekniske betingelser. Normen

Jernbanebyen

x 6,0 x 4,0

x 2,0

x -11,0

x 3,5

x 1,5

x 2,5

x 2,0

x 4,0

0,5 m koter

Bygningshøjder og -dybder Grundejerne ønsker, at helhedsplanen for Jernbanebyen skal sikre, at bygningshøjderne spiller sammen med den omkringliggende by, hvor der er en generel højde på 20-24 meter. Der ønskes samtidig mulighed for bygninger, der med variation i højden, kan skabe pejlemærker i bydelen. For at opnå den ønskede bebyggelsesprocent i den sydlige del af Jernbanebyen og skabe balance mellem hensynet til at bevare væsentlige dele af den forholdsvis lave, bevaringsværdige bygningsmasse i den nordlige del af Jernbanebyen, ønsker grundejerne at der gives mulighed for at, der kan arbejdes med forslag om fortætning ved placering af høje bygninger over 30 meter, under hensyntagen til kommuneplanens principper for højhuse (herunder slanke højhuse) og de begrænsninger afkastzonerne fra H. C. Ørstedsværket giver. Desuden skal der være opmærksomhed på principperne i kommunens arkitekturpolitik, herunder at sikre, at højhuse bl.a. bidrager til at udvikle den københavnske egenart, fremme bæredygtig arkitektur og skabe byrum og urbane landskaber, der understøtter et mangfoldigt byliv. Luftforurening (emmisioner) Der skal i arbejdet med helhedsplanen tages højde for emissioner fra H. C. Ørstedværket. Disse lægger begrænsninger for de maksimale bygningshøjder i forskellige afstande fra værket. Se kort med angivelse af maksimale bygningshøjder.

De maksimale bygningshøjder på kortet er fastlagt ud fra en miljømæssig og sundhedsmæssig vurdering. De maksimale bygningshøjder skal samtidig fastlægges ud fra byarkitektoniske hensyn, jvf. afsnit om bygningshøjder. Regnvand og spildevand Grundejerne ønsker at se forslag, der integrerer strategier for håndtering af regnvand i helhedsplanen. Det forventes at den fremtidige kloakering skal være separatkloakering efter det 3-strengede princip, hvor husspildevand, vejvand og tagvand håndteres i adskilte ledninger. Vand fra veje og tage forudsættes renset før udledning til havnen. Håndteringen af regnvand i forbindelse med skybrud kan få væsentlig betydning for helhedsplanen. Store vandmængder i forbindelse med skybrud ledes mod afledningspunkter langs Vasbygade, hvorfra foranstaltninger i relation til skybrud håndteres af HOFOR. De primære afledningspunkter ved havnen er til Tømmergraven og Frederiksholmsløbet. Internt i området er det en udfordring, at kombinationen af bevaringsværdige bygninger og et forholdsvis fladt terræn betyder, at vandet ikke kan ledes ad veje og gennem grønne kanaler ved gravitation. Desuden udgør CMC en barriere gennem området for vand, der skal ledes fra den nordlige del af Jernbanebyen mod Vasbygade (og videre mod havnen). Vand fra de østlige hjørner af Jernbanebyen, i både nord og syd, kan dog ledes til skel ved gravitation. Det er desuden en stor fordel, at Jernbanebyen ikke modtager vand fra andre områder, men kun skal håndtere sit eget vand.

Konkurrenceprogram

Underjordisk metro

Energicentral

Transformer Ledninger og teknik Teknik (kan indgå i p-hus) Belvedereledningen Øresundsbanen jernbane i tunnel

Der skal i de grønne områder i Jernbanebyen etableres lokale løsninger, hvor skybrudsvand forsinkes og opmagasineres i lokale, grønne løsninger og eventuelle skybrudsveje. Her forsinkes vandet med henblik på efterfølgende pumpning mod havnen. Med sammenhængende grønne arealer vil det være muligt at udforme terrænet med grønne render og grønne forsinkelsesbassiner, som er vigtige i den overordnede strategi til bortledning af skybrudsvandet. Render og bassiner kan udformes så de indgår som et naturligt element i området og samtidig give området rekreative værdier. Fodboldbaner kan anvendes som større arealer til opmagasinering. Veje kan desuden indgå i skybrudsløsningerne. Vandarealer med permanent vandspejl kan evt. etableres af hensyn til rekreative forhold og fremme af biodiversitet. Jordforurening Området er som følge af den mangeårige anvendelse som værkstedsområde mv. delvist forurenet. Den omfatter dels diffus forurening, dels en række hot spots. Jordforureningens placering og karakter er ikke en binding for forslagene til helhedsplan. Ledninger og tekniske anlæg Området rummer en lang række ledninger og tekniske anlæg. Der skal i arbejdet med helhedsplanen tages særlig højde for Belvedereledningerne (spildevand) og HOFORs hovedforsyningsledninger angivet på kortene ovenfor. Der må ikke etableres byggerier på disse ledninger, og der skal

Jernbanebyen

Hovedforsyningsledning

overholdes en respektafstand på 2 meter på hver side af Belvedere-ledningerne. Metroens underjordiske tracé øst for CMC skal friholdes for byggerier. Tilsvarende skal Øresundsbanen underjordiske tracé under Jernbanebyen Sydvest incl. udluftningsanlæg friholdes for byggeri. Metroens teknikbygning øst for CMC skal fastholdes, men kan foreslå begrønnet eller på anden vis integreret i bydelen. Det er væsentligt at Metroselskabet og driftsoperatøren altid har adgang til teknikrummet, så rampen og døren etc. skal holdes tilgængelige, både under anlæg og drift af bygning/begrønning. Det skal desuden tages højde for bindinger i relation til en transformerstation i Sydvest. Her vil det være muligt at etablere et byggeri oven på transformerstationen, med transformerstationens centrale langsgående væg som bærende væg for TT betondragere med et spænd på 17 meter, symmetrisk om transformationen, således at en bygning oven på denne kan have en bredde på i alt 34 meter, med centerakse i transformerstationens centerakse. Den bærende væg i er dimensioneret til en belastning svarende til et 9 etagers parkeringshus. Transformatorstationens 3 transformatorrum som vender mod syd/øst, skal være tilgængelige. Der kan ikke etableres bærende vægge ud for disse rum da det vil hindre udskiftning af transformatorer. Der skal friholdes et pt. ikke nærmere defineret arbejdspladsareal til manøvrering af transformere,

40x 55 m

Placering af energicentral parallelt med Vasbygade

syd/øst for transformerstationens facader. Evt. udskiftning af transformatorer sker meget sjældent, så det er ingen hindring for etablering af facader der kan nedtages og genopbygges hvis udskiftning er nødvendigt. Som følge af transformerstationens placering og anlægget til Øresundsbanen er der fastlagt et specifikt vejtracé for adgang til området fra sydvest. Dette fremgår af bilag og er en forudsætning for helhedsplanen. Fritrumsprofil - CMC Over CMC skal der ved etablering af broforbindelse og overdækning tages højde for et fritrumsprofil på 5 meter fra spor-top til underside af bro/overdækning.

Hverken varmepumpens eller parkeringshusets areal tæller med i bebyggelsesprocenten for området. Principper for håndtering af støj Planlægning for håndtering af støj har afgørende betydning for i hvilket omfang og hvordan der kan planlægges for boliger i Jernbanebyen. COWI har udarbejdet en støjredegørelse, som fremgår af bilag. En oversigt over principper for håndtering af støj fremgår af kortet på næste side:

Grundejerne ønsker en placering, hvor varmepumpen i videst muligt omfang skærmer resten af bebyggelsen mod trafikstøj fra Vasbygade og hvor varmepumpen sammenbygges med fx. et parkeringshus, hvorimod varmepumpen som følge af vibrationer ikke kan sammenbygges med anden bebyggelse.

1. Virksomhedsstøj fra CMC, nord og syd: CMC medfører støj over hele døgnet som følge af drift samt test af metrotog mv. Der er på baggrund af støjberegninger, der tager udgangspunkt i en fremtidig situation med udvidelse med et ekstra testspor nord for CMC samt en mulig kapacitetsudvidelse internt på anlægget, opstillet principper for dæmpning af støj: • Dæmpning af støj fra CMC ved "indkapsling" af testspor i en bygning og/eller støjskærme samt tiltag til dæmpning af ventilation mv. Hermed kan opnås et maksimalt støjniveau i skel på 45 dB(A). • Der ønskes forslag til, hvordan der kan etableres boliger i 1. række mod CMC ved udformning af byggeri med dobbeltfacade, som evt. kan udformes ved etablering af en ydre facade, der eksempelvis afskærmer et grønt rum foran boligerne evt. i kombination med støjskærme mv. Udformningen skal sikre en høj, arkitektonisk og rekreativ kvalitet, samt at støjniveau på den boligfacaden bag dobbeltfacaden ikke overstiger de vejledende grænseværdier for støj (herunder 40 dB(A) om natten).

