Frie Skoler 6, 2024

Page 1


VENDEPUNKT

Fem lærere fortæller, hvad der har haft indflydelse på deres arbejdsliv.

SIDE 06-20

FOKUS PÅ LØN Tillidsrepræsentant har ændret kultur. Side 28.

NO. 06 • JUNI 2024

LÆR OM DYRENE & LIVET PÅ LANDET

Du og dine elever kan få nogle sjove grin – og I kan muuuuuuh-ligvis blive meget klogere på dyrene, som findes på landet i vores nye læringsunivers, Liv på landet.

LÆRING & FÆLLESSKAB

Alle materialerne er udviklet til indskolingen og kan bruges til at understøtte læringsmålene i forskellige fag som dansk, matematik og natur/teknologi.

ANSØG OM GRATIS

TRANSPORT TIL GÅRDBESØG

Få betalt transporten til et gårdbesøg for hele klassen. Se hvordan på

Edutainmenthuset.dk

OPLEV...

...vores store onlineunivers på

Edutainmenthuset.dk SCAN MIG

BESTIL GRATIS GÅRDMILJØ

Gårdmiljøet har 4 "temaer" – marken, stalden, hønsegården og skoven – som eleverne kan dekorere med klistermærker fra skolemælkene.

PRØV DE GRATIS MATERIALER

Lærerige print-selv opgavehæfter Faktaark om dyr

Sjove lege til både ude og inde Lav dyr mm. ud af skolemælkskartonerne 4 små videoer med sjov viden og facts

Agro Food Park 13

8200 Aarhus N

TLF. 87 31 20 40

skolemaelk@mejeri.dk

Ildsjæl er blevet en forventning til læreren i stedet for en beskrivelse. Læs filosofisk Frikvarter.

32

Højskolelærernes arbejdsvilkår var til debat på et af foreningens tre arrangementer på Folkemødet på Bornholm.

28

TILLIDSREPRÆSENTANT I FOKUS

»Mange har set, at det giver mening at være organiseret, hvis vi skal have en løn, som kan sammenlignes med den, lærere får i folkeskolen«.

Læs, hvordan Mette Mortensen, tillidsrepræsentant på Den Fri Hestehaveskole, har fået organiseret flere kolleger og sat fokus på løn og arbejdstid.

Ny forskning viser, at frie skoler har bedre mulighed for at drive bæredygtig skole. 34

SIDE 06-20

Helene Frank var fraværende på sin efterskole i over to måneder for at deltage i X-Faktor. Orloven gjorde det klart for hende, hvor meget hun holder af efterskolelivet, og at lærerjobbet er det vigtigste for hende. Tema om vendepunkter.

FEM TRIN TIL TIDSREGISTRERING

Den nye lov om arbejdstidsregistrering træder i kraft 1. juli og gælder også på de frie skoler. Frie Skoler giver dig et overblik over de nye regler. 24

Højskolelærer vandt konkurrence om ny grundlovssang

FOTO LÆRKE POSSELT

Hvad har ordene navlepiercing, istidsspor og it-nedbrud med hinanden at gøre? De indgår alle i Danmarks nye grundlovssang, ”Der hvor du har hjemme”.

Bag sangen står forfatter Dy Plambeck og højskolelærer på Silkeborg Højskole Marianne Søgaard, som i fællesskab har skrevet og komponeret sangen, som en jury har valgt blandt 99 indsendte bidrag til konkurrencen om en ny grundlovssang.

Konkurrencen var udskrevet af Sangens Hus, Højskolerne og DR i anledning af 175-året for Danmarks første grundlov, og sangen blev blandt andet sunget til åbningen af Folkemødet på Bornholm i denne måned.

Forfatteren og højskolelæreren bag den nye sang fortæller, at de er blevet inspireret af folkemusik, ytringsfrihed og ord som hadbesked og hamsterhjul.

I den nyeste udgave af Højskolesangbogen fra 2020 har Dy Plambeck og Marianne Søgaard samarbejdet om sangene ”Hold håbet op” og ”Skybrud”, og lige nu er de i gang med et album, som forventes at komme til efteråret • MSO

SIDEN SIDST

Hvad er de værd?

»Skolen har også en social opgave, men det er svært at vide, hvad der skaber værdi på den lange bane, når vores værktøj i dag er test. Du kan ikke teste dig frem til, hvad der skaber glade og dannede børn«•

Emma Holten, foredragsholder og forfatter, som er aktuel med sin nye bog ’Underskud’, der vil gøre op med, hvordan man i økonomisk politik tilskriver noget værdi. Kilde: Skolemonitor

,8

sygedage havde en folkeskolelærer i Dragør Kommune i 2023 i gennemsnit. Det er landets laveste sygefravær for folkeskolelærere. Til sammenligning havde Sorø Kommunes folkeskolelærere det højeste med 18,0 sygedage. Gennemsnittet ligger på 13,2 pr. fuldtidsbeskæftiget •

KILDE: CEPOS

ILLUSTRATION ISTOCK

4.000 børn har en forælder i fængsel Fem-seks procent af en børneårgang oplever, at en forælder kommer i fængsel. Det svarer til ét barn i hver klasse. Derfor har Kriminalforsorgen udgivet et nyt informationsmateriale, der skal hjælpe lærere og andre fagprofessionelle, så de bedre kan støtte og hjælpe børn af indsatte.

Børn, hvis forælder sidder i fængsel, anbringes ifølge VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter, oftere uden for hjemmet, oplever oftere mobning og dømmes oftere for kriminalitet. Børn af indsatte er ofte mere udsatte og kan føle savn, skyld, skam, vrede, bekymring og afmagt, og de har brug for voksne, som kan lytte og være der for dem.

I det nye materiale, som ligger på Kriminalforsorgens hjemmeside, kan man læse om fakta og konkrete eksempler samt få gode råd til, hvordan man kan støtte et barn, hvis forælder sidder i fængsel • MSO

»Der kommer til at ske noget, og de fleste kommer til at hade mig«

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye, da han blev spurgt ind til arbejdet med en ny ungdomsuddannelse på VUC Årsmøde 2024. Kilde: vuc.dk.

Vendepunkt i

Vendepunkt arbejdslivet

Vendepunkt

Nogle øjeblikke, hændelser eller begivenheder sætter arbejdslivet i perspektiv Fem lærere deler et vendepunkt, som har været med til at forme dem.

Højskoleophold gav efterskolelærer nyt syn på eleverne, fællesskabet og sig selv som lærer

Otte måneders selvbetalt orlov har givet Simone Jørgensen et nyt perspektiv på arbejdslivet. Orloven var ikke planlagt i detaljer på forhånd – kun at den skulle være lang nok til at blive en pause i arbejdslivet med tid til reflektion.

Da hun så sig selv trille ned til købmanden efter chips og dip iført joggingtøj og med fedtet hår sammen med sine medstuderende fra højskolen, så hun pludselig sig selv i et nyt lys.

Simone Jørgensen griner, da hun fortæller det.

»Jeg så mig selv blive til mine egne elever«, som hun siger.

Simone Jørgensen er lærer på Femmøller Efterskole og tog sidste år otte måneders selvbetalt orlov. Hun var ikke træt af sit arbejde som efterskolelærer, men hun havde brug for at fylde sin egen kop op, som hun siger. Stoppe op for at tage en pause i arbejdslivet med tid til at reflektere over, hvad det gode arbejdsliv er.

»De fleste, jeg kender, har haft orlov for at stifte familie. Jeg ønskede også en orlov, men hvad fylder man den lige med, hvis man er single, og det ikke er børn og familie? Jeg manglede nogen at spejle mig i – nogen som også havde brug for en pause i arbejdslivet«, fortæller Simone Jørgensen.

Da hun med sin leders opbakning gik på selvbetalt orlov, var der ikke en konkret plan

for de otte måneder. Simone Jørgensen ville rejse, opleve og have tid til refleksion.

»Jeg er glad for mit arbejde, men det kan godt være hårdt at arbejde med teenagere, selvom der hverken er noget galt med dem eller mig. Jeg følte mig drænet for energi. At være lærer kan være følelsesmæssigt hårdt, og derfor havde jeg brug for at fylde min egen kop op«, siger Simone Jørgensen.

»Man har mange kasketter på som efterskolelærer. Man er ikke kun lærer, man er også pædagog, mentor, ven, forælder, bussemand, og det kan godt være hårdt. Jeg havde brug for at træde ud af de vante rammer og finde ud af: ”Hvem er jeg egentlig, når jeg ikke arbejder?”«.

Savnede fællesskaber

Simone Jørgensen startede med at rejse rundt i Sydeuropa. Hun besøgte blandt andet sin gamle værtsfamilie i Frankrig og rejste senere til Vancouver i Canada, hvor hun har læst et semester. Men ideen om at fortsætte sin rejse og sejle rundt som gast på en båd i Fransk Polynesien, som oprindeligt var en af hendes ideer, føltes lige så stille mindre og mindre tillok-

kende. Hun savnede at være del af et fællesskab, og heraf opstod ideen om komme hjem og at tage på højskole.

Kort efter startede hun på et langt ophold på Brenderup Højskole.

»Det var enormt givende at være en del af det fællesskab og at mærke på egen krop, hvad det vil sige at være en del af et fællesskab. Og det var enormt givende at være i rollen som elev i stedet for lærer«.

Simone Jørgensen havde rengøringstjanser, køkkenvagter og var en del af en kontaktgruppe, ligesom alle andre, selvom hun på forhånd havde tænkt, at hun som kontaktlærer på en efterskole ikke selv havde behov for at være en del af en kontaktgruppe, fordi hun selv plejer at være i rollen.

»Men når men indtræder i sådan et fællesskab, er det faktisk rigtig godt at have en erfaren kontaktlærer at tale med – og jeg var jo eleven nu«, siger Simone Jørgensen, som kastede sig over en masse kreative fag på højskolen, lærte at bygge med bæredygtige materialer, dyrkede outdoor, lavede keramik, lærte om permakultur og begyndte at sy igen.

»Jeg fik et frirum, hvor jeg bare skulle tage

Efterskolelærer Simone Jørgensen erfarede blandt andet på sin otte måneders selvbetalte orlov, at fællesskaber og andre mennesker har større betydning for hende, end hun vidste. Nu har hun taget konsekvensen og er flyttet i et bofællesskab med otte andre voksne på en ejendom på landet lidt nord for Aarhus. Her er hun omgivet af marker og en stor have og kan tage el-cyklen på arbejde eller ind til byen.

imod, og hvor andre havde forberedt kvalifice-ret undervisning, og hvor jeg samtidig fik nye kompetencer og blev inspireret af nogle dygtige højskolelærere«.

Men det var, da hun så sig selv med en langt yngre højskoleveninde under armen på vej ned efter chips med dip i den lokale brugs iført joggingtøj, at hun for alvor så sig selv som sine egne elever og fandt det helt komisk at gå der.

