Frie Skoler 2, 2024

NO. 02 • FEBRUAR 2024

FAIR LÆRERLØN Tillidsrepræsentant Anne Vejlgaard fik hævet lønnen markant.

Forskellen til de lokale folkeskoler var afgørende i forhandlingen.

SIDE 20

TEMA Forældresamarbejde skal være en fælles opgave.

SIDE 06-17

Skolerejser til Tyskland Få et tilbud på jeres næste skolerejse - ganske uforpligtende.

Vi sidder klar til at hjælpe med jeres rejse og kan lave tilbud indenfor max 2-3 hverdage. Vi arrangerer rejser til hele Europa, USA og Østen.

Oplev Dresden

Inkl. 4 nætter, busrejse t/r og morgenmad

Fra kr.

2.198

Oplev Bremen

Inkl. 3 nætter, rutebus t/r og morgenmad

Fra kr.

1.498

Fuld tryghed i bagagen Hos AlfA Travel får du kontakt med branchens absolut mest erfane rejserådgivere. De er din genvej til store rejseoplevelser.

De er også din tryghed og følge dig og din gruppe helt fra tilbudsfasen og til I er godt hjemme igen.

Oplev Berlin

Inkl. 3 nætter, busrejse t/r og morgenmad

Fra kr.

1.348

Vi arrangerer både skirejser, aktivrejser, storbyrejser og introture.

Morten, Lotte & Sanne er dine erfarne rejserådgivere morten@alfatravel.dk lotte@alfatravel.dk sanne@alfatravel.dk

Nygade 5 7500 Holstebro

+45 96 10 81 30 +45 96 10 81 37 +45 96 10 81 31

+45 70 22 88 70 info@alfatravel.dk

Se alle rejser på alfatravel.dk

Oplev Leipzig

Inkl. 4 nætter, busrejse t/r og morgenmad

Fra kr.

2.098

26

30

32

Løn og overenskomst var de overskyggende emner, da årets højskoletræf fandt sted.

Indfør mobilfri skole og spær adgangen til ikke-relevante hjemmesider. Nye anbefalinger fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Det kan være en udfordring at gøre FSL-klubben attraktiv, når tingene går godt.

TEMA TEMA

FORÆLDRESAMARBEJDE

SKOLESKIFT FOR LÆRERE

06

SIDE 06-15

FOTO HENNING HJORTH

Når tanker om at gøre noget nyt i sit lærerliv bliver til overvejelser, som bliver til en beslutning om et skoleskift – så sker der et og andet Man skal ikke stå alene med et i det menneske, det hele foregår indeni. Det svært forældresamarbejde, siger har de fire lærere i dette tema mærket, og de ekspert i belastningspsykologi. ved, hvad man kan få ud af det. De har nemLæs, hvordan forældresamarbejdet lig gjort skoleskiftet til virkelighed.

har ændret karakter og om en skole, der ikke har et skoleintra.

20

ØVRIGT INDHOLD

FOTO HENNING HJORTH

FOKUS PÅ LØN

Tillidsrepræsentant Anne Vejlgaard har med hjælp fra Frie Skolers Lærerforening fået hævet lønnen på Skorpeskolen Privatskole, så lærerne nu er på niveau med lærerne i folkeskolen – eller faktisk en lille smule over.

18

Foreningen Mener

19

Spørgehjørnet

34

Læserbrev

37

Ledige stillinger

38

Epilog

03

Danmarks sejeste idrætslærer er fra Th. Langs Skole i Silkeborg Konfetti, flag og 400 ellevilde elever i skolegården overraskede en dag i slutningen af januar Anne Møller fra Th. Langs Skole i Silkeborg. Hun vandt nemlig prisen som Danmarks Sejeste Idrætslærer 2023.

Sammen med fire andre lærere fra hele landet var Anne Møller indstillet til prisen, som hun blev en klar vinder af med næsten en tredjedel af stemmerne. Over 200 indstillinger havde dommerpanelet taget stilling til.

I indstillingen hed det blandt andet, at Anne Møller brænder for bevægelse, og for at idrætsfaget bliver et fællesskabsfremmende fag. Hun beskrives som modig og aldrig bange for at prøve noget nyt. Eksempelvis har hun gennemført et forløb, hvor hun kombinerede leg med ballet.

Med prisen, som uddeles af Dansk Skoleidræt og Skole OL, følger 25.000 kroner til idrætsudstyr og 7.500 kroner til kurser for skolens idrætslærere • MSO / FOTO: HANNIBAL KLOK, DANSK SKOLEIDRÆT

SI DEN SI D ST

Tidsspilde »Jeg bruger mere tid på at skrive med forældre end på at forberede min undervisning« • Anonym folkeskolelærer til Zetland

04

AI som valgfag »Der vil også være fokus på de etiske overvejelser, der følger med interaktionen med chatbots, og spørgsmålet om, hvordan vi som samfund kan bevare kontrol over teknologien« • Lars Munch, digitaliseringskonsulent i Vallensbæk Kommune om AI som valgfag.

energiforbrug

ChatGPT

10.000 beskeder i minuttet bliver der sendt på Aula mellem klokken 7.30 og 8.30 • KILDE: ZETLAND.DK ILLUSTRATION ISTOCK

ET PROMPT TIL CHATGPT SVARER TIL 40 OPLADNINGER AF DIN MOBILTELEFON Har du nogensinde overvejet, hvor meget CO2 vores digitale aktiviteter udleder? Og især hvor meget forespørgsler på ChatGPT for eksempel belaster klimaet? Nej vel? Men det har forskere på datalogisk Institut på Københavns Universitet beregnet.

De nåede frem til, at en enkelt forespørgsel (prompt) til ChatGPT i gennemsnit koster et energiforbrug på 0,19 kWh eller det samme som 40 opladninger af din mobiltelefon. For samme mængde strøm kan du også streame en times video eller køre en kilometer i din elektriske bil. Sender man for eksempel 20 prompts afsted til ChatGPT, svarer det til, at du kan køre 20 kilometer i din el-bil eller oplade din telefon dagligt i mere end to år • MSO

Skærmtiden er gået »Pak mobilerne væk. Spær adgang til hjemmesider med spil, streaming og TikTok. Læg computeren ned i tasken, hvis ikke den skal bruges. Skolen skal ikke være en forlængelse af teenageværelset.

Tag klasselokalet tilbage« • Børn- og undervisningsminister Mattias Tesfaye om de nye skærmanbefalinger til grundskolerne.

05

FORÆLDRESAMARBEJDE SKAL VÆRE EN FÆLLES OPGAVE En lærer må ikke stå alene med et udfordrende forældresamarbejde. Det er en fælles opgave, som kolleger og ikke mindst skolens ledelse skal bakke op om, mener Mette Obelitz, der er psykolog og ekspert i belastningsreaktioner hos blandt andet lærere.

AF METTE SØNDERGÅRD ·MSO@FRIESKOLER.DK FOTO PRIVAT

»Forældre til børn i mistrivsel råber om hjælp til lærerne på mange forskellige måder. Deres hjerte bløder for deres barn, og de ved ikke, hvad de skal gøre. Det kan ikke undgås, at det påvirker lærere og pædagoger, som har med børn og forældre at gøre. Der skal læreren stå på sit felt og sige, jeg kan hjælpe med det her, men jeg kan ikke hjælpe med det her«.

METTE OBELITZ, PSYKOLOG OG DIREKTØR I INSTITUT FOR BELASTNINGSPSYKOLOGI

E

levernes læring, udvikling og trivsel er lærernes kerneopgave, og har altid været det. Men i de senere år er en dertilhørende opgave vokset i omfang og kompleksitet: Forældre.

Det forklarer Mette Obelitz. Hun er psykolog og administrerende direktør i Institut for Belastningspsykologi og vant til at arbejde med mennesker, der møder mennesker, fagfolk, der møder høje følelsesmæssige krav i deres arbejde: lærere, pædagoger, ansatte i sundhedsvæsnet og andre med menneskelig kontakt. »Vi ser generelt et forventningsskift fra borgerne, og vi ser det mange steder. Det er jo også sundhedsvæsnet, der er under pres. Vi ser pårørende, som går ind og tager en mere aktiv rolle i forhold til patienterne. Der bliver stillet krav ind i systemerne hele vejen rundt, og det er også det, lærerne oplever«, forklarer Mette Obelitz.

»Der er andre krav og forventninger i dag. Det er ikke nok, at børn og unges trives og lærer det, de skal. Lærerne skal også sikre et godt forældresamarbejde. Lærerne møder meget høje følelsesmæssige krav, og det presser deres arbejdsmiljø«, forklarer hun.

Med til billedet hører, at mange børn og unge i dag ikke trives, men kæmper med diagnoser og mistrivsel og har svært ved at passe ind i fællesskaberne. Det bekymrer og presser forældrene, at børnene ikke trives, og lægger et ekstra pres på forældresamarbejdet, og det kan blive en ond cyklus, som også rammer lærerne, der kan føle, at de bliver frataget vigtig tid med eleverne, forklarer Mette Obelitz. »Man bliver nødt til at forholde sig til og tænke på, hvordan i alverden vi passer på vores lærere, så de alle kan være i det her og stadig være professi-

onelle i forhold til dem selv, til elever og til forældre«.

Ingen er usårlige Det kræver, at skolerne sætter fokus på den belastning, det kan være at stå i et udfordret forældresamarbejde, og sætter fokus på, hvad individet kan gøre, hvad kollegerne kan gøre for at støtte hinanden, og hvad ledelsen kan gøre, så den enkelte ikke belastes. »Et forældrepres må ikke være en individuel opgave. Det skal være en holdsport. Der hvor det bliver rigtig svært, skal man aldrig stå alene. Der er både en ledelsesopgave og en kollegaopgave i at være opmærksomme på hinanden«, siger Mette Obelitz og tilføjer: »Hvis en lærer sidder med nogle forældre, som er meget pressede og belastede af situationen med deres barn, så er de også i mental ubalance, og det lægger et ekstra pres på lære-

TEMADAGE OM ARBEJDSMILJØ I løbet af foråret holder Frie Skolers Lærerforening sammen med skoleforeningerne to temadage med netop Mette Obelitz under overskriften: ”Sådan finder I balancen: Undgå mentalt udbrændte og omsorgstrætte lærere”. Temadagene er for ledere, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter. Se mere på fsl.dk.

FOR ÆLDRESAMARBEJDE

ren, og det skal en lærer ikke være alene med. I en sådan situation skal man altid have en buddy. Man skal tænke i, hvordan man får skabt balance, så en lærer ikke får mental slagside, for der er ingen mennesker, der er usårlige. Alle mennesker har en tolerancegrænse. Når man udsættes for høje krav og belastninger i store doser og længe nok, og hvis man ikke har mulighed for at kunne sætte punktum, når man går hjem fra arbejde, så er risikoen for mental belastning ekstra stor. Alle vil reagere på et tidspunkt og få en mental slagside«, forklarer Mette Obelitz og kalder det en pligt, kolleger har til at være opmærksomme på og støtte hinanden.

