Mobilforbud forbedrer elevers samvær AF PETER KROGH ANDERSEN · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION ISTOCK PHOTO
Strenge regler for mobiltelefoner øger det sociale samvær, men gør det svært at ruste børn til fremtiden. Forsker har kortlagt reglerne på 602 grundskoler. To tredjedele har en fast politik.
S
kal vi prioritere styrket socialt samvær på skolen eller bedre digital rustning af børnene? Pædagogisk frirum eller klare regler? Det er spørgsmål og dilemmaer, mange skoler står i, når der skal sættes rammer for elevernes brug af mobiltelefoner på skolen. Og mobilreglerne, som skolen beslutter, har vidt forskellige konsekvenser for eleverne. Det viser landets hidtil største undersøgelse af skolers mobilregler og deres effekter. Adjunkt i pædagogisk psykologi Andreas Lieberoth fra Danmarks Pædagogiske Universitet, Aarhus Universitet, fortæller: »Hvis man vælger at tage telefonerne fra eleverne, så får man helt klare linjer og styrket socialt samvær væk fra de digitale medier. Hvis man til gengæld åbner lidt op for brugen af telefoner, så får man flere pædagogiske muligheder, fordi man kan hjælpe børnene til at blive selvregulerende og nemmere kan tage del i de svære samtaler om mobning, deling af billeder, tonen på de sociale medier og så videre«, siger han. Ni modeller for mobilregler Andreas Lieberoth og hans kolleger fra DPU har kortlagt reglerne for brug af mobiltelefo-
18
ner på 602 danske folkeskoler og frie grundskoler og fundet frem til, at tre ud af fem danske skoler har en fast politik. Én ud af fem har fælles regler og principper, og godt og vel resten er i gang med at beslutte sig. Resultaterne er udkommet i rapporten ‘Skærm, skærm ikke?’ fra 2019. Forskerne har fundet, at reglerne kan inddeles i ni brede mobilmodeller, hvor ‘telefonen slukket/i tasken’ er den mest udbredte: • • • • • • • • •
Telefonen slukket/i tasken (22,8 %) Opbevares hele dagen under lås (19,1 %) Regler laves i klasserne (14,9 %). Differentieres efter alder (14,8 %) Efter lærerskøn (11,8 %) Opbevares med adgang efter aftale (10,2 %) Bruges som arbejdsredskab (4,4 %) Ingen faste regler (1,6 %) Forbud (0,4 %).
Mobilhotellet virker bedst To ud af tre skoler har i undersøgelsen svaret, at mobilreglerne har haft positive effekter som styrket koncentration, ro og nærvær samt forbedrede digitale deltagelseskompetencer og forbedret selvregulering af telefonforbrug. • Modellen, hvor telefonen er opbevaret i et mobilfængsel – altså hvor telefonen er af-