Frie Skoler 3, 2024

NO. 03 • MARTS 2024

LARS FALDT PÅ JOBBET

... og det ændrede hans liv. Men forsikringen udbetaler ingen godtgørelse.

SIDE 06

NATTEVAGTSLÆRER Unges mistrivsel og behov for tryghed har fået efterskole til at ansætte en vågen nattevagt på fuldtid.

SIDE 20

TEMA OM ARBEJDSSKADER

Glæd jer til forårets nye udgivelser til grundskolen

UDKOMMER 16. MAJ

Kan bestilles fra 9. april på dansklf.dk

60 % MEDLEMSRABAT

9. april til 13. maj Læs mere på dansklf.dk/bogpakken

Læs mere om udgivelserne på dansklf.dk/shop.

NY SERIE LÆSBAR dansklf.dk/laesbar

NY SERIE FAGFIDUSEN dansklf.dk/fagfidusen

18

Snart kommer OK24 til urafstemning. Læs, hvad den nye overenskomst kommer til at betyde for dig.

20

Nattevagtslæreren på Flemming Efterskole skaber tryghed for alle – både elever, lærere og forstander.

40

Fire dimensioner skal ifølge idehistoriker være til stede, for at man kan tale om modernitet.

Lars Gjerløw Jørgensen har varige mén efter en arbejdsskade – men de er ikke store nok til, at han kan få godtgørelse fra forsikringen. TEMA

ØVRIGT INDHOLD

PRAKTIKANTER

47 engagerede studerende fra Den frie Lærerskole søger årspraktik på en fri skole. Find den årspraktikant, der matcher din skole, i Frie Skolers praktikantindstik.

16 Foreningen Mener

17 Spørgehjørnet

28 Skole kæmper for sin frihed

42 Epilog

Aalborg Universitet hjælper dansende stammefolk med

at bevare kulturarven

SIDEN SIDST

Det vigtigste i skolen

Forskere fra Aalborg Universitet hjælper Afrikas ældste stamme, San-folket, med at overlevere og præservere en vigtig stammedans til nye generationer ved hjælp af et Virtual Reality spil.

Spillet er lavet med hjælp fra kvinder i en landsby i Namibia og viser, hvordan man lærer den traditionelle Ju/’Hoansi-dans kaldet / Hi//ka//kusi, der er en dans til ære for regn, mad og velstand, akkompagneret af en sang af latter, som hovedsageligt udføres af kvinderne i lokalsamfundet.

VR-spillet er en del af et projekt, hvor forskerne også har undervist stammen i STEM-fag, hvor man har taget udgangspunkt i ølbrygning, og hjulpet med at forankre og sikre den lokale kulturarv • JLG / KILDE AAU. DK / FOTO FREJA JOHANSEN

»Vi siger ikke, at voksne i skolen ikke er vigtige, men når vi spørger børnene, så er det, der træder frem, børnefællesskaberne. Det skal man lytte til og tage meget alvorligt« •

Ph.d. og seniorforsker ved VIVE Anne Marie Villumsen, på baggrund af sit forskningsprojekt, hvor 29 børn i 0. klasse har lavet tegninger, der viser, hvordan man kan komme til at høre til i skolen, hvis man er ny. Kilde: bupl.dk.

8.950.000

kroner

udbetalte Nationalmuseet i danefægodtgørelse i 2023. Det er det højeste nogensinde. Godtgørelsen er en findeløn for genstande fra vores forfædre, som bliver fundet i mulden •

KILDE: DR.DK

ILLUSTRATION ISTOCK

ÅRETS VINDER AF BØRNE-MGP GÅR PÅ KOCHS SKOLE I AARHUS

12-årige Naya, der vandt årets Børne-MGP med sin sang ”STOP”, går til daglig på Kochs Skole i Aarhus. Musik er en stor del af skolens profil, og Nayas sejr blev fejret af hele skolen med flagallé og krammere til den unge sangerinde mandagen efter hendes sejr i børnenes Melodi Grand Prix • JLG / KILDE: KOCHS SKOLE

Uddannelsesvejledning på højskolen

»Mange unge har et snævert fokus, når de tænker uddannelse. De tror, de skal beslutte, hvordan resten af deres liv skal se ud, og at de derfor skal være sikre på, at de får en god løn og ikke bliver arbejdsløse. Men det vigtige er, hvilket liv de gerne vil leve. Det kan højskolerne bringe på banen med livsoplysning« •

Uddannelsesleder på Rønde Højskole Allan Jakobsen, bestyrelsesmedlem i Danmarks Vejlederforening. Kilde: ffd.dk.

Lars troede, han var godt forsikret

-indtil han faldt på arbejde

Et uheld på arbejde kostede Lars Gjerløw Jørgensen en knæoperation, en sygemelding og en lang genoptræning. I dag har han varige mén og er ved at læse et nyt linjefag, da han ikke længere kan undervise i sine kernefag, idræt og friluftsliv på samme måde som tidligere.

AF METTE SØNDERGÅRD ·MSO@FRIESKOLER.DK FOTO MARIA

Idræt og friluftsliv har altid været Lars Gjerløw Jørgensens helt store passion. Derfor har det også været hans primære undervisningsfag på hans arbejdsplads, Brejning Efterskole, ved den sydlige del af Vejle Fjord.

Han har været spejder det meste af sit liv. Han har brugt sin fritid på at løbe, cykle og klatre og sine ferier på at stå på ski eller på at vandre.

Derfor er det en stor livsomvæltning, at han ikke længere kan noget som helst af det, han elsker allermest.

I august 2022 kom han galt afsted på en introtur med efterskolen. Med eleverne var han på overnatning i skoven. I mørket snublede han over en tue ved shelterpladsen.

»Det var jo et hændeligt uheld, som ingen var skyld i. Pludselig lå jeg der bare«, fortæller han.

I faldet rev Lars Gjerløw Jørgensen sin quadricepssene over. Det er den, der hæfter den store lårmuskel med knæskallen, og den sene, man bruger, når man skal strække og bøje knæet. Det krævede en operation, og i dag er knæet sat sammen med skruer. Han var sygemeldt fra sit arbejde og først tilbage

Sådan forgår vurderingen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

Hvis du kommer ud for en ulykke på dit arbejde, har din arbejdsgiver pligt til at anmelde arbejdsulykken. Anmeldelsen sendes til det forsikringsselskab, arbejdsgiveren har tegnet forsikring hos.

Forsikringsselskabet behandler selv de mindre alvorlige ulykker. Hvis ulykken er mere alvorlig, sender de sagen videre til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES).

AES VURDERER, OM DU HAR EN ARBEJDSSKADE

Først undersøger de, om ulykken eller sygdommen kan anerkendes som en arbejdsskade. Det gør de ved at indsamle oplysninger om, hvordan skaden eller sygdommen er opstået – ofte ved at spørge arbejdsgiver og læge samt høre sagens parter.

AES AFGØR, OM DU FÅR GODTGØRELSE FOR MÉN

Når tilstanden er stabil, og arbejdsskaden ikke udvikler sig mere, henter AES nye oplysninger fra praktiserende læge og eventuelt en speciallæge. De kan bede om en lægeerklæring og hente oplysninger fra læger og hospital(er).

Man kan få godtgørelse for mén, hvis man har permanente gener på grund af skaden, og det varige mén er på mindst fem procent. Man kan altså godt få anerkendt en arbejdsskade uden at få godtgørelse – hvis dit mén vurderes til at være under fem procent.

Hvis man har varigt mén på mindst ti procent, kan man være i målgruppen for uddannelsesgodtgørelse.

AES AFGØR, OM DU HAR TAB AF ERHVERVSEVNE

Hvis skaden er så alvorlig, at du ikke kan tjene det samme som før på grund af arbejdsskaden, indsamler AES forskellige oplysninger om din løn og dine arbejdsopgaver før og efter skaden.

Man kan få erstatning for tab af erhvervsevne, hvis arbejdsskaden betyder, at man ikke kan tjene det samme som før. Man kan få erstatning, når erhvervsevnen er nedsat med mindst 15 procent.

Kilde: Arbejdsmarkedets Erhvervssikring / AES.dk

»Forsikringen anerkender, at jeg har varige mén og nedsat erhvervsevne. Men den vurderer, at det er så lidt, at det ikke gør noget.

Procentsatsen er for lav«

Lars Gjerløw Jørgensen

Outdoor er skolens profil på Brejning Efterskole, hvor Lars Gjerløw Jørgensen er ansat. Det kan han ikke undervise i i samme omfang som før, han faldt og ødelagde sit knæ. For eksempel holder han sig på stien eller vejen, når eleverne går i skovbunden.

på fuldtid tre en halv måned senere.

Her halvandet år efter ulykken føles det stadig helt surrealistisk, at det skulle være et fald i skoven, som gik så galt, og som gør, at han stadig har daglige smerter.

»Jeg har altid troet, at det var på ski eller mountainbike eller noget andet vildt, det skulle gå galt, hvis man skulle komme ud for en ulykke. Jeg havde ikke lige forestillet mig, at det skulle være et uheldigt fald i skoven«, fortæller Lars Gjerløw Jørgensen.

Han blev hentet i ambulance i skoven og opereret et par dage efter.

Lige siden har han arbejdet på at genoptræne knæet og genvinde sin styrke, men smerterne kan han ikke slippe af med, og knæet ser ikke ud til at blive bedre.

Derfor er han også i gang med at sadle om arbejdsmæssigt. Idræt er et af hans linjefag, og klatring, standuppaddle og outdoor fyldte en stor del af hans skema. Men det kan han

ikke mere. I stedet har han fået flere timer i matematik og fysik.

»Det er jeg enormt ærgerlig over. Det er de fag, jeg brænder for, og de fag, jeg havde specialiseret mig i, som jeg ikke længere kan dyrke. Det har også ændret hele min rolle på skolen. Jeg føler mig langt mere på sidelinjen af det hele. Jeg føler lidt, at alt det sjove er blevet taget fra mig efter ulykken«, fortæller han.

»Jeg kan ikke længere spille en fodboldkamp med eleverne, og jeg er ikke lige så hoppende, dansende, festlig og sjov, som jeg var før. Det har lagt en dæmper på hele mit arbejdsliv«, siger Lars Gjerløw Jørgensen.

Han kan gå en tur på jævnt underlag og uden hældning – det vil sige helst ikke kuperet terræn og skovbund. Og helst heller ingen oppakning. Overanstrenger han knæet, betaler han prisen med smerter, som han af og til dulmer med smertestillende.

»Vi havde en dag med folkedans for hele

skolen for nylig. Jeg vidste, at det ville blive sjovt, og at jeg gerne ville være med, og så tog jeg et par smertestillende, men jeg havde ondt i flere dage efter, så jeg trækker mig oftest fra aktiviteter, som bringer knæet ud i skæve vrid eller belastninger«, forklarer han.

Han er for eksempel lige blevet hjemme fra efterskolens skitur, som han selv har været stor fortaler for, at de skulle afsted på.

Godtgørelse – et plaster på såret Lars Gjerløw Jørgensen er nu begyndt at læse musik som linjefag. Han føler, at han er nødt til at specialiserede sig i noget andet for at være attraktiv på arbejdsmarkedet mange år endnu, nu hvor han ikke kan undervise på samme vilkår i sine sædvanlige kernefag.

Under hele forløbet har han kun ros til overs for sin arbejdsgiver, der har udvist hjælpsomhed, forståelse og fleksibilitet. For eksempel har skolen tilrettelagt hans skema,

Lars Gjerløw Jørgensens helt store passion er klatring, og han var klatreinstruktør både privat og på efterskolen, inden han kom til skade. Han havde blandt andet træklatring med eleverne, men det tør han ikke længere, da han ikke kan klatre op i træerne efter eleverne, hvis han skal lave en redning.

»Jeg er ikke blevet efterskolelærer for at være matematiklærer. Det er samværet med eleverne og relationsarbejdet, jeg brænder for«

Lars Gjerløw Jørgensen underviser nu langt mere i matematik, fysik og naturfag, end han gjorde før ulykken.

så det nu passer med linjefags-undervisningen i musik, som han bruger to dage om ugen på i Silkeborg.

Men det både ærgrer og frustrerer ham, at han ikke har fået en krone fra forsikringen.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som har behandlet hans sag, har anerkendt ulykken som en arbejdsskade, men har vurderet, at mén-graden er under fem procent, og at tabet af erhvervsevne er under 15 procent.

Knæets funktion er blevet vurderet, og muskelstyrken er blevet målt, og i afgørelsen sammenligner de skaden med en meniskskade. Det er her, han er blevet indplaceret i den store mén-tabel over knæskader, og her står under fem procent i mén-grad. Og så er der ingen godtgørelse eller erstatning at hente.

Den private ulykkesforsikring hos Lærernes Brandforsikring læner sig op ad Arbejds -

markedets Erhvervssikrings vurdering, og derfor er der heller ingen udbetaling fra den private ulykkesforsikring.

»Mine smerter eller mine gener i knæet forsvinder jo ikke af, at jeg får udbetalt nogle penge, men det ville da have været et plaster på såret. For mit vedkommende kunne det have betydet, at jeg måske havde råd til at købe mig lidt fri og gå ned i tid, så jeg havde bedre tid til at læse mit nye linjefag«, siger Lars Gjerløw Jørgensen. Han vurderer, at han er væk fra hjemmet 60-65 timer om ugen, fordi han også skal pendle til Silkeborg, hvor han læser musik, og passe sin genoptræning i det lokale fitnesscenter ved siden af sit fuldtidsarbejde.

Skuffet over forsikringen

Hele forløbet undrer Lars Gjerløw Jørgensen, for som han siger, så er det hele hans liv, der har ændret sig.

For ud over idræt og outdoor-aktiviteter er der også ting i hverdagen, der ikke lader sig gøre mere. Han kan ikke sidde på knæ på gulvet sammen med sine børn eller skifte dæk på sin bil, og han kan ikke sidde i en bil mere end en halv time, så har han behov for at strække benene.

»Og så modtager man en besked i e-boks om, at man ikke har betydelige mén. Okay. Spørg min familie. De har været meget hensynsfulde og forstående, men det har jo også haft stor indflydelse på dem. Vi skal finde en ny måde at holde ferie på, og jeg er ikke længere ham, der bærer den store taske. Det er nu min kone. Det føles helt forkert«, siger Lars Gjerløw Jørgensen, som har to børn på 14 og 17 år.

»Jeg har altid haft en tro på, at hvis jeg kom alvorligt til skade på mit arbejde, så ville jeg være dækket godt af både arbejdsplads og min

Lars Gjerløw Jørgensen er begyndt at læse musik som linjefag for at være attraktiv på arbejdsmarkedet mange år endnu, nu hvor han ikke kan undervise på samme vilkår i sine sædvanlige kernefag.

egen forsikring. Jeg har altid troet, at der var styr på det. Men nu er jeg blevet slået 20-30 år ældre med et slag. Og umiddelbart er det bare tough luck. Nu kan jeg gå sammen med min far på 70 og snakke smerter og skavanker, selvom jeg kun er i 40’erne«, siger Lars Gjerløw Jørgensen, som ikke kan lade være med at være en lille smule bitter over situationen.

»Jeg sidder tilbage med en følelse af afmagt. Nu har jeg betalt ind til en ulykkesforsikring i 25 år af mit liv, og så er der ikke hjælp at hente, når jeg har brug for den. Jeg kan da godt tænke, om det var pengene værd«, siger Lars Gjerløw Jørgensen.

Han ønsker, at der bliver sat fokus på, at der er et hul i sikringssystemet for lærerne på arbejde, og han håber, at systemet bliver ændret, så andre lærere ikke kommer ud for noget lignende.

»Enten skal man ikke komme ud for en ulykke, eller også skal man åbenbart komme lidt mere galt afsted, hvis man skal have noget ud af forsikringen«, siger Lars Gjerløw Jørgensen sarkastisk.

Lars Gjerløw Jørgensen har nu klaget over afgørelsen og håber, at sagen bliver genoptaget. ■

Hvad er en arbejdsulykke?

En arbejdsulykke er en pludselig hændelse i forbindelse med arbejdet, som fører til, at en person kommer fysisk eller psykisk til skade.

En arbejdsulykke kan efter arbejdsskadesikringsloven også være en skade, der opstår efter en påvirkning, der har varet i højst fem dage.

Det er uden betydning, hvilket arbejde personen har udført, og hvordan personen er kommet til skade. Hvis der sker en færdselsulykke for en person, der er ved at udføre sit arbejde, er det en arbejdsulykke. Bliver en person, der er ved at udføre sit arbejde, udsat for vold fra mennesker eller dyr, er det en arbejdsulykke.

MULIGHED FOR GODTGØRELSE OG ERSTATNING En anmeldelse af en ulykke vil automatisk blive sendt til både Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Arbejdstilsynet bruger anmeldelserne i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørelse om, hvorvidt ulykken kan anerkendes som en arbejdsulykke efter arbejdsskadesikringsloven. Hvis ulykken bliver anerkendt som en arbejdsulykke, vurderer de desuden, om der er mulighed for at få godtgørelse for varige gener og varigt mén eller erstatning for tab af erhvervsevne.

Kilde: Arbejdstilsynet / at.dk

Det er svært for lærere at få godtgørelse for fysiske mén

Lærerne lever af hjerneydelser, 0g derfor er det svært for dem at få erstatning, når de kommer fysisk til skade, forklarer Frank Kold Sørensen, konsulent i Frie Skolers Lærerforening.

AF METTE SØNDERGÅRD ·MSO@FRIESKOLER.DK

Groft sagt, så er det ikke fysikken, man lever af, når man underviser og er lærer. Det er hjerneydelser.

Derfor kan det være svært at få erstatning for et fysisk mén, forklarer Frank Kold Sørensen, som sidder med arbejdsskader som konsulent i Frie Skolers Lærerforening.

»De fleste vil godt kunne undervise, fordi man mangler funktion i en arm eller et ben. Det er vanskeligere at undervise, hvis man har en hjerneskade eller en psykisk lidelse. Det kan lyde lidt groft, men det er sådan, forsikringssystemet tænker«, forklarer han.

Godtgørelse for varigt mén udmåles uden hensyn til, hvilket erhverv man har, og ydes efter Arbejdsskadesikringslovens § 18 på grundlag af skadens medicinske art og omfang og under hensyn til de ulemper, skaden medfører den tilskadekomnes personlige livsførelse. Og den sidste del er måske gledet lidt ud af dansk retspraksis, fortæller Frank Kold Sørensen.

»I virkelighedens verden vægtes skadens art og omfang næsten 100 procent. Ulemperne i livsførelse vægtes ekstremt lidt. Og derfor kan en lærer sagtens pådrage sig varige gener og ulemper i dagligdagen efter en arbejdsskade, uden at man er berettiget til en godtgørelse for varigt mén. Det er sådan arbejdsskadessystemet arbejder, men måske er vi kommet for langt ned ad den sti, når vi kan stå med en

lærer, der har fået en ændret livsførelse, men ikke kan få en godtgørelse«, vurderer Frank Kold Sørensen.

Erstatning for tab af erhvervsevne kan først komme på tale, når der er konstateret et indtægtstab på lønsedlen på 15 procent. At det er blevet mere besværligt eller pinefuldt at tjene sin normale løn, får man ikke erstatning for.

»Der er desværre mange, som har høje forventninger til deres forsikring, men som bliver skuffede«, siger Frank Kold Sørensen.

Udspringer af Jyske Lov Økonomisk kompensation for varigt mén ved en arbejdsskade er en gammel retstradition i Danmark, som har rødder tilbage til Jyske Lov fra 1241, hvor der er et kapitel om ”Hvorledes der skal bødes for afhug på en levende mand”.

I Jyske Lov kiggede man heller ikke meget på den daglige livsførelse. Uanset hvad man lavede, kostede det en kvart ”mandebod” for en afhugget tommeltot.

»I 2024 tildeles stadigvæk 25 procent i varigt mén for tabet af en tommeltot også uanset indflydelsen på den daglige livsførelse«, forklarer Frank Kold Sørensen.

I dag fastsættes méntabellen af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og kan findes på retsinformation.dk.

Her kan man gå ind og se, hvordan ens skade – hvis den er anerkendt og dokumenteret – vil blive indplaceret i skemaet. ■

Frank Kold Sørensen, konsulent i Frie Skolers Lærerforening.

Gode råd, hvis du kommer til skade på arbejde

1. Opsøg læge, og kom i behandling så hurtigt som muligt. Jo længere tid der går mellem den skadelige påvirkning og den første lægeundersøgelse, jo sværere er det at dokumentere årsagssammenhængen mellem begivenhed og skade. Dokumentationskravene er meget høje. Husk at nævne samtlige symptomer. Det journalnotat, der kommer ud af konsultationen, vil senere skulle tjene som dokumentation for, at der er sket en skade.

2. Sørg for at sikre dokumentation, sådan at du bedst muligt kan dokumentere, at en begivenhed overhovedet har fundet sted, og gerne, hvordan den fandt sted. Billeder, tekst og vidner er de normale bevismidler.

3. Kontakt Frie Skolers Lærerforening, og få råd og vejledning om det videre forløb i din sag.

Kilde: Frie Skolers Lærerforening

FORMAND OM ERSTATNING FOR ARBEJDSSKADER:

»Man burde kigge mere på det hele menneske«

Monica Lendal Jørgensen synes, at forsikringspraksis skal kigge på ændrede livsvilkår og ikke kun de fysiske og økonomiske tab, når der skal udmåles méngrad og godtgørelse efter en arbejdsskade.

AF METTE SØNDERGÅRD ·MSO@FRIESKOLER.DK

Er det rimeligt, at en ulykke på jobbet kan give varige mén og være livsændrede, uden at man kan få nogen godtgørelse fra forsikringen?

Nej, det mener formand fra Frie Skolers Lærerforening Monica Lendal Jørgensen ikke, og hun kalder det en forældet måde at udmåle erstatning på, hvis man kun kigger på, hvordan kroppen fungerer efter arbejdsskaden, og på, om man er i stand til at varetage sit arbejde og opretholde sin indtægt.

»Der er jo også en anden del af menneskelivet, som ikke er arbejdslivet. Man kan ikke erstatte livskvalitet med penge, men det ændrer ikke ved, at ens identitet som lærer, ens måde at arbejde

»Ændrede livsvilkår bliver måske glemt,

hvis man udelukkende kigger på, hvad man kan måle og veje fysisk efter skaden«.

på hænger meget sammen med livskvalitet. Og det kan man ikke altid måle på den fysiske krop«, siger Monica Lendal Jørgensen og kalder det en ulykkelig situation, når man kommer til skade på sit arbejde og får varige mén.

»Det er på tide, at vi får en debat og en drøftelse af arbejdsskader, og hvad det vil sige at have mén. Man burde kigge mere på

det hele menneske og ikke kun det, der kan måles og vejes«.

Man kan ikke købe tilbage

Monica Lendal Jørgensen nævner, at ens identitet ofte hænger sammen med, hvilken slags lærer man er. Måske kan man uddanne sig og blive en anden slags lærer, end man er vant til.

»Men det kan have konsekvenser for ens selvopfattelse og den glæde og tilfredsstillelse, man har ved sit lærerliv. Og derfor kan det også have private implikationer. Der er jo andre ting forbundet med at være lige præcis den lærer, du plejer at være, og det er den måde, vi forsikrer os på, nødt til at tage højde for«, siger Monica Lendal Jørgensen.

»Det kan være svært at måle

Arbejdsskader

I 2022 blev der anmeldt 19.165 arbejdsulykker.

Af dem blev 10.345 anerkendt som en arbejdsulykke, men kun 4.617 fik en méngodtgørelse.

Heraf fik 2.037 tilkendt 5 procent.

1.966 fik tilkendt fra 8 - 12 procent.

Kilde: AES

på, når det ikke nødvendigvis handler om det fysiske, men man skal jo stadig være en glad og velfungerende, dygtig lærer resten af sit liv, og det har også indvirkning på dit privatliv«, slår hun fast og vil gerne tage op til debat, om det er den rigtige måde, forsikringssystemet arbejder på, og om man er godt nok sikret som lærer, hvis ens arbejdsskade får betydning for den måde, man kan leve sit liv på.

»Vi trænger til en generel debat. Man kan ikke købe det tilbage, man har tabt. Men mulighed for at komme godt videre efter en ulykke, mulighederne for omskoling, måden man udmåler méngrad på, skal vi måske have til debat«. ■

Skolerejser 2024

Få et tilbud på jeres næste skolerejse - ganske uforpligtende.

Vi sidder klar til at hjælpe med jeres rejse og kan lave tilbud indenfor max 2-3 hverdage. Vi arrangerer rejser til hele Europa, USA og Østen.

Fuld tryghed i bagagen

Hos AlfA Travel får du kontakt med branchens absolut mest erfane rejserådgivere. De er din genvej til store rejseoplevelser.

De er også din tryghed og følge dig og din gruppe helt fra tilbudsfasen og til I er godt hjemme igen.

Vi arrangerer både skirejser, aktivrejser, storbyrejser og introture.

