Frie Skoler 11, 2022

Mentor gav fem unge lærere en tryg start

De nyansatte på Feldballe Friskole taler hver uge med skolens mentor. Ordningen er en sikkerhedsventil og en hjælp til at afstemme forventninger, fortæller de nye lærere.

AF PETER KROGH ANDERSEN · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

Når Laura Høgsted Thomassen ser tilbage på det første skolehalvår i sit første lærerjob på Feldballe Friskole, er det med begejstring. De mange nye ansigter og relationer til elever, kolleger og forældre gør stadig hovedet træt efter arbejde, men det rykker ikke ved en positiv oplevelse.

»Jeg synes, det er gået helt vildt godt. Det har været meget trygt at lande på en arbejdsplads, hvor de anerkender, at det er hårdt og svært, og at der er mange ting, som en ny lærer skal forholde sig til«, siger den 31-årige lærer, der er startet sammen med fire andre unge lærere:

»Jeg føler, at vi er blevet grebet som lærere. Vi er ikke bare blevet kastet ud i alt det nye, men har hele tiden haft en sikkerhedsventil«.

Den ventil, som Laura Høgsted Thomassen henviser til, er skolens mentor. På Feldballe Friskole taler alle nye lærere med skolens mentor en gang om ugen. Her vender de stort og småt, arbejde og privatliv, pædagogik og skole-hjem-samtaler. Intet er for stort, intet er for småt.

Netop muligheden for at tale om alt det, der snurrer rundt i hovedet, er vigtigt for Laura Høgsted Thomassen. Som mor til to små børn skal hun jonglere mange forskellige arenaer hele tiden: lærer, kollega, kæreste og mor. Derfor har hun siden sommer talt fortroligt med mentoren om: Hvor mange timer forventer skolen, at lærerne arbejder derhjemme? Hvor går grænsen mellem den personlige Laura og læreren Laura, når hun står over for sin klasse og gerne vil bruge sig selv? Hvordan holder man den gode samtale med forældrene? Hvordan kan jeg være en troværdig voksen og skabe en tryg ramme for undervisningen?

Hun kalder det »genialt«, at hun og de andre nyansatte har haft en mentor til tvivlen og de utallige spørgsmål.

»Det er fedt – men også vigtigt for mig – at jeg ikke har skullet lægge skjul på, hvordan jeg har haft det. Hvad er svært, og hvad er mine udfordringer. Og vi har fået at vide, at vi skal sige til, hvis vi synes, at arbejdsbyrden er for stor. Så de ikke mister os i starten, fordi vi går ned med stress eller giver op. Det er blevet italesat«, siger Laura Høgsted Thomassen.

De skal også udvikle skolen

Feldballe Friskole er en lille skole på det sydlige Djursland. Efter flere år uden megen udskiftning på lærerværelset fik skolen af forskellige årsager fem nye lærere efter sommerferien. Frisk blod til den 12 år gamle skole, men selvfølgelig også en udfordring, når så mange nye mennesker skal lære kulturen, pædagogikken og hverdagen at kende.

Derfor oprettede skolen en mentorordning og sendte den erfarne lærer og tillidsrepræsentant Thomas Kjerstein på Frie Skolers Lærerforenings mentoruddannelse.

Ifølge ham forventer skolen, at en ny lærer kan passe sit skema og undervise den første dag, men skolen anerkender også, at det kræver mere tid end for erfarne lærere at forberede sig, lede et klasserum, tale med forældre og planlægge en lejrskole.

Alt sammen noget, som mentorordningen skal hjælpe dem med.

»Som mentor sidder jeg ikke og belærer dem og øser min erfaring ud over dem. Min rolle er mere at spørge ind til, hvad de selv kan gøre med deres ressourcer for at tackle udfordringerne. Det handler om at få det bedste frem i vores nye kolleger«, siger Thomas Kjerstein.

Den 45-årige tillidsrepræsentant spørger aldrig ind til de nyansattes privatliv, men de ved, at samtalen er fortrolig, og at alle emner er velkomne. Og hans oplevelse er, at den mulighed er vigtig for den nye generation af lærere.

»Hvis det ikke fungerer derhjemme, så fungerer det sikkert heller ikke på arbejdet. Så det er også noget med at forstå, at de nye lærere gerne vil forstås som hele mennesker. Det er anderledes, end da jeg blev færdig for 25 år siden«, siger han.

Mentorordningen er ikke kun en gevinst for de nyansatte, lyder det fra mentor, skoleleder og de nyansatte. Ordningen betyder også, at de nye lærere er hurtigere til at byde ind med deres viden og nye teorier fra uddannelsen, og at de føler, de har en ligeværdig stemme på lærerværelset.

»Når vi gør det her, så er det ikke for at få dem til at passe hurtigst muligt ind i den kultur, som er på skolen. De skal ikke bare gøre, som vi gør. Vi skal også lære af det, som de kommer med, så de kan være med til at udvikle vores skole«, siger Thomas Kjerstein.

Forventningsafstemning

Mads Gam Mortensen er en af de nyansatte, og selv om han stadig er overvældet og træt i hovedet, når han får fri, så giver timerne hos Thomas Kjerstein ham en ro. Samtalerne mellem de to lærte ham tidligt at forventningsafstemme med sine kolleger.

»Thomas fortalte mig, at noget af det første, jeg skal lære at sige i mit team, er: Hvad forventer I af mig i den her situation? Det er en grundtanke, som jeg altid forsøger at italesætte og være bevidst om, fordi det ellers er svært at vide, hvad der er tilstrækkeligt, og hvad de andre forventer«, siger Mads Gam Mortensen og fortsætter:

»Jeg er jo ikke vant til at være i sådan et team, så hvordan sikrer jeg mig, at jeg ikke bare lægger mig på hjul og bliver trukket med? At jeg løfter mit ansvar, men samtidig med deres blik for, et jeg er nyuddannet og overstimuleret hele tiden«.

Den nyansatte indskolingslærer ved, at han er velkommen til at spørge alle kolleger på skolen til råds, men for ham er det rart at vide, at Thomas Kjerstein har det som en del af sit job. Dels vil den unge lærer ikke være i vejen med sine mange spørgsmål, dels er det umuligt at tale om de store tråde i skolens pædagogik, didaktik og kultur med en fortravlet kollega i kopirummet.

»Og så er det fedt, at Thomas kender mig godt. Han har et godt blik for, hvad det er, jeg spørger om, og mens det nogle gange er godt med en samtale, så har jeg andre gange bare brug for at høre: Hvis jeg var dig, havde jeg gjort sådan og sådan«.

I sidste ende er det selvfølgelig vigtigt for skolen, at den kan tiltrække nye lærere og holde på de nyansatte. Særligt i en tid med lærermangel.

Laura Høgsted Thomassen fortæller om flere af sine medstuderende, der stoppede efter få måneder på deres skoler, fordi de ikke kunne håndtere presset. Sådan har hun det ikke.

Thomas Kjerstein er uddannet på Frie Skolers Lærerforenings mentoruddannelse. Ifølge ham forventer skolen, at en ny lærer kan passe sit skema og undervise den første dag, men skolen anerkender også, at det kræver mere tid end for erfarne lærere at forberede sig, lede et klasserum, tale med forældre og planlægge en lejrskole.

Laura Høgsted Thomassen fortæller om flere af sine medstuderende, der stoppede efter få måneder på deres skoler, fordi de ikke kunne håndtere presset. Sådan har hun det ikke, selvom hun også er ung.

Laura Høgsted Thomassen fortæller om flere af sine medstuderende, der stoppede efter få måneder på deres skoler, fordi de ikke kunne håndtere presset. Sådan har hun det ikke, selvom hun også er ung.

Mads Gam Mortensen er en af de nyansatte, og selv om han stadig er overvældet og træt i hovedet, når han får fri, så giver timerne hos mentor Thomas Kjerstein ham en ro.

