Mobilforbud forbedrer elevers samv\u00E6r

Strenge regler for mobiltelefoner øger det sociale samvær, men gør det svært at ruste børn til fremtiden. Forsker har kortlagt reglerne på 602 grundskoler. To tredjedele har en fast politik.

Skal vi prioritere styrket socialt samvær på skolen eller bedre digital rustning af børnene? Pædagogisk frirum eller klare regler? Det er spørgsmål og dilemmaer, mange skoler står i, når der skal sættes rammer for elevernes brug af mobiltelefoner på skolen.

Og mobilreglerne, som skolen beslutter, har vidt forskellige konsekvenser for eleverne. Det viser landets hidtil største undersøgelse af skolers mobilregler og deres effekter.

Adjunkt i pædagogisk psykologi Andreas Lieberoth fra Danmarks Pædagogiske Universitet, Aarhus Universitet, fortæller:

»Hvis man vælger at tage telefonerne fra eleverne, så får man helt klare linjer og styrket socialt samvær væk fra de digitale medier. Hvis man til gengæld åbner lidt op for brugen af telefoner, så får man flere pædagogiske muligheder, fordi man kan hjælpe børnene til at blive selvregulerende og nemmere kan tage del i de svære samtaler om mobning, deling af billeder, tonen på de sociale medier og så videre«, siger han.

Ni modeller for mobilregler

Andreas Lieberoth og hans kolleger fra DPU har kortlagt reglerne for brug af mobiltelefoner på 602 danske folkeskoler og frie grundskoler og fundet frem til, at tre ud af fem danske skoler har en fast politik. Én ud af fem har fælles regler og principper, og godt og vel resten er i gang med at beslutte sig. Resultaterne er udkommet i rapporten ‘Skærm, skærm ikke?’ fra 2019.

Forskerne har fundet, at reglerne kan inddeles i ni brede mobilmodeller, hvor ‘telefonen slukket/i tasken’ er den mest udbredte:

• Telefonen slukket/i tasken (22,8 %)

• Opbevares hele dagen under lås (19,1 %)

• Regler laves i klasserne (14,9 %).

• Differentieres efter alder (14,8 %)

• Efter lærerskøn (11,8 %)

• Opbevares med adgang efter aftale (10,2 %)

• Bruges som arbejdsredskab (4,4 %)

• Ingen faste regler (1,6 %)

• Forbud (0,4 %).

Mobilhotellet virker bedst

To ud af tre skoler har i undersøgelsen svaret, at mobilreglerne har haft positive effekter som styrket koncentration, ro og nærvær samt forbedrede digitale deltagelseskompetencer og forbedret selvregulering af telefonforbrug.

• Modellen, hvor telefonen er opbevaret i et mobilfængsel – altså hvor telefonen er afskåret fra eleven – er mere effektiv til at fremme socialt samvær end at have mobilerne slukket/i tasken.

• Aktiv brug af telefonerne som arbejdsredskaber bedre til at opbygge elevernes digitale kompetencer og selvregulering, end at telefonen er slukket/i tasken og i mobilfængsel.

• Forsøget på at reducere forstyrrelser er negativt forbundet med at forbedre goddigital deltagelse og selvregulering.

Alle modeller har fordele og ulemper, og i sidste ende handler det om, hvilke værdier skolen sætter højest, siger Andreas Lieberoth.

Dog lyder det i rapporten, at mange voksne, der prioriterer det sociale samvær på skolen og dermed vælger en af de strenge modeller, undervurderer, hvor »virkeligt det digitale samvær også er for den nye generation«. Digitale medier og redskaber kan ikke ignoreres, hvis en skole gerne vil gøre de nye generationer klar til en »professionel og demokratisk fremtid«.

Hvordan skal en skole så formulere sine mobilregler?

Måske er den gyldne middelvej et såkaldt mobilhotel, foreslår Andreas Lieberoth. Her er telefonerne opbevaret i en kasse eller på en reol og kan bruges efter skøn og aftale med læreren, og skoler med netop den model scorer højt i flest forskellige kategorier.

»Mange skoler fortæller om mange forskellige fordele ved mobilhotellet. Fordi telefonerne ikke er låst helt væk, kommer pædagogikken i spil på en anden måde. Lærerne har mulighed for at bruge telefonerne som arbejdsredskab og vælge dem til og fra, hvor det giver mening. Samtidig giver det et fast frirum uden telefoner for eleverne, og forældre kan bedre forstå, at de ikke hele dagen lang kan komme i kontakt med deres børn«, siger han. ■

SKOLERNES MOBILPOLITIK

Ved at interviewe ledere og ansatte på 602 danske grundskoler har forskere på DPU, Aarhus Universitet, kortlagt, hvad der findes af regler for mobiltelefoner på skolerne. Stort set alle skoler har taget stilling til mobiltelefoner, men skolerne griber udfordringen meget forskelligt an.

Typisk er en skoles tilgang til mobiltelefoner blevet besluttet af skolebestyrelsen og/eller personalet. Eleverne bliver sjældent involveret i processen, hedder det i rapporten.

Forbud mod mobiler i frikvarteret er blandt svarene i undersøgelsen positivt forbundet med socialt samvær, leg og udeliv.

Opbevaring af elevernes mobiler er den mest effektive metode i forhold til uønskede forstyrrelser, men hæmmer også elevernes digitale kompetencer og evne til at selvregulere forbruget.

De fleste positive effekter ses på skoler, hvor eleverne indimellem må bruge deres telefon.

Kilde: ”Skærm, skærm ikke” Danmarks Pædagogiske Universitet, Aarhus Universitet, 2019