Konkurrenceprogram

Varmepumpe ved Vasbygade Der planlægges etableret en stor varmepumpe ved Vasbygade som anvist på illustrationen ovenfor samt side 68. Der skal reserveres et areal på 2.100 m2. Varmepumpen har stor betydning for anvendelsesmulighederne i området, herunder sammenbygning med andre funktioner og afstand til støjfølsomme anvendelser. Forudsætninger er beskrevet i ”Energicentral i Jernbanebyen – bindinger til konkurrenceprogrammet for helhedsplanen”.

Nye DSB værksteder

6 5

H.C. Ørstedsværket

3 Støj

•

Placering af ikke-støjfølsomme anvendelser mod CMC (parkering, erhverv mv.), hvor det giver bymæssigt mening, men ikke som hovedprincip.

2. Trafikstøj fra Vasbygade, øst: Håndtering ved overvejende at placere erhverv og parkeringshuse i 1. række mod Vasbygade, med mulighed for at der på en mindre del af strækningen kan etableres boliger. Der bør som udgangspunkt ikke etableres boligbyggeri i en afstand kortere end 50 meter (støjniveau Lden 73 dB) fra vejmidten af Vasbygade. Hvis der bygges tættere på vejmidten kræver det særlige tiltag som fx. dobbeltfacade og evt. andre løsninger til at nedbringe støj i boliger og på friarealer. 3. Trafikstøj fra Enghavevej / Gammel Vasbygade: Håndtering ved overvejende at placere erhverv og parkeringshuse i 1. række. 4. Jernbanestøj: Håndteres ved evt. lokale skærme samt afstand til støjfølsomme anvendelser 5. Virksomhedsstøj fra BaneDanmark, nord for afgrænsningen: Håndteres ved lokal løsning før den nordlige del af Jernbanebyen omdannes efter 2025 (helt eller delvis fraflytning)

nord for helhedsplanarealerne og syd for Nye Værksteder er belastet af et højere støjniveau, hvilket der skal tages højde for ved planlægningen. Her kan ikke bygges boliger i 1. række mod Nye Værksteder. 7. Støj fra H C Ørstedsværket Et mindre delområde ved Vasbygade, i den sydlige del af Jernbyen, er belastet med op til 45 dB(A) støj om natten fra H. C. Ørstedværket. Se bilag. Her skal der planlægges for erhverv i 1. række mod Vasbygade. Hvis erhvervsbebyggelse og/eller parkering i 1. række dæmper støjen fra H. C. Ørstedsværket kan der bag 1. række planlægges for boliger. En endelig vurdering af hvorvidt erhvervsbebyggelse og/eller parkering dæmper støjen i tilstrækkelig grad vurderes ved opdaterede beregninger efter gennemførelse af parallelopdraget. Planlægning for boliger med støj på facade I de tilfælde hvor der evt. planlægges for boliger med dobbeltfacader (mod trafik- og/eller virksomhedsstøj) må der alene planlægges for boliger, der har mindst én anden facade, hvor vejledende støjgrænser overholdes.

6. Virksomhedsstøj fra DSBs Nye Værksteder nord for afgrænsningen: Overholder iflg. COWIs seneste beregninger 40 dB(A) i skel mod helhedsplanens primære arealer. En del af perspektivarealerne

Jernbanebyen

Konkurrencetekniske betingelser Konkurrenceform Konkurrencen gennemføres som et parallelopdrag med deltagelse af fem tværfaglige teams, der er udvalgt efter en prækvalifikation. Sprog Parallelopdraget gennemføres på dansk, men der tillades oplæg og dialog på engelsk i forbindelse med møder og workshops i parallelopdraget. Det skriftlige materiale, der afleveres, skal udarbejdes på dansk. Programmets godkendelse Programmet er godkendt af grundejerne og udarbejdet i dialog med Københavns Kommune. Deltagere Team BIG SLA BIG - Bjarke Ingels Group SLA WSP RAW Mobility Backscatter Mogens A. Morgen Arkitektbureau Fru Andersen Team COBE COBE Arcgency Urban Creators EKJ Rådgivende Ingeniører 103 Rådgivende Ingeniørselskab Metropolitan Metaculture Mark Vacher Sandra Lori Petersen Team Snøhetta Snøhetta Oslo WE Architecture Transsolar Energietechnik GmbH Space Syntax Limited Natur360 ApS Burkhard Horn Team Vandkunsten Holscher Nordberg Tegnestuen Vandkunsten Holscher Nordberg Architecture and Planning Marianne Levinsen Landskab Norconsult

