Ny viden og nye hummere

Selvom langt de fleste danske hummere bliver fanget i Limfjorden, er der meget lidt viden om bestanden. Det prøver forskere på DTU Aqua – Sektion for Kystøkologi/Dansk Skaldyrscenter at lave om på, mens de gør klar til om nødvendigt at kunne føje nye små hummere til.

Tekst og foto: Rikke Bolander

På en lille smal odde øst for havnen i Nykøbing Mors ligger en afdeling af DTU Aqua med udsigt til Limfjorden på begge sider. På Dansk Skaldyrscenter arbejder godt og vel 15 forskere, phD-studerende og fiskeriteknikere med makroalger, ålegræs og skaldyr.

En af dem er seniorforsker Pedro Seabra Freitas, der står i spidsen for det store projekt om hummere i Limfjorden, som DTU Aqua har haft i gang siden 2019. Selvom der endnu ikke foreligger nogle resultater fra undersøgelserne, har han sagt ja til at fortælle mig lidt om forskningen og om arbejdet med opdræt af hummere. Med sit portugisiske ophav er han en del af det internationale forskermiljø på centeret. Vi taler sammen på engelsk, og han trækker på smilebåndet, da jeg taler om “black lobster”, som er den direkte oversættelse af sort hummer.

“Ja, det kalder nogle af mine danske kollegaer dem somme tider. På engelsk hedder den egentlig ‘european lobster’, og ofte er de også mere blå end sorte,” forklarer han.

Klækkeriet

Jeg får syn for sagen, da han giver mig en lille rundtur i centerets klækkeri, hvor de eksperimenterer med at klække og opfostre hummerlarver, til de er store nok til at klare sig i fjorden. I en slags bænk af rustfrit stål, er der indrettet en række rum på cirka 15 gange 10 centimeter, og et indviklet system sørger for, at der hele tiden løber nyt vand igennem. I hvert rum bor en lillebitte hummer sammen med lidt sten og blåmuslinger. En af dem snapper efter mig med sine små kløer, da jeg vil tage et nærbillede af den.

Vi får selskab af Pedro Seabra Freitas’ kollega, franskmanden Pascal Barreau, der er akvakulturtekniker og ansvarlig for både hummer- og muslingeklækkeriet. I 12 år har han været med til at lave små nye hummere bl.a. ved at undersøge, Teknikeren Pascal Barrueau ved nøjagtig, hvordan han undgår at komme til at sidde i saksen.

hvornår hunnerne helst smider de æg, de har siddende under halen, og befrugter dem med den sæd, som de i årevis kan gemme i rygskjoldet.

“Vi eksperimenterer for eksempel med vandtemperaturen,” forklarer han, mens han til min store skræk tager en velvoksen hummer op af et lille bassin. Men som han pædagogisk forklarer mig, kan hummeren ikke nappe ham, når han holder fast bagved de heftige kløer. Jeg skal alligevel ikke nyde noget. Pedro springer til gengæld hen for at hente en tommestok. Denne her hummer smed sin skal i juni, så han er nysgerrig på, hvor meget den mon var vokset siden. Skallen står på hans kontor.

Hvis det bliver nødvendigt

Pascal Barreau og hans kollegaer har faktisk lykkes med at føre hele 10.000 hummere fra ægstadiet og frem til fase fire, der er fasen lige inden “unge hummere”. Men selvom de faktisk har haft stor succes med at opdrætte hummere i fangenskab, er formålet ikke at øge populationen i Limfjorden. Ikke lige nu i hvert fald.

“Men hvis det bliver nødvendigt, skal vi have teknologi og viden klar,” siger han.

Som det er nu, ved forskerne ikke ret meget om, hvordan bestanden af hummere i Limfjorden egentlig har det. Og det er netop det, som Pedro Seabra Freitas er i fuld gang med at prøve at finde ud af med forskningsprojektet, der lyder det mundrette navn Hummer.

“Både os fra DTU Aqua, men også Fiskeriministeriet og nogle

erhvervsfiskere og fritidsfiskere var bekymrede for, hvor bæredygtigt fiskeriet efter hummer i Limfjorden egentlig er,” forklarer han som baggrund for projektets begyndelse i 2019.

Store hummere er vigtige

Overordnet set er målet at få mere viden om hummerens bevægelsesmønstre og størrelsen på bestanden. Det sker bl.a. ved såkaldt tagging af hummere. ”Vi får oplysninger fra hummere mærket med plastikmærker og akustisk telemetri. Fiskerne bidrager, når de rapporterer fangst og placering af en mærket hummer, hvilket er sket ved få, men værdifulde lejligheder.”

Den nyeste del af projektet er et studie, der bl.a. skal give forskerne indblik i, hvilke redskaber, fiskerne bruger, og hvor meget discard og bifangst, de forskellige typer medfører.

Forskerne er meget interesserede i at vide, hvor store hummerne er. Dels fordi det er afgørende for fremtidens bestand, forklarer Pedro Seabra Freitas.

“Større hummere har en meget høj værdi med hensyn til reproduktion. Den falder ikke, selvom hummeren bliver ældre,” fortæller han og tilføjer, at der få steder i verden af den grund en maximumstørrelse på de hummere, fiskere må lande.

Derudover er store individer en indikation på bestandens bæredygtighed. ”Overfiskede populationer har en tendens til at have færre større og flere mindre dyr,” forklarer han.

Fremtiden

Sideløbende med forskningen bliver hummerfiskeriets status og problemer i Limfjorden diskuteret i en følgegruppe med repræsentanter fra de forskellige interessenter. Planen er, at det omfattende forskningsprojekt skal kulminere til april 2022 med en rapport fyldt med ny viden og konkrete anbefalinger, der bl.a. kommer fra diskussionerne med følgegruppen. Ud over interessenterne er rapporten tiltænkt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Det er endnu for tidligt at løfte sløret for resultaterne, men

Som lille skifter hummeren skal mange gange om året. Skallen ligger uskadt tilbage.

FAKTA:

Projektteamet består af tre sektioner af DTU Aqua: Sektion for Kystøkologi, Sektion for Fiskeriteknologi og Sektion for Økosystembaseret Marin Forvaltning. Resultaterne af projektet vil blive rapporteret til Fiskeristyrelsen, der giver oplysningerne videre til ministeriet.

Når rapporten er godkendt af Fiskeristyrelsen, vil den være offentlig, og andre interessenter kan have adgang til den.

når tiden kommer, håber Pedro Seabra Freitas, at politikerne og fiskeriet vil tage godt imod anbefalingerne. Og mens forskerne analyserer resultaterne, er Pascal Barreau og hans kollegaer i Klækkeriet i gang med at flytte over i nye og meget større omgivelser. Så hvis det viser sig, at Limfjordens hummerbestand har brug for hjælp til at vokse, så er DTU Aqua – Sektion for Kystøkologi/Dansk Skaldyrscenter i Nykøbing klar.

Denne lille hummer er kommet til verden i klækkeriet på Dansk Skaldyrscenter.