Danske farvande bugner af nye stenrev

Det er blevet alment kendt, at stenrev er nødvendige for livet i vores farvande. Derfor er der lige nu mange forskellige projekter i gang, der skal genoprette det engang så rige plante- og dyreliv.

Af Rikke Bolander

“Stenfisker: Person, der paa særlige skibe opfisker større sten ud for kysterne og sejler dem til de steder, hvor der er brug for dem.”

Sådan står der i Ordbog over det danske sprog fra 1943, og op igennem det 19. og 20. århundrede var stenfiskeriet da også et udbredt fænomen. I perioder, hvor det var dårlige tider for fiskeriet, gav det fiskerne mulighed for både at betale afdragene på båden og få brød på bordet. Stenene blev brugt til alskens byggeri, gravsten og meget andet, og var umiddelbart en “win-win”. Der var jo uendelige mængder af sten i fjordene og havet. Sådan var indstillingen, men problemet er, at stenene ikke bare lå og fyldte i vandet. De udgjorde rev, der var altafgørende for det marine liv bl.a. fordi, de er grobund for alger og planteliv, og fordi hulrum mellem stenene udgør vigtige gemmesteder for fisk og andre dyr. Stenrev er altså en oase, der tiltrækker alle mulige former for liv, og uden stenrevene forsvandt meget af livet i de indre farvande. Først i 2010 blev stenfiskeri forbudt.

Politisk flertal på Christiansborg

Det har man efterhånden erkendt, og i de senere år er der søsat mange forskellige projekter, der skal genskabe de vigtige stenrev og bringe det forsvundne liv tilbage til de danske farvande. Senest har et flertal i folketinget besluttet, at fem nye stenrev skal placeres i Køge Bugt, ved Nivå Strandpark, nord for Hundested og i Lillebælt ved både Helnæshoved Flak og Lyø W Flak. Ifølge miljøminister Lea Wermelin (S) er beslutningen en måde at råde bod på tidligere tiders fejl.

“Nu giver vi tilbage til naturen. Med stenrevene skaber vi bedre forhold for og passer bedre på det mangfoldige og vilde liv, der findes under havets overflade. Det er der brug for, og det er på tide,” siger hun i en pressemeddelelse.

Det er tidligere blevet besluttet at sætte 35 millioner af til de fem stenrev, der alle er genopretning eller reetablering af tidligere stenrev.

DTU Aqua ser potentialet

Rundt omkring i Danmark er der mange projekter igang omkring stenrev, og mange af dem, er DTU Aqua en del af. Et af dem er i Roskilde Fjord, der er en del af Nationalpark Skjoldungernes land. En del af området er udpeget som Natura 2000, så siden 2017 har DTU Aqua i samarbejde med Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) og Danmarks Geologiske Undersøgelser (GEUS) lavet forskellige forundersøgelser for at sikre, at det ikke vil få negative konsekvenser at lægge 100.000 sten ud i fjorden. Også arkæologer har været i gang med at undersøge, at ingen fortidsminder kommer til at gå tabt.

Derudover er DTU Aqua bl.a. involveret i etableringen af to stenrev i Sønderborg Bugt, et ved Læsø og et i Naturpark Lillebælt. Sidstnævnte har specifikt fokus på at undersøge, om stenrev kan beskytte smolt mod sæler, skarver og andre rovdyr.

Morten Hansen i gravkoen lægger de kolossale sten ned med få centimeters nøjagtighed. Foto: Rikke Bolander

Henning Fredberg fra DAFF i Vejle betragter de mange tusind tons sten, der ligger på prammen og venter på at blive til stenrev. Foto: Rikke Bolander

Skipper på prammen, Jan Christensen (tv.), får en sludder med Benny Villadsen fra Vejle og Omegns Amatørfiskerforening. Foto: Rikke Bolander

Ambitiøst projekt i Vejle

I mange af DTU Aquas projekter er DAFF’s lokale foreninger en vigtig del af både planlægning og udførelse. Og det gælder i øvrigt også stenrev udenfor regi af DTU Aqua. Et eksempel er i Vejle, hvor kommunen med flere forskellige samarbejdspartnere herunder den lokale afdeling af DAFF (se side 5-7) er i gang med det femårige projekt Sund Vejle Fjord. Netop nu bliver der lagt sten i vandet til projektets tredje stenrev ud af i alt fem, men det var ifølge biolog i Vejle Kommune Mads Fjeldsø Christensen ikke nemt at komme så langt. De brugte et års tid på at få tilladelse fra Kystdirektoratet, bl.a. fordi en tilladelse kræver, at man kan sandsynliggøre, at der har været stenrev før.

“Vi har ingen dokumentation for, at der har været fisket sten i Vejle Fjord, fordi det er så længe siden, det er foregået. Derfor er vi nød til at stykke vores argumentation sammen af en lang række indicier og velargumenterede betragtninger,” forklarer han.

Han er dog ikke i tvivl om, at det er foregået. Flere af vores ældre fritidsfiskere kan huske den sene periode i af stenfiskeriet i Vejle Fjord fra start 60`erne, ligesom vi ved muslingeerhvervet har fjernet enorme mængder sten fra havbunden som bifangst i bundtrawlene.

Hulrum mellem stenene skal skabe gode gemmesteder for fjordens dyr. Foto: Sund Vejle Fjord

Hver sten nøje placeret

Tilladelsen kom heldigvis til fem strategisk placerede stenrev, og derfor er Jan Christensen og Morten Hansen fra firmaet Vestar Fjord i Bogense netop nu i gang med at lægge sten ud til projektets tredje stenrev. Godt og vel 12.000 tons sten har taget turen fra Trelleborg i Sverige for at ende på bunden af Vejle Fjord. Lasten blev sejlet hertil over to omgange, og mens den første sending blev losset på havnen i Vejle, ligger den sidste halvdel nu på en stor pram nogle hundrede meter fra, hvor stenrevet skal placeres. Og stedet er nøje udvalgt, fortæller Mads Fjeldsø Christensen.

“Der er kun få steder, der egner sig,” siger han.

For eksempel skal det helst placeres på 2-4 meters dybde, fortæller han. På den måde kommer der stadig lys ned, så de mange forskellige tangarter, der er så vigtige for biodiversiteten.

“En præcis placering giver ‘value for money’”, siger han og understreger, at stenrevene ikke kommer til at stå alene, men indgår i en symbiose med de menneskeskabte muslingebanker og de udplantede enge af ålegræs, der også bliver etableret som en del af Sund Vejle Fjord-projektet.

To centimeters nøjagtighed

Selve udformningen af revet er heller ikke spor tilfældig, fortæller biologen. Derfor er han rigtig glad for, at mange af de sten, der har fået leveret, er store og runde. På den måde bliver der skabt mange hulrum mellem stenene, der giver gode gemmesteder særligt for torsken,

der på sigt - hvis det lykkes at få arten tilbage - skal gøre det af med fjordens horder af hærgende strandkrabber.

Jan Christensen er skipper på den pram, der skubber platformen, som stenene ligger på. Hans makker, Morten Hansen, sidder i en gravko ude på platformen og udvælger hver enkelt sten, som han omhyggeligt lægger på plads. Jan fortæller, at de på forhånd ved, hvordan de skal lave 12 kegler af forskellig størrelse. På grabben har Morten et kamera og en GPS, så han med to centimeters nøjagtighed kan placere stenene og dermed skabe de allerbedste forhold.

Mens arbejdet står på, bor de to kollegaer på den lille pram, men andet kan næsten heller ikke betale sig, for de arbejder 15 timer i døgnet, fortæller Jan Christensen. Det er dyrt at have den store pram, stenene blev leveret på, liggende, så det handler om, at få den tømt, så hurtigt som muligt.

Hvad så nu?

Når stenrevet er færdigt, skulle livet ligeså stille gerne begynde at komme til, men det er der desværre ingen garanti for. Det viste sig blandt andet ved det kunstige stenrev ved Livø, som Limfjordsrådet har etableret i samarbejde med Miljøstyrelsen. Revet blev anlagt i 2017 nordvest for Livø, men fire år senere viste det sig, at der slet ikke var vokset de store tangskove frem på revet, som ellers havde været håbet. Årsagen var, at Limfjorden er så fyldt med alger, at vandplanter-

Foto: Rikke Bolander

ne ikke fik det lys, der er nødvendigt for at gro.

En anden risiko er, at fiskere bliver så glade for de nye rev, at fiskebestandene ikke får chance for at etablere sig ordentligt. I Vejle håber amatørfiskerne Benny Villadsen og Henning Fredberg, at der kan blive indført en fredningsperiode på fem eller 10 år, hvor livet omkring de nye stenrev kan vokse til en bæredygtig størrelse. Et forslag, som biolog Mads Fjeldsø lover at gå videre med.

Selvom der ikke er garanti for succes, så viser al forskning - ikke mindst fra DTU Aqua - at stenrev er uundværlige for mange typer af plante- og dyreliv. Så selvom det er dyrt og besværligt at gendanne de forsvundne stenrev, så er arbejdet det hele værd.