Bureauet Niels Bjørn Birk Jørgensen & Søberg Kenneth Balfelt Team Bactocon Søren Hemmingshøj Team WERK Arkitekter WERK Arkitekter Rønnow Arkitekter Via Trafik Rådgivning Aaen Engineering Oluf Jørgensen Exometric Såfremt et team ser sig nødsaget til at foretage ændringer i forhold til de oplysninger, som er afgivet i forbindelse med ansøgning for prækvalifikation, eksempelvis i forhold til teamets kerneteam, skal deltageren informere konkurrencens sekretær, som i givet fald skal godkende ændringerne. Denne forpligtelse gælder indtil den endelige aflevering af forslaget. Udskrivere af parallelopdraget Freja Ejendomme A/S, Gammel Kongevej 60, 15. Sal 1850 Frederiksberg C I partnerskab med: DSB Ejendomsudvikling A/S Telegade 2 2630 Taastrup Styregruppe Der er nedsat en styregruppe til koordinering og beslutninger om byudviklingsprojektet. Styregruppen består af repræsentanter fra Freja Ejendomme A/S og DSB Ejendomsudvikling A/S. Vurderingsudvalg Der er nedsat et vurderingsudvalg (dommerkomité), som består af følgende medlemmer • Karen Mosbech, adm. direktør i Freja Ejendomme A/S • Søren Beck-Heede, adm. dir. i DSB Ejendomsudvikling A/S • Carsten Rasmussen, direktør i Freja Ejendomme A/S • Christian Melgaard, chefprojektudvikler i DSB Ejendomsudvikling A/S Vurderingsudvalget har et delt formandsskab med Karen Mosbech og Søren Beck-Heede som formænd.

Konkurrenceprogram

To fagdommere udpeget af Arkitektforeningen: • Flemming Frost, arkitekt MAA • Martin Laursen, arkitekt MAA Hver dommer har én stemme i vurderingsudvalget. Der er ikke på forhånd truffet beslutning om, hvorvidt der udpeges ingen, én eller evt. flere vindere. Valg af en eller flere vindere forudsætter, at de to grundejere er enige om udpegning af vindere. Der udarbejdes en bedømmelsesrapport efter gennemførelse af parallelopdraget.

Rådgivere for vurderingsudvalget Der er udpeget en række rådgivere for vurderingsudvalget, som ikke har stemmeret. Rådgivere udpeget af DSB Ejendomsudvikling A/S og Freja Ejendomme A/S • Frank Helner Venset, projektleder, Freja Ejendomme A/S • Peter Larsson, projektleder, Freja Ejendomme A/S • Flemming Eriksen, projektleder, DSB Ejendomsudvikling A/S • Jette Juhl, chefprojektudvikler, DSB Ejendomsudvikling A/S Rådgivere udpeget af Københavns Kommune • Stadsarkitekt Camilla van Deurs, Teknik- og Miljøforvaltningen • Planchef Kenneth Horst, Økonomiforvaltningen • Anna Pi Poulsen, Økonomiforvaltningen • Esben Haarder Paludan, Økonomiforvaltningen • Peter Høiriis Nielsen, Teknik- og Miljøforvaltningen • Hanne Holmberg Stolz, Teknik- og Miljøforvaltningen Fagrådgivere, udpeget af Freja Ejendomme A/S og DSB Ejendomsudvikling A/S • Svend Erik Rolandsen, byplanlægger og partner, Grandville (CFBO) • Inger Haarup Borchmann, bystrategisk rådgiver og partner, Grandville (CFBO) Tekniske rådgivere, udpeget af Freja Ejendomme A/S og DSB Ejendomsudvikling A/S • Erik Basse Kristensen, Business Development Manager, COWI • Louise Rebien Villefrance, afdelingschef, COWI Yderligere rådgivere kan blive inddraget i forbindelse med bedømmelsen.