Mads Gam Mortensen er en af de nyansatte, og selv om han stadig er overvældet og træt i hovedet, når han får fri, så giver timerne hos mentor Thomas Kjerstein ham en ro.

SKOLELEDER: »Jeg tror helt klart, at mentorordningen er godt givet ud«

Trine Wad Andersen er i gang med sit andet år som skoleleder på Feldballe Friskole. Hun prioriterer tid og penge til mentorordningen.

AF PETER KROGH ANDERSEN · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

Hvorfor har I investeret i en mentorordning?

Vi har brug for nye lærere. Vi har brug for, at de lander godt, og at de bliver i faget og er med til at udvikle den skole, de er på. Vi er en lille skole, og de nyansatte kan selvfølgelig altid tale med ledelsen og deres kolleger, men mentorordningen sætter det hele i system og giver de nyansatte en fast støtte i starten af deres tid som lærer. Og på en friskole – som alle har forskellige kulturer og pædagogikker – er det måske særligt vigtigt, at der står nogen klar til at hjælpe dem ind på skolen.

Hvordan var det for de nyansatte før?

Dengang var det mere ‘learning by doing’. Logikken var, at det er hårdt at starte som lærer, men du lærer det hele med årene. Og så måtte du spørge dine kolleger til råds, hvis du var i tvivl om noget. Nu kan en nyansat tale med en mentor om, hvordan skolen tænker pædagogik og didaktik; hvordan vi som skole håndterer konflikter osv. De kan få de daglige udfordringer lidt op i helikopterperspektiv.

Hvor kommer idéen til en mentorordning fra?

Da jeg startede som lærer på en folkeskole for næsten 20 år siden, havde vi en mentorordning, så jeg har selv prøvet det, og det var en kæmpe støtte. Jeg har selvfølgelig også haft for øje, at der generelt i samfundet mangler lærere, og at mange stopper tidligt – og som skole har vi et medansvar for at ændre den tendens. Det kræver, at vi investerer i de nye lærere, for lærerjobbet er kompliceret og megahårdt at lande i.

Hvilken effekt har ordningen?

Det er første gang, vi bruger den, så det må vi se, når skoleåret er omme. Men jeg kan i hvert fald se, at de unge byder hurtigere ind med deres viden og dermed er med til at udvikle skolen. Så de ikke bare søger efter, hvad skolen plejer at gøre.

Har den nye generation af lærere særligt brug for en mentorordning?

Jeg tænker, at det er noget, man altid godt kunne have haft brug for. Da jeg startede som lærer i en folkeskole, havde vi en mentorordning –men den blev afskaffet kort efter. Nu ser vi, at lærere flygter fra faget, og så er det måske relevant at spørge: Havde det gjort en forskel, hvis vi havde beholdt den type mentorordninger? Hvad er ulemperne ved ordningen?

Det er selvfølgelig, at det koster penge. Det koster timer i skemaet. Og jeg har også valgt at sende en lærer af sted på uddannelse, så vi ikke famler i blinde. Det er jo alle sammen timer, som vi skal tage et andet sted fra.

Ordningen er ny – tror du, at den kan betale sig?

Det er jeg overbevist om, at den kan. De nye lærere fortæller også, at de har det godt sammenlignet med mange af deres tidligere medstuderende, som er steder uden en mentorordning. De føler sig set og hørt. Så jeg tror helt klart, at mentorordningen er godt givet ud.

Gavner det her også andre end de nyansatte?

Ja, for mentorordningen er ikke kun en gevinst for de nyuddannede, men også for de erfarne lærere. Vi får meget hurtigere bragt alt det, som de nye lærere kan, i spil. Så i stedet for, at de ankommer og bare skal tilpasse sig en eksisterende kultur og ‘sådan gør vi her’, så skal vi også lære at lytte til det, som de kommer med. ■

Trine Wad Andersen er i gang med sit andet år som skoleleder på Feldballe Friskole. Hun prioriterer tid og penge til mentorordningen.