Oplev Prag

Inkl. 3 nætter, busrejse t/r og morgenmad

Fra kr. 1.998

Oplev Malta

Inkl. 4 nætter, flyrejse t/r og morgenmad

Fra kr. 2.698

Oplev Stockholm

Inkl. 4 nætter, busrejse t/r og morgenmad

Fra kr. 2.348

Oplev London

Inkl. 4 nætter, busrejse t/r og morgenmad

Fra kr. 2.098

Personalepolitik skal give tryghed

KREDSFORMAND KREDS 4

FRIE SKOLERS LÆRERFORENING FINN TROND HANSEN

Som kredsformand kommer jeg rundt på mange skolebesøg i løbet af året. Det giver en god dialog med en række lærere på skolerne. Ofte sker det, at snakken kommer omkring den enkelte skoles personalepolitikker eller mangel på samme, og det vækker en bekymring hos mig. Det sker ofte, når vi taler om lærernes trivsel på den enkelte skole.

For at arbejdspladsen har

nogle stabile og overskuelige forhold, er det meget brugbart, at skolen har nogle tydelige personalepolitikker, så alle lærere ved, hvilke forhold de arbejder under. Der er en masse gode ting ved, at skolen formulerer politikker, så der er taget stilling til en række forskellige arbejdsforhold.

Nogle skoler har tydelige, gode personalepolitikker, der er bearbejdede og justeret gennem årene, så de lever op til de krav, der løbende er kommet til skolerne, og bliver brugt i hverdagen. Blandt andet at skolen forholder sig til håndteringen af arbejdsrelateret stress, vold m.m. Det giver mere ro for den enkelte, at der findes gennemarbejdede politikker, som føres ud i livet sammen med nogle overskuelige arbejdsforhold.

Når jeg kommer rundt på skolebesøg, så møder jeg desværre jævnligt lærere, der har nogle lokalaftaler, som alt for ensidigt tilgodeser den enkelte skole og glemmer lærerne.

lige politikker på vores arbejdspladser. Tydelige politikker, som giver lærere og børnehaveklasseledere den forudsigelighed og tryghed, som er vigtig for at sikre og vedligeholde et godt arbejdsmiljø.

Men personalepolitikkerne er også vigtige af en anden grund. Vi ved fra al forskning i arbejdsmiljø, at inddragelse og indflydelse er afgørende for de ansattes arbejdsglæde, engagement og arbejdsmiljø. Og personalepolitikkerne er en anledning til netop at inddrage medarbejderne i udviklingen af skolen og skolens hverdag. Personalepolitikkerne kan give trygge, motiverede og glade medarbejdere, både på grund af deres indhold og på grund af den måde, de bliver til på.

Vores kerneopgaver som lærere er at undervise og skabe konstruktive relationer med vores elever. Men det fungerer bedst, når vi ved, hvordan vores egne arbejdsforhold er. Skolens personalepolitik kan indeholde nogle retningslinjer om, hvordan skolen håndterer forældresamarbejdet, så det ikke bliver en arbejdsmiljøudfordring for den enkelte.

Lærerjobbet er ofte præget af mange uforudsigeligheder, så derfor har vi brug for nogle tyde -

Tryghed står nærmest øverst på ønskelisten, der skal give et vedvarende effektivt arbejdsfællesskab på skolen – det kan ikke siges for tit, og vi er kun trygge, hvis der er tydelige rammer og politikker på vores arbejdsplads. Det skal vi fortsat have stort fokus på. ■

Ajour

Her er en oversigt over aktiviteterne i din kreds den næste tid. Du kan følge din kreds yderligere på fsl.dk eller via kredsens Facebook-side.

KREDS 2

2. APRIL KL. 16.30-19: Minikursus ”Unge med ondt i sindet”, Egebakkeskolen.

3. APRIL KL. 16-20: Pensionsmøde, Hobro Friskole.

24. APRIL KL. 16-21: Kredsgeneralforsamling, Frijsenborg Efterskole.

KREDS 3

4. APRIL KL. 16.00: Generalforsamling, kaffe og middag kl. 18. Oplæg med Kasper Hyttel, næstformand Rikke Josiasen fortæller om, hvad der rører sig i foreningen. Vildbjerg Sports- og Kulturcenter.

KREDS 4

16. APRIL KL. 12: Tillidsrepræsentantens og arbejdsmiljørepræsentantens dag med netværksmøder og oplæg. Efterfølgende generalforsamling kl. 16.30. Middag og nyt fra foreningens formand. ”Folkehjem” i Aabenraa.

KREDS 6

11. APRIL KL. 17-21: Generalforsamling, Hotel Kirstine, Næstved. 24. APRIL KL. 10-16: Tillidsrepræsentantuddannelsen modul 5, Borup Privatskole.

14. MAJ KL. 13-20: Tillidsrepræsentantuddannelsen modul 6. Hotel Kirstine, Næstved. ■

EKSTRA TEMADAG OM ARBEJDSMILJØ

På grund af stor interesse er der oprettet en ekstra temadag om arbejdsmiljø for ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter.

Lærerjobbets mentale belastning stiller krav til skolens psykiske arbejdsmiljø. Derfor handler denne temadag om arbejdsmiljø om, hvordan I på jeres skole får et fælles blik og sprog for lærerjobbets uundgåelige mentale påvirkning.

Temadag om arbejdsmiljø: ”Sådan finder I balancen: Undgå mentalt udbrændte og omsorgstrætte lærere”. Afholdes den 25. april 2024 i Odense. ■

I efteråret åbner et nyt hold på Frie Skolers Lærerforenings mentorkursus, som er udviklet i samarbejde med VIA University College.

Som deltager på kurset bliver du selv en dygtig mentor for nye lærere, men kurset giver dig også værktøjer til at styrke skolens modtagelse af nye lærere generelt. Du får blandt andet hjælp til at lave en grundig funktionsbeskrivelse af mentorrollen på din skole.

Kurset løber over fire dage fordelt på to mødegange. Mellem første og anden mødegang arbejder du med en mentoropgave hjemme på skolen.

Læs mere om mentorkurset på fsl.dk/kurser ■

?Anonymitet i skolens spørgeskema

Spørgsmål:

Kan jeg svare anonymt på skolens spørgeskema?

Svar:

Mange får i foråret udleveret et spørgeskema og bliver bedt om at udfylde skemaet med oplysninger om dit fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Men hvordan er det lige med anonymiteten? Hvem ser dine svar?

Du må ikke gå ud fra, at dine svar er anonyme, normalt vil både lederen og arbejdsmiljørepræsentanten (og i nogle tilfælde også tillidsrepræsentanten) se dine svar, medmindre andet er aftalt.

Lovgivningen indeholder ikke et krav om anonyme besvarelser. Det aftales på skolen, om undersøgelsen skal være anonym eller ej.

Vælger man en anonym undersøgelse, er den reelt kun anonym, hvis hverken arbejdsmiljørepræsentanten, tillidsrepræsentanten eller ledelsen ved, hvem der har udfyldt skemaet. Arbejdspladsvurderinger og trivselsundersøgelser bør være anonyme, for formålet er kun at lave en kollektiv undersøgelse af trivslen og arbejdsmiljøet generelt på skolen.

Psykisk arbejdsmiljø er et følsomt emne, så mange ansatte har brug for trygheden i form af anonymitet for at give deres oprigtige svar på spørgsmålene i undersøgelsen. Resultatet af spørgeskemaundersøgelsernes anvendelighed er derfor størst, når man på forhånd har aftalt og gennemført undersøgelsen med fuld anonymitet.

Spørg arbejdsmiljørepræsentanten og lederen, hvis du er i tvivl om, hvem der ser dine svar.

Med venlig hilsen Bolette Bom, konsulent ■

Hver dag besvarer konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening vigtige spørgsmål fra medlemmer. Her bringer vi i anonymiseret form nogle af de spørgsmål og svar, andre medlemmer også kan have glæde af.

BLIV EKSPERT I, HVORDAN NYE KOLLEGER FÅR EN GOD START

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK FOTO ISTOCK PHOTO

SPOT PÅ

Så snart overenskomsten er færdigforhandlet, sendes den til urafstemning blandt medlemmerne. Få et overblik over, hvad du skal stemme om.

4 TING, du skal vide, inden du stemmer om overenskomsten

• Overenskomsten fastlægger løn- og arbejdsvilkår for dig som lærer og børnehaveklasseleder på de frie skoler.

Sådan bliver overenskomsten til

• Den nuværende overenskomst udløber 31. marts 2024. Arbejdsgiverne og fagforeningerne på statens område, hvor de frie skoler hører til, har siden nytår

forhandlet om en toårig overenskomst, som kan afløse den gældende.

• Overenskomsten består af to dele: et resultat fra de centrale forhandlinger, som fastlægger vilkårene for dig og alle andre lønmodtagerne på statens område, og resultatet af organisationsforhandlingerne, som fastlægger de særlige vilkår, som gælder for lære -

re og børnehaveklasseledere på det frie skoleområde.

• Frie Skolers Lærerforening sender det samlede overenskomstresultat til urafstemning blandt medlemmerne. Hvis urafstemningsresultatet først foreligger efter den 31. marts 2024, efterreguleres vilkårene, når en ny overenskomst er godkendt af parterne.

2

Det centrale statslige aftaleresultat indeholder forbedringer, som svarer til 8,8 procent af lønsummen. De 8,8 procent blev blandt andet brugt på følgende:

Det centrale resultat

• Reallønsstigninger. Det forventes, at lønnen stiger med 7,4 procent over de næste to år. Parterne har aftalt generelle lønstigninger på 6,3 procent, mens reguleringsordningen forventes at give 1,1 procent. Den største del af stigningen (4,83 procent plus 1,06 fra reguleringsordningen) kommer allerede 1. april 2024. Parterne vurderer, at de samlede lønstigninger vil betyde en reallønsfremgang i løbet af overenskomstperioden. Stigningen indhenter dog ikke det reallønstab, som alle lønmodtagere oplevede på grund af den høje inflation i 2022.

• Ny beregning af reguleringsordningen. Parterne er enige om en ny metode til at beregne lønudviklingen på det offentlige og det private område på. Beregningen kan få stor og positiv betydning for lønudviklingen på det frie skoleområde. Tilsvarende er det aftalt, at parterne i november 2025 ekstraordinært kigger på, om lønudviklingen på det private område er løbet fra udviklingen hos de ansatte på statens overenskomst – herunder lærere og børnehaveklasseledere på de frie skoler. Er det tilfældet, skal parterne forhandle om yderligere lønstigninger.

• Opsparet frihed. Parterne har aftalt, at du kan opspare frihed med henblik på senere afvikling. Du kan blandt andet vælge at opspare overarbejde eller særlige feriedage til afvikling på et senere tidspunkt. Du kan opspare op til 15 dage til senere afvikling efter særlige regler.

• Ret til mere løn ved barsel. Parterne er enige om at sikre tre uger mere med løn til far og medmor efter den 10. uge efter fødslen. Herudover er der forbedringer for adoptanter, soloforældre og flerlingeforældre.

3

Resultatet af organisationsfor handlingerne

Som en del af det centrale resultat blev der afsat 0,95 procent af lønsummen til organisationsforhandlinger. Organisationsresultatet indeholder blandt andet følgende punkter, som alle træder i kraft 1. april 2025:

• Lønstigninger. Parterne er enige om at hæve lønnen for alle på overenskomsten med godt 3700 kr. pr. år for en fuldtidsansat oven i de centrale lønstigninger.

• Kostskoletillægget justeres. Parterne hæver det kostskoletillæg, efterskolelærerne får. Resultatet giver en fuldtidsansat efterskolelærer godt 2500 kr. mere om året i kostskoletillæg oven i de centrale lønstigninger.

• Børnehaveklasseledernes løn hæves. Parterne er enige om at hæve børnehaveklasseledernes løn med i gennemsnit knap 1050 kr. om året oven i de centrale lønstigninger.

4 Sådan stemmer du med om resultatet

• Læs, hvad du stemmer om. Du får (eller har måske allerede fået) et nyhedsbrev, hvor du kan læse den detaljerede gennemgang på hjemmesiden. Her kan du læse det samlede resultat af overenskomstforhandlingerne.

• Få en gennemgang, og drøft resultatet. Frie Skolers Lærerforening arrangerer fire fysiske informationsmøder og to onlinemøder, hvor foreningens forhandlere gennemgår overenskomstresultatet og svarer på spørgsmål. Du får (eller har måske allerede fået) et nyhedsbrev, som inviterer dig til at deltage i møderne. Møderne præsenteres på fsl.dk/ok24, så snart de er fastlagt.

• Stem om resultatet. Afstemningen foregår elektronisk. Du får besked fra foreningen, når du kan stemme.