Sekretær for vurderingsudvalget Rasmus Cassøe, Partner og byplanlægger, Grandville (CFBO) De deltagende teams må ikke før bedømmelsens afslutning rette henvendelse vedrørende parallelopdraget til medlemmer af vurderingsudvalget eller rådgiverne for vurderingsudvalget. Konkurrencerådgiver Grandville (CFBO) rådgiver Freja Ejendomme A/S og DSB Ejendomsudvikling A/S i forbindelse med visionsproces, borgerinddragelse, udarbejdelse af program og gennemførelse af parallelopdrag. Rasmus Cassøe fungerer som konkurrencesekretær i parallelopdraget i samarbejde med Svend Erik Rolandsen.

Grandville (CFBO), Aarhus, Store Torv 14, 1., 8000 Aarhus C København, Ewaldsgade 7 3.tv., 2200 København N Kommunikation foregår via iBinder Interessentfølgegruppe Freja Ejendomme A/S og DSB Ejendomsudvikling A/S har inviteret en interessentfølgegruppe til at følge parallelopdraget med mulighed for at se udkast til forslagene undervejs og give kommentarer, som bringes videre til de fem teams. Der afholdes møder med interessentfølgegruppen i opstartsfasen samt få dage efter hver af de to workshops. De fem teams deltager ikke i møder med interessentfølgegruppen, men har mulighed for at stille spørgsmål, som de ønsker drøftet med interessentfølgegruppen. Der indgås aftale om fortrolighed interessentfølgegruppen. I gruppen indgår: • • • •

Vesterbro Lokaludvalg Kongens Enghave Lokaludvalg BaneGaarden Den Gule By

Grundejerne kan supplere interessentfølgegruppe med yderligere personer. Konkurrencemateriale Det samlede konkurrencemateriale består af: • Invitationsbrev • Nærværende program • Bilag i digital form i henhold til bilagsliste • Notater fra opstartsmøde, besigtigelser, workshop 1 og workshop 2 • Spørgsmål og svar Konkurrencematerialet er tilgængeligt i digital form på iBinder fra den 23. november 2020 kl. 08.00.

Jernbanebyen

Ikke anonymitet Parallelopdraget gennemføres som proces, hvor de 5 teams deltager i et fælles opstartsmøde, men grundet covid-19 restriktioner med særskilte besigtigelser. I workshop 1 og 2 deltager de 5 teams hver for sig og hører ikke oplæg, dialog med og feedback til de øvrige teams. Der er ikke krav om anonymisering af forslag ved aflevering.

Udover A3-hæfter og plancher skal der også afleveres en afsluttende præsentation af forslaget. Den afsluttende præsentation må vare maks. 30 minutter, og skal afleveres som formidlingsegnet PowerPoint- eller PDF-præsentation. Præsentationen indleder bedømmelsen af forslagene, og der vil være mulighed for, at vurderingsudvalget stiller opklarende spørgsmål til forslaget.

Spørgemøde Der kan stilles spørgsmål i forbindelse med opstartsseminar den 23. november 2020 i Jernbanebyen, som besvares skriftligt. Spørgsmål stillet på særskilte besigtigelser noteres og besvares ligeledes skrifligt til alle teams.

Det samlede afleveringsmateriale skal indeholdende følgende:

Skriftlige spørgsmål Spørgsmål kan stilles skriftligt løbende til konkurrencens sekretær, Rasmus Cassøe, via iBinder. Disse vil blive besvaret hurtigst muligt og delt med de deltagende teams via iBinder. Senest frist for spørgsmål er 12. februar 2021 kl. 12.00 og det tilstræbes at de sidste svar afgives 17. februar. Krav til afleveringsmateriale Nedenstående afleveringskrav er gældende for den endelige aflevering, men der vil kunne ske justeringer i løbet af parallelopdraget: Der må kun afleveres ét forslag fra hvert team, dog med forskellige scenarier for udvalgte delområder som beskrevet i programmet. Et forslag, eller et udsnit af det, må ikke have været offentliggjort tidligere. Følgende afleveringskrav er gældende for endelig aflevering af helhedsplanen: Fysisk afleveringsmateriale Der skal afleveres 5 stk. opklæbede A0 plancher (840X1200 mm højformat). Plancherne skal som minimum indeholde en oversigtsplan i skala 1:2.000 samt de vigtigste diagrammer, illustrationer, visualiseringer og tekster, for vurdering af forslaget. Desuden skal der afleveres 25 stk. fysiske A3-hæfter jvf. nedenstående. Digitalt afleveringsmateriale Der skal afleveres PDF-filer i høj og lav opløsning med henholdsvis plancher samt beskrivelse i A3-format af forslaget. A3-hæftets beskrivelser, diagrammer og tegninger skal indeholde alle relevante elementer for vurdering af forslaget. Hæftet skal indeholde alle tegninger og illustrationer fra plancherne. Det er tilladt at inkludere materiale, som ikke er på plancherne. A3-hæftet må max rumme 40 sider A3.

Forslag til fysisk helhedsplan Forslaget skal rumme én samlet, fysisk helhedsplan (illustrationsplan), som viser forslagets disponering af eksisterende og ny bebyggelse fordelt på anvendelser, grønne områder, byrum, infrastruktur, parkeringsanlæg mv. Illustrationen vil være bærende i formidlingen af forslaget og skal kunne skaleres fra visning i 1:2.000 på plancherne til visning i A3-format. Tekster, diagrammer og visualiseringer Forslaget skal rumme strategier og principper for hvordan grundejernes vision for Jernbanebyen omsættes til en konkret helhedsplan. Beskrivelsen skal reflektere programmets temaer (bydelens identitet, en integreret del af byen osv.). Strategier og principper kan angives i tekst, diagrammer og illustrationer. Besvarelsen skal rummer svar på spørgsmål beskrevet under hvert enkelt temaafsnit i del 1. Helhedsplanen skal rumme diagrammer og planer, som illustrerer: • Helhedsplanens fastlæggelse af 3-5 kvarterer i Jernbanebyen samt byggefelter, jf. programmet. • Disponering af eksisterende og ny bebyggelse med angivelse af placering af de enkelte funktioner (boliger, erhverv, butikker, kultur, offentlige funktioner, parkering mv.). • Principper for transformation og bevaring, herunder bevarede bygninger og kulturspor. • Etageantal og højder i helhedsplanens bebyggelser. • Principper for infrastruktur, delvis bilfri by, herunder bilfri områder, forbindelser i området og til naboområderne, parkeringsstrategi og -anlæg mv. • Principper for håndtering af støj i forhold til planlægning for støjfølsomme anvendelser (boliger) • Principper for grønne områder og -forbindelser • Principper for byrum og forbindelser for bløde trafikanter • Etapeplan for udbygning af Jernbanebyen Kvartersudsnit For hvert af de 3-5 kvarterer i Jernbanebyen skal forslaget rumme en illustrationsplan for hvert kvarter samt beskrivelse af kvarterets særlige kvaliteter og karakteristika.

Konkurrenceprogram

Visualiseringer Forslaget skal rumme en hovedvisualisering, der formidler forslaget, samt min. 2 øvrige visualiseringer efter eget valg. Fysiske modeller Fysiske modeller af forslaget modtages ikke. Arealskemaer Forslaget skal rumme en arealopgørelse i Excel-format, som for hver bevaret bygning hhv. byggefelt rummer oplysninger om: • Bebyggelsen fodaftryk i antal m2 • Bebyggelsens etageantal • Bebyggelsens etageareal i m2 fordelt på anvendelser (boliger, erhverv, butik, offentlige funktioner mv.) • Antal parkeringspladser knyttet til de enkelte anvendelse En skabelon for dette arealskema fremgår af bilag. Ved opgørelse af arealer skal der fradrages et areal, som sikrer mulighed for senere bearbejdning af forslaget (hvor areal til arkitektonisk bearbejdning, porte mv. erfaringsmæssigt medfører reduktion i etagearealet): • 10% for Jernbanebyen Sydøst og Sydvest • 5% for Jernbanebyen Nord hvor der er mange eksisterende bygninger Eksempelvis kan et byggefelt optegnet med 12.000 etage m2 i den sydlige del af Jernbanebyen indregnes i arealskemaet med 10.800 etage m2 i arealskemaet og i beregningen af bebyggelsesprocenten. I den nordlige del af Jernbanebyen kan et byggefelt/bygning optegnet med 8.000 etage m2 indregnes i arealskemaet med 7.600 etage m2. Forslaget skal desuden rumme et arealskema, der opgør ubebyggede arealer i antal m2, opdelt på: • Byrum, evt. opdelt i forskellige typer • Veje, evt. opdelt i forskellige typer • Grønne områder opdelt i: • Større, grønne områder der indgår i kravet om etablering af 9-12 hektar grønne områder • Private grønne områder der indgår i kravet om etablering af 9-12 hektar grønne områder • Arealer til boldbaner • Evt. blå områder i form af arealer med permanent vandspejl med angivelse af arealer i m2 og evt. m3 volumen til vand. • Blå områder i form af arealer der lejlighedsvis kan oversvømmes ved skybrud mv. med angivelse af arealer i m2 og evt. m3 volumen til vand. • Private, grønne områder som udgør lokale friarealer, men som ikke indgår i de større, grønne områder.

Jernbanebyen

En skabelon for dette arealskema fremgår af bilag. Aflevering Deltagerne skal aflevere et endeligt forslag til helhedsplan senest fredag 26. februar 2021 kl. 12.00 Fysisk indlevering Pakke med plancher skal afleveres senest fredag 26. februar 2021 kl. 12 til nedenstående adresse: Freja Ejendomme A/S Gammel Kongevej 60, 15. Sal 1850 Frederiksberg C Ved aflevering vil der blive udstedt en indleveringskvittering.

Digital indlevering Digitalt materiale uploades på iBinder senest fredag 26. februar 2021 kl. 12. Det digitale materiale må ikke være zippet og skal indeholde: • To pdf-filer med plancherne i henholdsvis høj og lav opløsning • To pdf-filer med A3-hæftet i henholdsvis høj og lav opløsning • Excel-filer med de angivne arealskemaer • Alle illustrationer som særskilte filer i høj opløsning i ikke låst CAD-, pdf-, psd- eller jpg-format. • Fil med navneseddel til bedømmelsesrapport mv: Firmanavn på hovedrådgiver, alle underrådgivere og eventuelle konsulenter / angivelse af ophavsret / teamets kontaktperson: Adresse, mobilnummer, emailadresse. Navnesedlen bruges blandt andet til korrekt kreditering i bedømmelsesrapporten mv. Derfor skal der angives korrekte firmanavne, ophavsrettigheder, medarbejdere, titler etc. Præsentation til præsentationsmøde i PowerPoint eller PDFformat kan afleveres i forbindelse med præsentationsmødet, men må ikke indeholde materiale, der ikke indgår i materialet afleveret senest 26. februar 2021 kl. 12. Afleveringsmateriale på workshop 1 og 2 Der stilles ingen formelle krav til afleveringsform eller – omfang på workshop 1 og workshop 2, men materialet skal kunne forklare og illustrere de to workshops overordnede tematik. Bedømmelseskriterier Inden bedømmelsen går i gang, bliver alle forslag vurderet med henblik på at konstatere, om de er konditionsmæssige. Kun konditionsmæssige forslag tages til bedømmelse.

På baggrund af præsentationen og det afleverede konkurrencemateriale vil der blive foretaget en bedømmelse af de fem forslag. Forslagene vil ved den endelige aflevering blive bedømt ud fra helhedsplanens samlede kvaliteter. Der vil blive lagt særlig vægt på: • At forslagene opfylder konkurrenceprogrammets krav og ønsker og besvarelse af spørgsmålene i programmet. • At forslagene rummer overbevisende strategier og principper for hvordan grundejernes vision for Jernbanebyen omsættes til en konkret helhedsplan. • At forslagene rummer et forslag til en fysisk helhedsplan, der i videst muligt omfang afspejler programmets temaer samt lever op til programmets krav om en ønsket bebyggelsesprocent på 100 i nord og 175 i syd samt principper for evt. tættere byggeri i den nordlige del af Jernbanebyen. • At forslagene rummer overbevisende forslag til hvordan der skabes byliv og fællesskaber, opnås høj kvalitet i byudvikling i stor skala på ubebyggede områder såvel som områder med bevaringsværdige bygninger samt en helhedsplan, der rummer overbevisende forslag til etablering af større, grønne områder og bynatur i Jernbanebyen. • Af forslagene rummer overbevisende forslag til gode og kreative løsninger på hvorden den eksisterende bygningsmasse transfomeres til nye formål. • At forslagene rummer overbevisende forslag til, hvordan der kan udvikles en delvis bilfri by samt tages højde for støj i den nye bydel. • At forslagene fremstår både visionære og realiserbare. Evt. vinder eller vindere udvælges på baggrund af en samlet bedømmelse af kvaliteten af de fem forslag og besvarelse af konkurrenceopgaven. Honorar Der udbetales et honorar på i alt kr. 600.000 (excl. moms) til hvert rådgiverteam for deltagelse i parallelopdraget og aflevering af konditionsmæssigt forslag til helhedsplan, der lever op til programmets krav. Kun forslag, der er konditionsmæssige, vil modtage vederlag. Den eventuelle videre bearbejdning af et eller flere evt. vinderforslag honoreres særskilt. Der godtgøres ikke udlæg, herunder til rejser og trykomkostninger. Der udbetales ikke præmie til parallelopdragets evt. vinder/vindere.

