5 minute read

Grundtvig er jo langt sejere end Superman

Grundtvig er jo langt sejere end Superman

»Hvorfor skal vi kende alle bipersoner i Harry Potter, hvis ikke der er nogen, der ved, hvem Tycho Brahe eller Luther var?« Sådan spørger Sigurd Barrett, der inderligt håber, at alle børn bliver præsenteret for hele landskabet af musik, litteratur og historie.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

På en tilfældig tankstation på Fyn mødte Sigurd Barrett en dag en familie fra København. Han kendte dem ikke, men de fortalte, at de var på vej til Moesgaard Museum i Aarhus for at se Grauballemanden. Det havde deres femårige søn bestemt. Han ville se Grauballemanden, som han havde læst om i "Sigurd fortæller danmarkshistorie ". Og så startede den københavnske familie bilen og kørte mod Aarhus med Grauballemanden som målet.

Sigurd Barrett fortæller stolt historien, selvom han møder mange børn, som har taget hans bøger om danmarkshistorien til sig. Han bliver allermest glad, fordi det ligger ham meget på sinde, at børn skal kende til historien, kulturen, litteraturen og ikke mindst musikken – og helst ikke kun gennem Youtube, tegnefilm og børne-MGP.

Han taler ikke dårligt om underholdningsindustrien, men han håber inderligt, at børnene også bliver præsenteret for noget andet.

»Vi har superhelte i alle fiktionshistorierne, men vi har også vores egne superhelte. Grundtvig er jo langt sejere end Superman, og der er mange i vores historie, som er mega seje, og dem kan børn lige så godt høre om«, siger han og tilføjer:

»Hvorfor skal vi kende alle bipersoner i Harry Potter, hvis ikke der er nogen, der ved, hvem Tycho Brahe eller Luther var? Hvis ikke vi forstår, hvad der sker i kirkerne, eller hvorfor vi har dem, er der jo ingen grund til, at vi har en kirke. Så kan vi lige så godt lægge kirkerne ned og så bare allesammen sidde hjemme og spille computerspil. Jeg vil gerne bidrage til, at vi ikke kommer dertil«.

Jeg har nogle holdninger om medmenneskelighed, næstekærlighed, taknemmelighed og tillid – de store grundværdier. Det er det, jeg synes, der er vigtigt at formidle.

Let formidling af tungt stof

Klassisk musik, bibelhistorie, nordisk mytologi, salmer samt resten af danmarkshistorien er ikke nødvendigvis det, man forbinder med børnebøger

Men ikke desto mindre er det emner, som musiker og forfatter Sigurd Barrett har solgt mere end 500.000 børnebøger om, og nu også turnerer med teaterforestillinger og koncerter om.

Mange af de andre ting, jeg har skrevet – det er alt sammen de store historier, som fortæller, hvem vi er. Jeg synes ikke, Disney skal have monopol på at fortælle historier.

Det er op ad bakke rent formidlingsmæssigt. Det ved han godt. Men det er netop det, der motiverer ham og gør det til et spændende projekt: At få børn til at interesse sig for noget, som mange på forhånd vil dømme ude og for kedeligt.

»Det handler om at tage svært stof, noget, der måske er tungt og forbundet med mange konventioner, måske negative fordomme, og dreje det til at være spændende og interessant«, siger han.

Og det er netop, hvad han har gjort.

Sigurd Barretts bøger om Harald Blåtand, bronzealderen og bibelske lignelser er blevet så populære, at de står på hundredtusindvis af børneværelser. Det næste projekt er en børnebog om genforeningen i grænselandet.

»Det er sjovest at gå derud, hvor isen bliver lidt tynd – og hvor man ikke helt ved, om den kan bære«, siger han om bogprojekterne.

Det drager ham at ændre på en verden, hvor alting skal gå hurtigere og hurtigere, og hvor nye apps kan få alting til at tage den halve tid. Han er ikke tilhænger af, at alting skal gå hurti- gere og hurtigere, fordi tid er en mangelvare.

»For mig er det dybden, der er interessant og ikke hastigheden. Danmarkshistorien er vigtig at formidle, fordi den har en stor dybde, den fortæller om vores kulturelle rødder. Hvem er vi som folk, hvem er vi som mennesker, hvorfor er vi dem, vi er. Vi skal kende vores kulturelle baggrund«.