!Det samlede resultat ligger på fsl.dk/ok24.

Hvis du har spørgsmål om overenskomsten, kan du altid skrive til fsl@fsl.dk.

»Jeg har altid godt kunnet lide at arbejde med mennesker, og jeg har altid været god til at tale med folk, læse mennesker og deres behov, så jeg kan godt lide samtalerne med eleverne, og at jeg kan gøre en forskel«, siger Jack Jensen, der er nattevagt på Flemming Efterskole hver nat.

Det er lettere at sige

GODNAT,

når man har lettet hjertet til Jack

Jack Jensen er ansat som nattevagtslærer på fuldtid på Flemming Efterskole.

Han møder ind hver aften klokken 22.45, når eleverne er klar til at sove.

Men der er altid elever, der ikke kan falde i søvn, før de har snakket med en voksen.

AF METTE SØNDERGÅRD ·MSO@FRIESKOLER.DK

Jack Jensen har et bestemt sted, hvorfra han kan se alle elevbygninger på Flemming Efterskole vest for Horsens. Han kan se, når det automatiske lys tænder et sted – inde eller ude. Og han kan høre, hvis det pusler på gangene.

Det er et af formålene med, at han møder ind hver aften 22.45 og er vågen fuldtidsnattevagt: at mindske elevernes natterend. Men det vigtigste formål og arbejdsredskab er den vagttelefon, han bærer på sig, og som gør, at eleverne kan få fat i ham hele natten.

Det er forskelligt, hvor ofte den ringer. Der kan være nætter med ro, men der kan også være nætter med mange opkald fra fælles telefonerne, der er i de huse, eleverne bor i.

Oftest ringer vagttelefonen, fordi der er elever, som er kede af det eller syge. Nogle gange ringer eleven selv, andre gange er det

værelseskammeraten, som ringer og siger, at de har brug for en voksen.

»I nat havde jeg en pige, der havde kærestesorger, og som havde brug for at snakke. Hendes værelseskammerat sov, så jeg sagde: ”Tag dynen med”, og så gik vi ned i sofaen i foyeren og snakkede«, fortæller Jack Jensen, som oplever, at han kommer langt med at lytte, og at det er det, mange unge mennesker efterspørger. Når han lytter, så åbner de op og letter hjertet.

»Det, at jeg har roen og tiden til at lytte, gør meget. Vi har ikke travlt, og de kan få tømt hjertet. Nogle gange handler det også om at flytte fokus, få tankerne hen på noget andet og få taget nogle dybe vejrtrækninger«.

Panikanfald om natten

Jack Jensen er ikke uddannet lærer, men han

er vant til at arbejde med mennesker. Han er uddannet i at køre sygetransport og har arbejdet på forskellige bosteder med både fysisk og psykisk handicappede unge, så han er vant til at vurdere mennesker og arbejde pædagogisk.

Det er erfaringerne herfra, han trækker på, når eleverne ringer på vagttelefonen og har brug for en at snakke med.

»Ofte handler det om at være der og lytte. Jeg giver måske et par gode råd, og når det unge menneske er faldet til ro igen, kan vi sige godnat«, fortæller Jack Jensen.

Er par elever lider af angst og kan få et panikanfald. Det ved værelseskammeraterne godt, men når det sker, er det ikke rart at være alene, og så ringer værelseskammeraten typisk efter nattevagten, der lader sin ro smitte af på eleverne.

»Det er en uvant situation for dem, så jeg

»Jeg kan mærke på eleverne, at det betyder noget, at jeg er der. De er glade for mig, det kan jeg mærke«, siger nattevagtslærer Jack Jensen.

tror, at bare det, at jeg er der, og at de ved, at jeg er tilgængelig, skaber en tryghed«, siger han.

Samtalerne kan også handle om ensomhed eller hjemve, ofte er det noget med, at nogen har følt sig overset, eller der kan have været nogle gnidninger mellem nogle drenge eller nogle piger.

»En hånd på skulderen og et ”Det er helt okay” kan være en stor lettelse«.

Blåt lys afslører

Med til nattevagten hører, at han sikrer, at alle døre og vinduer er lukkede, når han alligevel går rundt på den store skole med 220 elever. Ikke færre end fire store idrætshaller ligger side om side spækfyldt med springgrave og gymnastikudstyr.

Eleverne bor i bygninger spredt rundt på et stort geografisk areal. For eksempel bor omkring 100 elever i det, der er byens tidligere plejehjem.

Klokken 21.50 bliver elevernes telefoner låst inde på mobilhoteller, og klokken 22.30

slukker skolens internet. Alligevel er der nogen, der ligger i sengene og ser film. Det afslører blåt lys, som skinner gennem gardinerne, når Jack Jensen går fra bygning til bygning.

»Så banker jeg forsigtigt på og spørger, om de er søde at lukke«, fortælle Jack Jensen. Han gør meget ud af at have en god dialog med eleverne. Han vil helst ikke opleves som en politibetjent.

»Jeg skal ikke være deres ven, men jeg skal være en voksen, de har tillid til, og som de er trygge ved at gå til, hvis der er noget. Og det fornemmer jeg, at de er«

Sover med støvlerne klar Hvis alt ånder fred og idyl, og alle elever sover, tager Jack Jensen sig også et lille hvil. Men som den tidligere soldat han er, sover han med tøjet på – ovenpå soveposen. Han kravler ikke ned i den, og støvlerne står klar ved sengen.

»Det skal være sådan, at hvis eleverne ringer, så er jeg der med det samme. Så skal jeg ikke først kravle ud af en sovepose«, siger

Jack Jensen og kalder det med et smil på læben en skade fra hans soldatertid.

Klokken 5.45 begynder de første elever at stå op for at gå ned i skolens fitnesscenter og træne. Jack Jensen henter typisk en kop kaffe og går med de morgenfriske ned i træningscentret.

Lidt senere på morgenen er han med på vækkerunden, og til morgenmaden sætter han sig som regel hos den elev, han måske har haft en lille kontrovers med. Ikke for at rippe op i uoverensstemmelsen, men for at forbedre dialogen.

»Det handler også om at vise dem, at jeg gerne vil dem, og at jeg er der for dem. Så får vi os en god snak om alt muligt andet end det, der lige er sket«.

Klokken 8 slutter nattevagten.

»Det er meget meningsfuldt for mig at kunne gøre en forskel for eleverne og skabe tryghed for dem, og når der kommer en elev om morgenen og siger: ”Hey, hvorfor stak du ikke hovedet ind og sagde godnat i går?”, så bliver jeg glad. Det er hyggeligt«. ■

FORSTANDER: Nattevagtslæreren skaber større tryghed, mindre natterend og mere søvn for alle

Flemming Efterskole oplevede et stigende behov for, at eleverne kan snakke med en lærer om natten, og derfor har skolen ansat en vågen nattevagt på fuldtid. Det øger trygheden for alle – også forstanderen.

AF SIMONE KAMP · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

De sidste to år har Flemming Efterskole vest for Horsens haft en vågen nattevagt på fuldtid.

Stillingen blev slået op, fordi skolen oplevede et øget behov hos de unge for at have en voksen at tale med, når mørket falder på, og der er sagt godnat, fortæller forstander Jacob Mangelsen.

»Der var to hovedfaktorer: Den første handler om de unge menneskers tryghed og vigtigheden af, at de ved, at der er en voksen, der er vågen om natten, og som man kan tage fat i, hvis man føler sig syg, utryg, ked af det, eller hvis der er uro på gangene. En voksen, der er der for at skabe tryghed«, siger Jacob Mangelsen. Han tror ikke, behovet for at kunne kontakte en voksen er større på Flemming Efterskole end på alle andre efterskoler.

»Det er et behov, der følger med den ungdomsgeneration, vi har i dag, – et behov, som generelt har været stigende de seneste år. Den gruppe unge ville vi som efterskole gerne imødekomme«, siger forstanderen.

Søvn er (også) vigtigt på efterskole

Den anden hovedfaktor handlede om at komme natterend til livs. Hidtil havde nattevagts -

læreren nemlig sovet i en anden bygning lidt væk fra efterskolen, hvilket gjorde, at der var rig mulighed for at løbe rundt på gangene, fortæller forstanderen:

»Natterend kan være træls for mange. Men med indførelsen af den nye nattevagtslærer handlede det i høj grad også om at markere over for eleverne, at søvn er en vigtig ting: I skal sove om natten, ikke løbe rundt. Vores elever har ofte et travlt program i løbet af dagen, og derfor er det nødvendigt, at de får deres nattesøvn«, siger Jacob Mangelsen.

Derudover havde det også en betydning for oprettelsen af stillingen, at nattevagter generelt kan give udfordringer for læreren i forhold til overenskomstens regler for, hvornår man må undervise igen efter en nattevagt, og at nattevagter helt lavpraktisk er både slidsomt og trættende i længden, når det skal passes ind mellem undervisning i dagtimerne, påpeger forstanderen.

Nu går nattevagten hjem klokken 8 og har aldrig undervisning om dagen. Nattevagten er ansat som lærer og på lærernes overenskomst.

Husk de glade dage

Jacob Mangelsen har derfor også gjort sig

»Jeg gør meget ud af, at jeg er der for elevernes skyld. Jeg er ikke politimand, og jeg ligger ikke på lur. Jeg er tilgængelig for dem, hvis de har brug for mig«, fortæller Jack Jensen.

tanker om, hvordan han skaber de bedste rammer for nattevagtslærerens opgaver, trivsel og relationer til eleverne.

»For mig er det vigtigt, at opgaven som nattevagtslærer bygger på en tryg relation mellem eleverne og nattevagtslæreren. Derfor er det også vigtigt, at Jack (nattevagten red.) er med andre steder i skoledagen, så han ikke kun er sammen med eleverne, når de er kede af det. Han har derfor været med på introtur og skitur, og han er også med på vores lejrskoler, hvis han vil«, siger Jacob Mangelsen.

»Og Jack er virkelig god til hele spektret. Det er godt at have en lærer, der uanset situationen altid tager det stille og roligt og er klar til at lytte og snakke«.

Som en sidegevinst på den nye ordning, sover forstanderen også selv bedre, når han ved, at Jack Jensen går rundt på efterskolen i nattetimerne.

»I sidste ende er det mig, der har ansvaret for 220 elever. Jeg har 40 minutters kørsel til skolen, så det er også enormt trygt for mig at vide, at Jack er her, uanset hvad der måtte ske«, siger Jacob Mangelsen. ■

TILLIDSREPRÆSENTANT:

Aftenvagten

kan tage

hjem med god samvittighed

Det er ikke kun forstanderen på Flemming Efterskole, der sover bedre om natten, når han ved, at der er en vågen nattevagt på skolen.

Det er også en stor lettelse for skolens lærere og ikke mindst for aftenvagten, som overleverer til nattevagten, fortæller tillidsrepræsentant Jeppe Østerby.

»Vi er rigtig glade for ordningen. Det betyder, at vi kan tage hjem fra skolen om aftenen og vide, at der er ro på, og at han får styr på det, der måtte være, fordi han er vågen«, siger Jeppe Østerby. Han nævner som eksempel, at der kan være elever, der er kede af det, og som det kan være svært at køre fra, og at der kan være elever på skadestuen, som man ikke ved, hvornår kommer tilbage, fordi der oftest er ventetid.

»Med en vågen nattevagt ved vi med 100 procents sikkerhed, at vi har fri klokken 23, når aftenvagten slutter. Det er en stor lettelse, som betyder, at vi kan tage af sted med god samvittighed«. ■ MSO

SOLSTRØM

NYT UNDERVISNINGSFORLØB

TIL 3. KLASSE

OM ELEKTRISKE KREDSLØB OG SOLCELLER

Hvordan kan solceller bruges til at producere mere elektricitet på en bæredygtig måde?

I Solstrøm arbejder eleverne praktisk og eksperimenterende med at bygge simple elektriske kredsløb med batterier og solceller som energikilder.

• Gratis forløb til natur/teknologi i 3. klasse

• 8 lektioner (4 dobbeltlektioner)

• Udviklet i samarbejde med Centre for Advanced Photovoltaics and Energy ved Syddansk Universitet

NOTER

Folkehøring om børn og unges trivsel

Trivselskommissionen, som skal komme med anbefalinger til at forbedre børn og unges trivsel, har netop åbnet en folkehøring, så alle nu kan bidrage til debatten om børn og unges trivsel samt Trivselskommissionens arbejde.

Det kan man gøre ved at besvare nogle væsentlige

spørgsmål om børn og unges trivsel og mistrivsel. Besvarelserne vil blive taget med i Trivselskommissionens arbejde med at komme med anbefalinger, der understøtter børn og unges trivsel. Man skal blandt andet svare på: Hvad er et godt børneog ungeliv? Hvilke udfordrin-

ger står børn og unge overfor i dag? Hvilke årsager er der til børn og unges stigende mistrivsel? Og hvordan kan vi forebygge og afhjælpe børn og unges mistrivsel?

Folkehøringen er åben indtil den 30. april 2024 på www.trivselskommissionen. dk. ■ MSO / ISTOCK PHOTO

Skal dine elever være med i årets Masseeksperiment?

’Fra supermarked til skraldespand’ hedder årets Masseeksperiment, som er verdens største ’Student Science Project’. Hvert år udvikles et Masseeksperiment med et nyt forskningsmæssigt tema, hvor tusindvis af elever over hele landet på samme tid deltager.

I år undersøger Masseeksperiment, hvad der sker med plast fra den emballage, som vi køber i supermarkedet, når den begynder sin rejse mod skraldespanden.

Undersøgelsen om håndtering af plastaffald i hjemmet er den første af sin slags, som blandt andet sætter fokus på, hvordan vi sorterer plastaffald i de danske hjem, hvordan det ser ud med plastforurening

i den danske natur, og hvor stor en del af vores tøj, der indeholder plast.

Masseeksperiment er målrettet elever i 4.-10. klasse og ungdomsuddannelserne.

De indsamlede data fra Masseeksperiment 2024 indgår direkte i forskningen om bedre genanvendelse af plast og tekstiler.

Til eksperimentet modtager man både materialekit, eksperimentvejledninger og undervisningsaktiviteter. Tilmeldingen lukker den 8. april.

Masseeksperiment er en del af Astra, det nationale naturfagscenter. ■ MSO / ISTOCK PHOTO Læs mere på masseeksperiment.dk.

Madlejr® er en lejrskole fyldt med intens læring, samvær og fællesskab omkring mad og maddannelse – både i køkkenet, haven og hos landmanden.

HELNÆS

HVILKE REGLER GÆLDER I KRIG?

Det lærer dine elever i rollen som civil, soldat eller nødhjælpsarbejder i ny, dramatisk, interaktiv oplevelse.

rødekors.dk

Den dansk-franske skole kæmper videre for sin frihed

Byretten afgjorde i slutningen af februar, at det ikke var i strid med friskoleloven, da Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fratog den københavnske Freinet-skole sit tilskud. Skolen har anket sagen til landsretten.

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK ILLUSTRATION FRIE SKOLER

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fik den 22. februar i år byrettens ord for, at det var lovligt og velbegrundet, da styrelsen i 2020 tog statstilskuddet fra Den dansk-franske Skole. Forældrekredsen bag den københavnske Freinet-inspirerede skole har anket afgørelsen til landsretten.

Kampen om stå mål med

Efter en række tilsynsbesøg på skolen afgjorde Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i 2020, at friskolens undervisning ikke stod mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Det skal de frie skoler ifølge friskoleloven.

Styrelsen havde en række kritiske bemærkninger til skolen. Den kritiserede elevernes fravær, satte spørgsmålstegn ved antallet af undervisningstimer og ved læreplanerne, som styrelsen mente, ikke var tilstrækkeligt detaljere -

de. Styrelsen fandt desuden, at læreplanerne ikke indeholdt tilstrækkelig mange overvejelser om delmål og faglig progression, og undervisningen var heller ikke i tilstrækkelig grad differentieret til børn i forskellige aldre.

Desuden mente styrelsen, at skolen gav eleverne for meget ansvar for egen læring. Ifølge skolemonitor.dk vidnede en af styrelsens tilsynsførende i retten om "uinspirerende" undervisning uden lærere ved tavlen.

Kredsen bag skolen er uenig i styrelsens konklusion og rettens afgørelse. Skolens forsvarere argumenterer med, at skolens elever fagligt er på niveau med eller over gennemsnittet. Skolen nævner, at skolens tilsynsførende aldrig har sat en finger på skolens arbejde og undervisning. Siden skolen mistede sit tilskud, er eleverne blevet hjemmeundervist, og de kommuner, som fører til-

syn med hjemmeundervisningen, konkluderer, at undervisningen og elevernes læringsudbytte står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, bemærker skolens repræsentanter.

De frie skoler er på spil

Ifølge skolen handler sagen om, hvorvidt det er og skal være muligt at have frie skoler i Danmark. Skolekredsen mener, at styrelsens tilsynspraksis gør det umuligt at være en fri skole i Danmark. Styrelsen accepterer og anerkender ikke, at skoler kan nå deres mål på en anden måde end folkeskolen. For eksempel bygger Den dansk-franske Skole på, at eleverne modtager undervisningen, når de er motiverede til det, og elevernes motivation følger ikke klassetrin, aldersbestemte læreplaner og snævre alderstrin. Freinetskolen trækker her på en pædagogisk tanke, som genfin-

des både i Summerhill-pædagogik og hos Rousseau.

Styrelsen tester ikke

Samtidig påpeger de fransk-inspirerede skolefolk, at styrelsens tilsyn strider mod reglerne. Det fremgår af tilsynsbestemmelserne, at styrelsen skal teste elevernes faglige niveau som en del af et tilsyn. Det gjorde styrelsen ikke. Skolefolkene argumenterer med, at hvis styrelsen havde testet eleverne, ville det stå klart for enhver, at deres faglige niveau står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Styrelsen forklarer, at der var for få elever på skolen til, at en test gav mening, og det argument accepterede byretten. ■

Den dansk-franske Skole blev etableret i 2010 som et alternativ til den meget autoritære franske skoletradition.

Bindingsværk – et

DET SKER PÅ

Rødding Højskole

håndværkskursus på Rødding Højskole 2024

30. juni - 6. juli 2024

Pris: 5.800 kr.

Traditionelt og bæredygtigt byggeri i praksis

Rødding Højskole har en lang tradition for at undervise i kreative fag herunder gamle håndværk. I sommeren 2024 byder vi velkommen til et kursus, hvor du kan lære at bygge bindingsværk.

Du lærer om bindingsværkshuset og de mange forskellige håndværksprocesser, som indgår i den ældgamle konstruktionsteknik.

Vi vil kigge på de forskellige materialer, som indgår i konstruktionen af bindingsværk og lære om deres forskellige fordele, begrænsninger og egenskaber. Vi vil desuden undersøge om ler, kalk og træ også i dag er relevante som byggematerialer i et sundt, bæredygtigt byggeri.

Vigtigst af alt skal vi have værktøj i hænderne. Stemmejern, fukssvans og økse er tømrerens traditionelle redskaber. Du får erfaring med traditionelt håndværktøj, hvordan det anvendes og vedligeholdes.

Kurset er primært praktisk og er knyttet an til et konkret byggeprojekt, hvor alle de forskellige processer og materialer kommer i spil. E er kurset er du således klædt på til at bygge eller reparere din egen bindingsværkskonstruktion, og du er i stand til at træffe beslutninger om materialer og fremgangsmetoder.

Kurset kræver ingen forkundskaber. Alle kan være med. Du bliver undervist af to eksperter på området:

• Joar Erik Kofoed Nielsen - tømrer og historiker med speciale i bygningshistorie. Han har indgående arbejdet med historiske bygninger, både teoretisk og praktisk, blandt andet i Den Gamle By i Aarhus.

• Alexander Tjelum Winther - uddannet i bygningsbevaring fra Göteborg Universitet med speciale i murværk og puds. Han har i mange år arbejdet med lerpuds, og er en af landets førende på det felt.

Velkommen til en uge om bindingsværk i praksis på Rødding Højskole

Rødding Højskole

Flors Allé 1 · 6630 Rødding kontor@rhskole.dk www.rhskole.dk

98 12 70

på 98 12 70 22

Kompagnistræde 32 · 1208 København K · Tlf.: 70100018

Email: via hjemmesiden www.laka.dk

Formand

Morten Kvist Refskov

Book en aftale

Vi har åbent for personligt fremmøde efter aftale.

Du kan altid booke en aftale med din konsulent på vores hjemmeside eller ved at ringe til os.

Vores kontorer

Vi har fem kontorer rundt om i landet

Odense

Forskerparken 10D, 1. nr. 31 & 32

5230 Odense M

Esbjerg

Torvet 21, 1. sal

6700 Esbjerg

Risskov

Ravnsøvej 6

8240 Risskov

Aalborg

Tankedraget 7, 5. sal

9000 Aalborg

København

Hestemøllestræde 5 1464 København K

www.laka.dk

tlf. 70100018

Telefontider og åbningstider i København

Man - tors: 9.00-15.30

Fre: 9.00-14.30

SÅDAN ER DEN FRIE

LÆRERSKOLES

PRAKTIKORDNING

Uddannelsen på Den frie Lærerskole er en læreruddannelse særligt målrettet de frie skoler. Hele uddannelsens tredje år er tilrettelagt som en arbejdspraktik, hvor den studerende er ansat og arbejder som lærer.

FORMÅLET MED PRAKTIKKEN ER:

at afprøve og udøve planlægning og afvikling af undervisning

at møde de frie skolers praksis som lærer. at afprøve teoretiske kundskaber på løsning af praktiske opgaver. at samle erfaringer, indsigter og erkendelser, som befordrer den

Den studerende ansættes som lærer på gældende overenskomst og har samme rettigheder, pligter, lønforhold mm. som enhver anden lærer.

Se mere om praktikken og praktikanterne her:

Find din skoles næste årspraktikant

Jeg er en kreativ rollespilsentusiast, en sprogglad matematiknørd og et humoristisk friluftsmenneske fyldt med gåpåmod. I mig får I en omsorgsfuld, engageret og åbensindet lærer, der med både kreative og boglige fag i rygsækken drømmer om at skabe et klasserum, hvor kreativitet, leg og læring kan gå hånd i hånd.

FAG:

Matematik, engelsk, billedkunst, naturfag, friluftsliv.

ALDER:

23

KONTAKT:

amandaisaksen12@hotmail.com

/ 22 62 00 29

Hvis jeg var et billede, var jeg malet af akvarel. Væbnet med tålmodige og bløde danskfaglige strøg udforsker og oplever jeg med børnene naturfag og den nytænkende, kreative billedkunst samt det legende mediefag. Alt sammen i en solid ramme af sund struktur og farverig faglighed. Hvis jeg var et billede, var jeg malet af akvarel. Mild, bevægelig og med spræl.

FAG:

Dansk, billedkunst, naturfag, seksualundervisning, medieog teknologiforståelse.

ALDER: 24

KONTAKT:

anna16hei@gmail.com

/ 51 14 18 42

Bulderby-beboer, der synes leg og fantasi skal vægtes højt. Ligesom Pippi stiller jeg spørgsmål. Ligesom Ronja Røverdatter vægter jeg fællesskab og natur. Ligesom Emil skaber jeg ting med mine hænder. Ligesom Astrid Lindgren mener jeg, at tryghed, varme og venlighed er de optimale rammer for læring og fællesskab.

FAG:

Dansk, naturfag, håndværk og design, friluftsliv, seksualundervisning.

ALDER:

25

KONTAKT:

annemajjensen98@gmail.com

/ 21 96 89 24

Kreativt og passioneret menneske med et varmt og roligt sind. Jeg har mange års erfaring med at spille teater og har instrueret og været lyd-/lystekniker. Jeg har ligeledes års erfaring med at spille, planlægge og facilitere rollespil (bl.a. Dungeons and Dragons). Som samarbejdspartner værdisætter jeg åbenhed og ærlighed og bestræber mig på at holde struktur og overblik.

FAG:

Engelsk, drama, dansk, mediefag/teknologiforståelse, historie, samfundsfag, seksualundervisning, fortælling.

ALDER:

29

KONTAKT:

antonslothbjerg@gmail.com

/ 26 19 95 48

Amanda Isaksen Brøchner

Anna Heise Pedersen

Anne Maj Jensen

Anton Sloth Bjerg

Asbjørn Sebastian Steinthorsson

Min kærlighed til naturen og et liv præget af cirkus og gøgl har skabt en grounded, dynamisk person med en evne til at finde kreative løsninger, og så er jeg absurd god til at falde og lande på benene igen. Jeg stræber efter en undervisning, der er fyldt med leg og nysgerrighed, hvor eleverne får mulighed for at udforske og opdage verden omkring dem med mig som guide.

FAG:

Naturfag, billedkunst, fysik/ kemi og friluftsliv.

ALDER:

26

KONTAKT:

asbjoernsteinthorsson@gmail. com / 30 11 86 26

Astrid Vogt Segerskog

Med min legende og kreative tilgang til undervisning bladrer jeg mig igennem historiebogen og er altid klar på en snak om normer, følelser og biodiversitet. Med bare fødder og jord under neglene er jeg samfundskritisk, spørgende og nysgerrig på alt det, der sker omkring os i verden. Jeg tror på, at en stærk relation er vejen til et trygt og udviklende læringsrum.

FAG:

Dansk, naturfag, historie, samfundsfag, billedkunst, seksualundervisning.

ALDER: 22

KONTAKT:

astridvs@live.dk / 60 49 75 68

Benjamin Maier Wind

Jeg er et dynamisk menneske i konstant bevægelse, der altid higer efter at se, hvad der findes på den anden side. Denne nysgerrighed ønsker jeg at vække i mine elever og være med dem i processen. Med mig på holdet får I et kærligt, kreativt menneske, der sætter farve på hverdagen og ikke er bange for at male uden for stregerne.

FAG:

Tysk, samfundsfag, historie, religion, billedkunst.

ALDER:

24

KONTAKT:

benjamin@maier-wind.dk / 29 85 03 46

Clemens Wedel Møberg-Poulsen

Engageret, nativ, tysklærer med håndværkerbaggrund – som brænder for god formidling og gode relationer. Mit navn er Clemens Wedel Møberg-Poulsen. Jeg er 24 år og født i Tyskland med danske forældre – og er derfor vokset op som tosproget. God undervisning er, når elevernes og mit samspil giver mere energi, end det tager.

FAG:

Tysk, matematik, håndværk og design, mediefag.

ALDER: 24

KONTAKT:

clemenswm@gmail.com / 91 85 79 72

Daniel Fredensborg Gammelgaard

Ungdomslandstræner i amerikansk fodbold, som tager udgangspunkt i styrkerne hos sine elever. Med stærk empati og fokus på den personlige relation støtter jeg hver enkelt elev i deres udvikling. Jeg ser alle udfordringer som læringsmuligheder og glæder mig til at blive udfordret!

FAG:

Religion, filosofi, idræt, engelsk, friluftsliv, dansk, seksualundervisning, svømning.

ALDER: 29

KONTAKT:

daniel-gammelgaard-95@hotmail.com / 61 78 61 15

Ditte Grosen Svenningsen

Imødekommende, opfindsom og ansvarsfuld. Som lærer med passion for danskfaget er min mission meningsfuld og nærværende undervisning! Håndværk ligger mit hjerte nær. Som jordemoder er jeg vant til at arbejde selvstændigt, og jeg er hurtig til at danne gode relationer – også i pressede situationer. Jeg varetager med glæde seksualundervisning på alle klassetrin.

FAG:

Dansk, håndværk & design, naturfag, historie, samfundsfag, seksualundervisning.

ALDER: 31

KONTAKT:

dittegrosen@gmail.com / 30 24 29 10

Emil Buus Bille

Jeg drømmer om både hånden, ånden og hjertets dannelse. Om det er ligninger, lingvistik, lejrliv eller Løgstrup, så får I hos mig en rolig og tålmodig person, som er både kokkererende, klog, kammeratlig og altid klar på (fodbold-) kamp. Desuden har jeg et års arbejdserfaring fra Baunehøj Efterskole (21/22).

FAG:

Dansk, matematik, friluftsliv, religion, madkundskab, seksualundervisning.

ALDER: 25

KONTAKT:

buusemil@gmail.com

/ 60 80 62 51

Esther Kjeldtoft Jeppesen

Et hjerte, der banker for teater, bevægelse, skrivekunst og litteratur. En levende lærer, der tror på god anderledeshed og frihed som praksisværdi. En nysgerrig tilgang til det at undervise og et ønske om at tage fagligheden i den ene hånd og mine elever i den anden og derigennem kunne give dem mod og lyst til at opleve verden. Grundtig i Grundtvig og også god Åndline.

FAG:

Drama, mediefag, idræt, dansk, seksualundervisning.

ALDER: 23

KONTAKT:

estherkjeppesen2@gmail.com / 29 92 42 76

Fabian Havmøller Møberg

Jeg er et kaotisk ordensmenneske, som ønsker en fleksibel og struktureret hverdag. Som person er jeg typisk meget stille og rolig, medmindre jeg ser mit snit til at snakke om alle mine hjemmelavede natureksperimenter med syltetøjsterrarier, eksplosioner og strøm. Jeg håber på at kunne smitte så mange som muligt med min glæde for naturvidenskaben.

FAG:

Fysik/kemi, matematik, naturfag, idræt.

ALDER:

26

KONTAKT:

fabianhavmoller@gmail.com / 50 54 66 97

Freddy Luna

Jeg elsker at lære. Det bedste ved at undervise er, hvor meget man selv lærer. Elevernes vinklinger, spørgsmål. Deres formuleringer og fortolkninger. Under fællesskabets skæppe belyser vi hinandens særegne udgangspunkt, så vi roligt, dynamisk undres og oplever – mindre vigtigt hvad og hvordan, bare vi bruger tiden ansvarsfuldt.

FAG:

Dansk, engelsk, billedkunst, mediefag, historie, samfundsfag, håndværk og design.

ALDER: 33

KONTAKT:

freddymrls@gmail.com

/ 28 59 01 31

Frederik Derosche

En energisk nordjyde med benene plantet solidt i den jyske muld. En boglig fyr med trang til eventyr og spænding. En friluftsentusiast med en forkærlighed for vandsport og livet i skoven. En historie-freak med glæden til at udforske nye kulturer og livssyn. En kreativ knægt med hænderne skruet rigtigt på og evnen til at lære fra mig.

FAG:

Engelsk, religion, historie, samfundsfag, håndværk og design, friluftsliv/outdoor/adventure.

ALDER: 25

KONTAKT:

derosche98@gmail.com

/ 24 89 29 21

Freja Beckert Lauridsen

Positiv og med et glimt i øjet – går jeg med en kreativ og legende tilgang til værks. Mit hjerte banker for det sanselige, farverige, mødet med mennesker og fællesskabet. Jeg er nysgerrig og ambitiøs på mine medmenneskers vegne. Jeg har tidligere erfaring med at arbejde på en efterskole samt være hjælpelærer for elever med særlige udfordringer og funktionsnedsættelser.

FAG:

Håndværk og design, idræt, dansk, friluftsliv, seksualundervisning.

ALDER:

25

KONTAKT:

freja_lauridsen@icloud.com

/ 29 92 62 46

Freja Vibe Bergmann Koldbæk

Jeg er et sjovt og kreativt menneske med stor omsorg for alle omkring mig. Jeg er fuld af energi og elsker at finde på kreative og finurlige løsninger på de problemer, jeg skulle støde på. Jeg er et ekspressivt og dramatisk menneske, men kan også være seriøs, når det gælder.

FAG:

Engelsk, biologi, geografi, friluftsliv, drama.

ALDER:

22

KONTAKT:

freja.koldbaek@gmail.com

/ 51 51 06 91

Jens Sandbjerg Larsen

Jeg er meget passioneret inden for historie og kan godt lide at nørde rundt med det og gå i dybden. Jeg er en dansklærer, der går op i sproglig udvikling hos eleverne. Samtidig er jeg en naturnysgerrig naturfagslærer. Hos mig får I en lærer, der elsker at være i samspil med sine kollegaer.

FAG:

Naturfag, dansk, historie, samfundsfag, drama.

ALDER:

23

KONTAKT:

jens46alarsen@gmail.com / 71 78 89 20

Jon Kolbjørn Aspe

Et passioneret hobbymenneske. I min fritid tegner jeg, spiller volleyball og underviser i parkour. Mit mål er at lave en undervisning, hvor tiden ikke står stille. En form for hands-on-undervisning med plads til fordybelse i større projekter, hvor der også inddrages varierende øvelser, lege og opgaver. Som lærer vil jeg skabe muligheder og støtte mine elever.

FAG:

Idræt, matematik, tysk, billedkunst.

ALDER:

24

KONTAKT:

jonka@hotmail.dk / 61 13 42 95

Julie Elise Hejberg Sørensen

Jeg er en engageret og strukturskabende kvinde. Jeg sprudler af glæde og håber på at bringe mit positive livs- og læringssyn videre i andre. Jeg bestræber mig på at se kvaliteten i alt kreativt arbejde, som jeg elsker at udforske og nørkle i. Jeg er meget åben og vægter højt at have en god relation med kollegaer og elever.

FAG:

Naturfag, billedkunst, engelsk, idræt.

ALDER:

24

KONTAKT: juliedotdk@gmail.com / 30 86 39 05

Karen Østergaard Poulsen

Jeg er en rummelig og nærværende person med et kreativt sind, der brænder for den fordybende, skabende og projektorienterede undervisning. Jeg er initiativrig og vægter at skabe tryghed for andre omkring mig, gerne med musik, bevægelse og sang. Jeg er altid klar på nye udfordringer og engagerer mig bedst, når det kan skabe værdi for andre.

FAG:

Musik, drama, engelsk, matematik.

ALDER:

26

KONTAKT:

karen.poulsen98@gmail.com / 41 42 88 44

Karl Emil Jakobsen

Jeg brænder for litteratur og sprog, samfund og musik. Jeg befinder mig bedst i struktur og tydelige rammer. Jeg elsker at øve mig, senest på klaver, som er blevet til en glæde, jeg kan dele med andre. Jeg lytter til eleverne og finder den bedste undervisning i samspil med dem.

FAG:

Dansk, matematik, engelsk, religion, mediefag.

ALDER:

24

KONTAKT:

karlemiljakobsen@gmail.com / 61 69 30 40

Kasper Primdal Jørgensen

Fantasifuld fyr med forkærlighed for fried rice, fotografi og finurlige friluftsaktiviteter. Jeg er en ansvarsfuld holdspiller, som både nyder de rolige øjeblikke og eventyrsuset, man får i trækroner eller på havets bund. Jeg vægter stabilitet, tillid og et behageligt undervisningsrum højt. I mine lektioner vil eleverne opleve en åben lærer, som møder dem i øjenhøjde.

FAG:

Dansk, engelsk, håndværk og design, friluftsliv, naturfag.

ALDER: 29

KONTAKT:

kprimdal1423@gmail.com / 28 60 93 04

Klara Mathilde Borum Thorhauge

Jeg er den umiddelbare balletdansende billedkunstlærer, der med en développé udfolder sig gennem danskfaget. Ved hjælp af de fem positioner formidler jeg friluftslivet, og videre i en spagat springer jeg med glæde, let og elegant til samfundsfag/ historie og op i en respektfuld relevé i religionsfaget. Jeg slutter altid af i et fælleskabende og hjertevarmt kompliment.

FAG:

Dansk, historie, samfundsfag, billedkunst, religion, friluftsliv, seksualundervisning.

ALDER: 23

KONTAKT:

klara@thorhauge.dk

/ 29 91 84 21

Klara Thomsen Ladegaard

Jeg drømmer om et klasserum med plads til forskelligheder – for netop i kulturmødet lærer vi både noget om os selv og hinanden. Jeg er kulturfagslærer med forkærlighed for det sproglige, og jeg vægter relationsdannelse til mine elever højt. Jeg håber på at inspirere elever i mødet med omverdenen og hinanden.

FAG:

Dansk, engelsk, historie, samfundsfag, religion, seksualundervisning, mediefag.

ALDER: 26

KONTAKT: klaraladegaard1@gmail.com / 23 98 16 50

Kristoffer Jonathan Høgsberg

Ambitiøs musiklærer og historiefortæller der med ro og empati hører mine elever. Fagligt stærk med noder, tal og bogstaver. Trives i rollen som formidler og inspirator, og fokus vil altid være eleverne og deres udgangspunkt. Kreativitet og fantasi skal næres i sindet, hvor leg også er en vej til læring.

FAG:

Musik, engelsk, religion, matematik.

ALDER:

42

KONTAKT:

kristofferhoegsberg@gmail.com

/ 61 26 98 88

Lea Mahima Sørensen

En smilende vestjyde med begge fødder solidt plantet i jorden. Jeg er tosset med floorball og gode samtaler. Jeg er et rummeligt, tålmodigt og lyttende væsen. Det er værdier, som jeg vil bringe med ind i min lærergerning. Jeg vil gerne skabe et rum for det sjove, det faglige og det sårbare. Der skal være plads og hjerterum til det hele.

FAG:

Dansk, tysk, naturfag, mediefag.

ALDER: 24

KONTAKT:

lea.mahima@gmail.com

/ 40 31 99 17

Lea Nørby Jensen

Jeg er et hjertevarmt naturmenneske, der tror på vigtigheden i at sætte sig selv i spil. Vi skal i kanoen, selvom den kan kæntre, og turde male det blanke lærred. Jeg vil sætte litteratur og ler under lup og nørde med mine elever. Vi skal ud med stedbaseret dansk, lægge mærke til og være nysgerrige på verden omkring os.