Ophavsret mv. Alle rettigheder af enhver art, herunder alle ophavsrettigheder, til forslag til tekst, grafiske materialer og koncepter, som udvikles eller fremstilles som led i opgaven med parallelopdraget overgår fuldt og helt til DSB Ejendomsudvikling A/S og Freja Ejendomme A/S, som er berettiget til at anvende materialet i det kommende arbejde med helhedsplanen og det efterfølgende udbuds- og salgsmateriale, samt foretage ændringer i og videreudvikle materialet. Det står endvidere DSB Ejendomsudvikling A/S og Freja Ejendomme A/S frit for at anvende resultaterne fra parallelopdraget, herunder separate dele, fra hver af de individuelle forslag i det kommende arbejde med helhedsplanen. Tavshedspligt Deltagerne forpligter sig til at vente med at offentliggøre deres endelige konkurrenceforslag, til der er afholdt officiel offentliggørelse. Offentliggørelse af resultatet Processen afsluttes med, at de fem teams afleverer hver deres endelige forslag og vurderingsudvalget vurderer forlagene. Der er ikke på forhånd truffet beslutning om, hvorvidt der udpeges ingen, én eller evt. flere vindere. Der udarbejdes en bedømmelsesrapport. Offentliggørelse af konkurrencens resultat forventes at ske i marts 2021. Det videre forløb Det er hensigten at en eller begge parter bag parallelkonkurrencen efter afgørelsen vil optage dialog med den eller de eventuelle vindere med henblik på viderebearbejdning af deres forslag eller dele heraf. Vinderen eller vinderne kan ikke rejse noget krav, såfremt denne hensigt af den ene eller den anden årsag ikke sker.

Forsikring De modtagne forslag vil ikke blive forsikret. Forslagsstillerne skal opbevare en original, således at der kan rekvireres en ny kopi, såfremt det fremsendte materiale beskadiges. Der ydes ikke erstatning for eventuel beskadigelse af det indkomne materiale.

Konkurrenceprogram

Bilag 1. Materiale fra visionsfølgegruppen (Opsamling) 2. Idékatalog (fra idéfasen) 3. Dialogmøde, Vesterbro Lokaludvalg (opsamling på workshop) 4. Forstudier OBV/GB (PLH, bevaringsværdige bygninger mv.) 5. Bevaringsværdige træer og bevoksning (Gottlieb, kortlægning) 6. Plejeplaner InfraNatur (Habitats) 7. Trafikale forudsætninger (COWI) 8. Administrationsgrundlag for bilfrie byudviklingsområder (Københavns Kommune) 9. DGNB screening (COWI) 10. Principper for forsyning (HOFOR) 11. Energicentral i Godsbaneterrænet (HOFOR) 12. Tegningsmateriale, vejtracé sydvest (DSB) 13. Afledning af skybrudsvand fra Jernbanebyen (notat fra Københavns Kommune) 14. Støjredegørelse (COWI) 15. Notat om støj og boldbaner (notat fra Københavns Kommune) 16. Tegningsmateriale over eksisterende DSB bygninger (DSB) 17. CMC udvidelse (Metroselskabet) 18. 3D grundlag Jernbanebyen (Grandville/CFBO) 19. Teknisk CAD grundlag (Mølbak) 20. GIS-filer med data om støj, infrastruktur mv. (COWI) 21. Arealskemaer for henholdsvis bebyggelse og grønne arealer (Grandville/CFBO)

Jernbanebyen

jernbanebyen.dk