Overfladisk underholdning

Interessen for at formidle tungt, svært – og for nogle kedeligt – stof fik Sigurd Barrett, da han blev opfordret til at lave et tv-program for børn om klassisk musik. Det var med mange odds imod sig, vidste han. Musikken spiller i lang tid, man skal sidde stille og lytte. Musikerne har sort tøj på, og set med børneøjne ser de både kedelige og sure ud, når de koncentrerer sig.

Men tv-programmerne blev en succes, og det gav blod på tanden til flere børneprojekter, hvor emnet er vigtigt, som Sigurd Barrett kalder det – ikke kedeligt.

Der er så meget ligegyldig og overfladisk underholdning, hvor man kan sige ja ja, vi grinede måske lidt, og der var også en eller anden, der slog en prut. Jeg hader overfladiske ting.

Det ligger ham meget på sinde, at børn skal præsenteres for hele landskabet af musik, litteratur og historie. Så kan det godt være, at de finder det kedeligt, eller ikke fatter interesse for det, og det er fair nok. Så længe de ved, hvad de siger nej tak til.

»Jeg skal ikke dømme andre, de må gøre, hvad de vil, og kunne lide, hvad de vil. Men jeg vil gerne arbejde ned i dybden med et stof«, som han siger.

»Det at formidle er enormt vigtigt i de her år, hvor underholdningsindustrien bliver mere og mere påtrængende og kommer med forslag til, hvad vi så også kan lide, og hvad vi så også skal se«.

Reformationen og Luther

Sigurd Barrett går snart i gang med sit næste store bogprojekt, som handler om genforeningen mellem Sønderjylland og Danmark i anledningen af 100-årsjubilæet i 2020.

Ligesom med alle andre bøger, han har skrevet, har han assistenter og konsulenter til at indsamle materiale, researche og tale med de fagfolk, som leverer viden til hans bøger. Men han udvælger selv indholdet, og han sidder selv ved tastaturet og skriver bøgerne.

Derfor tog det også seks år at skrive de to bind af "Sigurd fortæller danmarkshistorie", for hver en historie er vendt og drejet med fagfolk, så vigtige elementer eller pointer ikke bliver overset.

Når han starter et nyt bogprojekt, indleder han altid med at spørge sig selv: ”Hvad er vi oppe imod?”. Hvor er fordelene, og hvor er ulemperne, når børnene skal fatte interesse for det. Og så sætter han sig i børnenes sted og forsøger at gennemskue, hvornår de vil kede sig, vurderet ud fra, hvornår han selv ville kede sig. Og det gør han hurtigt, og derfor har han et klart billede af, hvordan det i hvert fald ikke skal være.

For så vil børnene også kede sig, er han klar over. Det skal være sjovt, spændende og levende.

»Jeg forsøger hele tiden at forklare de svære ord, som jeg kalder stop-ord. Reformationen for eksempel eller Luther – dem skal man hele tiden forklare, så man får børnene til at tænke, at nu har de lært et nyt ord. Hvis ikke man tager sig tid til at forklare disse ord, så skal man ikke bruge dem«.

Det skal mærkes i hjertet

Sigurd Barrett får hele tiden henvendelser fra folk, der har gode ideer til, hvad han skal kaste sig over at formidle til børn. Men der er grænser for, hvad han vil lave. For eksempel kommer der ikke børnebøger med alt for meget krig, vold og blod. Titler som "Sigurd fortæller om politik" eller "Sigurd fortæller om sex" skal man heller ikke forvente at se hos boghandleren.

»Jeg bliver nødt til at mærke inde i mit hjerte, hvorfor det her stofområde er vigtigt. Hvis ikke jeg kan mærke, at det er vigtigt, så skal jeg ikke lave de det«.■

OM SIGURD BARRETT

Privat: Sigurd Barrett er 52 år og cand. phil i musikvidenskab fra Aarhus Universitet og arbejder som pianist, komponist, forfatter og entertainer.

Arbejde: Han har lavet mere end 250 tv-programmer for DR og udgivet 50 forskellige bogtitler, der har solgt mere end 500.000 eksemplarer. De fleste af dem er formidlingsprojekter om emner som klassisk musik, bibelhistorier, danmarkshistorie, kongerækken, Luther, nordisk mytologi, græsk mytologi.

Næste projekt: Sigurd Barretts næste projekt er at formidle historien om genforeningen mellem Sønderjylland og Danmark i anledning af 100-årsjubilæet for genforeningen. Det kommer der en bog, nye sange og en turne med 100 koncerter ud af i et samarbejde med Grænseforeningen og Sekretariatet for Genforeningen 2020.

Foto: Martin Dam Kristensen

This article is from: