Mit og mit... brætspil

Mig og mit... BRÆTSPIL

Brætspil kan fungere som nøglen til nærvær og tilstedeværelse. Det mener lærer og brætspiller Anders Mårup, der ofte bruger brætspil i undervisningen på Rønde Efterskole. I år tilbyder skolen for første gang brætspil som valgfag.

AF PETER KROGH ANDERSEN · REDAKTIONEN@FRIESKOLER..DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

Hvad betyder brætspil for dig?

I min familie spillede vi altid mange brætspil, så det er noget, jeg forbinder med positivt samvær, og som elev på en efterskole oplevede jeg, hvordan det åbnede for nogle fællesskaber. Da jeg senere flyttede til Aarhus for at studere, var det på samme måde en god indgang til at lære nye folk at kende.

Hvad er det, brætspil kan?

Hvis jeg skal koge det ned til én ting, så handler det om at være til stede. Selv om de fleste unge på en efterskole gerne vil fællesskabet, er der altid en masse digitale alternativer, og de sidder ofte med deres telefon, når de er sammen. Hvis vi har et brætspil på bordet, så koncentrerer de sig om det, og så ved de, at der ikke er nogen, der går, før vi er færdige.

Hvorfor er det godt?

Teenagere kan jo godt være meget usikre på sig selv og tænke, om de kan holde de andres koncentration, hvis de for eksempel fortæller en historie. Når vi spiller brætspil, så er scenen sat: Vi laver noget stille og roligt sammen, hvor der – modsat i sport – også er tid til at snakke henover spillet.

Hjælper brætspil på den måde de unge socialt?

Brætspil kan helt klart hjælpe med at træne de sociale kompetencer, fordi alle reglerne er kendt på forhånd. De, der fylder meget, får at vide: Nu er det ikke din tur længere – mens de, der normalt har svært ved at komme til, automatisk får deres tur. Vi ser også elever, der gerne vil hinanden, men ikke rigtig kan finde fælles interesser, og så fungerer brætspil godt som indgang.

Hvornår fungerer brætspil ikke?

For at vende tilbage til ‘at være til stede’, så kræver det, at eleverne er med på netop den præmis. Hvis de ikke er det, så kan brætspil nærmest få modsatte effekt, fordi alle andre også falder tilbage i den klassiske skoleelevs-tankegang, hvor det er nederen at være den, der går op i noget. Her handler det i høj grad om at tilpasse udfordringen til målgruppen og ikke slå for store brød op, i forhold til hvor meget overblik og engagement, spillet kræver.

Hvordan bruger du brætspil i undervisningen?

Jeg bruger gamification til at gøre nogle ting mere spændende og få eleverne til at interagere med hinanden. Jeg har haft elever, der under et spil var ved at flå hinanden i stykker over noget så kedeligt som fiskekvoter. Det samme er sket med aktier, indvandrerstrømme og toldmurer. Når de skal agere forskellige lande og træffe nogle komplekse valg, så bliver det bare mere konkret.

Hvordan tager eleverne imod brætspil?

Godt! Der er mange, der ikke er vant til at spille, men når jeg sætter mig ned i fællesområderne med et brætspil, trækker det elever til. De er ofte nysgerrige, og så kommer der endnu flere næste gang. På skolen falder nogle af dem ofte tilbage til deres telefoner, men særligt på lejrture og skiture virker brætspil virkelig godt.

Hvilken rolle spiller brætspil hos jer?

Vi bruger brætspil i undervisningen, om aftenen og i særlige perioder. Til vinter åbner vi for første gang op for brætspil som valgfag. Nogle af de skjulte mål er at træne sociale kompetencer, men det handler også om at blive bedre til problemløsning og få en introduktion til brætspil. Så de elever kan spille endnu mere brætspil i fællesområderne til gavn for hele skolen.

Hvilke brætspil kan du anbefale?

Ud over at jeg laver mine egne spil til undervisningen, så har jeg haft succes med 1) Cargo Dynasty, hvor eleverne skal opbygge et firma og forstå økonomiske beslutninger; 2) Folkedrabet på Bantikka, hvor eleverne i en diktaturstat og i personhøjde skal træffe beslutninger i svære dilemmaer, hvor resultaterne aldrig bare er gode; og 3) 1807 – Københavns Bombardement, hvor eleverne kan træffe kontrafaktiske beslutninger og se, hvad der sker med den danske hovedstad. ■

Mig og min….

er en ny serie, hvor der er plads til at udfolde en særlig interesse, et særligt undervisningstrick, fag, emneuge eller undervisningsråd. Det kan også være, at du har en kollega med en helt særlig teknik, hobby eller evne, som andre elever eller lærere kan have glæde af, så send et tip på mso@frieskoler.dk.

BLÅ BOG

Anders Mårup, 31 år, bosat i Aarhus og har netop taget hul på sit fjerde år som lærer på Rønde Efterskole. Underviser i matematik, fysik/kemi, samfundsfag og har skolens rejse- og nødhjælpsfag.