Frie Skoler 4, 2024

NO. 04 • APRIL 2024

TEMA

LAD ELEVERNE BESTEMME

Indflydelse og ansvar giver motiverede og engagerede elever

SIDE 06 – 19

Skolerejser 2024

Få et tilbud på jeres næste skolerejse - ganske uforpligtende.

Vi sidder klar til at hjælpe med jeres rejse og kan lave tilbud indenfor max 2-3 hverdage. Vi arrangerer rejser til hele Europa, USA og Østen.

Fuld tryghed i bagagen

Hos AlfA Travel får du kontakt med branchens absolut mest erfane rejserådgivere. De er din genvej til store rejseoplevelser.

De er også din tryghed og følge dig og din gruppe helt fra tilbudsfasen og til I er godt hjemme igen.

Vi arrangerer både skirejser, aktivrejser, storbyrejser og introture.

Oplev Berlin

Inkl. 3 nætter, busrejse t/r og morgenmad

Fra kr. 1.248

Oplev Hamborg

Inkl. 2 nætter, busrejse t/r og morgenmad

Fra kr. 1.198

Oplev Dresden

Inkl. 4 nætter, busrejse t/r og morgenmad

Fra kr. 2.198

Oplev Bremen

Inkl. 3 nætter, rutebus t/r og morgenmad

Fra kr. 1.498

Morten, Lotte & Sanne er dine erfarne rejserådgivere

22

Medlemmerne har stemt overenskomstresultatet igennem, og det glæder formand Monica Lendal Jørgensen.

26

72 børnehaveklasseledere var samlet til træf i Frie Skolers Lærerforening, hvor de blandt andet hørte et foredrag med John Aasted Halse.

36

Har du også undret dig over, hvordan italesættelse som ord bruges og i hvilke sammenhænge? Læs, Filosofisk Frikvarter.

06

Indflydelse, ansvar og medbestemmelse kan øge elevernes motivation. Det sætter vi fokus på i denne udgave af Frie Skoler.

94 % stemte ja

Se indholdet i den nye overenskomst på

Efterskolelærer vandt X Factor 2024

SIDEN SIDST

Helene Frank, som til daglig er lærer på Frøslev Efterskole, har fredag efter fredag imponeret både dommere og seere med sin optræden i X Factor, og det sikrede hende en plads i finalen. Her sang hun sig til hele 69 procent af stemmerne, og derved kan hun kalde sig for vinder af X Factor 2024. I finalen var hun oppe imod blandt andre Christian Oprea, som Helene Frank har undervist i musik i sit tidligere job på en folkeskole i Sønderborg. I et af de afsluttende shows havde Helene Frank besøg på scenen af elever fra Frøslev Efterskole.• JLG / FOTO MARTIN SYLVEST (RITZAU SCANPIX)

Set indefra

»De skal nok finde deres plads på en eller anden måde. Lige nu er de bare faret vild«•

Anders Agger om de unge med psykisk sygdom, som han har interviewet til ”Syg Ungdom”, det seneste afsnit af ”Indefra” på DR. Kilde: dr.dk.

35.000

anmeldelser om it-relateret kriminalitet modtog NSK (National Enhed for Særlig Kriminalitet) i 2023 •

KILDE: RITZAU ILLUSTRATION ISTOCK

Tre nye børnebøger om brystkræft

Da Kirstine Monefeldt Lindgaard i 2019 fik konstateret brystkræft, spurgte hun sygeplejerskerne på den afdeling, hun var tilknyttet, om der fandtes børnebøger om brystkræft, som kunne hjælpe hendes børn med at forstå, hvad det var, hun gik igennem. Men det var der ikke. Så da Kirstine Monefeldt Lindgaard var færdig i behandling, skrev hun dem selv. Det er blevet til tre bøger i serien: ”Min mor har brystkræft”, som netop er udkommet. Kirstine Monefeldt Lindgaard håber, at bøgerne kan samle familier, som er ramt af brystkræft, så samtalerne kommer helt af sig selv • JLG / KILDE: TV2.D