FAG:

Dansk, billedkunst, historie, samfundsfag, friluftsliv, seksualundervisning.

ALDER:

25

KONTAKT:

lea.norby.jensen@gmail.com

/ 29 29 66 25

Line Agger

Praktikant efter 1. december 2024? Efter at have fået et barn midt i min årspraktik søger jeg igen praktikplads efter endt barsel. Jeg har undervisningserfaring i matematik, idræt, kunst, seksualundervisning og kreative valgfag. Jeg har erfaringer med efterskoleelever, familiehøjskole, specialpædagogiske redskaber og er arkitektuddannet. Alle skoletyper har interesse.

FAG:

Matematik, naturfag, håndværk og design, friluftsliv, seksualundervisning.

ALDER:

28

KONTAKT:

lineagger@gmail.com

/ 23 23 86 34

Line Hykkelbjerg Jensen

Livsglad, begejstret lærer med lun humor og glimt i øjet. Jeg er et myreflittigt naturmenneske med ben i næsen og vestenvinden i kinderne. Med afsæt i gymnastikken skal der farver på dagen, og vi skal op at stå. Min drøm er at vække børn og unges nysgerrighed på det foranderlige samfund og den dyrebare natur, vi er en del af.

FAG:

Tysk, historie, samfundsfag, religion, idræt, friluftsliv.

ALDER:

23

KONTAKT:

lhyk00@icloud.com

/ 71 77 56 89

Louise Møller Jørgensen

Jeg er draget af historiens vingesus, dramafagets mod og alsidighed, religioners finurligheder, samfundsfagets aktualitet og fordybelsen i dansk. Jeg er stabil, vægter tryghed og tillid, og samtidig er jeg fantasidrevet, eventyrlysten og grænsesøgende i min undervisning. For mig er det vigtigt med et rum, hvor der er plads til både latter og sårbarhed.

FAG:

Dansk, drama, religion, engelsk, seksualundervisning, historie, samfundsfag.

ALDER:

27

KONTAKT:

louise2205@hotmail.dk

/ 20 98 71 96

Magnus Jørgensen

Jeg er en super nørd, som udover den igangværende læreruddannelse har en kandidatgrad fra uni med i bagagen. Min undervisning er i alle fag kendetegnet ved en undersøgende humoristisk tilgang, hvor jeg altid søger de kulturelle og tværfaglige sammenhænge. Desuden er det min drøm at koble fagligheden i fagene med den gode fortælling, da det styrker elevernes læring.

FAG:

Engelsk, historie, samfundsfag, religion, mediefag.

ALDER:

32

KONTAKT:

mjorg25@gmail.com

/ 60 66 11 55

Malthe Feierskov

Jeg er meget kunstnerisk interesseret – deraf specialiseret indenfor musik og billedkunst, hvor jeg kan drage nytte af mine erfaringer fra koncerter, studieindspilninger og ferniseringer i undervisningen med eleverne. Derfor kan jeg give eleverne basis for en ambitiøs udlægning af de kreative aspekter indenfor mine respektive kerneområder, med afsæt i fortiden, nutiden og fremtiden indenfor et felt i konstant forandring

FAG:

Musik, billedkunst, dansk, samfundsfag, historie, idræt.

ALDER:

29

KONTAKT:

modestmalthe@gmail.com

/ 24 85 86 93

Mathies

Vestergaard Fjord

Det smukkeste ved menneskelivet er, at vi påvirker hinanden. I ethvert møde tager man noget fra det andet menneske med sig videre. Ethvert elevhold er en pulje af potentiale, der venter på at blive realiseret. Det er den energi, jeg stræber efter. Derfor vil jeg være lærer. Jeg har en bachelor i filosofi. Jeg spiller klaver og spiller gerne til morgensamling.

FAG:

Matematik, religion, filosofi, musik, drama, mediefag.

ALDER: 28

KONTAKT: mathies.fjord@gmail.com / 26 11 22 15

Mette Justesen

Jeg stopper ikke med at have lyst til at gribe ud efter ting. Med to års jordemoder-erfaring har jeg grebet børn og skabt tillidsfulde rum. Som lærer stiler jeg efter, at børn og unge skal begribe og mærke fællesskabets værdi. Kendskab til naturen, bevægelse, og hvordan vi griber sproget an, er min skole-mission.

FAG:

Naturfag, tysk, idræt, dansk, friluftsliv, seksualundervisning.

ALDER: 31

KONTAKT:

mettejustesen1@gmail.com / 28 91 61 08

Mia Berrig Rasmussen

Pensel på lærred og ture i det fri. Sved på panden og skrive kan jeg li’.

Før arkitektstuderende og gymnast.

Nu instruktør, som sætter kursen fast.

Fordi jeg altid har malet, er målet klart. Jeg vil skabe, undervise og ha’ det rart.

FAG:

Billedkunst, dansk, idræt, friluftsliv, seksualundervisning.

ALDER: 28

KONTAKT: mia.berrig@gmail.com / 31 24 08 48

Mille Budde

Magaard

En handlekraftig håndværkslærer. En dansende danskunderviser, der diplomatisk dygtiggør. En naturfagsnørd, der navigerer alt fra nedbørsnysgerrige nulteklasser til naturkatastrofale niendeklasser. En fuldbefaren og fingernem flagknobsflittig, forårsgrøn friluftslærer og fortæller. Jeg vil være med til at lave skole!

FAG:

Dansk, engelsk, naturfag, håndværk og design, friluftsliv, fortælling.

ALDER: 26

KONTAKT:

millebudde1@gmail.com

/ 22 88 02 84

Nanna Kilt

Jeg er dansklæreren, der sætter fokus på samfundet og mennesket. Jeg er den bæredygtige naturfagslærer med jord under neglene. Jeg er en kreativ provokatør, altid på udkig efter nye skævheder og uligheder at belyse i billedkunst. Og så er jeg glad for at trække i overtrækstøjet og tage min undervisning med udenfor.

FAG:

Dansk, billedkunst, naturfag, historie, samfundsfag, sundhedsog seksualundervisning.

ALDER:

24

KONTAKT:

nannabenderkilt@gmail.com / 20122119

Nikolaj Lassen

Mangler I en lærer med kreativitet, energi og omsorg, der også kan spille klaver til morgensang? Så er jeg den helt rigtige for jer! Jeg er en engageret, entusiastisk, udadvendt person, der brænder for musik, skuespil og fremmedsprog, og derfor synes jeg, at fortællinger, musik og leg er centrale elementer i et godt læringsog udviklingsmiljø.

FAG:

Engelsk, tysk, musik, drama, medie- og teknologiforståelse, svømning.

ALDER:

24

KONTAKT:

nlassen5@gmail.com

/ 71 70 58 15

Noah Skov Madsen

Motiveret og engageret lærer med passion for undervisning samt talent inden for eSport. Jeg kombinerer kvalificeret erfaring som eSport-træner og -spiller i min træning med fokus på at løfte niveauet som hold ved hjælp af god kommunikation. Opsøgende, handlekraftig og relationsorienteret. Nyder samarbejdet med kollegaer og skaber et trygt fællesskab.

FAG:

Dansk, historie, samfundsfag, religion, medie- og teknologiforståelse.

ALDER:

22

KONTAKT: noahmadsen123@gmail.com

/ 71 14 04 90

Pernille Højlund Nielsen

Med skaberlyst og hang til det kontroversielle gør jeg mit for at strikke et inkluderende klasserum sammen, hvor varme og tryghed er rummets vægge. Som tidligere dramalærer og kreativ underviser går jeg efter et legende og kreativt fællesskab med plads til nysgerrighed, impulsivitet og afprøvning af nye idéer og former.

FAG:

Naturfag, håndværk og design, historie, samfundsfag, friluftsliv.

ALDER:

26

KONTAKT:

niller97@gmail.com

/ 28 68 77 08

Regitze

Marie Krabbe

Kreativ og kunstnerisk tænkende, personligt, didaktisk og pædagogisk. Hårdtarbejdende og ambitiøs på mine egne og mine elevers vegne. Struktureret og organiseret, en smule kaotisk og let at begejstre. Erfaren og tryg i rollen som underviser med lyst til at inspirere. Omsorgsfuld og opløftende og lader alle i min nærhed mærke det.

FAG:

Dansk, tysk, billedkunst, historie, samfundsfag, medie- og teknologiforståelse, seksualundervisning.

ALDER:

32

KONTAKT:

regitze.marie@gmail.com / 60 61 33 80

Rolf Antonsen

Jeg er en frisk og finurlig type, der gerne sætter et kreativt præg på, hvad jeg laver. Jeg er en historieentusiast af nogen kaliber og drømmer om at kunne dele min passion for faget med andre, særligt gennem praktiske øvelser, der levendegør fortiden. Målet er at vække lysten til læring.

FAG:

Historie, samfundsfag, religion, tysk, mediefag, billedkunst.

ALDER:

26

KONTAKT: rolfnavntoftantonsen@gmail. com / 29 87 75 86

Sofie Koefoed

Fortællende og tysktalende lærer! Nærværende og tydelig voksen! Opmærksomt og nysgerrigt menneske! Jeg giver og samler energi i relationer. I min undervisning skal vi lege, vi skal grine, vi skal fejle, vi skal undersøge og derigennem skal vi lære os selv og hinanden bedre at kende. Jeg glæder mig til at udfordre min faglighed i mødet med spændende børn, unge og voksne.

FAG:

Tysk, dansk, fortælling, idræt, historie, samfundsfag.

ALDER: 36

KONTAKT: sofiekoefoed87@gmail.com / 29 93 64 99

Thea Alberte Krabbe

Ivrig sangfugl i gummistøvler eller festskrud søger en praktikplads, hvor jeg kan kombinere struktur og kreativ udfoldelse i læringsrummet. Erfaring fra skovbørnehave har formet mig til at være tydelig, kærlig og en naturlig autoritet. Med min imødekommende tilgang bygger jeg broer til elever og kollegaer. Jeg glæder mig.

FAG:

Musik, håndværk og design, friluftsliv, matematik, seksualundervisning, fortælling.

ALDER:

27

KONTAKT:

theakrabbe96@gmail.com 60881862

Tine Smidt

Digtende dansklærer med glæde ved bl.a. natur og grammatik. Jeg elsker at udforske nye interesseemner, men også at nørde i især lege og bevægelse. Med ben i næsen, men let til smil, ser jeg verden fra et optimistisk perspektiv. Jeg vil i samarbejde med ele verne udforske og udfordre grænserne for vores læring, for at skabe nysgerrighed og læ ringsglæde.

FAG:

Dansk, engelsk, matematik, friluftsliv.

ALDER:

22

KONTAKT:

tinesmidt1@gmail.com / 60 61 73 48

Viktoria SpangHansen

Melodi: Se Venedig og Dø: Leg og gymnastik det bruger jeg hver dag. Og min undervisning er en aktiv sag. Energi og smil er motiverende. På en skitur vil jeg vær’ pulserende. Jeg er nørdet og min barnlige sjæl er stor. Jeg er god til snakke, kram, omsorg og kær lige ord. Vi skal være, ambitiøse og lære. Alle i fællesskab. Jeg glæder mig til at høre fra jer.

FAG:

Tysk, idræt, historie, samfundsfag, religion, fællesgymnastik, dans, ski, seksualundervisning, livredning.

ALDER: 24

KONTAKT:

vikspang@hotmail.dk / 42 74 16 40

HER KAN DU DOWNLOADE LISTEN OVER ÅRSPRAKTIKANTER 2024/2025

NOTER

Ny bog i Pædagogisk Rækkevidde

Det nyeste skud på stammen i bogserien Pædagogisk Rækkevidde hedder ”Fremmedsprog” og er skrevet af Petra DaryaiHansen.

I bogen viser hun, hvorfor fremmedsprogsundervisning i grundskolen aldrig har været vigtigere, for selvom AI og Google Translate langt hen ad vejen kan sørge for kommunikationen, så er sprogundervisning nemlig afgørende for børns muligheder for at forstå sig selv og den verden, de er en

del af. I fremmedsprogsundervisning lærer eleverne at være nysgerrige, udfordre sig selv og være modige. Og gennem fremmedsprogsundervisning kan lærere vise deres elever, hvordan sprogene kan bygge bro til andre sprog – og knytte forbindelser mellem fagene.

I Fremmedsprog giver forfatteren en række eksempler på god fremmedsprogsundervisning med fokus på indhold og kulturmøder – på den måde tydeliggør hun, at vi fortsat

har brug for fremmedsprog i skolen.

Petrea Daryai-Hansen har i mange år arbejdet som franskog tysklærer i grundskolen, men er i dag lektor i fremmedsprogsdidaktik på Københavns Universitet.