Hun nævner som et eksempel, at de fleste skoler har en klasse, der er lidt vanskeligere end andre. En klasse med ekstra mange børn med vanskeligheder, en klasse med ekstra mange utilfredse forældre. »Som regel så ved alle godt, at 3.b er en rigtig svær klasse, og når man ved det, er det hele holdets ansvar. For eksempel kunne man forestille sig, at klasselæreren har en medklasselærer med direkte ansvar for at støtte op om 3.b, og alle kolleger har et an-

svar for på lærermøderne at spørge, hvordan går det med 3.b? De sværeste opgaver er hele holdets, og ikke bare klassens lærers ansvar«, understreger Mette Obelitz.

Definer grænser og roller Det største forebyggende arbejde ligger dog i at få blik for udfordringerne og løbende forventningsafstemme, hvordan ressourcerne bruges bedst muligt. Ifølge Mette Obelitz skal det tages op i lærergruppen og med ledelsen, så der er klare roller og rammer omkring lærernes prioritering af opgaver, og hvad forventningen til forældrene er. Det skal løbende afstemmes med forældrene. »Man er nødt til at tale om, hvad det her forældrepres gør ved en, hvad er det for en rolle, man bliver sat i, og hvordan det kan håndteres. Man skal have et fælles sprog for belastning, og hvad det vil sige at blive kontaktet efter arbejdstid, hvad det gør ved en, for alle har brug for at restituere. Hvis man ikke har mulighed for at restituere, så kommer man ikke i balance, inden man skal møde ind i det igen«, forklarer Mette Obelitz.

Hun opfordrer til, at man taler om foræl-

dresamarbejdet helt ned i detaljerne på skolen: Hvad svarer vi på, og hvad svarer vi ikke på? »Der er sådan et forventningspres på læreren om, at man kan svare på alt muligt. Jeg oplever det også nogle gange selv som psykolog. Man kan risikere at blive brugt til alt muligt. Her skal lærerne passe på sig selv og henvise til skolens retningslinjer, værdier, politik eller forventninger og afvise at gå ind i for eksempel opdragelsesspørgsmål. Man risikerer at blive overinvolveret og en slags medforælder, hvis man går ind i det. Man må sætte en grænse og definere, hvad der er ens opgave og rolle, og hvad der er udenfor kompetencefeltet«, forklarer Mette Obelitz.

Hun opfordrer til, at skolerne har vejledende regler for, hvor meget lærerne står til rådighed for forældrene, hvornår de kan kontaktes, og hvornår de forventes at være tilgængelige. Hvis man har en politik, vil det for eksempel være nemmere for den enkelte lærer at lade være med at tage telefonen om aftenen, når en forælder ringer, hvis man kan mærke, at man har brug for at slappe af i stedet for. ■

Høje følelsesmæssige krav defineres som direkte eller indirekte kontakt med mennesker, og hvor kontakten stiller høje krav til at:

HØJE FØLELSESMÆSSIGE KRAV

Kilde: Arbejdstilsynet

• sætte sig ind i, rumme eller håndtere disse menneskers tænkning, følelser eller adfærd • håndtere eller skjule egne tanker eller følelser • tilpasse kommunikation eller adfærd til de mennesker, der arbejdes med.

Høje følelsesmæssige krav kan for eksempel forekomme i arbejdet med mennesker, der har en udadreage-

08

rende, aggressiv eller grænseoverskridende adfærd, mennesker der irettesætter, er utilfredse eller anklager, er uforudsigelige eller utilregnelige.

Høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker kan øge risikoen for langtidssygefravær og for eksempel mental og fysisk udmattelse, søvnproblemer, koncentrationsbesvær, langvarig stress, angst, depression samt udbrændthed.

Arbejdsgiveren skal iværksætte effektive tiltag, så de ansatte ikke bliver syge eller kommer til skade på grund af høje følelsesmæssige krav.

FOR ÆLDRESAMARBEJDE

FRIE SKOLER HAR SPURGT LÆRERNE: HVORDAN OPLEVER DU FORÆLDRESAMARBEJDET?

LENNART DLUBATZ, EFTERSKOLEN SMEDEDAL, MØRKØV

»SIDST SVAREDE DU JO KLOKKEN 23 LØRDAG AFTEN, hvorfor så ikke denne gang?«

H

vordan oplever du generelt forældresamarbejdet?

Generelt oplever jeg det rigtig fint. Det er jo et andet samarbejde, fordi vi på en efterskole ikke har den daglige kontakt med forældrene, som man har i grundskolen, så det er et forældresamarbejde, hvor vi skriver mere til hinanden og ikke kender hinanden så godt, fordi hjemmet typisk liger langt væk fra skolen.

Hvor meget fylder det i dit arbejdsliv?

Det fylder altid en større del i de første to måneder af et ophold, hvor de unge er startet i et nyt miljø og skal indgå i et fællesskab med de rammer, der nu er. Det kræver noget samarbejde at finde ud af, hvor vi er henne. Her er belastningen på sit højeste, fordi man også skal lære hinanden at kende. Ellers er forældresamarbejdet meget varierende fra år til år.

Det kommer an på, om du har nogle elever, som mistrives, eller nogen, som skal hjælpes på rette spor igen.

Har det ændret sig?

I de syv år jeg har været efterskolelærer, er der blevet en stigende tendens til, at vi forventer svar relativt hurtigt, når vi skriver en mail eller besked til hinanden. Vi kommunikerer på platformen Viggo, men udfordringen er, at der ikke er sat rammer for, hvordan og hvornår vi

kommunikerer derinde – fra begge sider. Både forældre og lærere kan nemt skrive en besked, når man lige får lyst. Forældre kan se, hvis jeg har svaret en lørdag aften klokken 23. Når de så skriver, kan de så også forvente svar en lørdag aften klokken 23? Måske passede det lige ind den ene gang, men det gør det måske ikke næste gang.

Det er heller ikke nogen fordel, at afsenderen kan se, hvornår jeg har læst. Nogle gange kræver det jo noget forarbejde, inden jeg kan svare. ”Sidst svarede du jo klokken 23 lørdag aften, hvorfor så ikke denne gang?”.

Det sker også, at en forælder skriver om en udfordring og spørger: ”Kan du ringe til mig nu?”. Det vil kræve, at jeg går fra noget andet, eller at jeg bruger min pause på det, og så kommer jeg måske ikke godt ind i den næste undervisningslektion. Forældre vil gerne hjælpe deres børn.

Samarbejdssporet i overenskomsten lægger op til, at man taler om tingene. Her kunne man også godt lægge op til, at man har en intern aftale eller politik for, hvordan man håndterer informationsstrømmen. Man kunne dæmme op for nogle frustrationer, når folk tænker: ”Hvorfor har han ikke svaret?”. Man har vænnet sig til, at folk svarer ret hurtigt i dag.

Har du den nødvendige tid til forældresam-

arbejde?

Både ja og nej. Jeg får tid til kontaktgruppen og til forældrekontakt, men det arbejde, der foregår på Viggo, er egentlig ikke rammesat. Der er en gemt arbejdstid derinde, hvis det ikke er undervisningsforberedelse. På den måde har jeg ikke nok tid. Hvor meget kræver det så at være derinde? Det kan variere meget.

Det ene år kan der være sat for lidt tid af. Og det andet år for meget. Det er svært at sætte i system.

Har du opsat regler for dig selv, så det ikke tager overhånd?

Ja, jeg læser og svarer ikke på beskeder i weekenden. Hvis jeg alligevel skal på Viggo i weekenden, har jeg lavet en opsætning, så jeg ikke kan se, hvem der har skrevet til mig. Kun at der ligger ulæste beskeder. Og der har jeg lært at styre min nysgerrighed, for jeg ved, at hvis det ikke er noget rart, der ligger der, så har man det i baghovedet resten af weekenden. Så der skal man lige tænke tilbage på dengang, man åbnede noget i sin weekend, hvor det ikke var fedt, og overveje, om man har lyst til det igen.

Jeg tjekker, inden jeg kører på arbejde for at være sikker på, at der ikke er nogle ændringer, inden jeg møder ind. Og ellers bestræber jeg mig på, at jeg kun tjekker, når jeg er på arbejde. ■

09

Skoleleder John Panduro Riis, lærer Lise Brandenborg Esbensen og tillidsrepræsentant Steven Westh er enige om, at de har et velfungerende forældresamarbejde på Billesborgskolen i Køge. Her er klare rammer for, hvordan forældrene skal kontakte skolen.

SNOR I FORÆLDRESAMARBEJDET:

Her kan forældrene skrive en mail eller ringe til skolens kontor På Billesborgskolen i Køge har man rammesat forældresamarbejdet, så ingen er i tvivl om, hvordan og hvornår man kommunikerer med hinanden.

AF METTE SØNDERGÅRD ·MSO@FRIESKOLER.DK FOTO HENNING HJORTH

FOR ÆLDRESAMARBEJDE

»Som skole skal man også passe på, at systemerne ikke overtager skoledriften, så man ikke sætter noget i værk, som ikke har effekt« JOHN PANDURO RIIS, SKOLELEDER BILLESBORGSKOLEN

M

an skal bruge sin tid på kerneydelsen. Og det er ikke at kommunikere med forældre.

Sådan siger skoleleder John Panduro Riis fra Billesborgskolen i Køge.

Det er dog ikke, fordi han nedprioriterer skolens forældresamarbejde. Tværtimod gør John Panduro Riis en dyd ud af at følge forældresamarbejdet tæt som skoleleder. Han oplever, at det har stor betydning for medarbejderne, og han kalder det en skoleleders vigtigste opgave at passe på sine medarbejdere. »Det er givet godt ud for en skoleleder at være opmærksom og være tæt på forældresamarbejdet. Hvor er det, det bliver svært?

Hvor er det, man selv skal gå ind og overtage, hvornår går det fint, hvornår skal man være støtte bagved? Det er et af de områder, der giver højt udbytte, hvis man prioriterer det. Hvis jeg er godt på forkant, så risikerer

jeg måske ikke den lange stresssygemelding«, siger han.

På Billesborgskolen har man hverken Skoleintra, Aula, Viggo eller andre elektroniske kommunikationsplatforme. I stedet kan forældre skrive en mail til klasselæreren, eller de kan ringe til skolens kontor, hvis det er vigtigt. »Som skole har man et ansvar for at passe på sine medarbejdere ved at sige, at det her er skabelonen for vores forældresamarbejde.

Det er sådan her, vi gør det. Vi kigger på, om det styrker forældresamarbejdet, om børnene profiterer af det, og om skolen gør det«, siger John Panduro Riis.

Ingen efterspørger et intra John Panduro Riis følger debatten om forældresamarbejde og især Aula i medierne, og det bekræfter ham i beslutningen om, at man

på Billesborgskolen har valgt rigtigt ved ikke at bruge en elektronisk kommunikationsplatform til forældresamarbejdet. »Jeg synes ikke, jeg hører ret mange gode historier om de forskellige platforme. Det lyder til at være en tidsrøver, og at der er meget stress forbundet med det blandt medarbejderne, som hele tiden føler, de skal svare, være på og så videre«, siger John Panduro Riis.

Hvis kommunikationen var svær eller langsommelig, havde et intra måske været på tale, men det er ikke tilfældet. »Vi synes, vores måde at gøre det på fungerer rigtig fint. Og der er ikke nogen, der efterspørger et intra, så det har faktisk ikke været en overvejelse for os, om vi skal have det«, siger skolelederen, som oplever, at forældresamarbejdet generelt foregår meget respektfuldt. »Vi oplever det ikke som en storm. Men vi

11

FOR ÆLDRESAMARBEJDE

»Vi er lykkelige over, at vi ikke har sådan et Aula-system. Det giver os en mere direkte kontakt til forældrene, og der bliver ikke den der kommunikation ud til masserne.

