3 minute read

Frie Skoler 4, 2022

Sådan giver du de ukrainske flygtningebørn en god start

Vi har talt med psykoterapeut og lærer Jette Thulin, som i mange år har arbejdet med at hjælpe børn med flugtbaggrund og traumer samt rådgivet fagprofessionelle, som møder børnene i deres arbejde. Hun kommer her med sine tre bedste råd til dig, så du og din klasse kan tage godt imod de nye klassekammerater.

1 . Lad aldrig sproget blive en barrierefor tryghed og empati.

Rigtig mange voksne kan blive usikre, når deskal trøste et barn, som de ikke verbalt kankommunikere med, fordi vi tror, at vi skal trøstemed ord. Men vi behøver ikke ord. Vis detmed empati og med din nærhed. Giv et kram,sid tæt, bare vær der. Kan du kommunikeremed barnet, så fokuser på de stærke ressourcer,barnet har, i stedet for at lade medlidenhedenovertage.

2. Skab stabilitet og normalitet.

Sørg for, at der er forudsigelighed og normalitetfor barnet både i timerne og i pauserne. Værtil stede, og vær med til at danne relationer tilde andre børn. Normalitet er voldsomt vigtigtfor børn, og de her børn er blevet rykket ud afen helt normal hverdag, så når vi kan få lavetdet så normalt som muligt for dem, så giver detro i nervesystemet. Vi tænker måske, at dét, atde er kommet til Danmark, har givet dem ro,fordi her ikke er krig, men i virkeligheden erdet jo bare en ny usikkerhed.

3. Sæt dig ind i, hvordan traumatiskehændelser kan vise sig

Du skal ikke være terapeut eller psykolog, mendet at få en basal viden om, hvad det betyder atvære traumatiseret, kan hjælpe dig med athåndtere det, hvis barnet pludselig bliverenormt vredt eller ked af det. De ukrainskebørn har til forskel fra mange andre flygtningebørnen helt normal og tryg baggrund, så dehar en god grundstruktur, som de kan falde tilbagepå. Men mange er her jo uden deres far,som de har måttet forlade i krig, og det savn ogden angst, det giver, skal man huske. ■

Det vigtigst er at huske, at flygtningebørn er børn som alle andre. De har brug for de helt basale ting, som alle børn har brug for; nemlig sikkerhed, tryghed og stabilitet.

JETTE THULIN LÆRER OG PSYKOTERAPEUT

TAG GODT IMOD

Red Barnet har samlet en række hjælpematerialer for fagpersoner, som skal tage imod børnene fra Ukraine. På hjemmesiden kan du også tilmelde dig deres Danmarkstur, hvor de tilbyder et gratis endagskursus i psykologisk førstehjælp og krisekommunikation.

redbarnet.dk/ tag-godt-imod/

FÅ EN GOD START PÅ FORÆLDRESAMARBEJDET

Viden på Tværs har lavet forskelligt materiale, som sætter fokus på, hvordan man kan få etableret et godt forældresamarbejde med nyankomne familier.

vpt.dk/modetmed-den-nye-familie

VIDENSPORTALEN TRAUME.DK

Traume.dk har samlet en lang række faglig viden om flygtninge med traumer. Du kan få inspiration til, hvad du kan gøre, når du møder traumatiserede børn, få baggrundsviden om traumer og få et overblik over, hvor du kan få relevant hjælp til den enkelte elev. www.traume.dk

TILSKUD TIL DE NYE ELEVER

Børne-og Undervisningsministeriet har bekræftet, at hvis en ukrainsk elevs forældremyndighedsindehaver har fået opholdstilladelse efter ”Ukraine-loven” og er blevet cpr-registreret i en bopælskommune, kan skolen modtage tilskud på samme vilkår som til andre elever. Frie grundskoler har to muligheder for at optage og modtage tilskud til ukrainske flygtningebørn:

1) Almindelig elevindskrivning efter ønske fra forældrene.

2) Efter aftale med bopælskommunen og med et med kommunen aftalt tilskud jf. Lov om friskoler og private grundskolers kapitel 8 c.

This article is from: