Det er blevet sværere at motivere alle elever

Lærerens rolle har ændret sig, eleverne stiller større krav og vil forstå meningen med undervisningen. Det kan gøre det sværere at fastholde og motivere alle i løbet af skoledagen.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK // ILLUSTRATION: SOLVEIG MØNSTED HVIDT

Engang blev der musestille, så snart en lærer trådte ind i klasselokalet. I dag skal der arbejdes mere for at skabe respekt og et positivt arbejdsmiljøet i klassen.

Den oplevelse vil mange formentlig nikke genkendende til, og det kan nogle ændringer i samfundet være med til at forklare.

Mette Pless er lektor på Center for Ungdomsforskning og en af forskerne bag forskningsprojektet "Motivation og Læring i udskolingen". Hun fortæller, at ændrede samfundstendenser har indflydelse på, hvordan børn og unges motivation er i forandring, og at det spiller ind på, hvordan de engageres og motiveres i undervisningen.

»Relationen mellem børn og forældre har ændret sig markant over de seneste 50 år. Vi deler interesser, og forholdet er blevet væsentligt mindre hierarkisk«, siger Mette Pless og nævner som eksempel, at faderen i familien engang sad ved bordenden som familiens overhoved. I dag bliver børnene spurgt og taget med på råd. Den form for voksenautoritet er ikke længere givet på forhånd, og det stiller nye krav til læreren.

»Der er sket en demokratisering af barndommen. I dag møder vi børn og unge i øjenhøjde, de har ret til selvbestemmelse. Vi lever i forhandlingsfamilier, hvor vi tager børn og unges input alvorligt – og det er vigtigt, at vi tager forandringerne alvorligt, for de påvirker samfundet og de institutioner, hvor børn færdes. Det har betydning for skolen, lærerne og deres autoritet«, siger Mette Pless.

Fem retninger for motivation

Mette Pless fortæller om de ændrede strukturer, fordi de er med til at forklare, hvorfor motivationen blandt eleverne ser ud til at falde fra mellemtrinnet og op i udskolingen.

»Nogle elever oplever, at det kan være svært at se meningen med skolen, at de har svært ved at tage sig sammen og svært ved at gøre noget ved skolearbejdet, selvom de godt ved, at det med uddannelse er vigtigt«, forklarer hun.

Og det er netop baggrunden for, at forskningsprojektet om elevernes motivation blev sat i værk.

I projektet, hvor man undersøgte, hvordan man kan understøtte elevers motivation, svarede 1000 respondenter på et spørgeskema, og derudover blev der lavet dybdegående studier på seks skoler – herunder en privatskole og en efterskole. Forskerne nåede frem til fem forskellige motivationsorienteringer, man kan arbejde med for at udvikle motiverende læringsmiljøer.

De fem retninger er baseret på: 1) viden, hvor eleven er nysgerrig og udforskende, 2) mestring, hvor eleven motiveres af progression og feedback, 3) relationer, hvor eleven motiveres af anerkendelse, fællesskaber og tilhørsforhold, 4) præstation, hvor eleven motiveres af karakterer, konkurrence og leg, og 5) involvering, hvor eleven motiveres af åbne læreprocesser som eksperimenter.

Man kan ikke hælde viden på eleverne

Forskernes udgangspunkt er, at motivation er noget, der skabes i samspil mellem de unge og det, der foregår i læringsmiljøet. Det er væsentligt, at eleverne kan se meningen med, hvad der foregår. Og fokus på meningen er endnu vigtigere end tidligere. Vi har forladt læringsforståelser, hvor man tænker læring og viden, som noget man bare kan hælde på eleverne. Hvis eleverne skal lære noget, kræver det, at de engageres i det, der foregår.

Det handler med andre ord om at få dem til at ville af sig selv og få dem til at interessere sig, forklarer Mette Pless.

»Og det stiller helt andre krav til lærerne i dag«, siger Mette Pless.

Tanken med de fem motivationsretninger er ikke, at de kan stå alene. De komplementerer hinanden, og man står stærkere, hvis man kan arbejde med flere af dem i sin undervisning og i bestræbelserne på at få alle med.

»Forhåbentligt giver de inspiration til, hvordan motivation og engagement i udskolingen kan understøttes, og hvordan man kan skabe gode og motiverende læringsmiljøer for eleverne i udskolingen«, siger hun.

■■■

FEM STRATEGIER TIL AT MOTIVERE DINE ELEVER

Forskningsprojektet 'Motivation og læring' nåede frem til en model med fem forskellige orienteringer, der beskriver, hvad de unge motiveres af. Modellen er baseret på elevernes fortællinger, forskernes observationer i klassen samt teorier.

Vidensmotivation

Kobler sig til glæden ved et bestemt tema, nysgerrighed, videbegærlighed. Eleven er optaget af at forstå omverdenen.

Mestringsmotivation

At kaste sig over en opgave, kæmpe med den og lykkes med den. Der er progression, for eleven rykker og bliver bedre til noget.

Relationsmotivation

Følelsen af, at der er en plads til en i skolen – både fagligt og socialt. Eleven føler, at hun hører til og er del af et fællesskab.

Præstationsmotivation

Handler om social sammenligning og konkurrence. Eleven er optaget af at være den bedste og at demonstrere kompetence.

Involveringsmotivation

Kan understøttes gennem kreativitet, eksperimenter, eleverne som medskabende og samskabende omkring det, der sker i skolen.