Det gør det nemmere at kontrollere kontakten. Jeg tror, jeg taler på alles vegne, når jeg siger, at vi er meget glade for det«.

STEVEN WESTH, TILLIDSREPRÆSENTANT BILLESBORGSKOLEN

gør også meget ud at, at hvis der er noget, så skal man drøfte det med klasselæreren. Vi er ret tydelige med, hvem man skal tale med tingene om, og hvem der skal lande en udfordring«, siger John Panduro Riis.

Ring til kontoret Ved skoleårets start gør Billesborgskolen det klart overfor forældre, hvordan skolen kommunikerer med forældre. Nye forældre er der en særlig opmærksomhed på. For eksempel møder børnehaveklasselederen ind en halv time tidligere hver dag, så forældrene møder læreren i klassen om morgenen, og om eftermiddagen møder forældrene SFO-lederen.

Det gør, at der bliver opbygget en god kommunikation og et godt tillidsforhold fra starten. Og derfra foregår det meste på mail foruden de årlige forældremøder. Ringer man til skolens kontor, får man ofte John Panduro Riis selv i røret.

12

»Her vurderer jeg, om det er noget, jeg skal løbe videre med, eller om jeg skal bede læreren om at ringe tilbage. Men der er ikke mange, der ringer. Lærerne er nemlig gode til hurtigt at svare på mails og selv følge op telefonisk, hvis der er brug for det. Er der brug for, at jeg kommer ind over, hiver lærerne fat i mig, og vi aftaler, hvem der gør hvad«, siger John Panduro Riis.

Det er vigtigt for skolelederen, at forældrene får hurtige tilbagemeldinger og ikke oplever, de møder en mur, når de kontakter skolen. »Jeg følger selv op hellere en gang for meget end en gang for lidt. Jeg tager også gerne kontakt til forældre og hører, hvordan det går«, fortæller John Panduro Riis.

Forældre må aftale indbyrdes En enkelt lille ulempe ved fravalget af en elektronisk kommunikationsplatform kan

ifølge skolelederen på Billesborgskolen være, at forældrene ikke har en platform til at kommunikere med hinanden på, men det finder de ud af indbyrdes, oplever John Panduro Riis.

Skolen lægger op til, at forældregruppen selv finder ud af, hvordan de vil kontakte hinanden, og det foregår uden skoles indblanding.

Billesborgskolen har en skoleportal til lektier, og den kan også fungere som en opslagstavle for informationer. Derudover lægger skolen jævnligt billeder ud på skolens profil på Facebook. ■

FOR ÆLDRESAMARBEJDE

AF METTE SØNDERGÅRD ·MSO@FRIESKOLER.DK FOTO HENNING HJORTH

LÆRER PÅ BILLESBORGSKOLEN:

»Nu får jeg kun henvendelser, som er direkte henvendt til mig«

L

ise Brandenborg Esbensen er lærer på Billesborgskolen og har tidligere været ansat på en folkeskole.

Hun savner på ingen måde at være på en elektronisk kommunikationsplatform som Aula eller Skoleintra, hvor hun også risikerer at være på alverdens lange tråde med forældre. »Nu får jeg kun henvendelser, som er direkte henvendt til mig. Ting jeg bør vide, ting jeg skal tage stilling til, eller ting jeg skal løse. Jeg

får ikke alle mulige unødige informationer, og det mindsker arbejdsbyrden og er en stor lettelse«, siger hun.

Men når man kommunikerer primært på mail, kan der også være en bagside, oplever hun. Afstanden mellem lærer og forælder kan blive større. »Det er en balancegang, for når man inviterer forældrene ind, risikerer man også, at de overskrider grænserne. Og når forældre fylder for meget, så er de måske blevet invi-

teret for meget ind, og lærerne har måske været for dårlige til at sætte rammerne. Vi har brug for et samarbejde, og vi skal invitere forældrene ind, men vi skal også have fred til vores arbejde. Det er to modsatrettede ting, der clasher«, siger hun og tilføjer: »Men vi har en klar fordel i, at vi ikke er med i alle mulige tråde, hvor lærerne skal tage stilling til alt muligt. Hvis der bliver lavet forældregrupper, bliver vi ikke inviteret med, og det er en fordel, synes jeg«. ■

»Forældrepresset kunne være stort på Intra, fordi der gik tid fra kerneydelsen, og fordi en masse småting, som vi ikke følte var vores arbejde, kom til at fylde«.

LISE BRANDENBORG ESBENSEN, LÆRER PÅ BILLESBORGSKOLEN, TIDLIGERE ANSAT PÅ EN FOLKESKOLE

13

FOR ÆLDRESAMARBEJDE

AF SIMONE KAMP ·REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK FOTO PRIVAT

Digitaliseringen ændrede forældresamarbejdet Ifølge forsker i forældresamarbejde har den digitale kommunikation givet os udfordringer, vi burde have set komme. Men løsningen er ikke at gå tilbage til krøllede sedler i tasken.

I stedet skal vi fokusere på at krympe skole-hjemsamarbejdet.

M

aria Ørskov Akselvoll har printet alle mails og digitale beskeder, som forældrene i to indskolingsklasser på to forskellige skoler modtog hen over et skoleår.

Det resulterede i et fyldt ringbind for hver af klasserne ved skoleårets afslutning.

Den store udprintningsopgave var en, sociolog Maria Ørskov Akselvoll gav sig selv i forbindelse med ph.d.-studiet ‘Folkeskole, forældre, forskelle’ i 2016, hvor hun undersøgte, hvad den konstante strøm af information og opgaver betyder for forældre til skolebørn.

I bogen ‘Det grænseløse forældreskab’ fra 2022 skriver hun, at: »I dag er det helt normalt, at forældre modtager daglige opslag om stort og småt, huske-beskeder, opfordringer, billeder, nyhedsbreve og ugeplaner med detaljerede beskrivelser af hver eneste skoledag«.

Digitaliseringen som ‘gamechanger’ Hendes forskning tog udgangspunkt i folkeskolen, men hendes konklusioner kan let perspektiveres til de frie skoler. Ifølge forskeren skete et af de helt store skift i skole-hjem-kommunikationen nemlig med digitaliseringen.

Over en tiårig periode forsvandt sedler, beskedmapper og kontaktbøger til fordel for di-

14

gitale kommunikationsplatforme mellem skole og hjem. Digitaliseringen har ifølge Maria Ørskov Aksenvoll betydet, at forældre i dag både er historisk meget involveret i og informeret om, hvad der foregår i skolen. Tid, sted og papir er ikke længere en begrænsning, skriver hun i sin bog, og den digitale kommunikation har således de seneste 15 år accelereret forældresamarbejdet og skruet op for forældrenes arbejdsbyrde. Noget, der af mange forældre opleves som stressende og et ekstra pres på familielivet.

I 2023 kunne den digitale skole-hjem-kommunikation fejre 20-års-jubilæum, og i den anledning havde Maria Ørskov Akselvoll 25. august 2023 en kronik i Politiken, hvor hun fremhæver, at “digitale teknologier har det med at accelerere og forstørre det, som vi anvender det på – også uden at det var vores intention”. Hun skriver i kronikken: »Det var netop et centralt fund i min ph.d. i 2016, at særligt forældres uddannelsesniveau havde betydning for, hvor godt de kunne håndtere det digitale skole-hjem-samarbejde.

Det lod til, at de børn, hvis forældre i forvejen var meget involverede i skolen, var dem, som virkelig drog nytte af Forældreintra (...) Den digitale og skriftlige kommunikation rammer socialt skævt. Den giver fordele til nogle og

skaber forhindringer for andre. Denne ’Matthæus-effekt’ er veldokumenteret inden for forskning i digital ulighed«.

Forældrene skriver tilbage I kronikken i Politiken påpeger Maria Ørskov Akselvoll også, at vi med den øgede digitale kommunikation nu også har fået et nyt problem, som vi burde have set komme, men som vi ikke var forberedte på: »De sidste tyve år er forældrene blev opdraget af politikere og af folkeskolen til at involvere sig mere. At de så også er begyndt at skrive mere til lærerne, er en uundgåelig konsekvens af, at lærerne hele tiden skriver til dem«.

En udvikling, som det kan være svært for lærerne at håndtere, og som skaber konflikter i samarbejdet. Men der er ikke nogen forældre, der drømmer sig tilbage til krøllede sedler i bunden af skoletasken, konkluderer Maria Ørskov Aksenvoll i kronikken: »Spørgsmålet, vi skal stille, er ikke, om skolen og forældrene skal kommunikere digitalt eller ej. Det er derimod, hvordan vi kan krympe det digitale skole-hjem-samarbejde til noget mere realistisk, hvor alle vil og kan være med«. ■

FOR ÆLDRESAMARBEJDE

FRIE SKOLER HAR SPURGT LÆRERNE: HVORDAN OPLEVER DU FORÆLDRESAMARBEJDET?

»Det er svært som lærer at få en ekspertrolle, man ikke er kvalificeret til«

BRITTA PETERSEN, SCT. MICHAELS SKOLE, KOLDING

H

vordan oplever du generelt forældresamarbejdet? »Generelt oplever jeg det som godt, men jeg oplever også, at det kræver rigtig meget af mig. Det kræver megen opmærksomhed, ro og omhyggelighed. Jeg er som udgangspunkt 100 procent sikker på, at forældrene kun vil deres børn det bedste, og det er med den tanke, jeg møder ind i forældresamarbejdet, og så tænker jeg ikke, at det kan gå helt galt. Men det kræver noget energi og arbejde«.

Har det ændret sig? »Ja, det har det. Jeg har været lærer i over 20 år, og jeg oplever, at der bliver forventet mere af min lærerrolle. Nogle forældre kontakter os på tidspunkter, hvor andre ikke arbejder, og hvor man ikke kan forvente, at lærerne arbejder, og så bliver der også i højere grad forventet mere, end vi kan. Jeg er uddannet lærer og kan undervise i faglige ting og sociale kompetencer i klassesammenhæng, i et læringsfællesskab, men jeg kan ikke rådgive forældre om psykiske lidelser og opdragelsesmæssige ting i deres hjem. Så bliver det min private og personlige vurdering.

Jeg kan sige, hvad der giver mening i skolesammenhæng. Nogle gange tænker jeg: ”Du er forælder, du må gerne træffe en beslutning”. Det kan føles, som om forældrene synes, det er lettere, hvis de kan sige, ”din lærer siger”. Så skal de ikke tage ansvar. Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde de første

mange år som lærer er blevet spurgt om, hvordan folk skal opdrage deres børn, hvornår de skal i seng, og om det virkelig er nødvendigt at have regntøj med på tur i natur og teknologi i oktober. Jeg oplever generelt en større forældreusikkerhed, og at de virkelig bare gerne vil gøre det bedste for deres børn, uden at gøre børnene kede af det. Men det er svært som lærer at få en ekspertrolle, man ikke er kvalificeret til. Jeg kunne ønske mig, at vi lærere var bedre klædt på til forældresamarbejde, så det var nemmere at sige: ”Ved du hvad, det er ikke min opgave at løse det her”«.