Handicapdigte hyldet

Jeg slog en kolbøtte ud over stentrappen i går

Efter festen hos Martin

Landede med benene i en cykelkurv

Jeg kunne se på L at hun ikke anede hvad hun skulle gøre Fik nogen det på video, råber man så Jeg kan ikke længere drikke

Og feste som jeg plejede

Nu er jeg på vej ind i faldets tid •

Gen-mutation gør labradoren rund om livet

Der plejer kun at være én synder, når Fido er blevet for tyk. Nemlig ejeren. Men ny forskning viser, at ejere af overvægtige labradorer måske kan have en undskyldning. Et nyt britisk studie af 87 labrador retrieveres mæthedsfornemmelse og udskillelse af gasser i søvne viste, at op mod hver fjerde labrador har en genetisk mutation, genet POMC, som gør den både ekstra sulten og dårlig til at forbrænde kalorier. Labradoren har i flere år været danskernes favoritrace med mere end 60.000 hunde registreret i Dansk Hunderegister • JLG / KILDE: VIDENSKAB.DK

Uddrag fra digtet ”Jeg slider mine kondisko hurtigere end andre” fra digtsamlingen ”Nye balancer”. Den danske forfatter og digter Caspar Eric er blevet tildelt den norske litteraturpris Bjørnsonprisen for sine handicapdigte, hvor han sætter fokus på livet med en handicappet krop og samfundets stigmatisering af ”det anderledes”.

SPIL BOLDEN TIL ELEVERNE:

»Når vi giver elever medbestemmelse, skaber det motivation«

En ny dansk undersøgelse viser, at skoleelever ønsker mere medbestemmelse. Og ifølge en ungdomsforsker giver det god mening at arbejde med elevers medbestemmelse for at højne motivationen. Resultatet fra et eksperiment med et fodboldhold kan inspirere til øget inddragelse i klasselokalet.

AF SIMONE KAMP · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK ILLUSTRATION RIKKE BISGAARD

Det var bolden, de bare VILLE score på. Det hjørnespark, de selv havde forberedt taktikken bag, det hjørnespark, som virkelig kunne markere, at de sad på den her kamp. Tiden stod stille i de sekunder.

»Og da vi så scorede på det hjørnespark, drengene havde forberedt, gik de fuldstændig amok. Drengene jublede og var ellevilde. Sigurd, som normalt er målmand, var cheftræner, da de havde øvet hjørnesparket til træningen, så da han så nede fra sit mål, at de scorede på hjørnesparket, løb han hele vejen op til drengene i den anden nede og jublede med«.

Ordene kommer fra Emil la Cour Bødtcher-Jensen, der i foråret 2023 skrev et bachelorprojekt i idræt på Københavns Universitet sammen med sin makker Jonathan Thomsen. På tidspunktet for opgaven var Emil la Cour Bødtcher-Jensen cheftræner for U13 i Lyngby Boldklubs Akademi, hvor han i dag er tilknyttet som sportspsykologisk konsulent på U13 og U14. Det var gennem hans trænerarbejde, at idéen til opgaven opstod.

På studiet arbejdede de med ‘Self-Determination’-teorien, hvor medbestemmelse, samhørighed og kompetence er tre store parametre. De fleste grupper lavede en hypotetisk case, men de to fodboldinteresserede studerende ville gerne arbejde med en virkelig case, fortæller Emil la Cour Bødtcher-Jensen.

»Vi besluttede, at vi ville undersøge, om vi ved at rykke ved parameteren medbestemmelse kunne påvirke spillernes motivation«, siger han.

Frie rammer gav øget samhørighed De to idrætsstuderende lavede derfor en opdeling af de taktiske elementer i kampen og lod fodboldspillerne arbejde med disse i grupper. En spiller, Malthe, havde en langvarig skade og blev derfor udnævnt som cheftræner.