»Efter min orlov og især mit højskoleophold forstår jeg bedre nu, hvad det er, der er på spil for eleverne. Hvad det er for nogle roller, man kan falde ind i, og hvordan det er at være en del af et stort fællesskab«.

Mange ting vidste hun godt som efterskolelærer gennem mange år, men det var alligevel noget andet at opleve det på egen krop.

»Jeg oplevede, at jo mere vi som elever blev lyttet til, jo mere elevdemokrati og mere inddragelse, jo større ansvar følte vi for hinanden og for fællesskabet«.

Simone Jørgensen sluttede sin otte måneders orlov med at vandre på Caminoen i Spanien og Portugal, og det var en god måde at slutte sin arbejdspause på og lade oplevelserne og refleksionerne lande – og at begynde at

glæde sig til at skulle tilbage på arbejde på Femmøller Efterskole.

»Jeg begyndte at savne min arbejdsplads og mine kolleger, hverdagen og de vante rammer med en struktur, men også at være noget for andre fremfor bare at være mig selv«.

Et vendepunkt

Og hvad ændrede det så i arbejdslivet, blev det et vendepunkt, og kom Simone Jørgensen tilbage som en ny lærer?

Ja, svarer hun uden tøven.

»Jeg er blevet mere bevidst om at være noget for mig selv i stedet for kun at være noget for andre. Man skal selv tanke energi for at kunne give til andre«, forklarer hun og tilføjer:

»Der er nogle tanker, som er landet inde i mig selv efter min orlov, og jeg føler, jeg har taget mig selv alvorligt ved at sætte mig selv i en anden setting og tanke ny energi«.

Hun bruger blandt andet mere tid på at lytte til eleverne nu og sætte sig selv i deres sted, og hun har fået en anden forståelse for fællesskaber og ikke mindst sin egen rolle som efterskolelærer i elevernes fællesskab.

Men der er også opstået en anden bevidsthed om det bæredygtige liv. Og det er noget, hun gerne vil forberede og uddanne efterskoleeleverne i. Det handler om at mærke sine følelser og behov og turde handle på dem, at kunne lede sig selv i de rigtige retninger i livet. Hun har for eksempel erfaret, at der skal være balance i hendes eget liv, for at hun kan være en god lærer.

»Men jeg er også efterladt med en taknemmelighed over, at det var muligt at flytte mig selv væk fra hverdagen, for så ser man bedre alle de gode ting, der er ved den«, siger Simone Jørgensen, som blandt andet også erfarede, at arbejde er ikke alt, og at hun faktisk er undværlig. Hun kunne med sin leders opbakning tages ud af ligningen på efterskolen.

»Min orlov blev også en påmindelse om, at man skal huske at lægge arbejdet fra sig, selv om det kan være svært. Husk at gå til fodbold eller kor, eller hvad det nu er, du drømmer om«.

Simone Jørgensen fik indfriet sit mål om at glemme sit password og fylde sin egen kop op. Det kostede en god opsparing, men hun vil til enhver tid gøre det igen, hvis hun fik muligheden. ■

On er en platform for læring og dialog, der bidrager til en tryg digital fremtid for alle børn og unge i Danmark. Fokus er på børn og unges skærmbrug og trivsel og på at styrke deres evner til at begå sig i en digitaliseret verden.

På on-undervisning.dk kan du nemt og gratis hente undervisningsmaterialer, som du kan bruge til at starte samtalen i din undervisning.

On er stedet, hvor vi stopper op, kigger op og taler sammen om vores digitale liv og vaner. En fælles ramme for dialog mellem børn, unge og voksne, hvor vi taler om skærmen.

Kom godt i gang med at bruge undervisningsmaterialerne på on-undervisning.dk

»Retssagen har givet mig en ballast. Jeg bærer på en tung taske, men jeg er skidestolt af den taske – den har helt klart gjort mig stærkere i mit arbejdsliv«, siger Mette Persson, som sammen med Frie Skolers Lærerforening førte og vandt en sag om uberettiget afskedigelse.

»Efter det jeg har været igennem, tror jeg ikke, der er noget i mit arbejdsliv, der kan knække mig«

Mette Persson blev afskediget under barsel for 16 år siden. Sammen med Frie Skolers Lærerforening førte hun en sag mod sin arbejdsgiver om uberettiget fyring. Sagen strakte sig over fire år, inden den var afgjort. Og selv i dag 12 år efter – trækker den tydelige spor efter sig.

»Mon vi får lov til at komme tilbage?«

Mette Persson havde joket med en kollega om, hvorvidt de begge to ville blive fyret, når de var færdige med at være på barsel.

De to kolleger var ansat på den samme friskole og havde født med en dags mellemrum. Derfor havde de tæt kontakt og havde udviklet et venskab under barslen. De havde dog begge luret, at deres skoleleders kone var arbejdsløs og manglede et lærerjob, og derfor havde de internt lavet sjov med, at de nok blev afskediget efter deres barsel.

Men en dag forstummede vittighederne.

Mette Persson fandt en opsigelse i postkassen i slutningen af sin orlov. Hun ringede straks til sin kollega, som fandt samme besked i sin postkasse: afskediget.

Grimme ting i retten

Sammen med Frie Skolers Lærerforening startede de to kvinder en principiel sag om ligestilling og for uberettiget afskedigelse mod deres tidligere arbejdsgiver.

Sagen blev anket af flere omgange og endte med at tage næsten fire år, inden den var afgjort og faldt ud til de to kvinders fordel. De fik en erstatning, og for Frie Skolers Lærerforening var det også en vigtig sejr. Derfor blev sagen og de to kvinder massivt eksponeret og var blandt andet på forsiden af Frie Skoler under overskriften ”De tog kampen”.

Når Mette Persson i dag ser tilbage, indrømmer hun, at det var en hård tid, for den involverede både familie og venner, der var meget papirarbejde at forholde sig til, og ikke mindst var hun i retten og skulle vidne mod sin tidligere arbejdsgiver.

Det samme skulle lederen, der afskedigede hende og kollegaen. Og det var især hårdt at lytte til, hvordan han fortalte grimme ting i retten – blandt andet, at eleverne ifølge ham ikke kunne lide hende, var bange for hende, og hvordan hun repræsenterede den sorte skole.

»Det var overhovedet ikke rigtigt. Det var løgn og latin det hele, og det var hårdt at sidde og lytte til«.

Bedre til at holde fokus

Efter fire års kamp i retssystemet vandt de to kvinder sagen og fik en erstatning. I mellemtiden var den tidligere arbejdsplads gået konkurs, og kvindernes erstatning blev dækket af Lønmodtagernes Garantifond.

Mette Persson, der i dag er efterskolelærer på Efterskolen Solbakken ved Skælskør, er ikke et sekund i tvivl om, at sagen har styrket hende og været med til at gøre hende til den lærer, hun er i dag.

»Sagen har helt klart lært mig at holde fokus og holde skidt og kanel for sig. Tingene kan hurtigt blive rodet sammen. Og der har jeg lært at sige, hvad er fakta, og hvad kan vi diskutere«, siger Mette Persson og kalder sig

selv mere paragraforienteret efter sagen.

Hun er blevet bedre til at vælge sine kampe, trække på skuldrene eller sige: ”Så tager vi kampen”. Og vælger hun kampen, gør hun det på et oplyst grundlag.

»Jeg vil gerne undersøge tingene, være faglig og saglig. Jeg har brug for at læse og undersøge, inden vi diskuterer, om noget er rigtig eller forkert. Jeg er blevet meget mere saglig i min måde at arbejde på og lader ikke følelser styre mit arbejdsliv«.

Fortryder ikke

Af modgang bliver man stærk. Og af at vinde en stor sejr ranker man ryggen og høster selvtillid. Det har Mette Persson også erfaret. Sagen har givet hende selvtillid, modet og troen på, at retfærdigheden kan ske fyldest, og at hun altid kan vinde kampen. Hvis den er vigtigt nok. Og hun orker. For det koster også kræfter.

»Efter det jeg har været igennem, tror jeg ikke, der er noget i mit arbejdsliv, der kan knække mig. Jeg føler, at jeg har mødt noget af det værste – at blive valgt fra på den måde med en nyfødt på armen«, siger hun.

Men hun gik derfra med oprejst pande, og det har hun taget med sig videre i sit arbejdsliv.

»Jeg har ikke et eneste øjeblik fortrudt, at vi førte sagen. Men jeg har nogle gange tænkt på, hvor jeg havde været i dag, hvis vi havde tabt. Jeg tror ikke, jeg havde været lærer«. ■

Mere selvtillid var rampelysets sidegevinst for vinder af x-faktor

Helene Frank blev landskendt som vinder af X-Faktor 2024, men på arbejdet ville hun helst bare være kendt som efterskolelæreren Helene. For hende var det vigtigt, at deltagelsen ikke påvirkede hendes arbejdsliv negativt.

"Der kommer hende fra X-Faktor".

Helene Frank er ikke vild med, at hendes elever råber det. Og det ved de godt. På Frøslev Efterskole er det blevet en intern joke, som hun godt kan grine lidt af.

Men det kan hun ikke, når eleverne påkalder hende opmærksomhed ude i offentlige rum. Her vil hun helst kun være deres lærer og ikke hende fra X-Faktor.

Der er folk nok, som genkender hende, opsøger hende og gerne vil snakke. Hun har ikke brug for yderligere opmærksomhed på sin person, fordi det tærer på energien, når hun er på arbejde.

»Jeg er meget taknemmelig for opbakningen, og alle de folk, der har stemt på mig, men jeg har ikke brug for opmærksomheden«, som hun siger.

I virkeligheden vil hun gerne bare have ro til at passe sit arbejde som efterskolelærer, så det primært er i fritiden, at artisten Helene Frank fylder.

Mere selvtillid

Det er kun et par måneder siden, at Helene Frank stod på scenen og blev hyldet som vinder af X-Faktor. Fire dage efter var hun tilbage på efterskolen i sit vante arbejde efter lidt mere end to måneders orlov for at deltage i tv-produktionen.

»Under X-Faktor gik det virkelig op for mig, hvor meget jeg savnede mit arbejde, mine kolleger og eleverne. Jeg fandt ud af, hvor meget jeg elsker mit arbejde, holder af mine elever og kolleger«, fortæller hun.

Helene Frank er ikke i tvivl om, at deltagelsen var et vendepunkt i hendes arbejdsliv, selvom det kun er få måneder siden.

»Jeg er blevet mere selvsikker og har fået

mere selvtillid, og det kan man altid bruge mere af som lærer. Jeg kan mærke det, når jeg underviser, og jeg kan mærke det i kommunikationen med forældre. Måske er det også medietræningen, der har gjort noget. Jeg har fået en bedre fornemmelse af, hvad jeg skal sige, og hvad jeg ikke skal sige, hvor jeg tidligere har været lidt mere tilbagetrukket og forsigtig«, fortæller Helene Frank.