Har du den nødvendige tid til forældresamarbejde? »Både og. De forældre, der er flittige til at skrive på Intra – det kan være om, hvordan deres barn klarer sig fagligt, socialt, om vi lige kunne være ekstra opmærksom på venner, madpakke/spisning, som klasselærer tage en snak med en faglærer og lignende – de tager tiden. Så er der de forældre, som vi gerne vil give/finde tid til. Dem, hvor deres børn ikke trives, hvor der er noget, vi er nysgerrige på, noget, hvor det kræver en ekstra indsats, den type forældrearbejde, som kræver ro, at man trækker vejret og finder overskud, fordi det kan være svært – det bliver så det, der ikke er tid nok til.

Hvis forældresamarbejde fungerer, så er det mega værdifuldt for elever, forældre og skole. Men vi glemmer, at for at det fungerer

værdifuldt, så kræver det en indsats. I det her tilfælde en tidsindsats. Nogen skal lægge noget tid. Især når det er svært«.

Hvordan undgår du, at forældresamarbejdet fylder for meget? »Jeg har regler for mig selv, som jeg har opsat på baggrund af tidligere erfaringer.

Jeg fortæller forældrene, når skoleåret starter, hvornår jeg svarer på Intra, og at jeg som udgangspunkt kun læser mails en gang om dagen. Så der kan gå et døgn, inden de får svar. Nogle gange svarer jeg, at jeg vender tilbage, når jeg lige har vendt det med en kollega, ledelse eller lignende. Nogle gange kan jeg godt finde på at svare om aftenen, hvis jeg ved, at jeg sover bedre om natten ved at få svaret, men som udgangspunkt svarer jeg ikke forældre efter klokken 16-17«.

Intra eller kontaktbog? »Intra fungerer for mig, fordi jeg har sat regler op for mig selv, og fordi jeg fra starten af skoleåret melder ud, hvordan jeg gør, og hvornår jeg åbner. Men en fordel ved kontaktbogen ville være, at man undgår de meget lange beskeder fra den første type forældre – dem, der tager tiden. Ulempen ved kontaktbogen var, at forældrene i højere grad ringede til os. Og det kan også være ubehageligt, for så er du ikke forberedt. Det er som at blive indkaldt til et møde uden dagsorden«. ■

15

FOR ÆLDRESAMARBEJDE

FRIE SKOLER HAR SPURGT LÆRERNE: HVORDAN OPLEVER DU FORÆLDRESAMARBEJDET?

BENT HYLTOFT SØRENSEN, VESTERMOSE NATUR- OG IDRÆTSFRISKOLE, SLAGELSE

»Jeg har aldrig fået så meget voksenskældud, som efter jeg er blevet lærer«

H

vordan oplever du generelt forældresamarbejdet? »Jeg oplever det generelt værende godt. De forældre, som er bevidste om, hvor deres børn er, er der en god dialog med. Men der er også en forældregruppe, hvor dialogen kan være skarp og retorisk væsentligt hårdere. Jeg oplever, at det som oftest er fra forældre, der af forskellige grunde har "travlt i og med deres liv", og hvor fornemmelsen af deres børn ikke altid stemmer overens med virkeligheden. Forældresamarbejdet er for det meste godt, men når det så er skidt, så er det ofte rigtig skidt. Når der kommer et hug, så er det et dybt hug, hvor man bliver ramt. Vi har alle sammen sager, hvor vi kan sige "det gjorde ondt”. Enkelte forældre er hårde og krævende. De forventer - nej forlanger - for højt et serviceniveau«.

Hvor meget fylder det i dit arbejdsliv? »Det fylder meget. Hvis man har sager, hvor tonen er hård, og hvor det ikke lige er gået så godt, så er lysten til at holde sig ajour på Intra meget lille. Man mister lysten til at være på og udskyder det. Vi er indrettet sådan som mennesker, at vi ofte husker de dårlige ting. Og når man så har en dårlig sag og får en sur mail, så

16

får man lige et flashback til sidste gang, og det giver et ordentlig sug i maven. Hvis man ikke lige har evnen eller overskuddet til at sige pyt, så kommer man til at bære rundt på de dårlige sager. Jeg kan svare mails og beskeder fra 6.30 til 22, og alligevel gør man det ikke godt nok set fra et forældreperspektiv«.

kan altid gøre noget mere. Forældresamarbejde er alt for undervurderet. I vores tilfælde har vi en fornuftig aftale, men klasselærerfunktionen har en bagside, som gør, at du har alle opkald og henvendelser. Den administrative del er der aldrig tid nok til. Der er mange henvendelser, du skal tage dig af«.

Har det ændret sig? »Ja, tidligere var forældre væsentlig mere lydhøre. I dag er der mange flere krav: ”mit barn skal”, ”jeg forlanger”, ”jeg forventer det her af dig”. Der er en helt anden retorik fra forældrene, meget mere kommanderende. Jeg tror nogle gange, der kan være en opfattelse af, at fordi de betaler for et privat tilbud, ”så skal du skal gøre det, vi siger”. Sådan kan det i hvert fald føles.

Jeg er 55 år, og jeg har været lærer i 14 år.

Jeg har aldrig fået så meget voksenskældud, som efter jeg er blevet lærer. Det er, som om sociale medier er rykket ind på skolesiden. Det føles, som om respekten mellem skole og hjem er blevet mindre«.

Har du opsat regler for dig selv? »Det forsøger jeg. Skolen har opsat regler omkring brugen af Messenger, lærer/forældre imellem. Men en sms 18.45 fredag aften er ikke unormalt. Ofte sådan en ”ringer du lige?”.

Jeg har bedt dem om, at vi primært kommunikerer på Intra, men alligevel kommer der noget på Messenger, og så står det hele weekenden og blinker som uåbnet. Jeg forsøger at lade det være, men det er svært. Jeg kan godt lide mit arbejde og vil gerne være forberedt.

Hvis jeg går på Intra en søndag som led i forberedelserne til ugen, og hvis der så er beskeder, og jeg kommer til at kigge overskrifter, så kører den. Man bliver både nysgerrig, så jeg læser måske, men svarer ikke. Problemet er, at de sure mails, som ikke er uddybet – de fylder i baghovedet«. ■

Har du den nødvendige tid til forældresamarbejde? »Den fornødne tid har man aldrig, for man

NY SKOLE

»Selvfølgelig mærker vi, at Intra findes alle døgnets timer og også i weekenden« AF SIMONE KAMP ·REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK

B

yskolen Gnist åbnede i august 2023 i hjertet af Aarhus. Skolen har ikke sat faste regler eller rammer for forældresamarbejdet fra start, men erfaringerne kommer løbende, fortæller skoleleder Ciara Coogan.

Har I sat regler eller rammer for, hvor meget forældrene må kontakte lærerne? »Vi gjorde det ikke til at starte med, for vi skulle lige se det an. Nu, hvor vi har været i gang i lidt over et halvt år, er vi meget mere bevidste om, hvilke regler og rammer vi har brug for. Vi bruger Intra, og selvfølgelig

mærker vi, at Intra findes alle døgnets timer og også i weekenden. Derfor lægger vi energi i at skrive gode ugebreve og generelt have en høj grad af kommunikation og kontakt til forældrene. Men selvom vi prøver at være proaktive, så vil der altid være flere detaljer at spørge om, især fordi vi er et nyt sted«. »Vi har faktisk lige vendt på et personalemøde, om man kunne have principper for forældrekontakten. Vi er ved at lave en forældrehåndbog, som skal forklare om skolen og den måde, den fungerer på - herunder også, hvordan vi gerne vil have, at forældrene henvender sig. Det er ikke helt på plads endnu,

fordi alt stadigvæk er en proces. Men generelt kan jeg sige, at nysgerrighed og ydmyghed er grundværdi på vores skole, og det er det, vi arbejder ud fra«.

Er det med vilje, at der kun er ét nummer, man kan ringe til skolen på? »Det er fint for os bare med én indgang til skolen udefra, men vi arbejder lige nu på at få klassetelefoner, som forældrene kan ringe eller skrive til. I langt de fleste tilfælde beder vi dog forældrene om at orientere på Intra i stedet for på telefon«. ■

Madlejr® er en lejrskole fyldt med intens læring, samvær og fællesskab omkring mad og maddannelse – både i køkkenet, haven og hos landmanden.

Tag på lejrskole med dine elever i 6.-8. klasse

HELNÆS

HØJER

Forhåndstilmelding på arlafonden.dk/madlejr fra 1. marts til 1. maj.

Pris fra 480 kr. eks. moms pr. elev

17

FORENINGENS SIDER

Efteruddannelse giver værdi til skolen og den enkelte lærer

KREDSFORMAND KREDS 3 FRIE SKOLERS LÆRERFORENING VIVIAN HOLM WITT

H

ver eneste skole bør prioritere, at lærere og børnehaveklasseledere kommer på efter- og videreuddannelse. De vender nemlig retur med øget motivation og arbejdsglæde.

Jævnligt at komme på kursus, hvad enten det drejer sig om et kort fagligt kursus eller et diplommodul, opkvalificerer den enkelte og understreger vigtigheden af at være nysgerrig, få ny viden og efterfølgende sætte den i spil på skolen.

Men kompetenceudvikling

koster penge og kræver planlægning. Derfor prioriterer skolerne ofte efteruddannelse til ressourcepersoner.

I mange år lå fokus på uddannelsen af læsevejledere, så fulgte matematikvejledere, derefter itvejledere, og nu er det læringsvejledere, som tilgodeses med efteruddannelse. Primært fordi lærere i disse funktioner videregiver viden, der inspirerer og øger kollegernes kompetencer. I den nye læreruddannelse er der mere praktik, så det er oplagt, at også de frie skoler sørger for at uddanne praktikvejledere.

Hvad med sprog-, kultur- og naturfagene? Trænger disse fag ikke også til opkvalificerede lærere?

Og modtagelsen af nye kolleger? Her kan en uddannet mentor være den afgørende forskel, mellem at den nye falder til eller bliver en del af statistikken om, at for mange lærere forlader faget efter endt uddannelse.

Efteruddannelsesmuligheder inden for det pædagogiske felt som for eksempel klasseledelse og konflikthåndtering er der også brug for, for elever af i dag

kommer med andre forudsætninger end tidligere.

Hvis du går med et ønske om en videreuddannelse, så grib fat i skolens kompetenceplan, hvis den har sådan en.

Den årlige MUS-samtale er også en god anledning til at lufte kompetenceønsker. Her har du mulighed for at fortælle, at du kunne tænke dig faglig opkvalificering og inspiration. Eller at vejlederrollen er noget, som du har interesse i og tror, at du vil være god til. For den enkelte er det motiverende at udvikle sig.

Der sker noget med ens måde at undervise på, når man vender tilbage til skolen inspireret til at afprøve nye ideer og arbejdsmetoder i sin undervisning.

Man bliver tryg i sit opgavefelt og får en faglig vitaminindsprøjtning, der gør, at man videreuddanner sig ind i faget i stedet for ud af faget.

Således bliver kompetenceudvikling en måde, hvorpå skolerne kan fastholde dygtige og erfarne medarbejdere. Midt i arbejdslivet begynder mange at overveje deres karrierevej. Er det muligt at videreuddanne sig

Hvis du går med et ønske om en videreuddannelse, så grib fat i skolens kompetenceplan, hvis den har sådan en.

inden for faget, ja, så er der gode chancer for, at de bliver – nu med nye funktioner og en anden faglig ballast.

Det er i skolens interesse – og dermed også skolens opgave – at sørge for, at der er penge i budgettet til kompetenceudvikling.

Ved de seneste overenskomster blev der ganske vist afsat midler til kompetencefonden, men dette er altså blot en tilskudsmulighed. Medarbejdernes faglige udvikling er skolens forpligtigelse, og tiden og pengene skal skolen sørge for. ■

FORMAND Monica Lendal Jørgensen • T: 27 58 13 84 • NÆSTFORMAND Rikke Josiasen • T: 26 67 21 11 • KREDSFORMÆND: Kreds 1 Lars Holm • T: 60 94 23 95 • Kreds 2 Rikke Friis • T: 27 20 87 37 • Kreds 3 Vivian Holm Witt • T: 40 26 94 52 • Kreds 4 Finn Trond Hansen • T: 25 76 90 50 • Kreds 5 Ricky Bennetzen • T: 28 92 55 11 • Kreds 6 Karen Louise Pedersen • T: 40 29 92 39 • Kreds 7 Minna Ranta Riis • T: 50 90 47 14 • Kreds 8 Lykke Svarre • T: 25 88 30 15.

18

SPØRGEHJØRNET

NYT FRA KREDSENE

KREDS 6

27. FEBRUAR KL. 10-16: Træf for

kredsens arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter.

Dagen handler om ”Når relationer går skævt” samt netværksmøde, Hotel Kirstine, Købmagergade, Næstved.

27. FEBRUAR KL. 17-20: Medlemsmøde og middag, foredrag ved Imran Rashid, Hotel Kirstine, Købmagergade, Næstved.

Ajour Her er en oversigt over aktiviteterne i din kreds den næste tid. Du kan følge din kreds yderligere på fsl.dk eller via kredsens Facebook-side.

KREDS 7

?

Er skolen erstatningsansvarlig for en brækket arm?

7. MARTS KLOKKEN 16-19: Forstå

din arbejdstid. På Vartov: KREDS 8 KREDS 2

6. MARTS KL. 10-13: TR-efterud29. FEBRUAR KL. 16-20: Medlems-

dannelse.

arrangement på Klank Efterskole. Invitation og program udsendes direkte.

7. MARTS KL. 16-20: Møde for kredsens tillidsrepræsentanter, TR-suppleanter og arbejdsmiljørepræsentanter om ”Personalepolitikker”, holdes på Tirstrup Idrætsefterskole.

6.-7.MARTS KL. 14.30: Kaskettræf

for TR, TR-suppleant og AMR. 13. MARTS KL. 17-19: Medlemsarrangement: Besøg på Vallekilde Højskole. ■

KREDS 3

6.-7. MARTS: TR-træf på Horn-

strup Kursuscenter.

4. APRIL: Generalforsamling på Vildbjerg Sports- og Kulturcenter.

KREDS 4

22. FEBRUAR: Træf for arbejdsmil-

jørepræsentanter på Hornstrup Kursuscenter.

22.-23. FEBRUAR: Træf for tillidsrepræsentanter på Hornstrup Kursuscenter.

12. MARTS KL. 16.30-20: Senior- og pensionsmøde på Skanderup Efterskole.

9. MARTS: Modul 5 på tillidsrepræsentantens grunduddannelse på Gram Højskole.

16. APRIL: Tillidsrepræsentantens dag med netværksmøder og oplæg.

16. APRIL: Generalforsamling, middag og nyt fra foreningens formand på ”Folkehjem” i Aabenraa.

873 MEDLEMMER FIK 662.785 KRONER I BONUS

Forbrugsforeningen giver medlemsbonus i 4000 butikker, herunder mere end 400 webshops, og det har medlemmer fra Frie Skolers Lærerforening udnyttet.

I 2023 handlede Frie Skolers Lærerforenings medlemmer i de pågældende butikker og webshops for lidt over 13,2 millioner kroner, hvilket resulterede i intet mindre end 662.785 kroner i bonus til de 873 aktive medlemmer. ■

Spørgsmål: Jeg faldt i skolegården en morgen på vej til arbejde og brækkede en arm. Det var glat, og jeg gled. Kan jeg søge erstatning?

Svar: Alle grundejere, herunder også skoler, skal sørge for at rydde sne og salte/gruse for at undgå glatføre på de områder, som de er ansvarlige for.

Men en skole har som arbejdsgiver også et skærpet ansvar for vintervedligeholdelse på arealer, som benyttes under arbejdets udførelse, eller som er en adgangsvej for personalet.

Hvornår arbejdsgiver er erstatningsansvarlig for manglende snerydning og grusning, er altid en konkret vurdering af forholdene, der hvor faldet er sket.

Har man pådraget sig en behandlingskrævende skade, skal man altid sikre sig dokumentation – normalt et foto, der viser forholdene, hvor man er faldet. Man skal også snarest muligt søge læge og sikre sig dokumentation for skaden.

Udover at anmelde skaden til arbejdsgiverens ansvarsforsikring bør man altid anmelde behandlingskrævende skader som arbejdsskader. Der sker enten til arbejdsgiverens forsikringsselskab eller direkte til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring via deres hjemmeside.

Har man privat tegnet en ulykkesforsikring, bør skaden også anmeldes dertil.

Man kan ikke alene anmelde til skolens ledelse.

Har du brug for yderligere vejledning om arbejdsskader og anmeldelse, så kontakt Frie Skolers Lærerforening.

Med venlig hilsen, Frank Kold Sørensen, konsulent ■

Hver dag besvarer konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening vigtige spørgsmål fra medlemmer. Her bringer vi i anonymiseret form nogle af de spørgsmål og svar, andre medlemmer også kan have glæde af.

19

Tillidsrepræsentant Anne Vejlgaard har med hjælp fra Frie Skolers Lærerforening fået hævet lønnen på Skorpeskolen Privatskole, så lærerne nu er på niveau med lærerne i folkeskolen – eller faktisk en lille smule over.

Af Simone Kamp • redaktionen@frieskoler.dk 20

Annes argumenter førte til fair lærerløn og glade kolleger Lærerne på Skorpeskolen Privatskole får fra 2024 en løn, der ligger lidt over lønnen på de lokale folkeskoler. Sammenligningen med folkeskolen var afgørende for tillidsrepræsentant Anne Vejlgaards argumenter i forhandlingen.

AF SIMONE KAMP · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK FOTO HENNING HJORTH

E

n fuldtidsstilling er en fuldtidsstilling – uanset hvordan den er sammensat.

Det har været Anne Vejlgaards motto, siden hun for fire år siden tiltrådte som tillidsrepræsentant på Skorpeskolen Privatskole tæt ved Helsingør, hvor hun har været lærer siden 2013.

Sammen med sin ledelse og bestyrelse brød hun i efteråret 2023 gennem års stilstand på skolens lønforhandlingsområde og landede en særdeles god aftale for lærerne.

Med hjælp fra Frie Skolers Lærerforenings konsulent Peter Houlberg Salomonsen har hun sørget for, at Skorpeskolen Privatskole ikke blot er kommet lønmæssigt på niveau med folkeskolen, men endda lidt over. Og hvordan gjorde hun så det? »Mit mål har hele tiden været at komme op på folkeskoleniveau, så det har været en længere proces, hvor jeg blandt andet løbende har brugt lønsammenligneren og haft en dialog med min ledelse og bestyrelsen om, at det er et validt værktøj at bruge i den forbindelse«, siger Anne Vejlgaard.

En disharmonisk lønseddel Kernen i lønforhandlingerne var, at skolens bestyrelse og forældre for flere år siden besluttede, at skolens lærere skulle have færre undervisningstimer for til gengæld at have flere timer til forberedelse og andre opgaver.

Og det betød, at undervisningstillægget til den enkelte lærer faldt.

Under coronaårene fik skolen en ny bestyrelse, som gerne ville sikre sig, at økonomien var sund på skolen, før lønforhandlingerne blev sat i gang, og derfor har der været stilstand i udviklingen af den lokale løn, fortæller Anne Vejlgaard. »Men lønsedlen fulgte antallet af undervisningstimer – og det harmonerer jo ikke, at vi får mindre i løn, blot fordi vi underviser mindre. Der er mange andre opgaver, vi udfører, og vi arbejder alle stadig fuld tid, så det har jeg argumenteret for over for ledelsen: En fuldtidsstilling er en fuldtidsstilling, uanset hvordan den er sammensat«, siger hun.

Undervejs i den lange lønforhandlingsproces fik lærerne derfor også et honorar, hvor det blev understreget, at det ikke var en lønerstatning, men et honorar, indtil der var landet en fast aftale, fortæller Anne Vejlgaard: »Min skoleleder har hele tiden haft ønske om, at vi skulle på niveau med de kommunale folkeskoler, gerne lidt over. Men bestyrelsen vidste også godt, at hvis man først indfører noget og efterfølgende får brug for at fjerne det – så bliver man ikke populær«.

Værktøjets skaber hjalp til Anne Vejlgaard og konsulent Peter Houlberg

Salomonsen holdt derfor møde med skolens ledelse, hvor de blandt andet kiggede på lønsammenligneren fra Frie Skolers Lærerforening, og hvor Peter Houlberg Salomonsen gennemgik, hvorfor lønsammenligneren var et validt værktøj at bruge.

På baggrund af det møde blev de to parter enige om et system, hvor lønnen til skolens lærere kom lidt over kommunalt niveau. Og selvom der var et par knubs undervejs i processen, var dialogen god hele vejen, fortæller Anne Vejlgaard: »Det har betydet meget, at ledelsen var samarbejdsvillig fra start, og så var det en stor hjælp at have Peter med. Det, at han har været med til at lave selve lønsammenligneren, så han kunne gå bag om tallene og komme med input, gjorde, at de sidste mellemregninger blev fyldt ud, og ledelsen fik fuldt og helt tillid til, at det er et grundigt underbygget og dermed validt værktøj. At få forenet de to verdener betød virkelig meget«, siger hun.

Stolt over grønt flag Aftalen blev indgået i efterårets sidste måneder, og med i aftalen var også, at decemberlønsedlen indeholdt en bagudbetaling af differencen for hele 2023. Det betyder, at Skorpeskolen Privatskole har været på niveau med folkeskolen siden januar 2023.

Og når næste lønforhandling sker i ef-

21

»Man føler sig virkelig anerkendt som lærer, når ledelsen ikke alene imødekommer vores krav om fair lærerløn men også lægger et ekstra tillæg i puljen«.

BLIV KLOGERE PÅ FAIR LÆRERLØN Du finder lønkortet på hjemmesiden fairlærerløn.dk. Her kan du også læse, hvordan løngabet mellem de frie skoler og folkeskolen opstod. Du kan desuden beregne, hvor meget lønforskellen betyder for den gennemsnitlige livsindkomst for lærere på de frie skoler, og så kan du deltage i en lønquiz.

ANNE VEJLGAARD, TILLIDSREPRÆSENTANT

ter-året 2024, er det indskrevet, at aftalen opdateres med de enkelte tal, så det hele kører automatisk fremover. Det bliver en stor hjælp for både ledelsen og hende selv som tillidsrepræsentant, mener Anne Vejlgaard. Og hun er stolt af, at de har landet aftalen: »For mig som tillidsrepræsentant er det enormt fedt. Jeg har virkelig glædet mig til at ringe til Frie Skolers Lærerforening og sige, at vi skulle på kortet med det grønne flag.

Det har været en bavlet proces alt i alt, men det betød meget, at der fra start var både samarbejdsvilje og ønske om lønstigning til lærerne fra ledelsen såvel som bestyrelsens side«, siger hun. »Og så har jeg været enormt glad for at kunne trække på Peter. Det her viser virkelig, at konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening er deres vægt værd i guld«. ■

22

FIRE GODE RÅD

til lønforhandling fra Anne Vejlgaard: 1 Slå på, at det i bund og grund handler om at kunne fastholde personale. God løn er med til at gøre en arbejdsplads attraktiv, og god løn er en måde, hvorpå ledelse og bestyrelse kan anerkende det store arbejde, vi lærere gør.

2 Lad lønkortet fylde – både i dialogen om lønforhandling og som argument, der kan bruges i en ansættelsesproces.

3 Hold fokus på, at uanset hvordan en lærers arbejdsopgaver er sammensat, så er en fuldtidsstilling en fuldtidsstilling.

4 Start lønforhandlingen op i god tid, og vær stædig på en konstruktiv måde.

Lønkort viser skoler med fair lærerløn På hjemmesiden fairlærerløn.dk viser et danmarkskort de frie skoler, hvor lærernes løn mindst svarer til lønnen på de lokale folkeskoler. Frie Skolers Lærerforening står bag hjemmesiden, og foreningen kører i øjeblikket en lønkampagne, som skal øge opmærksomheden på løngabet mellem de frie skoler og folkeskolen.

Lønkortet virker Lønkampagnens forskellige annoncer er set mere end 200.000 gange på sociale medier, og foreningen modtager masser af henvendelser om især lønkortet men også fair lærerløn generelt. Henvendelserne kommer både fra lærere, tillidsrepræsentanter, jobsøgende, skoleledere og forældre.

De fleste af henvendelserne handler om, hvordan en skole kan komme med på lønkortet, men foreningens lønkonsulenter får også spørgsmål om lønniveauet på skoler, som ikke er med på lønkortet.

SÅDAN KOMMER EN SKOLE PÅ LØNKORTET Det er tillidsrepræsentanten, der skal meddele til Frie Skolers Lærerforening, at en skole skal på lønkortet. Inden da skal tillidsrepræsentanten lave en lønsammenligning med et værktøj, som Frie Skolers Lærerforening stiller til rådighed. Når en tillidsrepræsentant har indtastet kollegernes lønoplysninger, viser lønsammenligneren, hvordan lønniveauet er i forhold til lærerlønnen på de lokale folkeskoler.

FAIR ELLER GODT PÅ VEJ Skoler, hvor lærerne i dag tjener det samme som på lokale folkeskoler.

Skoler, hvor lærerne har indgået en aftale med skolen om, at lønnen kommer op på niveau med de lokale folkeskoler.

23

NOTER LGBT+-elever oplever i høj grad mistrivsel Den første større undersøgelse af LGBT+-elevers trivsel er netop afsluttet. Desværre taler den et tydeligt og trist sprog: Selvskade, ensomhed, lavt selvværd og ubehagelige oplevelser i skolen rammer langt oftere LGBT+-elever på landets grundskoler, ungdomsuddannelser og FGU-institutioner. Undersøgelsen hedder ‘LGBT+-elevers trivsel og mentale sundhed samt oplevelser af mobning, vold, chikane og diskrimination’ og er udarbejdet af VIVE og bestilt af Børne- og Undervisningsministeriet.

Godt 40 procent af LGBT+-eleverne i undersøgelsen svarer, at de har en lav livstilfredshed, og næsten hver fjerde af dem har lavt selvværd. Omkring hver femte viser tegn på

Børn forklarer det ‘at høre til’ i skolen Når børn skal beskrive, hvad der skal til for at høre til i skolen, fremhæver de børnefællesskaber, relationer børnene imellem, venskaber og leg med andre børn. Det viser et studie fra VIVE af børns perspektiver på det ”at høre til” i skolen i forbindelse med skolestart. Studiet baserer sig på børns tegninger samt samtaler med børn, der lige er startet i skole.

Det at høre til er ifølge børnene noget, der sker og er forbundet med steder, materialiteter og rum, hvor det udendørs rum spiller en vigtig rolle. Voksne og skolen som fysisk bygning er ikke i børnenes fokus.

‘Høre til’-følelsen opstår, når børne-

24

ne er det rigtige sted og i den rigtige aktivitet som for eksempel på fodboldbanen eller ved gyngestativerne, hvor netop børnefællesskaber og leg forbinder aktiviteter, objekter og rum med ‘høre til’-følelsen. Disse afgørende elementer hænger også tæt sammen med børnenes oplevelse af trivsel og inklusion, og derfor konkluderer studiet, at det er vigtigt at se på, hvordan man kan arbejde med børnefællesskaber, leg, venskaber og barn-barn-relationer som et afgørende parameter for børns skolestart og skolegang i det hele taget. ■ SKA / ISTOCK PHOTO

svær angst og depression. Tallene er cirka dobbelt så store i forhold til de elever, der ikke er i LGBT+-gruppen.

30-40 procent af LGBT+-eleverne oplever ikke, at de kan gå til deres lærer med problemer om seksualitet eller kønsidentitet, og blandt LGBT+-eleverne i grundskolen svarer 40 procent, at de har skadet sig selv inden for det seneste år – for de øvrige elever i grundskolen gælder dette 13 procent. 35 procent af LGBT+-eleverne i grundskolen oplever at blive behandlet dårligt på skolen, mens 16 procent oplever sjældent eller aldrig at føle sig trygge i skolen. ■ SKA / ISTOCK PHOTO

EN

REGNBU

REGNBUEN

d - Tysk grammatik me ter ite tiv ak og øvelser, spil

Se gratis uddrag > på www.andrico.dk

af Karin Jaentsch Et komplet system til indlæring af moderne tysk sprog.

Niveaudelt i tre forskellige sværhedsgrader med hver sin farve.

• En differentieret tysk grammatik, 140 sider, 114 kr.

De grammatiske regler, inkl. en “Grammatisk værktøjskasse”, som indfører i ordklasser, sætningsanalyse, mm.

FA Forlaget Andrico Mossøbrå 5 • 8660 Skanderborg

• Øvebog til tysk grammatik, 160 sider, 79 kr.

Et stort udvalg af forskellige øvelser som er tilpasset grammatikbogens regler og de tre niveauer.

• Facithæfte, 58 sider, 48 kr. Gør det muligt at lade den enkelte elev arbejde selvstændigt på sit niveau.

• “Ein Buch für zwei”, Spiele und Aktivitäten, 192 sider, 189 kr.

Indeholder 2 x 98 kreative spil og aktiviteter, som gennem pararbejde indøver tysk grammatik og sprogbrug på en meget motiverende måde.

(Priser ekskl. moms)

•

Tlf 86 57 92 19

•

forlaget@andrico.dk

•

www.andrico.dk

25

Højskoletræf tog første skridt på vejen mod en højere løn Uden overenskomst og dertilhørende tillidsrepræsentanter står højskolelærerne i et svært limbo, når det handler om løn og lønforhandling. Men der er muligheder.

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

Christina Wasilewski (i midten) fortalte, at de på Nordjyllands Idrætshøjskole allerede er godt i gang med en lønpolitik. Alligevel blev hun meget klogere på løn og lønforhandlinger, og hun fik gode idéer med hjem.

26

G

odt 20 højskolelærere lyttede opmærksomt og spurgte ivrigt, da Frie Skolers Lærerforenings konsulenter Peter Houlberg Salomonsen og Tone Dandanell brugte højskoletræffet og den første februardag på at sætte fokus på højskolelærernes løn.

Højskolelærerne har ingen overenskomst. Deres basisløn fastlægges ensidigt af Slots- og Kulturstyrelsen, mens de lokale løndele besluttes ensidigt af højskolens ledelse. Det betyder, at højskolelærerne er den dårligst lønnede lærergruppe på det frie skoleområde.

Derfor fokuserede de to konsulenter på at forklare, hvordan højskolelærernes løn er skruet sammen, og hvilke muligheder de har for selv at påvirke den.

Christina blev klogere Og hvis man spørger Christina Wasilewski fra Nordjyllands Idrætshøjskole, lykkedes konsulenternes projekt: »Jeg er blevet meget klogere på, hvordan lønsystemet hænger sammen, og især på det der med de lokale løndele«, siger hun.

En hurtig rundspørge blandt deltagerne viste, at de færreste får lokalløn, og dem, der gjorde det, får det som et engangsvederlag – for eksempel omkring jul, hvor det bliver præsenteret som en gave, de bør være taknemmelige for.

Men Christina Wasilewski lærte på træffet, at lokalløn er meget mere: »Jeg fik viden og indsigt, som gør det lettere for mig at tale om løn og lokale løndele. Men jeg lærte også, hvordan vi kan og bør udvikle den lokale løn på skolen«, siger hun.

Nordjyderne er på vej På træffet anbefalede Frie Skolers Lærerforenings konsulenter, at højskolemedlemmerne lokalt tager hul på forhandlingen af de lokale løndele, og at de bidrager til udviklingen af en lønpolitik for skolen.

Som en af de eneste har Nordjyllands Idrætshøjskole allerede taget de første skridt ned ad den vej, fortæller Christina Wasilewski: »Vi er heldige oppe hos os. Vi har taget hul på processen, og vi har en ledelse, som er åben for at tale om løn. Så vi er i gang, men vi er langt fra i mål«, siger hun.

Christina Wasilewski peger på, at højskolelærerne tidligere har siddet på hænderne i lønspørgsmålet: »Vi har ikke tidligere fokuseret på lønnen. Og vi har ikke haft en fagforening i ryggen, som hjalp os med at rejse lønspørgsmålet«, siger hun.

Det er også op til os Men selv om Christina Wasilewski kommer fra en højskole, der er nogle skridt foran de fleste andre, var træffets løndrøftelser så langt fra spildt på hende: »Slet ikke. Jeg var skideglad for at være med. Og jeg føler, at jeg er meget bedre rustet til at indgå i arbejdet og drøftelserne på skolen nu, hvor jeg ved mere om, hvordan det hænger sammen«, siger den nordjyske idrætshøjskolelærer. ■

Imellem de alvorlige drøftelser og diskussioner var der også tid til smil, grin og smalltalk.

SÅDAN BLEV LØNNEN ET ISSUE Blandt højskolelærere er der ikke tradition for at diskutere løn. Men de seneste år er det blevet mere almindeligt at spørge til og diskutere lønnen blandt højskolelærere. Konsulent Peter Houlberg Salomonsen spurgte deltagerne på træffet om, hvad der havde gjort lønspørgsmålet aktuelt for dem.

Fire svar gik igen: • Da jeg blev opmærksom på, hvor lav lønnen er i forhold til andre lærergruppers.

• Da jeg havde været ansat nogle år og opdagede, at verdens bedste arbejde også er et arbejde.

• Da jeg begyndte at tænke på lønnen som anerkendelse og respekt.

• Da jeg havde været ansat et par år, fik barn og stiftede familie og skulle have økonomien til at hænge sammen.

Lønkonsulent Peter Houlberg Salomonsen, Frie Skolers Lærerforening

27

Gro Mygind fra Brandbjerg Højskole undrede sig over, at højskolelærere, som danner deres elever til demokrati, ikke selv har en overenskomst med aftalte forhold.

28

Overenskomstsnak tænder ild i højskolelærer Højskolelærertræffet overbeviste Gro Mygind: En overenskomst er vejen frem – for højskolerne, for lærerne og for skoleformen. Ja, det er faktisk underligt, at højskolelærerne ikke allerede har en overenskomst.

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

P

å højskoletræffets andendag dykkede deltagerne ned i overenskomster, den danske model, lokalaftaler, og hvad deraf følger. Det bagvedliggende spørgsmål lød: Hvad vil en overenskomst betyde for os som lærere og for højskolerne? Kan højskoleformen leve med en overenskomst?

Og debatten gjorde indtryk på Gro Mygind fra Brandbjerg Højskole: »Min sidste rest af tvivl blev fjernet. Vi skal gå overenskomstens vej. Det er det rigtige. Og jeg er helt overbevist om, at vi sagtens kan lave en overenskomst, som respekterer skoleformen og vores frihed«.

Så det var en god debat for dig? »Ja, bestemt. Det er jo vildt spændende, det her. Vi er ved at blive en del af en social bevægelse, som har præget samfundet i over 100 år. Det tænder virkelig min kampgejst.

Det er jo også underligt, at vi på højskolerne danner eleverne til samarbejde, til at have respekt for hinandens forskellige roller, til social bevidsthed og medborgerskab, men vi, der arbejder med at danne dem, kan ikke engang finde ud af at organisere os og sørge for gode vilkår for alle«.

Og du er ikke bekymret for, at en overenskomst vil skade samarbejdet eller skolernes frihed? »Nej. Erfaringsudvekslingen med de andre skoler viste, at i det her spørgsmål om overenskomst behøver ledelsen ikke at være fjenden. Flere deltagere fortalte, at deres forstandere aktivt støtter kravet om en overenskomst, og at ledelsen kan se fordelene i det samarbejde, der følger. Det er opløftende, synes jeg«.

Tror du, at træffet og drøftelserne får nogen praktisk betydning for organiseringen af højskolelærerne? »Ja, jeg er virkelig glad for, at vi fik noget helt konkret med hjem. Både nogle praktiske opgaver, vi skal arbejde med, og nogle redskaber og værktøjer, som hjælper os med at løse opgaverne. Det er fedt med den brochure, vi fik, og som forklarer, hvad en overenskomst er, og hvordan den ser ud på efterskoleområdet. Det er inspirerende. Og det gør det lettere for os at organisere nye kolleger, at vi får praktisk hjælp fra sekretariatet og dem, der har det her inde under huden. Det er en god hjælp, som gør arbejdet lettere for os. Og vi kommer kun i mål, hvis vi løfter det her sammen«. ■

HER ER HØJSKOLELÆRERUDVALGET 2024 I forbindelse med træffet den 1. og 2. februar 2024 valgte højskolelærerne det udvalg, der skal repræsentere medlemsgruppen i 2024. Udvalget består af: Sigrid Lauenborg Dahl Krogerup Højskole Inge Johnsen Egmont Højskole Kristoffer Bruun Vestjyllands Højskole Lene Schøning Bruun Vrå Højskole

HØJSKOLERNE OG OVERENSKOMSTEN • På højskolelærernes særlige del af www.fsl.dk/hoejskolelaerer finder du materiale, som fortæller om overenskomster, tillidsrepræsentanter, lokalaftaler og den danske model, og hvilken betydning det vil få for højskolearbejdet.

Træfdeltagerne lyttede opmærksomt, da Jacob Teglgaard gennemgik, hvordan overenskomsten fungerer på efterskoleområdet.

29

NOTER Ministeriet anbefaler at begrænse skærme i skoletiden Indfør mobilfri skole og fritidstilbud. Spær adgangen til ikke-relevante hjemmesider. Og læg tablets og computere væk, når de ikke bruges i undervisningen.

Sådan lyder det blandt andet i de nye anbefalinger til skoler og fritidstilbud for at minimere elevernes skærmforbrug.

Anbefalingerne kommer fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) og er udviklet efter ønske fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

STUK anbefaler skolerne at nedbringe risikoen for, at eleverne bliver distraheret af mobiltelefoner og andre skærme i skoletiden. Desuden anbefaler styrelsen, at skolerne er opmærksomme på, hvornår det giver faglig mening at bruge digitale læremidler, og at skolerne giver plads til analog læring. En ny rapport bestilt af Sundhedsstyrelsen peger på, at det påvirker børn og unges koncentrationsevne og forstyrrer deres faglige præstation, når de anvender privat skærmbrug i undervisningen, og at skærmene kan forstyrre hele læringsmiljøet. ■ MSO

30

ANBEFALINGER TIL BRUG AF SK ÆRME I GRUNDSK OLEN Fælles rammer for bru

g af skærme

1. Ledelsen sætter ret ning for skærmbrug på skolen 2. Inddrag pædagog isk personale og elever i dialogen om skærmbrug 3. Skab overblik over skolens skærmbrug som udgangspunkt for dialogen 4. Brug skolens fysisk e rammer til at skabe attrak tive alternativer til skærm brug 5. Gå i dialog med for ældrene om eleverne s brug af skærme

Begrænsning af digita

le distraktion

er i skoletiden 6. Indfør mobilfri sko le 7. Spær adgangen til ikke-relevante hjemm esider 8. Læg tablet s og com putere væk, når de ikk e bruges i under visningen 9. Lad fokus på skæ rmbrug bidrage til ele vernes digitale dannelse God balance mellem analog og digitalt ba seret undervisning

10. Brug kun skærme,

når det er didaktisk og pædagogisk hensigtsmæssigt 11. Giv plads til analog læring 12. Sæt brug af skærm e på dagsordenen for den pædagogiske udvikling Kilde: Børne- og Under

visningsministeriet

31

»Man når et spadestik dybere på klubmøderne end over kaffen i en pause« På Feldballe Friskole er lønnen på folkeskoleniveau, forholdene gode og lærerne glade.

Men i fredstider kan det være en udfordring at gøre FSL-klubben attraktiv for alle lærere, oplever skolens tillidsrepræsentant, Kristina Martensen.

AF SIMONE KAMP · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK FOTO PRIVAT

32

sskab

BBEN

D

t

i

lo k

K

ristina Martensens FSL-klub er både ny, garvet, velfungerende og udfordret på én og samme tid.

1. april 2023 tiltrådte hun som ny tillidsrepræsentant på Feldballe Friskole på Djursland. Hun har overtaget en FSL-klub, hvor det i mange år har været ældre, erfarne lærere, der har holdt gang i klublivet, og i løbet af det seneste år har der af naturlige årsager været meget udskiftning i lærergruppen, som nu tæller en del flere nyuddannede lærere end tidligere.

Organiseringen på skolen er høj, og fordi mange ting kører godt på skolen, kan det faktisk være en udfordring at få medlemmerne til at interessere sig for FSL-klubben og dukke op til møderne, oplever Kristina Martensen. »Det er svært at skabe et stort engagement og et stort fremmøde, når man egentlig har ganske gode forhold i forvejen. Dermed er det også en velsmurt maskine at komme ind i for mig som tillidsrepræsentant, men det skaber samtidig en stor opgave med at gøre FSL-klubben relevant i fredstid«, siger hun.

Møderne kan noget særligt FSL-klubben på Feldballe Friskole har haft tradition for at mødes fire gange om året, og den tradition har Kristina Martensen videreført.

Møderne starter altid med en ‘tjek-ind-runde’, hvor hver af de fremmødte fortæller, hvordan de har det både privat og på arbejdet. »Oftest kommer de ting frem, der presser en, er udfordrende, eller noget man kunne tænke sig anderledes. Ofte finder vi ud af, at vi er mange, der tænker det samme, men at vi bare ikke har fået det italesat. Og så får vi afklaret, om det giver mening at gå videre med det«, siger hun. »På den måde når man bare et spadestik dybere på klubmøderne, end man gør over en kaffe i pausen. Vi har heldigvis en åben dør til ledelsen på vores skole, så derfor har vi måske heller ikke så meget brug for klubmøderne«.

Løn er ikke det, der fylder mest på møderne, da friskolen ligger lønmæssigt på samme

niveau som folkeskolen. Derfor prioriterer Kristina Martensen sin og FSL-klubbens tid på andre områder. Det er blandt andet bedre arbejdsvilkår og arbejdstid, og som mange andre skoler i disse år taler de også om forældresamarbejde. »Vi er en lille skole, så folk fanger mig tit på gangen til en kort snak – men inden jeg skal forhandle lokalaftale og arbejdstid, lægger jeg altid et klubmøde, så jeg ved, at jeg går med fuld opbakning, når forhandlingerne starter«, siger hun.

De nye lærere skal med En del af udfordringen med at gøre FSL-klubben interessant uanset tidspunkt hænger sammen med de mange nyuddannede lærere, der er kommet til skolen det seneste år, fortæller Kristina Martensen. »De har rigeligt at overskue i deres nye hverdag som lærere, så for dem fylder FSL-klubben ikke så meget. Det, de har brug for mig til, er ofte mindre, klassiske tillidsrepræsentantopgaver. Men jeg understreger jo for dem, hvad formålet med klubmøderne er, hvad de kan, og at det betaler sig at komme hver gang – ikke kun, når det går dårligt«, siger hun.

For at skabe større interesse for FSL-klubben også i fredstid har Kristina Martensen derfor planer om at invitere nogen fra kredsbestyrelsen til et af klubmøderne, så medlemmerne kan få indsigt i, hvad ens fagforening kommer med osv. Der er mange emner, som er relevante at høre om, selvom tingene går godt, understreger hun: »For eksempel skal jeg selv snart til et møde om loyalitetspligten i forbindelse med min tillidsrepræsentantuddannelse, og det er jo super relevant for alle medlemmer at høre om.

Og så vil jeg sørge for hele tiden at holde dem opdaterede på, hvad vi kæmper for, og hvor langt vi er nået – så tror jeg også på, at der på sigt kommer mere interesse for klubmøderne og flere spørgsmål, når mange af mine kolleger ikke er så nye i lærerfaget længere«. ■

lle

F S L-

K

LU

ale

fæ

FIRE GODE RÅD fra Kristina Martensen til, hvordan du som tillidsrepræsentant skaber en god og aktiv FSL-klub: • Spørg, hvad dine medlemmer/kolleger har brug for: Hvordan synes de, at mødernes form, indhold og hyppighed skal være? Skal der tages referat? Lad dem være med til at tage beslutningerne. Og lad dem vide, at de, der møder op, er dem, der får indflydelse og har beslutningsretten.

• Vær stædig og bliv ved med at engagere dine medlemmer. Tag det ikke personligt, hvis de ikke møder op – tænk over, hvilke andre ting de har i deres liv, der også kan fylde.

• Læg møderne i umiddelbar forlængelse af skoletiden – det gør det nemmere for alle at planlægge efter – meld datoerne ud i god tid og husk, at du gerne må opfordre lærerne til at møde op.

• Sørg for hyggelig forplejning til møderne.