Bogen kan hentes som gratis e- og lydbog for alle medlemmer af Frie Skolers Lærerforening på fsl.dk under medlemsfordele.

■ JLG

Årets pensionisthøjskole har snart programmet klar

Den årlige pensionisthøjskole i Frie Skolers Lærerforening finder i år sted i uge 32 på Hornstrup Kursuscenter. Som sædvanligt foregår højskolen over to hold, der begge har mulighed for at deltage i årsmødet onsdag 7. august. Det ene hold starter i dagene før og slutter med årsmødet. Det andet hold starter med årsmødet og har træf i dagene efter.

Programmet er ens for de to hold og byder blandt andet på en heldagsudflugt, to foredrag, noget sang og mu-

sik om aftenen samt tid til at nyde hinandens selskab og den gode forplejning.

Udvalget har lagt årets program ud fra sidste års ønsker, og det betyder, at der i år er besøg på Moesgaard Museum ved Aarhus, og at Johannes Nørregaard Frandsen kommer igen. Denne gang om emnet kulturformidling. Årets anden oplægsholder er ikke på plads endnu. Invitation udsendes midt i april. Der er et begrænset antal pladser på holdene. ■ MSO / FOTO MOMU

Notas Alle kan læse-konferencer forår 2024

Få inspiration til, hvordan man kan skabe lige deltagelsesmuligheder for børn og unge med læse- og skrivevanskeligheder i skolen, fritidsordningen og i samarbejde med folkebiblioteket.

Dagen byder også på den nyeste viden om sprogforstyrrelsen DLD og de vanskeligheder med skriftsproget, DLD kan medføre.

Det er her, det sker: København den 22. april og Vejen den 30. april.

Læs mere og tilmeld dig her: nota.dk/konferencer2024

VISIONÆR SKOLELEDER TIL NUUK INTERNATIONALE FRISKOLE (NIF)

Vi søger en dygtig skoleleder, der deler vores engagement i at skabe et inkluderende og værdibaseret læringsmiljø

Om NIF

Vi er en friskolen, der bygger på friskolens fem grundlæggende friheder, herunder idemæssig, pædagogisk, økonomisk, ansættelses- og elevfrihed. Vores pædagogiske frihed vægter kreativitet og fantasi, samtidig med at bidrage til elevens almene dannelse.

NIF er beliggende i Nuuk med ca. 200 elever, et dedikeret lærerteam og vores eget skolepasningstilbud.

Om dig

Vi søger dig, der kan skabe en positiv og innovativ atmosfære, der inspirerer til høje resultater ved anerkendelse, vejledning og støtte af lærere og øvrigt personale. Du udviser naturlig autoritet, punktlighed og evne til at søge nye muligheder for skolen. Du er tydelig i din kommunikation både i skrift og i

den personlige relation, og du formår at samarbejde med en aktiv skolebestyrelse, der har fokus på høj faglighed og god trivsel for børn og personale.

Vi tilbyder

Vi tilbyder en fuldtidsstilling på 40 timer ugentlig. Ansættelse sker i henhold til overenskomsten mellem IMAK (lærerforeningen i Grønland) og Nuuk Internationale Friskole. Stillingen tilbydes med mulighed for bolig.

Læs hele stillingsopslaget på www.FSL.dk

Vi ser frem til at byde den rette kandidat velkommen til vores friskole i Nuuk.

ANSØGNINGSFRIST 1. april 2024

OM MODERNITET OG DET MODERNE FILOSOFISK FRIKVARTER

Moderne. Vi bruger ofte ordet, og vi mener vel nok også, at vi ved, hvad det betyder, at noget er moderne. Men gør vi nu også det? Hvad betyder ordet, når vi ikke bare bruger det til at beskrive noget, som er nyere end noget andet? Hvad indebærer det, at noget er moderne? Hvad dækker begrebet modernitet over?

Det filosoferede professor og idehistoriker Hans Jørgen Schantz (1948-2022) over i et foredrag i Historisk Studiekreds på Aarhus Universitet, og hvor han trak på både Kant, Habermas og Marx.

Ifølge Aarhus-professoren er det moderne en epoke, der titter frem allerede i 1750'erne, og som er fuldt realiseret i Vesten omkring 1960.

Det, der kendetegner epoken, er en særlig moderne indstilling til livet. Den moderne indstilling kommer til udtryk i fire relationer, nemlig menneskenes forhold

• til naturen

• til hinanden

• til sig selv

• til det guddommelige.

For at vi kan tale om modernitet, skal de fire relationer have en speciel form, forklarer Hans-Jørgen Schantz.

Menneskenes forhold til naturen skal være fuldkommen sekulariseret – naturopfattelsen skal være renset for sakralt eller mytisk indhold. Og målet for det modernes forhold til naturen er at aftvinge den maksimale brugsværdi for menneskene.

Menneskenes forhold til hinanden skal kendetegnes ved, at

der er en klar adskillelse mellem det private og det offentlige. Og det offentlige liv skal reguleres af en række love og regler, som er sekulært begrundede, og som har et demokratisk mandat – der skal være folkelig opbakning bag reglerne. I denne relation ligger de almene menneskerettigheder, som kom til udtryk i den amerikanske uafhængighedserklæring (1776) og den franske revolutions menneskerettighedserklæring (1789). Det er ikke første gang, at mennesker får rettigheder. Men det er første gang, at rettighederne tænkes som almene – altså noget, som alle mennesker har.

Menneskenes forhold til sig selv skal udvikle selvstændighed, autonomi og myndighed hos hver enkelt. Idealet her er det, som kommer til udtryk i Immanuel Kants skrift: "Hvad er oplysning?" (1784), hvor Kant skriver, at oplys-

ning er menneskets bevidste udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Moderne mennesker skal altså udvikle evnen og viljen til at bruge deres fornuft uden at blive ledet af andre.

Menneskets forhold til det guddommelige skal være selvvalgt af den enkelte, og forholdet skal udfoldes i den private sfære. Det religiøse er altså ikke et anliggende for staten. Religion og det guddommelig kan godt fylde meget i en moderne kultur – men det har ingen selvstændig argumentatorisk kraft i det offentlige rum.

Ifølge Hans-Jørgen Schantz skal alle fire dimensioner og deres særlige former være realiseret, før man kan tale om modernitet. ■

Fremstillingen bygger på en lydfil fra det foredrag, Hans-Jørgen Schantz holdt for Historisk Studiekreds.

Hans-Jørgen Schantz FOTO BO AMSTRUP/RITZAU SCANPIX

NOTER

Der er regler for højskolelærernes rådighedstid, og de skal holdes

Rådighedstjeneste er et brændende spørgsmål på mange højskoler, hvor lærerne pålægges rådighedsvagter uden at få arbejdstid for det. På nogle højskoler med få lærere betyder det, at lærerne har svært ved at gå til sport, deltage i kulturelle arrangementer eller besøge familien, fordi de skal være til rådighed. Men højskolernes praksis er i strid med reglerne. Det bekræfter et svar fra Arbejdstilsynet til Frie Skolers Lærerforening.

Arbejdstilsynet oplyser, at rådighedsvagt i hjemmet i nogle situationer kan medregnes som hviletid. Men hviletiden afbrydes, hvis rådighedsvagten bliver kontaktet – og derfra skal regnes 11 nye timers sammenhængende hviletid. Arbejdstilsynet skriver i den forbindelse, at højskolerne ikke må planlægge lærerne med rådighedsvagter i hjemmet, hvis

det er praktisk umuligt at overholde 11-timers reglen, hvis læreren skulle blive kaldt på arbejde. Uanset på hvilket tidspunkt du som højskolelærer bliver forstyrret på din rådighedsvagt, skal du kunne se tilbage på 11 timers sammenhængende hvile inden for den seneste 24-timersperiode. Hvis du ikke kan det, må skolen ikke planlægge dig med en rådighedsvagt.

Arbejdstilsynet fastslår samtidig, at selv om højskolen stiller et værelse til rådighed for den, som har vagten, kan det ikke regnes som rådighedsvagt i hjemmet. Det vil være rådighedsvagt på arbejdsstedet, og der tæller hver time som arbejdstid. ■ MHV / ISTOCKPHOTO

Se mere på fsl.dk/medlem/hoejskolelaerer.

Højskolelærere har også krav på særlige feriedage

Som højskolelærer har du krav på fem særlige feriedage, som du som udgangspunkt selv kan placere. Du kan – efter aftale med din arbejdsgiver – placere dem enkeltvis eller som en sammenhængende sjette ferieuge.

En del højskoler modregner de særlige feriedage i årsnormen, så feriedagene reducerer den daglige arbejdstid. Men det strider mod reglerne.

Du får fem særlige feriedage den 1. maj, og fra den dato og frem til den 31. december samme år, kan du foreslå placeringen af dem. Du kan fordele dem over hele året, men du skal meddele skolen dine placeringsønsker inden 31. december. Skolen kan i ganske særlige tilfælde afvise dine ønsker. ■ MHV / ISTOCK PHOTO

Læs mere om reglerne på fsl.dk/medlem/hoejskolelaerer

EPILOG

Livskvalitet og arbejdsglæde kan ikke måles eller vejes

Lars Gjerløw Jørgensen fra Brejning Efterskole var uheldig, da han på en tur med eleverne faldt i skoven. Det kan man læse om i denne udgave af Frie Skoler.

Han fik varige mén af en knæskade fra faldet, og han føler i dag, at meget af det sjove i hans arbejds- og fritidsliv er blevet taget fra ham. Men det betyder ikke, at han har fået en godtgørelse af forsikringen. Dertil er de varige mén for små, vurderer forsikringsselskaberne.

Men hvad skal tælle med, når man vurderer, om en skade har medført for eksempel fem eller ti procent i varigt mén? Er det kun objektivt konstatérbare skader, eller bør et fald i livskvalitet og arbejdsglæde også tælle med?

Lars Gjerløw Jørgensen har selv henvendt sig til redaktionen med sin historie, fordi han gerne vil sætte fokus på, om der er et hul i systemet.

Jeg ville – lige som Lars – selv have forventet hjælp fra forsikringen, hvis jeg ikke længere kunne passe de samme arbejdsopgaver og måtte skære kraftigt ned på aktiviteterne i fritidslivet. Men skyldes vores forventninger så, at vi har for høje forventninger til vores forsikringer? Eller skal man i forsikringsudmålingen også se på et menneskes samlede livsførelse, og hvordan det har ændret sig? Det er kernen i historien i dette magasin.

Foreningens formand opfordrer til, at man i sager som Lars’ ser på det hele menneske, og at ændrede livsvilkår – tab af livskvalitet og arbejdsglæde – også bør tælle med, selvom de hverken kan måles, vejes eller ses på en scanning.

Jeg håber, at Lars’ historie kan gøre en forskel. ■

REDAKTIONEN

Ravnsøvej 6, 8240 Risskov

T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk

Ansvarshavende redaktør

Mette Søndergård • mso@frieskoler.dk

Kommunikationschef

Mikkel Hvid • mhv@fsl.dk

Journalist

Jesper Fjeldsted • jfc@fsl.dk

Journalist

Julie Løndahl Grove • jlg@fsl.dk

Grafisk designer

Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk

Annoncer

Media-Partners • annoncer@fsl.dk

T: 29 67 14 36

Udgivelsesplan

www.fsl.dk/frieskoler

Abonnement

11 numre pr. år • kr. 530 kr. • fsl@fsl.dk

Produktion

Jørn Thomsen Elbo A/S

OPLAG

11.196 • Oplag kontrolleret af DMO

FORSIDEFOTO

Maria Tuxen Hedegaard

SCANDINAVIANBOOK

KOMPENSERET TRYKSAG

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i Foreningen mener.

FOTO MARIA TUXEN HEDEGAARD

Spillefilm er en indgang til en verden af levende læring

Film kan være med til at fremme vores forståelse for vores identitet og historiske baggrund, og som lærer er det en stor hjælp at kunne lægge levende billeder til, når eleverne skal lære om fx middelalderen. Det giver dem et levende afsæt at forstå verden ud fra.

Stine Krebs Corlin | Skolelærer

På mitCFU finder du spillefilm til streaming og faglig inspiration Med Spillefilmsaftalen fra Copydan AVU-medier og et Film og tv-abonnement fra CFU kan du streame flere end 850 spillefilm i din undervisning på streamingplatformen mitCFU. På mitCFU finder du også en masse inspiration til, hvordan du kan arbejde med filmene i undervisningen.

/ Hør andre fagpersoner fortælle om, hvordan film kan bruges som stærke pædagogiske læremidler – scan QR-koden

/ Se alle dine muligheder med Spillefilmsaftalen på copydan-avumedier.dk/spillefilmsaftalen