Det er ikke bare lærer

Helene Frank har modsat mange tidligere X-Faktor-vindere ikke været ude at optræde i storcentre og til byfester. Det er et bevidst fravalg fra hendes side, men det har fået kritikere til at ytre, at det er ærgerligt, at hun ikke vil drive musikken til mere, men bare tilbage og være lærer.

»Det er ikke bare at være lærer. Det er mit job, og jeg elsker det. Min rejse i X-Faktor har netop vist mig, at jeg brænder for eleverne og for at være efterskolelærer. Men samtidig vil jeg gerne vise eleverne, at musikken kan fylde meget i ens liv ved siden af ens almindeligt arbejde«.

Deltagelsen på landsdækkende tv har ikke ændret hendes forhold til de nuværende elever, men hun er spændt på, om relationen med de nye elever starter et andet sted, fordi de føler, at de kender Helene Frank på forhånd.

Har du noget privat drama?

Med rampelyset følger også interessen fra sladderpressen. Helene Frank blev pludselig en af ”de kendte”, som sladderjournalisterne ringede og stillede spørgsmålet: ”Har du noget drama i dit liv, du kan fortælle om?”

Det havde hun aldrig. For det første ligger det ikke til Helene Frank at dele ud af sit privatliv, og medietræningen, der fulgte med

X-Faktor-deltagelsen, havde lært hende at glide af på spørgsmålene.

For det andet har hun gennem hele forløbet været meget opmærksom på og bevidst om, at alt, hvad hun sagde og gjorde, også skulle kunne ses og høres af eleverne og ikke mindst deres forældre. Faktisk var det en kæmpe overvejelse for hende, om hun overhovedet skulle sige ja til at deltage, da hun blev tilbudt det. Hun ville ikke risikere, at deltagelsen ville påvirke hendes arbejdsliv negativt.

»Det har været meget vigtigt for mig at bevare respekten fra eleverne. For hvis ikke man har respekten som lærer, hvad har man så? Jeg ville ikke indgå i noget, der kunne reflektere negativt tilbage på mig eller på skolen«.

En rejse

Derfor var det også et krav, at hun blev fremstillet som sig selv i alle udsendelserne og gennem hele forløbet. Artisten og Helene Frank skulle stemme overens.

Men samtidig var deltagelsen en mulighed for at udvikle sig musikalsk i samarbejde med en masse dygtige og professionelle mennesker bag produktion og ikke mindst Simon Kvamm som hendes dommer i X-Faktor. Og hun er ikke i tvivl om, at det også har udviklet hende personligt og får betydning for hendes arbejdsliv fremover.

»Det her er blevet min historie, noget, jeg altid vil kunne fortælle om, og noget, jeg altid vil blive husket for. Det vil for altid være noget, der fyldte meget i mit liv«.

Men det fremstår også stadig lidt sløret og uvirkeligt – nærmest som en drøm med virkelige elementer.

»Det er en rejse, jeg ikke ville være foruden«. ■

»Jeg er meget mere opmærksom på, hvad jeg gør og siger offentligt, for det må ikke reflektere dårligt tilbage på mig som lærer eller på min arbejdsplads«, siger

Helene Frank, der underviser i tysk og matematik på Frøslev Efterskole – og så vandt hun X-Faktor 2024.

Selv om Trine Busch Højberg er udfordret efter sin hjernerystelse i 2021, har hun nu lært at dosere sit energiforbrug, så hun underviser på fuld tid på Broby Sportsefterskole.

en tur i vandrutsjebane ændrede arbejdslivet for efterskolelærer

Trine Busch Højberg fik for tre år siden en hjernerystelse, da hun var i Lalandia med skolen. Det betyder, at hun nu er nødt til at sige nej til elevernes spontane ideer.

De skulle bare lige have den sidste tur i vandrutsjebanen.

Broby Sportsefterskole har egentlig en skitur som et fast element, men i 2021 aflyste corona rigtig meget. Derfor var efterskolelærer Trine Busch Højberg i slutningen af maj i Lalandia i Billund sammen med sine elever og kolleger. De havde badelandet for sig selv, og sidst på dagen satte Trine Busch Højberg og en kollega sig i en stor badering, som skulle sende dem ned gennem en tragtformet vandrutsjebane. Noget gik galt på vejen ned, og hun endte med at falde baglæns ned gennem rutsjebanen og slå baghovedet. Derefter er det næste, hun husker, at hun plasker rundt i bassinet under rutsjebanen. Hun kommer lidt til hægterne igen og forlader bassinet, hvorefter hun skruer den professionelle mine på og opfører sig nogenlunde, som hun plejer.

Men da skoledagen i Lalandia er slut, har Trine Busch Højberg det ikke godt og bliver tjekket på skadestuen. Hun bliver sendt hjem med en besked om at se tiden lidt an. Allerede dagen efter føler hun sig nogenlunde klar, så hun er på vej til gallafest på skolen, men må opgive, da hun får det dårligt i bilen på vej dertil. Og sådan fortsætter det i de kommende uger, hvor hun skiftevis er sygemeldt og forsøger sig med at arbejde og får det dårligt.

»Jeg sover rigtig meget, er træt og er meget lys- og lydfølsom. Men på det her tidspunkt får jeg at vide af lægerne, at jeg nok skal få det godt igen«, fortæller den 30-årige lærer, som underviser i naturfag og matematik og også er håndboldtræner på skolen.

Sover rigtig meget

Trine Busch Højberg laver en aftale med ledelsen om, at hun kan køre hjem fra arbejdet, når det bliver for meget, og sådan klarer hun sig frem til sommerferien.

I august melder hun sig klar til at genoptage arbejdet på fuld tid.

Skoleåret er dog ikke ret gammelt, da hun billedligt talt rammer ind i en mur.

»Jeg er pligtopfyldende og vil gerne gøre ting ordentligt. Men jeg har det skidt uden at sige det til nogen«.

Så hun gør nogenlunde, hvad hun skal i arbejdstiden, men når hun kommer hjem i sin lejlighed, hvor hun bor alene, sker der ikke meget.

»Jeg sover stort set bare. Jeg har ikke overskud til andet. Jeg laver ikke mad eller vasker tøj«, fortæller hun.

Alligevel arbejder hun i tre måneder efter ferien. Undervejs spørger kolleger flere gange, hvordan det går, men Trine Busch Højberg svarer dem bare, at hun har det fint.

Et vendepunkt i forløbet opstår, da to kolleger igen spørger, hvordan hun har det. I første omgang svarer Trine, at det går fint. Den køber kollegerne ikke, så de stiller spørgsmålet igen.

»Så brød jeg sammen. Det var, som om alle følelserne kom ud i et kæmpe vandfald. Jeg havde haft svært ved at acceptere, at det var så svært«, siger hun.

Efter den samtale snakker Trine Busch Højberg og kollegerne med ledelsen, og hun bliver sygemeldt.

»Det var virkelig godt, at mine kolleger tog sig noget ekstra tid og spurgte ind til det. Ellers var jeg gået helt ned med flaget«.

Vælger meget fra Først i oktober bliver det for alvor slået fast, at Trine Busch Højberg har senfølger efter en hjernerystelse. Hun får behandling og rådgivning hos en neurolog, og efter cirka trekvart år kommer hun stille og roligt tilbage på jobbet. Hun arbejder i dag på fuld tid, selvom hun dagligt har hovedpine og får medicin mod det. Ulykken blev anmeldt som en arbejdsskade,

og efter et forløb på omkring to år fik hun en menskadeerstatning. Det ændrer dog ikke på, at hverdagen er ændret.

»Selvom det er blevet bedre nu, kan jeg slet ikke holde til det samme, som jeg kunne tidligere. Jeg er nødt til at være opmærksom på det hver dag«, fortæller hun.

»Jeg skal selvfølgelig sørge for, at jeg ikke slår hovedet igen, og så arbejder jeg meget med energiforvaltning. Har jeg hultimer, sørger jeg for at sove, så jeg kan være frisk, til det jeg skal senere. Jeg er nødt til at vælge meget fra, og det har ofte været private ting, jeg har valgt fra«, fortæller hun.

Trine Busch Højberg har under hele forløbet følt sig godt behandlet af ledelsen, som har været fleksibel og givet hende fri, når hun har haft brug for det. Nu har hun også en såkaldt paragraf 56-aftale med kommunen. Det betyder, at hun kan have flere sygedage end andre, fordi skolen fra kommunen får refunderet sygedagpenge for hendes første sygedag.

Er blevet en anden lærer

Trods risikoen for at blive ramt af en flyvsk bold opholder Trine Busch Højberg sig en del i skolens håndboldholdhal, da hun stadig er håndboldtræner.

»Men jeg trækker mig og er ekstra opmærksom på bolde. I hallen er der også det problem, at der er meget larm. Derfor bruger jeg ofte et usynligt høreværn. Det reducerer støjen, og derfor bliver jeg mindre påvirket«, fortæller hun. Hun vurderer selv, at hun er blevet en anden person og lærer.

»Jeg har lært noget om prioriteringer –hvad jeg kan, og hvad jeg ikke kan. Tidligere var jeg den første til at sige ja, hvis eleverne fik en sjov idé. Nu er jeg nødt til at vælge til og fra. Det har gjort, at jeg er blevet mere rolig og velovervejet«. ■

Henrik Olsen har haft mange nattevagter, men aldrig én så dramatisk som den, han oplevede for syv år siden.

mødet med en fremmed vendte op og ned på Henrik Olsens nattevagt

I dag – syv år efter – tænker Henrik Olsen ikke meget over det, der skete.

Men der vil altid være et før og efter den skæbnesvangre nat. Og et stort ar til at minde ham om det.

Henrik Olsen vågner med et sæt, da han hører nogen fumle med en nøgle i døren til efterskolens vagtværelse. Lærerne plejer altid at låse døren til vagtværelset, men alle andre døre i hovedbygningen er ulåste, så eleverne kan komme fra deres værelse og vække vagten, når de har brug for det. Henrik Olsen er helt omtumlet. Han sov dybt. Klokken er godt to.

Han ser hen mod døren. Gennem sprækken under døren ser han lys – som fra en lommelygte.

Er det en elev? Er det nogen, som laver sjov? tænker han.

Henrik Olsen får en T-shirt på og går hen og åbner døren. I den mørke gang står en vildfremmed person. Et kort sekund ser de overrasket på hinanden. Den fremmede er bleg og spinkel – vel i starten af 20'erne.

Pludselig løfter den fremmede armen med lommelygten, Henrik Olsen ved ikke hvorfor, men han griber fat i den fremmede, svinger ham ind i væggen, så han falder ned på gulvet. Den dag i dag forstår Henrik Olsen ikke, hvad der kom op i ham – hvorfor han ikke bare flyttede sig eller løb væk og ringede til politiet. Han har aldrig i sit voksne liv været oppe at slås, og han har ingen erfaringer med kampsport eller selvforsvar.

Hurtigt kommer den fremmede op igen, og han løber rundt om det store bord i lærerværelset, som støder op til vagtværelset.

Henrik Olsen sætter efter ham, de løber et par gange rundt om bordet, inden den fremmede ser sit snit til at flygte ud ad hoveddøren – væk er han.

Det er søndag den 10. december 2017, klokken er lidt over to. Henrik Olsen får lige pulsen ned, inden han ringer til politiet, som straks kommer.

Politiet finder ikke noget. Betjentene skriver rapport og kører igen, mens Henrik Olsen går op på vagtværelset og forsøger at sove videre.

Nu med kniv

Henrik Olsen, som på det her tidspunkt er 58 år, har været lærer på Efterskolen ved Nyborg i 17 år, og han har haft rigtig mange natte- og weekendvagter; aldrig har han oplevet noget som denne nat. Det var dramatisk, men går han op for at forsøge at sove.

Sover han, eller ligger han bare og vender sig? Han er usikker, men pludselig hører han, at en dør forsigtigt bliver åbnet. Han lytter igen. Den er god nok.

Musestille sniger Henrik Olsen sig ud af sengen. Han står stille og lytter – der er noget.

Han går ud af vagtværelset og ind i lærerværelset og går hen mod lyden, men vender om, da han kommer tanke om, at der står et rundboldbat i en stor beholder i den ende af lærerværelset, hvor skolens forstander har sit kontor.

Da han står og leder efter battet, går døren til lærerværelset op, og i døren står den fremmede.

»Hvad laver du? Forsvind?«, råber Henrik Olsen højt og går frem mod ham med battet i hånden.

Da ser han, at den fremmede har en kniv. Det er en stor kniv.

Han skal ikke stikke mig, tænker Henrik Olsen og svinger battet for at slå kniven ud af hånden på den fremmede. Han rammer den fremmed på armen og slår igen. Herefter husker han ikke helt, hvad der sker. Det hele er vildt og tumultarisk. Og igen forstår Henrik Olsen ikke helt, hvorfor han handler, som han gør. Han slår flere gange. Måske er det bare instinkt.

Pludselig stikker den fremmede af igen, og Henrik Olsen står alene tilbage i mørket med battet. Da bliver han opmærksom på, at noget drypper. Han føler efter under sin højre arm. T-shirten er klæbrig. Først da opdager han, at han i kampens hede er blevet stukket. Det blø -

Jeg husker det ikke helt klart. Alt skete så hurtigt og instinktivt.
HENRIK

OLSEN, TIDLIGERE LÆRER OG NATTEVAGT PÅ EFTERSKOLEN VED NYBORG

der, bløder meget. En blodpøl samler sig på gulvet under ham.

Hvor er det synd for dem, der skal rydde op efter mig her, tænker Henrik Olsen. Den dag i dag forstår han stadig ikke, hvorfor netop den tanke dukkede op.

Henrik Olsen får fat i sin mobil og ringer 112 – derefter ringer han til forstanderen, som kort efter kommer og overtager vagten. Ambulancen henter Henrik Olsen.

En 12 cm lang flænge

På sygehuset konstaterer de, at kniven har ramt Henrik Olsen i armhulen. Der er en 12 cm lang og ret dyb flænge. Han havde ikke mærket spor – ikke før blodet begyndte at dryppe.

Henrik Olsen rækker sygeplejersken sin mobiltelefon og beder hende tage et foto, så han kan se skaden. Det er et stort og dybt sår, og arret åbner sig, så man kan se både bindeog fedtvæv. Kniven må have været skarp.

Efter at han er blevet syet sammen, bliver Henrik Olsen sendt hjem. Han er sygemeldt i 14 dage, og derefter vender han langsomt tilbage til lærerjobbet. Han har en underlig uro i kroppen.

Den første måneds tid har han ingen natteog weekendvagter. Den første nattevagt han

får, går fint. Måske også fordi skolen har indført en række sikkerhedsforanstaltninger. Der er sat lys med bevægelsessensorer op forskellige steder på og omkring efterskolen, og alle dørene låses om aftenen – eleverne må ringe på vagttelefonen, hvis der er noget.

Det var ikke meningen at stikke

Et par måneder efter – det er i foråret, og bladene lyser lysegrønt, husker Henrik Olsen –mødes han med sin gerningsmand hos politiet til et offer-/gerningsmandsmøde. Politiet mener, at det vil være godt for dem begge to at mødes ansigt til ansigt.

Henrik Olsen har ondt af den 22-årige voldsmand. Og han er glad for at høre ham fortælle sin version af historien. Han ville ikke gøre noget ondt. Det var slet ikke en del af planen at stikke med kniven. Han havde siddet og drukket med sig selv, og så havde han besluttet, at han ville gøre noget spændende. Tidligere var han brudt ind andre steder, men bare for at gå rundt i mørket på et forbudt område og opleve spændingen – han havde aldrig stjålet noget eller gjort nogen fortræd. Han vendte tilbage til efterskolen og Henrik Olsen den nat, fordi han under det første slagsmål havde mistet en sko og sine briller. Politiet havde

ikke bemærket skoen, og brillerne var under slagsmålet dumpet ned i en papirkurv.

En ny side af sig selv I dag – knap syv år senere – er Henrik Olsen stoppet på efterskolen, og han arbejder som teknikker. Det har ikke noget med overfaldet at gøre, og han tænker sjældent på det. Men hvis han gør det, får han stadig den underlige uro i kroppen.

I dag er han ikke bange for mørket, han sover trygt uden at tænke på overfaldet. Men i dag og under hele retssagen var det, som undrede ham mest, at han handlede, som han gjorde. Hvorfor tog han kampen? Hvorfor ringede han ikke bare til politiet? Den tanke vendte han tilbage til flere gange under retssagen, og han kunne ikke forklare det.

Det undrer ham stadig den dag i dag. Men det fylder ikke så meget mere:

»Jeg tror, jeg har affundet mig med, at det var mit instinkt – jeg reagerede helt instinktivt«, siger han. ■

Screening for tegn på høj begavelse

Fra næste skoleår får skolerne et redskab til at screene elever i 1. klasse for tegn på høj begavelse. Formålet er at sikre tidlig opsporing af og opmærksomhed på elever, som udviser tegn på høj begavelse, så skoler tidligt kan igangsætte relevante undervisningsaktiviteter, der tilgodeser læring og trivsel hos elever med høj begavelse. ■

procent af de nyuddannede lærere, der fik job i en folkeskole i København umiddelbart efter endt uddannelse i 2018, var ikke længere ansat i en folke -

Ny læringsplatform skal styrke digital dannelse

Midt i juni gik en ny læringsplatform i luften, som skal styrke børn og unges digitale dannelse. Fagpersoner er målgruppen for sitet, hvor man kan hente undervisningsmaterialer og principper for digital dannelse, som kan skabe rammerne for en dialog mellem børn, unge og voksne om skærme og digitale medier. Platformen er første led i en større indsats om digital dannelse, der går under navnet ”On”. Bag indsatsen står organisationerne Red Barnet, Børns Vilkår, Medierådet for Børn og Unge samt Center for Digital Pædagogik under konsortiet ”Sammen om digital dannelse”. Med indsatsen skal børn og unge mellem 5 og 25 år og deres voksne rustes til at forstå de vilkår og betingelser, der følger med, når fællesskaber, leg, demokrati, identitetsdannelse og meget mere udspiller sig digitalt.

Indsatsen er blevet til med støtte fra Børne- og Undervisningsministeriet. Næste skridt i On-indsatsen bliver at udvikle undervisningsmaterialer. ■

LÆS MERE på hjemmesiden on-undervisning.dk.

skole noget sted i landet fem år efter.

På landsplan havde 23,7 procent af de nyuddannede lærere forladt folkeskolen igen efter

fem år, mens tallet er 15,6 procent i Østjylland i bunden af skalaen. ■ Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE)

Frie grundskoler leverer bedre undervisning for pengene

end folkeskolen

Den konklusion kommer tænketanken Cepos frem til i en ny analyse om produktivitet i grundskolen.

Det er muligt at forbedre elevernes faglige resultater med cirka et karakterpoint uden at øge udgifterne, hvis alle skoler kom på niveau med de bedste af de skoler, som de med rimelighed kan sammenlignes med. Friskoler og private skoler leverer bedre undervisning for pengene og er i gennemsnit bedre til at få mere læring for lønkronerne.

Derfor bør vi overveje, om folkeskolen kan lære noget af friskoler og private skoler, og hvad det i givet fald kunne være, skriver forskningschef i Cepos Karsten Bo Larsen i et debatindlæg.

Han konkluderer blandt andet, at der er brug for yderligere analyser og forskning i, hvad der gør, at nogle skoler er markant mere produktive end andre skoler, da der er et enormt potentiale for forbedringer – især for folkeskolen, som kan tage ved lære af de frie skoler. ■

LÆS hele debatindlægget og mellemregningerne i konklusionen på cepos.dk

LÆS MERE og find screeningsværktøjet på Danmarks Læringsportal – emu.dk

Balancen mellem arbejdstid og hviletid er en vigtig forudsætning for lærerens arbejde

Balancen mellem arbejdstid og hviletid er en vigtig forudsætning for lærerens arbejde

Den 1. juli 2024 træder den nye lov om registrering af den daglige arbejdstid i kraft, og den gælder naturligvis også for lærere og børnehaveklasseledere på de frie skoler. I Frie Skolers Lærerforening har vi i det seneste halve år fået mange spørgsmål om registreringen, og for mange

medlemmer er arbejdet svært at hegne ind. Hvornår er jeg på arbejde, og hvornår har jeg egentlig fri, og skal jeg virkelig notere ned, at jeg har fået en god idé til min undervisning, mens jeg så nyhederne i TV? Spørgsmålene er mange, men hvordan der registreres, er op til den enkelte skole, og det er skolens ansvar, at lovgivningen overholdes.

Der er mindst to gode grunde til, at det giver mening at registrere arbejdstiden. For det første indføres loven for at sikre, at de regler, som skal beskytte lærernes arbejdsmiljø, faktisk bliver overholdt. Vi har især på højskolerne konstateret, at det er virkelig svært at få skolerne til at overholde hviletidsbestemmelserne. Men også på grundskoler og efterskoler er det vanskeligt at konstatere, om alt går efter bogen. Det er en misforståelse, at 11-timersreglen ikke gælder for lærere, fordi de selv kan tilrettelægge en del af deres arbejdstid, men det er svært at dokumentere, om det sker, når arbejdstiden ikke registreres. For det andet har vi i en årrække op -

»Balancen mellem arbejdstid og fritid er vigtig for et godt arbejdsliv, og hvis lærerarbejdet ikke skal løbe af med læreren, så må det stå klart, hvornår man er på arbejde, og hvornår man holder fri«

levet, at presset på lærernes arbejdstid generelt er øget. Det gennemsnitlige undervisningstimetal i grundskolen er steget, mens der er blevet mindre tid til de øvrige læreropgaver, og på (især) efterskolerne varierer arbejdsopgaverne og arbejdstiden virkelig meget hen over et skoleår. En registrering af den daglige arbejdstid kan være med til at understøtte den lokale samtale om arbejdstidens placering. Balancen mellem arbejdstid og fritid er vigtig for et godt ar-

bejdsliv, og hvis lærerarbejdet ikke skal løbe af med læreren, så må det stå klart, hvornår man er på arbejde, og hvornår man holder fri. Ingen kan holde til at være delvist på arbejde hele tiden, og det er virkeligheden for mange lærere i den selvtilrettelagte del af arbejdstiden. Ingen lærere bør leve med ”moralsk stress”, som opstår, når man godt ved, hvordan man burde undervise, men ikke har tilstrækkelige ressourcer til det. Overholdelse af hviletidsregler og gennemsigtig arbejdstid er helt afgørende for, at man som lærer og børnehaveklasseleder har det fornødne overskud til at stå solidt på begge ben og levere god undervisning, og så man kan holde til at undervise i et helt arbejdsliv.

Så selv om det kan virke bureaukratisk og uvant for lærere og børnehaveklasseledere, der er vant til bare at arbejde, ”til vi er færdige”, så er besværet med registrering en lille pris at betale for at sikre, at arbejdstiden bliver synlig, og hviletidsbestemmelserne overholdes. ■

? Kan jeg holde ferie, når jeg er sygemeldt?

Spørgsmål:

Jeg er sygemeldt med stress og har været det i to måneder. Jeg skal være sygemeldt et stykke tid endnu, og jeg er i tvivl om, hvad der så sker med min sommerferie?

Svar:

Kære medlem

Når du er sygemeldt, er du som udgangspunkt forhindret i at holde ferie. Det gælder, uanset om du er helt eller delvist sygemeldt. Du har derfor ret til erstatningsferie, som skal afvikles, når du bliver raskmeldt. Ferien skal som udgangspunkt holdes inden udgangen af 2024. Hvis du er sygemeldt resten af 2024, kan ferien overføres til afvikling i 2025.

Hvis du gerne vil holde ferie, selv om du er sygemeldt, er dette muligt. Der skal i så fald indgås en aftale om afvikling af ferie med både jobcentret i din kommune og din skole. Man kalder det en ”teknisk raskmelding”, hvor du raskmeldes for at holde ferie. Det er vigtigt, at aftalen om ferie indgås med jobcentret, idet det ellers kan få konsekvenser for udbetalingen af sygedagpenge til skolen. Når ferien slutter, er du igen sygemeldt som før ferien.

Skal du ud at rejse i sommerferien, skal der aftales ferie, da du som udgangspunkt ikke må rejse ud af landet, når der udbetales sygedagpenge. Når du holder ferie, kan du ikke indkaldes til møder på jobcentret eller sygesamtale på skolen og lignende.

Kontakt altid foreningens konsulenter, hvis du er i tvivl om dine rettigheder under sygdom.

Med venlig hilsen

Bettina Nielsen, konsulent i Frie Skolers Lærerforening.■

Det prisbelønnede Hornstrup Kursuscenter ligger centralt i Danmark og trekantområdet, naturskønt ved Grejsdalen og 5 minutter fra Vejle og E45.

www.hornstrupkursuscenter.dk

Hver dag besvarer konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening vigtige spørgsmål fra medlemmer. Her bringer vi i anonymiseret form nogle af de spørgsmål og svar, andre medlemmer også kan have glæde af.

Mentoruddannelsen klæder dig på til at støtte skolens nye lærere i de første udfordrende år – fagligt, socialt og personligt.

På sporet af den skjulte arbejdstid

1. juli træder lov om arbejdstidsregistrering i kraft. Loven gælder også for alle skoler og lærere. Bliv klogere på loven her.

2. TRIN

1 . TRIN

Det startede i et EU-direktiv

EU vedtog i 2003 et arbejdstidsdirektiv. Direktivet skal beskytte lønmodtagernes sundhed og sikre et bedre og mindre stressende arbejdsmiljø. Direktivet, som er implementeret i dansk lovgivning, indeholder en række vigtige regler, for eksempel 11-timersreglen, reglen om, at lønmodtagerne skal have et ugentligt fridøgn, og reglen om, at den ugentlige arbejdstid over en længere periode ikke må overstige 48 timer i gennemsnit. ●

EU-domstolen skærper praksis

I 2017 rejste en spansk fagforening en sag ved EU-domstolen, som grundlæggende pegede på, at direktivets beskyttelse af lønmodtagerne kun virker, hvis arbejdsgiverne fører regnskab med den enkelte medarbejders arbejdstid. Fagforeningen mente, at det er umuligt for medarbejderne at dokumentere arbejdstid og tjekke, om hviletidsbestemmelserne overholdes, når arbejdstiden ikke registreres. Fagforeningen mente desuden, at den manglende registrering skaber en usund konkurrence mellem virksomhederne, da medarbejdere på virksomheder, som ikke registrerer arbejdstiden, arbejder mere, end de må, og mere, end de får løn for, og det giver et unfair konkurrenceforhold.

EU-domstolen gav i 2018 den spanske fagforening ret i, at det er umuligt at sikre, at direktivets regler om arbejds- og hviletid overholdes, hvis ikke arbejdsgiverne registrerer den enkelte medarbejders faktiske arbejdstid. EU-domstolen indskærpede derfor over for medlemslandene, at de skal pålægge arbejdsgiverne at indføre et registreringssystem, som er "… objektivt, pålideligt og tilgængeligt". ●

3 . TRIN

Loven implementeres i Danmark

4 . TRIN Kritikerne løfter pegefingeren

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) fremsatte i november 2023 forslag til en lov om registrering af arbejdstiden, som implementerer EU's krav på det danske arbejdsmarked. Loven pålægger arbejdsgiverne at registrere den enkelte medarbejders daglige arbejdstid. Men loven kræver kun, at arbejdsgiveren registrerer, hvor mange timer den enkelte medarbejder har arbejdet hver dag. Ifølge beskæftigelsesministeriet kræver loven ikke, at det fremgår af registreringen, hvornår på dagen medarbejderen var på arbejde.

Ministeriet (og et flertal i Folketinget) fulgte med den beslutning en dansk tradition for at minimums-implementere EU-lovgivning på arbejdsmarkedsområdet. Det vil sige, at ministeriet gør så lidt som muligt, når det omsætter EU-initiativer på arbejdsmarkedsområdet. Logikken er, at EU ikke skal blande sig i dansk arbejdsmarkedspolitik – den overlader Folketinget til arbejdsmarkedets parter

Om registrering og arbejdstid

• 11-timersreglen: Alle lønmodtagere skal inden for en periode på 24 timer have 11 timers sammenhængende hviletid.

• Fridøgnsreglen: Alle lønmodtagere skal have et ugentligt fridøgn – det vil sige 35 timers sammenhængende frihed (et døgn i forlængelse af 11 timers hvile).

• Maksimal arbejdstid: Lønmodtagernes arbejdstid må ikke over en længere periode overstige 48 timer i gennemsnit.

• Loven blev vedtaget med stemmer fra regeringspartierne (S, V og M), SF, RV, ALT og Jon Stephensen. Imod stemte LA, DF, DD, KF og EL (dog kom to medlemmer fra Enhedslisten til at stemme for – selv om partiet stemte imod).

En række EU- og arbejdsmarkedsjurister og Fagbevægelsens Hovedorganisation har kritiseret loven og Beskæftigelsesministeriets fortolkning. De mener, at regeringen underimplementerer. Når arbejdsgiveren ikke skal registrere, hvornår på dagen lønmodtagerne har arbejdet, kan man ikke afgøre, om den planlagte arbejdstid faktisk overholder 11-timers-reglen og de andre hviletids- og arbejdsmiljøbestemmelser.

Kritikerne mener, at beskæftigelsesministeren kan forvente, at ministeriets fortolkning vil blive indbragt for og underkendt af EU-domstolen. Når Fagbevægelsens Hovedorganisation får en egnet sag, vil den indbringe den for EU-domstolen, den samme melding kommer fra andre organisationer og interessenter. Ministeren fastholder sin fortolkning. ●

5 . TRIN

Skoleledelserne skal indføre reglerne

Senest den 1. juli 2024 skal de frie skoler lige som alle andre arbejdspladser etablere et system til registrering af medarbejdernes faktiske arbejdstid. Kun få lønmodtagergrupper er undtaget fra registreringskravet, og lærere og børnehaveklasseledere er ikke en del af dem –heller ikke højskolerne

Det er skoleledelsens ansvar at etablere et system, som lever op til lovens krav. Og det er skoleledelsens ansvar at sikre, at alle medarbejderes daglige arbejdstid bliver registreret.

Det er ikke muligt at indgå lokalaftaler eller andet, som fraviger kravet. ●

FILOSOFISK FRIKVARTER

TONE DANDANELL ER FILOSOF

OG HØJSKOLEKONSULENT

HOS FRIE SKOLERS

LÆRERFORENING

Når ildsjælen kommer på arbejde

Ildsjælen: Man ser hende for sig. Et menneske, der brænder med umiddelbar entusiasme og stor begejstring, og som smitter omgivelserne med sin måde at være i verden på. Hvem vil ikke gerne være en ildsjæl?

Lærere forbindes af gode grunde ofte med begrebet ildsjæl. De færreste lærere har valgt arbejdet på grund af lønnen, men fordi de vil noget med deres fag og med deres elever. Vi husker formentlig bedst de lærere fra vores egen skoletid, der med deres begejstring åbnede vores øjne for et fag, en sag, en levevej. Men fordi lærere ofte forbindes med det positive begreb, ildsjæl er, kan der på en skole også opstå en norm og en forventning om, at en lærer skal være en ildsjæl. Og når ildsjæl går fra at være en beskrivelse af nogle lærere til en forventning til den enkelte lærer, påvirker det den enkelte lærers arbejdsliv negativt.

Ildsjælen versus lønarbejderen Hvem er ikke en ildsjæl? Det er min påstand,

at der i den positive udmærkelse af ildsjælen som et menneske, der ikke er motiveret af lønnen, gemmer sig en knap så uskyldig modstilling. Det er modstillingen mellem ildsjælen og ”den almindelige lønarbejder”, som udelukkende går på arbejde, fordi hun bliver kompenseret for sin tid i kroner og øre. Denne modstilling er både problematisk, fordi den risikerer at tale ned til og negligere andre faggrupper, men også, fordi den kan gøre det svært for det menneske, der forventes at være en ildsjæl, at kræve ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Det er svært at bede om mere i løn, hvis man frygter af blive betragtet som ”en levebrødslærer”, hvis man gør det. Det er svært at benytte sin ret til omsorgsdage, hvis man frygter at blive set som en lærer, der ikke også brænder for og drager omsorg for skolens helt særlige kostskoleform, hvis man benytter omsorgsdagene. Det kan på nogle skoler ligefrem være svært at være medlem af Frie Skolers Lærerforening, fordi lærerne kan være bange for, hvad der vil ske med deres status som ildsjæl,

hvis ledelsen får det at vide. Men er det egentlig ikke også svært at være en ildsjæl, når det er en pligt, at man skal være det?

Ildsjælen ud af jobannoncer

Man kan ikke være entusiastisk på kommando. Når lærere forventes at være ildsjæle, ophører deres entusiasme med at være umiddelbar – den medieres i stedet af pligten, som tvinger lærerne til hele tiden at skulle bevise over for skolen, at de faktisk er ildsjæle. Dermed bliver ildsjæl til noget, som man lader som om, man er gennem performative handlinger: ”Den opgave tager jeg!”. Når lærerne hele tiden skal bevise deres værd som ildsjæle, bliver det svært samtidig at have det smittende overskud, som ildsjælen ellers er kendetegnet ved. Det er i det hele taget svært at bevise sit værd som ildsjæl uden at udvikle moralsk stress.

Måske skal skoler stoppe med at søge efter ildsjæle i jobannoncer og bare glæde sig over, at lærere så ofte er det. ■

Få jeres jobannoncer ud til mere end 11.200 – også dem, der ikke ved, at de søger nyt job SØGER I NYE LÆRERE?

KONTAKT VORES

MARIANNE LANDER • Tlf : 29 67 14 46 marianne@media-partners.dk

”Tak for endnu for et rigtigt godt samarbejde om en studietur!” - Tilbagemelding fra en skolegruppe hjemvendt fra studietur med Euro Tourist

Ring på 98 12 70 22

Studierejser og skoleture • eurotourist.dk

FOKUS PÅ

t i l l i dsrepr æ sentan t ne

»Vi

kan sagtens både brænde for eleverne og for at skabe den bedst tænkelige skole, samtidig med at vi på professionel vis taler om løn og arbejdsforhold«

Mette Mortensen har været tillidsrepræsentant på Den fri Hestehaveskole ved Galten mellem Aarhus og Silkeborg i tre år.

Da hun begyndte, var kun fire lærere organiserede i Frie Skolers Lærerforening. Nu er det 13. Hun brænder for at give friskolens ildsjæle så gode vilkår som muligt, så de kan blive ved med at holde til jobbet.

Hvorfor blev du tillidsrepræsentant?

Der opstod en naturlig interesse hos mig for at forstå og arbejde med, hvordan man kan blive ved med at holde til at være lærer. Det er spørgsmål som, hvordan kan man skabe forhold, så man kan blive her så længe som muligt, og hvad vil det sige at være nyuddannet lærer, eller at være en rutineret lærer midt i livet, som måske samtidig har små børn derhjemme.

I mange år havde jeg ellers mest været optaget af min egen undervisning og at blive så dygtig som muligt. Jeg er så heldig at arbejde på en skole med en masse engagerede, fleksible holdspillere, men jeg har også set, at selv ildsjæle i perioder kan brænde ud, så da der kom en ledig plads som tillidsrepræsentant, var jeg helt klar.

Vores skole er i høj grad drevet af friskoleånd. Det er næsten et kald at arbejde her, og der-

for har det tidligere været svært at kigge på eksempelvis løn og arbejdstid. Det er en stor drivkraft for mig at vise, at vi sagtens både kan brænde for eleverne og for at skabe den bedst tænkelige skole, samtidig med at vi på professionel vis taler om løn og arbejdsforhold.

Hvad er der sket, siden du kom til? Jeg vidste godt, at kun fire lærere var organiserede, da jeg begyndte som tillidsrepræsentant. Det betød, at der var næsten ren tavle, og at jeg kunne skabe min egen vej. Nu er 13 ud af 15 organiseret. Jeg vil ikke pådutte nogen, at de skal være medlemmer, men jo tydeligere det bliver for lærerne, hvad de kan bruge mig til, desto mere motiverede bliver de for at være medlemmer og deltage i aktiviteterne. Mange har set, at det giver mening at være organiseret, hvis vi skal have en løn, som kan sammenlignes med den, lærere får i

folkeskolen, og have stillinger, hvor det er klart defineret, hvad vores opgave er.

Når mine kolleger kommer til mig eller ringer til mig som tillidsrepræsentant, er det, fordi de har brug for noget. Derfor prøver jeg at være til rådighed. Det er med til at gøre det tydeligt, at det betyder noget med et medlemskab.

Vi har også fået godt gang i møder i den faglige klub, og her gør det selvfølgelig en forskel, at vi nu er mange flere medlemmer. Det er et godt ledelsesfrit rum, hvor vi kan tale åbent og professionelt. Jeg har oplevet, at det var en forløsning for medlemmerne at blive inviteret ind i det rum.

Hvad har har du opnået for medlemmerne?

Vi har netop underskrevet en lønpolitik, hvor der blandt andet står, at vi tilstræber at få

Det giver mere gennemslagskraft, når jeg til en forhandling kan sige til ledelsen, at vi medarbejdere er enige.

fair løn, og så har vi også fået mere i løn. Det har været en lang proces, som begyndte med, at vi tog på os at forhandle lokale løntillæg. Det lykkedes, og her er det vigtigt, at vi som medarbejdere står samlet. Det giver mere gennemslagskraft, når jeg til en forhandling kan sige til ledelsen, at vi medarbejdere er enige. Samtidig har jeg fået kompetent rådgivning fra Frie Skolers Lærerforening. Siden har jeg haft en positiv dialog med ledelsen om, hvordan vi kan skabe vilkår for den virkelig engagerede og fleksible lærergruppe, så lærerne bliver ved med at være her, og det er mundet ud i en ny lønpolitik. Samtidig har flere medlemmer fået individuel rådgivning om forskellige ting. Det har jeg gjort med Frie Skolers Lærerforening i ryggen.

Har du oplevet dilemmaer undervejs? Jeg var meget langt fra ledelsen, i forhold til

hvordan vi så på løn, da jeg begyndte som tillidsrepræsentant. Jeg så på det med udgangspunkt i, hvordan det er i folkeskolen, og da jeg tog tillidsrepræsentant-uddannelsen, fandt jeg ud af, hvor stort et efterslæb vi har i forhold til lønnen. Det førte til en masse diskussioner med ledelsen om, hvordan vi kunne få en fælles forståelse af løn. Vi begyndte med meget forskellige argumenter, og derefter bevægede vi os tættere på hinanden. Der har her på skolen været en kultur om, at løn er noget sekundært. Nu har vi skabt en legalisering af at tale om, at vi er sammen i en professionel sammenhæng. Vi kan sagtens snakke om løn, uden at det går ud over engagementet. ■

FOKUS PÅ t i l l i dsrepr æsentan t ne

GODE RÅD

...til nye tillidsrepræsentanter

• Husk, at gode processer tager tid. Du behøver ikke have styr på det hele lige fra begyndelsen.

• Brug den faglige sparring, du kan få fra Frie Skolers Lærerforening. Man skal ikke holde sig tilbage, selvom man har været på tillidsrepræsentant-uddannelsen. I stedet skal man tænke det som løbende sparring.

• Stå fast på, at det er vigtigt at være organiseret. Jeg bliver ved med at fortælle, hvorfor det er vigtigt.

Sådan bakker du din tillidsrepræsentant op

• Mød op, og giv dit input til de faglige møder. I en forhandlingssituation er det en stor fordel, at din tillidsrepræsentant ved, at hun har kollegernes opbakning.

• Brug din tillidsrepræsentant. Det gør hende skarpere, at hun ved, hvad I tumler med.

Frie Skoler sætter fokus på tillidsrepræsentanternes arbejde og rolle, og hvilken forskel det gør at have en tillidsrepræsentant. Kender du en tillidsrepræsentant, vi bør have i Frie Skoler, så skriv til mso@frieskoler.dk.

Dannelse og kreativitet gennem undervisning

Dannelse handler om at etablere forbindelser mellem eleven og verden. I skolen dannes eleverne gennem undervisningen, når dens emner åbner dørene ind til verden og viser vejen derind. Dannelse udvikles via en ”mangesidet interesse” i verden, siger den tyske filosof Johann Friedrich Herbart i 1800-tallet. Man skal altså åbne ikke blot én, men mange døre ind til verden for at opnå dannelse. Den danske Herbartianer, Alexander von Oettingen, tilføjer, at den mangesidede interesse skal findes og udvikles gennem skolens mange fag. Fagenes emner åbner dørene til verden og viser vej til den del af verdenen, som de beskriver (fx kunst – ved at lære eleverne at analysere kunsten). Det gør, at eleverne kan deltage i den del af verden (ved at opleve, forstå og kommunikere om kunst) og derfra lære videre om emnet (kunst).

Fra den tyske didaktiker Wolfgang Klafki ved vi, at det mere præcist er fagenes kategorier, der leverer dannelse. Vi kategoriserer verden for at få overblik over den og forstå den. Kategorier samler flere sammenlignelige fænomener i en gruppe. Fx kategorien bjerge, samler alle typer af bjerge i en kategori, så vi fokuserer på bjerge og intet andet. Vi kan da ordne bjergene i underkategorier, fx høje bjerge, stejle bjerge, osv. Og igen kan vi ordne kategorien ’stejle bjerge’ i Tour de France- kategorierne kategori 1-stigning, kategori 2-stigning osv. Alt sammen for at fokusere og forstå.

Forståelse af verden foregår således via kategorier. Det er via kategorier, vi fokuserer på verden, og det er kategorierne, der åbner samtaler om verden, så vi forstår den, deltager i den og lærer videre om den.

Du er således dannet, når du har adgang til de mange sider af tilværelsen, som bl.a. fagenes kategorier har åbnet for dig. Men den adgang har du først, når du kan forstå, deltage og lære videre om de sider af tilværelsen.

Dannelse forekommer således også kun, når mennesket orienterer sig eller retter sig ud over sig selv. Den mangesidede interesse er ikke i én selv, men i omverden. Denne forståelse er ret rodfæstet i dansk dannelsestradition.

Vi spurgte en gruppe lærerstuderende, hvad det modsatte af dannelse er. Svarene var mange, men fælles for dem var, at det modsatte af dannelse retter sig indad som egoisme, asocialitet, amoral osv. Så det dannelsesideal, vi smykker os med i Danmark, er med til at danne eller forme eleverne til mennesker, der er demokratiske og uegennyttige. Et andet kendetegn ved dannelse er, at det kræver deltagelse. Du skal altså være aktiv. Faktisk kan du dannes yderligere ved at være kreativ og skabe noget nyt. Det udvikler også kulturen. Og hvis udviklingen er god, fordrer det, at andre forholder sig til det, du har skabt. På den måde er det kreative, eller skabelse af noget nyt og originalt, et dannelsesideal man bør stræbe efter. Når man skaber noget nyt og originalt, har man automatisk ophavsretten til det.

Blev du nysgerrig på dannelse og kreativitet gennem undervisning? Se denne samtale mellem førsteamanuensis i pædagogik Keld Skovmand, Maria Fredenslund fra RettighedsAlliancen og Dennis Johansen fra CopyDan der forklarer, hvordan læring, dannelse og ophavsret hænger sammen, og hvordan man kan bruge kulturelt indhold i undervisningen. SCAN QR-KODEN

Forfatter: Henrik Juul, Forlagsredaktør, Hans Reitzels Forlag

10. klasse, højskoler og ølkassetaler

Bussen med medlemmer af Frie Skolers Lærerforening ankom til folkemødet på Bornholm i flot solskin. Et par timer senere blæste det op, og en kold regn lagde en dæmper på oplevelsen. Foreningen var vært ved tre arrangementer på folkemødet.

DEBAT OM HØJSKOLELÆRERNES ARBEJDSVILKÅR

Med arrangementet "Kald eller arbejde? Højskolerne og den danske model" satte Frie Skolers Lærerforening fokus på højskolearbejdet.

Et panel med tre højskolelærere, forstander Søren Møllgaard Kristensen og formand Monica Lendal Jørgensen diskuterede sig igennem tre emner: højskolelærernes arbejdstid, højskolelærernes løn og højskolerne og en overenskomst.

Deltagerne var enige om, at højskolerne er en vigtig og meget special skoleform, og at en overenskomst ikke må fjerne skoleformens særpræg.

Derudover pegede de tre højskolelærere – Björk Mo van Dijk, Erik Herman Jensen og Asker Bjørk Hansen – på en række udfordringer i højskolelærerarbejdet: arbejdet kan være altopslugende, og den frihed, lærerne har, kan være et tveægget sværd, hvor det er svært at sætte grænser for arbejdet; mange højskoler overholder ikke helt grundlæggende regler; og så ligger lønnen for lavt mange steder.

Forstander Søren Møllgaard Kristensen opfordrede til dialog lokalt. Og han sagde, at højskolerne har en helt naturlig ledelsesudfordring i at tilbyde ordentlige arbejdsvilkår. ■

TILLIDSREPRÆSENTANTERNE PÅ KÆRESTETUR

Han hedder Brian Lund, hun hedder Louise Huss Rasmussen. Han er tillidsrepræsentant på Ringe Efterskole, hun er tillidsrepræsentant på Nyborg Friskole. Sammen tog de medlemsbussen på en kærestetur til folkemødet. Medlemsbussen er arrangeret af Frie Skolers Lærerforening og kører hvert år på endagstur fra København til Bornholm, så medlemmer gratis kan opleve folkemødet. I 2023 var de også med bussen, og det var en god oplevelse, siger Brian Lund.

»Det er fantastisk, at man kan komme gratis til folkemødet uden at skulle bekymre sig om overnatning, færge og så videre – det hele er planlagt«, siger Brian Lund, som har opfordret kolleger og medlemmer til at tage med. ■

Carl Viggo Hofman og Hjalte Hauge Houlberg fra Bornholms Efterskole troede egentlig nok, at de fagligt var klar til en ungdomsuddannelse efter niende. Men 10. klasse har udviklet dem så meget personligt og socialt, og de er nu begge overbeviste om, at de nu er mere klar til at vælge og gå deres vej.

Det fortalte de på foreningens arrangement med fokus på 10. klasse. Og fra alle deltagerne – forhenværende minister Kristian Jensen, SF-ordfører Charlotte Broman Mølbæk, musiker og højskolemand Rasmus Skov Borring, satiriker Michael Schøt, næstformand Rikke Josiasen og 10. klasses-eleverne Carl Viggo Hofman og Hjalte Hauge Houlberg fra Bornholms Efterskole – lød det samstemmende: Bevar 10. klasse. Det er så vigtigt. ■

KREDS 6-FORMAND DYSTEDE I RETORIK PÅ ØLKASSEN

Karen Pedersen, der er formand for Kreds 6, deltog i fagbevægelsens ølkassetale-arrangement – en konkurrence, hvor fagforeningsbisser, -bosser og -medlemmer kæmper om at holde den bedste og mest relevante tale om et aktuelt emne.

Karen Pedersen sagde i sin tale blandt andet, at fagbevægelsen ikke kan leve på fortidens bedrifter og sejre, men skal holde sig relevant for medlemmernes (arbejds-)liv og hverdag.

I dysten blev Frie Skolers Lærerforenings ordkriger dog slået af Dansk Sygeplejeråds forkvinde, Dorthe Boe Danbjørg, som løb med pokalen og titlen som folkemødets bedste ølkassetaler.

Det er 10. gang, Frie Skolers Lærerforening og Fagbevægelsen Hovedorganisation arrangerer konkurrencen, som er både sjov og inspirerende. ■

BEVAR NU 10. KASSE

Frie skoler har gode forudsætninger for at drive ny type bæredygtig skole

Fremtidens bæredygtige skole er tværfaglig, bygger på fordybelse og har sammenhæng mellem undervisning og samfund. Begrebet kaldes "helskole", og skoleforsker Nadia Raphael Rathje mener, at de frie skoler med deres størrelse, strukturer og traditioner for dannelse har gode muligheder for at gøre netop denne type bæredygtig skole til en succes.

ILLUSTRATION

Bæredygtighed i skolen ligger skoleforsker Nadia Raphael Rathjes hjerte nært. Hun var med til at starte Den Grønne Friskole på Amager, hvor hun også var leder i en årrække, og så her fra første parket, hvordan eleverne blev motiverede, når deres grønne projekter blev en succes. Det kunne være, når de byttede sig til nye møbler, indsamlede gratis materialer til kunstprojekter eller omdannede en asfaltgård til et grønt helle.

»Vores mission var at give eleverne en oplevelse af at være handlekraftige og at gøre dem optagede af natur og af den grønne omstilling. Men også til at finde ro og fordybelse i en omskiftelig tid. For bæredygtighed handler også om at passe på planeten og hinanden i svære tider«, siger Nadia Raphael Rathje.

Erfaringerne fra Den Grønne Friskole har Nadia Raphael Rathje taget med ind i forskningsverdenen. Hun er i dag ph.d.-studeren-

de og forsker i uddannelse i bæredygtig udvikling af skolens praksis på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse og Københavns Professionshøjskole.

Helt nøjagtigt forsker Nadia Raphae Rathje i begrebet helskole, der handler om, at skolen skal tænkes og udvikles mere systemisk og holistisk end i dag. I helskolen er skolerne helt centrale i den lokale grønne omstilling. Den er en rollemodel, der samarbejder med lokalsamfundet og virksomheder om projekter, der kan give eleverne oplevelsen af at løse en fælles opgave sammen med resten af samfundet. Skolen er facilitator og bindeled mellem den enkelte elev, lærer, forældre og den store verden.

Skolen skal også selv omstille sig til grønnere drift, og eleverne skal være med til at få erfaringer med de dilemmaer og muligheder, der er i at arbejde med bæredygtighed. Nadia Raphael Rathje mener, at de frie skolers værdier og traditioner giver dem gode forudsæt-

ninger for at arbejde ud fra helskolens principper.

»Det særlige ved de frie skoler er, at de ofte er mere tydeligt værdibaserede, og der er tradition for at bruge friskolelovens frihed til at ville noget mere. Derfor har frie skoler et godt udgangspunkt for at forandre sammen i fællesskaber«, siger hun.

Fremtidens skole

Helskole kaldes whole school på engelsk, og er UNESCOs bud på, hvordan en skole skal se ud i fremtiden, hvis vi skal nå målet om bæredygtighed, der involverer alle og går på tværs af læring, trivsel, samfund og klima.

»Helskolen er et ideal og på mange måder langt fra den virkelighed, vi er i nu og her. Men helskolen har potentiale på flere forskellige måder. For det første handler det om, hvordan man kan tænke det som en systemisk skoleudvikling. I helskoletilgangen har skolens personale, forældre, elever og

det omgivende samfund en fælles forhåbning og fælles vision for uddannelse i bæredygtig udvikling«, siger hun.

Et konkret eksempel på helskole-tilgangen i praksis kan være, at skolen vælger, at skolemaden skal komme fra lokale landmænd. Det samarbejde bruger lærerne som afsæt til at undervise eleverne i emner som sund mad, budgettering, Danmark som landbrugsland og betingelser for de lokale virksomheder. På den måde hænger undervisningen sammen med specifikke projekter, som berører både elever og lokale virksomheder direkte i deres hverdag og gør dem til samarbejdspartnere.

Herhjemme er helskolen endnu ikke udbredt i praksis. Til gengæld har flere skoler en grøn profil, de arbejder ud fra. I Nadia Raphael Rathjes forskning har hun seks case-skoler, der alle beskæftiger sig med bæredygtighed. Fire af skolerne er folkeskoler, mens to er frie grundskoler. I casestudierne kunne Nadia Raphael Rathje se forskelle på, hvilke udfordringer der var for de to typer af skoler, når de skulle føre bæredygtige initiativer ud i livet. Og de frie skoler havde klare fordele, der kan gøre det nemmere for dem at gøre helskole-tilgangen til virkelighed.

Kort vej fra tanke til handling

En af de store forcer for de grønne frie skoler, som Nadia Raphael Rathje har undersøgt i sin forskning, er, at de ofte er mindre end folkeskolerne. Små skoler gør det nemmere at få systemiske sammenhænge til at opstå, fortæller hun.

»Hvis alle på skolen har kontakt med hinanden dagligt, er det nemmere at trænge igennem til alle berøringsflader. Det er nemmere at arbejde på tværs, og beslutningsvejene bliver kortere, når man er få. Samtidig vil man også bedre kunne arbejde ud fra samme udgangspunkt og bedre beslutte sig for, at det er bæredygtighed, man vil fokusere på«. De frie skoler er desuden netop frie til at gribe arbejdet med bæredygtighed an, mere eller mindre som de vil. De er ikke på samme måde underlagt kommunens forvaltninger og regler, når det kommer til eksempelvis indkøb.

»Det er meget lettere for de frie skoler at sige, nu vil vi kun købe brugte møbler. Det kan folkeskolerne jo ikke. De står i den situation, at kommunen har forskellige indkøbsaftaler, og så er der ikke noget at gøre. Så de frie skoler har lettere ved at implementere den daglige bæredygtighed, også fordi de selv råder over deres økonomi«, siger Nadia Raphael Rathje.

Nærhed og fordybelse gør forskellen De frie skolers lokale forankring har også en væsentlig betydning. Flere af de frie skoler er opstået på baggrund af, at den lokale folkeskole er lukket, men forældrene ønsker fortsat en lokal skole.

»Der er en værdisætning i skolen, der hænger sammen med, at den er lokal, og at alle kender hinanden. Derudover er der en stor værdi i, at man kender det lokale erhvervsliv og ved, hvad de gerne vil have, eller at de har noget, man kan bytte med eller overtage. De frie skoler har desuden tradition for mere forældresamarbejde og kan have gode muligheder for at bruge forældre som ressourcer, når det kommer til samarbejder med eksempelvis arbejdspladser og andre berøringsflader«, siger Nadia Raphael Rathje.

I selve undervisningen kunne skoleforskeren også se fordele ved de frie skolers tilgang. Friheden til selv at tilrettelægge undervisningen i lange fordybelsesdage og tværfaglige projekter, hvor eleverne selv bliver handlekraftige aktører, spillede en rolle. Det så hun eksempelvis, når de inddrog deres familier i skolens bæredygtige dagsorden ved at hjælpe med at lave forbedringer eller skaffe materialer.

»De frie skoler har ofte fælles forældretemadage, hvor de arbejder med emner, der har med bæredygtighed at gøre. Familierne bliver inddraget i skolens arbejde med bæredygtighed, så der er en oplevelse af, at man har et fællesskab omkring det at få noget til at virke. Det er en virkelig vigtig læring for eleverne, hvis de skal tro på, at de kan være med til at udvikle verden til det bedre og gøre en forskel«, siger Nadia Raphael Rathje. ■

HVAD ER HELSKOLE-

TILGANGEN?

Helskole kaldes whole school på engelsk, og er UNESCOs bud på, hvordan en skole skal se ud i fremtiden, hvis vi skal nå målet om bæredygtighed, der involverer alle og går på tværs af læring, trivsel, samfund og klima.

Helskole-tilgangen er et samarbejde mellem alle skolens aktører, hvor lærere, ledere, pædagoger, forældre, elever og lokalsamfundet indgår i et fællesskab.

I helskolen stræber man mod at omstrukturere udviklingen af skole og uddannelse ved at fokusere på bæredygtighed. Undervisningen hænger sammen med skolens fysiske bygninger, miljøet, der omgiver skolen, og lokalsamfundet.

Skolens personale, forældre og elever er tænkt ind i en lokal sammenhæng, hvor skolen arbejder sammen med lokale virksomheder, forvaltningen og kulturinstitutioner. På den måde medvirker skolen i en bæredygtig omstilling i lokalsamfundet, der samtidig er cirkulær. ■

NÅR SPROGBLOMSTER VISNER

Når vi skriver, at en person går på liste fødder, kan vi se det for os, og vi fanger meningen, uanset om beskrivelsen dækker noget helt konkret (en tyv, for eksempel) eller mere overført (en læge, som skal fortælle en patient noget ubehageligt). Tilsvarende forstår de fleste umiddelbart, hvad det betyder, når vi skriver, at politikerne ikke nævner elefanten i rummet: De undgår at tale om det, som er åbenlyst for enhver.

To eksempler på faste vendinger, som gør det, de skal: De sikrer, at læserne straks forstår, hvad afsenderen mener. Og de efterlader et konkret og anskueligt billede, som læseren kan huske budskabet på.

Men mange faste udtryk bygger ikke den direkte bro mellem udtryk og mening.

Hvad betyder det for eksempel, at man kaster håndklædet i ringen?

Hvis man bare forestiller sig et håndklæde, som kastes op i en eller anden ring, hvad er så meningen med det?

Udtrykket er lånt fra boksesporten. En træner kan stoppe kampen ved at kaste et håndklæde ind i ringen, når han vurderer, at hans bokser er helt ude i tovene (endnu en fast vending fra bokseverdenen).

At kaste håndklædet i ringen betyder at give op. Men den betydning fanger man kun, hvis man har set boksning, eller hvis man kan gætte sig til det, fordi man har hørt udtrykket andre gange.

På samme måde med det forkætrede udtryk bjørnetjeneste. Ud fra billedet (en bjørn gør dig en tjeneste)

må man tro, at en bjørnetjeneste er en stor og varm tjeneste. Men udtrykket stammer fra den franske digter Jean de La Fontaine (1621-1695). I en af hans fabler opdager en bjørn en flue, som kravler rundt på bjørnens sovende herres ansigt og forstyrrer hans søvn, og for at hjælpe herren dropper bjørnen en stor sten ned på fluen og dræber den. Og herren.

Dét er en bjørnetjeneste – en velment hjælp, som gør mere skade end gavn. Men den betydning får udtrykket kun, hvis modtageren kender sin La Fontaine. Udtrykket taler ikke for sig selv.

Det samme gælder udtrykket: Klap lige hesten. Men skulle tro, at det betød at være god ved eller rose nogen. Men det betyder: slap af, tag den med ro. Diligence-førere klappede hestene, så de stod roligt, når passagererne steg ud. Men det kan man kun gætte ud fra den sammenhæng, udtrykket står i, ud fra viden om kultur- (og heste-) historien eller ud fra en tolkning af sprogbrug.

Så vær opmærksom på, om de faste udtryk, du bruger, faktisk formidler det, de skal, eller om de bare fortæller noget om dig, din dannelse og kulturkreds.

PS. Udtrykket sprogblomst driller også. Jeg troede faktisk, at en sprogblomst var et godt sprogligt udtryk, som lyste op og gav glæde i det abstrakte sprogs ørken. Jeg opfattede det som positivt, og det gør mange i dag. Men ifølge Dansk Sprognævn er det ofte en negativ betegnelse for sprog, der er kunstlet og for meget. ■ MHV

AF METTE SØNDERGÅRD

REDAKTØR • MSO@FRIESKOLER.DK

Når (arbejds-)livet tager en drejning

Nogle øjeblikke skaber et før og et efter. En begivenhed, hvor tilværelsen tager en drejning, så man finder en ny vej.

Nogle gange slår livet en kolbøtte, man møder begivenheder, man ikke selv er herre over, modgang i livet.

Andre gange tager man selv en stor beslutning, som vender op og ned på ens tilværelse.

Nogle gange oplever man først på bagkant, at noget var et vendepunkt. Men det er disse vendepunkter, der former både vores arbejde og vores liv som helhed.

Når vi ser tilbage, vil vendepunkter ofte opleves som perioder, hvor vi udviklede os, lærte noget nyt, fik ny indsigt eller fandt en ny vej. En erfaring, der har været med til at forme os.

I dette magasin har vi fokuseret på vendepunkter i arbejdslivet, og hvordan vendepunkter kan give arbejdslivet et nyt perspektiv. Det har været inspirerende og rørende at høre om de forskellige vendepunkter, vi bringer i dette magasin. Tak til de fem lærere, som har fortalt deres personlige historier – både gode og svære historier.

Har du et vendepunkt, du gerne vil fortælle om, så skriv gerne til mig på mso@ frieskoler.dk.

Om lidt venter en sommerferie, som måske også kan give arbejdslivet et nyt perspektiv. Jeg håber, ferien kommer til at byde på afslapning og gode oplevelser og alt det, du drømmer om at fylde en ferie med.

Rigtig god sommer! ■

REDAKTIONEN

Ravnsøvej 6, 8240 Risskov T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk

Ansvarshavende redaktør

Mette Søndergård • mso@frieskoler.dk

Kommunikationschef Mikkel Hvid • mhv@fsl.dk

Journalist Jesper Fjeldsted • jfc@fsl.dk

Journalist Julie Løndahl Grove • jlg@fsl.dk

Grafisk designer

Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk

Annoncer

Media-Partners • annoncer@fsl.dk

T: 29 67 14 36

Udgivelsesplan www.fsl.dk/frieskoler

Abonnement 11 numre pr. år • kr. 530 kr. • fsl@fsl.dk

Produktion

Jørn Thomsen Elbo A/S

OPLAG

11.196 • Oplag kontrolleret af DMO

FORSIDEFOTO

Martin Dam Kristensen

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i Foreningen mener.

Vi står for skolerejsen -fra start til slut

Hos AlfA Travel får du via vores rejserådgivere en sikker genvej til en tryg og gnidningsfri planlægning af skolerejsen. Alle ture skræddersyes, så fortæl os om jeres rejseplaner - så laver vi et gratis og uforpligtende tilbud.

Se alle rejser på alfatravel.dk

Ekspert i bl.a. Grækenland og Holland
Sanne B. Rysgaard
Christian Skadkjær
Ekspert i b.la. Tyskland og Ungarn
Morten Damsgaard

Afsender: Frie Skoler • Ravnsøvej 6 • 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

OPDAG UGANDA

Giv dine elever en spændende ekspedition til Uganda. Kom helt tæt på livet i de frodige bjergbyer, mød de seje børn i storbyen og oplev dyrene på savannen. Din klasse kan også selv hjælpe naturen: Plant ét træ lokalt hos jer – så får I samtidig plantet 10 træer i Uganda!

Årets nye materiale er flot, varieret og lige til at gå til. Opgaver til mange fag i 1.-5. klasse.

I får et unikt indblik i hverdagen i de små landsbyer. Her lever børnene i tæt samspil med de vilde dyr og med en stærk bjergnatur. Samtidig står de midt i at tilpasse sig et klima, der allerede har ændret sig. I møder også de unge, der laver ’høje haver’ i hovedstadens slum. Og I oplever Ugandas fantastiske dyreliv. Glæd jer til flotte bøger, film, quizzer og masser af sjove og faglige opgaver til bl.a. Dansk, Billedkunst, N/T og Matematik. Materialet giver globalt udsyn i børnehøjde og kobler til Verdensmålene.

BESTIL

NU ! Lav pris til 1. juli

Årets bog er af Anne Sofie Hammer (’Villads fra Valby’): Biira og vennerne standses af et stort jordskred på vej til skole, og så går det løs. Kan hun stole på drengen Kule – og hvad er leoparden ude på? Bogen rummer også en masse faktastof.

Kreativitet: Prøv sommerfugle-værksted og flotte ’gnide-billeder’ med naturmotiver, byg installationer af affald, tegn fugle, lav hoppebolde og Uganda-streetfood m.m.

Masser af gode opgaver: I læser, undersøger og formidler. I laver læseteater, dyre–kort, letlæsning om dyr, foldebøger, stangdukker, bladbingo, savanne-stratego m.m.

Masser af film, hvor I kommer helt tæt på børnene i bjergene.

DR-filmserie, hvor Motor Mille og Hr. Skæg skal løse mysterier i Uganda.

Gratis lærer-website med alle materialer klar til brug – og nemme opgaveark.

Stort elev-website, hvor eleverne går på opdagelse i årets land.

Nemme digitale værktøjer: Lav flotte fotohistorier eller en digital lågekalender.

Årets projekt: WWF Verdensnaturfondens projekt ’Grønne skoler’ planter håb og handlekraft hos børn og unge i Ugandas landdistrikter. Her lærer de at beskytte og genopbygge deres lokale natur og er bl.a. med til at plante træer og køkkenhaver.

1 trykt klassesæt

30 store elevbøger

2 lærervejledninger

200 kr.

3 trykte klassesæt

90 store elevbøger

6 lærervejledninger

Digitalt klassesæt

Bøger som PDF Alle opgaver og web-værktøjer

495 kr. Gratis

Bruges på over 1.000 skoler, 98% af lærerne er tilfredse:

. ’Helt fantastisk materiale’

. ’Eleverne er helt vilde med det’

. ’Nemt at bruge’

. ’Super lækkert og gennemarbejdet’

. ’Vi bruger det hvert år’

. ’De har lært så meget’

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.