33

LÆSERBREV

Vores overenskomstforhandlinger er et levn fra en svunden tid og burde ryge ud med badevandet Af Henrik Lohmann, tillidsrepræsentant, Nørbæk Efterskole

Sidder på Sabro Kro, der er drukket meget kaffe, vi har klappet hinanden venligt på skuldrene, og der er blevet vekslet mange ord. Vi er i slutningen af et fantastisk TR-træf. Et berigende møde med spændende og brugbare oplæg. En konsulent fra Samarbejdssekretariatet har undervist i, hvordan vores samarbejde på skolerne kan organiseres. Hvordan det kan udvikles, og hvordan man via dialog, når der skal forhandles, kan opnå ”Et tredje bedste”. Noget ingen kunne have tænkt på uden dialog og kun bevæbnet med krav og modkrav.

Da vores næstformand, Rikke Josiasen – godt nok halvandet døgn efter vi var startet, og da der var en betragtelig varme og tæthed i lokalet – begyndte at informere om OK24, blev jeg træt. Øjnene blev tunge, lydene

34

forsvandt, og jeg fik det kendte flashback.

Jeg var pludselig tilbage i 70'erne, i svømmehallen på Vestre Skole i Grenå, hvor vi havde svømmeundervisning. Vi skulle lære at træde vande, en disciplin, hvor man kæmper med arme og ben for at holde sig oven vande. Ud over det rokker man sig ikke ud af stedet. I frikvartererne byttede vi klistermærker. Det var sådan en slags lille købmandsbutik, hvor man, hvis man var interesseret i et klistermærke fra anden part, måtte betale med et de kunne bruge. Noget for noget.

Det gav et ryk i mig til stor moro for min sidemand, og jeg var tilbage på Sabro Kro. Overenskomstforhandlingerne og den måde der forhandles på, er alt andet end det, vi lærer og tror på i dag, når der skal forhandles. Vi bytter købmand, noget for noget, træder vande og rykker os ikke væsentligt i nogen retning.

Ikke så mærkeligt, at mange unge

ikke føler sig tiltrukket af fagforeningerne, når vi er med på præmissen "noget for noget” og ikke tør have store visioner.

Der er i 2024 et nødvendigt behov for at finde nye veje, så vi kan opnå ”Et tredje bedste”. Traditionelt forventer man, at forfatteren kommer med et tydeligt bud på, hvordan det skal tilrettelægges, men det vil være at tage forskud på fælles refleksioner og ønsker.

Men vil parterne fortsætte som sædvane, kommer vi aldrig videre og må blive i et system. Et system, som i mine øjne har spillet fallit. Potentielle unge medlemmer vil stadig, og måske med rette, kunne stille spørgsmål til, om det giver mening at organisere sig i fagforeninger, og de gamle bliver, fordi man er der.

Kan det ikke lade sig gøre at finde en bedre løsning? Skulle man så ikke gå helt tilbage under lindetræet og enten opnå enighed eller gå i kamp? ■

NOTER

The School Times

Matematikvanskeligheder påvirker unges uddannelse, job og indkomst Både på kort og lang sigt har børn og unges matematikvanskeligheder konsekvenser for deres uddannelses- og beskæftigelsessituation. Det viser en ny undersøgelse foretaget af VIVE for Egmont Fonden. Når der tages højde for diverse socioøkonomiske baggrundsfaktorer, er sandsynligheden, for at unge med matematikvanskeligheder består folkeskolens afgangseksamen, 44 procentpoint mindre sammenlignet med unge med middel matematikfærdigheder – og herfra trækker konsekvenserne ind i fremtiden: Færre af de unge med matematikvanskeligheder får en ungdomsuddannelse, færre er i job eller under uddannelse som 30-årige, og de har også en lavere fremtidig indkomst end unge med middel matematikfærdigheder. En tidlig indsats er ifølge undersøgelsen nøglen til at opspore vanskelighederne og mindske de langvarige konsekvenser. ■ SKA / ISTOCK PHOTO

Giv dine elever up-to-date engelsk undervisningsmateriale hver måned på The School Times undervisningsportal Siden 1994 er The School Times udgivet 9 gange årligt. Tidsskriftet kan enten printes fra PDF-filer i A4 format eller læses online fra PC, iPad eller mobile enheder. School Times’ artikler er online som audiotekster i MP3 format.

Stenhus Kostskoles kostafdeling lukker efter 117 år Stenhus Kostskole lukker sin kostafdeling efter 117 år. Færre elever og stigende omkostninger har været en udfordring gennem de seneste 25 år, og skolen kan ikke længere holde økonomien kørende, fortæller skoleleder Knud E. Schack Korsbjerg til TV2 Øst.

Skolens kostelever skal derfor vælge, om de vil fortsætte som dagelever på skolen, eller søge mod andre kostskoler, som der dog bliver færre og færre af. Det seneste år har også Bogø Kostskole og Bagsværd Kostskole valgt at lukke deres kostafdelinger. ■ SKA

36

Artiklerne i The School Times er rettet mod elever fra 8. klasse og opefter. Et årsabonnement, som dækker én skole, koster Dkr 739,- (ekskl. moms) Prøv et nummer af The School Times som try-out. Besøg: schooltimes.eu/tryout For at hente mere information eller bestille online, besøg vores webside på: schooltimes.com eller schooltimes.eu The School Times, Vilhelmsro 102, 3480 Fredensborg +45 4110 3394 • email: st@schooltimes.com facebook.com/schooltimesonline

Kompagnistræde 32 · 1208 København K · Tlf.: 70100018 Email: via hjemmesiden www.laka.dk

Formand Morten Kvist Refskov Book en aftale Vi har åbent for personligt fremmøde efter aftale.

Du kan altid booke en aftale med din konsulent på vores hjemmeside eller ved at ringe til os.

På udkig efter nyt job?

FSL.DK/JOBS

Vores kontorer Vi har fem kontorer rundt om i landet Odense Forskerparken 10D, 1. nr. 31 & 32 5230 Odense M

FORSTANDER SØGES TIL Læs mere på FSL.DK/JOB2406

Ansøgningsfrist 17. marts 2024

Esbjerg Torvet 21, 1. sal 6700 Esbjerg

MAGLEBY EFTERSKOLE

Risskov Ravnsøvej 6 8240 Risskov Aalborg Tankedraget 7, 5. sal 9000 Aalborg

www.laka.dk tlf. 70100018

VRIGSTED EFTERSKOLE

Vi søger en engageret og motiveret Læs mere på FSL.DK/JOB2405

København Hestemøllestræde 5 1464 København K Telefontider og åbningstider i København Man - tors: 9.00-15.30 Fre: 9.00-14.30

MUSIKLÆRER

Ansøgningsfrist 25. februar 2024

HERLEV PRIVATSKOLE Læs mere på FSL.DK/JOB2401

søger pr. 1/8 eller tidligere en lærer til matematik, idræt, bio/geo og evt. engelsk på mellemtrinnet og i udskolingen.

Ansøgningsfrist 11. marts 2024

søger udskolingslærer Ansøgningsfrist 11. marts 2024. Læs mere på FSL.DK/JOB2402

Fysik/kemi- og matematiklærer til

TØMMERUP FR ISKOLE Ansøgningsfrist 23. februar 2024 kl. 12.00 Læs mere på FSL.DK/JOB2403

Lad os stå for skolerejsen 2024

FAAREVEJLE FRI- OG EFTERSKOLE ER DU VORES NYE FRISKOLELEDER? Ansøgningsfrist 23. februar 2024. Læs mere på FSL.DK/JOB2404

Ring på 98 12 70 22

eurotourist.dk • info@eurotourist.dk

37

EPILOG AF METTE SØNDERGÅRD REDAKTØR • MSO@FRIESKOLER.DK

REDAKTIONEN Ravnsøvej 6, 8240 Risskov T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk Ansvarshavende redaktør Mette Søndergård • mso@frieskoler.dk Kommunikationschef Mikkel Hvid • mhv@fsl.dk Journalist Jesper Fjeldsted • jfc@fsl.dk Journalist Julie Løndahl Grove • jlg@fsl.dk Grafisk designer Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk Annoncer Media-Partners • annoncer@fsl.dk T: 29 67 14 36 Udgivelsesplan www.fsl.dk/frieskoler Abonnement 11 numre pr. år • kr. 530 kr. • fsl@fsl.dk

Forældresamarbejde må aldrig være et soloprojekt

Produktion Jørn Thomsen Elbo A/S OPLAG 11.196 • Oplag kontrolleret af DMO FORSIDEFOTO Henning Hjorth

Det er et af budskaberne i dette blads tema om forældresamarbejde. Kigger man i den seneste trivselsundersøgelse blandt Frie Skolers Lærerforenings medlemmer, så er der også en klar sammenhæng mellem lærernes trivsel og ledelsens opbakning, når der er problemer med forældresamarbejdet.

I 2021 angav 9 ud af 10 af de lærere, som var i høj trivsel, at de var ”meget enige i” at have ledelsens opbakning, når der var knas med forældresamarbejdet. Til sammenligning var kun 22 procent af lærerne, som ikke trivedes på jobbet, enige i, at de blev bakket op af deres ledelse, når forældresamarbejdet var udfordrende.

FOTO ISTOCK PHOTO

38

Kigger man på, hvad de nyuddannede lærere bliver presset af eller ikke føler sig klædt på til, så er det ofte også forældresamarbejdet, der bliver peget på.

Som en erfaren lærer, der ikke ønskede at medvirke i magasinet, sagde til mig: »Jeg fornemmer, at forældrene er mere frembrusende overfor de yngre lærere, som bliver væltet med den ene lange mail efter den anden. De kan nemt blive slået lidt af pinden af forældres kommunikation«.

Jeg håber, at forældresamarbejdet på din skole er en holdsport, og at alle spørger til, hvordan det går med den eller de klasser, som er ekstra krævende. ■

INAVIANBO AND OK SC

CO KOMPENSERET TRYKSAG

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger.

De kommer til udtryk i Foreningen mener.

Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30. Forbehold for trykfejl.

Værsgo’. Vi giver mere end

130 mio. kr. tilbage i renter til MedlemsKunder i Lån & Spar

Som kunde i Lån & Spar er du en del af noget særligt. Vi er nemlig ejet af en række fagforeninger, som ønsker at give deres medlemmer særlige fordele, når de går i banken. Det er medlemmer som dig, og det er fordele, der er til at forstå.

For eksempel får MedlemsKunder i Lån & Spar Danmarks ubetinget højeste rente på deres lønkonto. Det betyder, at de i januar kan glæde sig over at få udbetalt 130 mio. kr.

Udnyt de fordele, der følger med dit medlemsskab af en fagforening – bliv MedlemsKunde i dag.

3378 1948

Ring eller læs mere på lsb.dk/fsl

Afsender: Frie Skoler • Ravnsøvej 6 • 8240 Risskov • Al henvendelse: redaktionen@frieskoler.dk • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190

Gode skolerejser til dejlige priser Gratis tilbud efter jeres budget Personlig rejsekonsulent Skræddersyede pakkeløsninger Tryghed på rejsen Populære skolerejser

Berlin 3 dage/ 2 nætter

London 5 dage/4 nætter

Prag 6 dage/3 nætter

Barcelona 5 dage/4 nætter

Få et gratis tilbud: 65 65 65 63 group@benns.dk

fra kr. 1.298,-

fra kr. 1.998,-

fra kr. 1.678,-

fra kr. 2.398,-

Find flere destinationer