»Vi havde hele tiden fokus på, at de opga -

ver, vi gav drengene, var ret vagt definerede, så drengene selv tog ejerskab over, hvordan de ville løse opgaverne. Formuleringen lød noget i retning a la: “Lav den taktiske plan for det her, og sørg for, at Malthe kan forstå den”«, siger Emil la Cour Bødtcher-Jensen.

Spillerne reagerede »helt vildt godt« på udfordringen. Emil la Cour Bødtcher-Jensen havde lavet grupperne, som de arbejdede i, og det var også ham, der havde valgt startopstillingen til den kamp, hvor de skulle bruge spillernes egen taktik. Men alt derudover stod spillerne selv for.

Og der gik ikke længe, før en gruppe sad i klubhuset og studerede videoklip af Manchester City-holdet for at finde inspiration, mens to andre grupper gik udenfor, inddelte sig i cheftræner og chefassistenttræner og lavede de øvelser, de godt kunne tænke sig at bruge i kampen.

»Man kunne virkelig se motivationen sprudle i de timer. De koncentrerede sig, og det med at studere optagelser af de professi onelle hold er jo præcis det, vi trænere også gør, så det var sjovt, at de selv fandt på det. Drengene fandt også videoklip af den modstander, vi skulle møde, så de kunne lære holdets spillestil at kende«, siger Emil la Cour Bødtcher-Jensen.

Og kampen? Den endte med intet mindre end 4-0 til drengene fra Lyngby Boldklub.

»Det overraskede mig ikke, at drengene leverede og forberedte sig godt – men det overraskede mig at se, hvor meget det gjorde for samhørigheden på holdet. Selv ved det sidste mål jublede drengene, og det var ikke bare en eller to af dem – det var hele gruppen samlet. De spillere, der ikke var på banen, udviste også overraskende og langt større engagement, end jeg var vant til«, siger den tilfredse fodboldtræner.

Skoleelever vil have medbestemmelse Vender man blikket mod klasseværelsets spillere, eleverne, er mere medbestemmelse også noget, der bliver efterspurgt her.

I starten af marts 2024 udkom undersøgelsen Forstå.Viden 2024, som er en undersøgelse, der siden 2022 er foretaget én gang årligt. Det er konsulentvirksomheden Forstå, en del af mediekoncernen Egmont, som laver undersøgelsen i samarbejde med Epinion.

Forstå kalder selv undersøgelsen for ‘en temperaturmåling af grundskoleelevernes ønsker og interesser’, og den besvares af lidt over 1000 danske skoleelever repræsentativt fordelt på tværs af køn, regioner, klassetrin og andre parametre.

Eleverne er blandt andet blevet spurgt, om de er med til at bestemme, hvilke emner de lærer om i skolen. Her svarer 11 procent ‘ja’, 80 procent svarer ‘nej’, og 9 procent svarer ‘ved ikke’. Nej-procenten er stort set ens for både indskoling, mellemtrin og udskoling. I undersøgelsen i 2023 blev samme

»Når jeg holder konferencer, hvor jeg fortæller om undersøgelsen, anerkender lærerne resultaterne. De synes, det er en god idé at inddrage eleverne mere, og de vil gerne gøre det, men de siger også, at det ikke er en nem størrelse«

CHRISTIAN ENGEL BRUND, ENGAGEMENTSCHEF HOS FORSTÅ

Disse fem emner vil eleverne helst lære mere om:

• Samfund, økonomi og beskæftigelse (20 %)

• Klima, natur og dyr (20 %)

• Verden, sprog og religion (19 %)

• IT, teknologi og programmering (17 %)

• Historie og krig (16 %)

Kilde: "Forstå.Viden 2024"

spørgsmål stillet, og her svarede 15 procent ‘ja’ og 70 procent ‘nej’.

Eleverne bliver derfor også spurgt, om de godt kunne tænke sig at være med til at bestemme, hvilke emner de lærer om i skolen. Her svarer 57 procent ‘ja’, 33 procent svarer ‘nej, det er ok, som det er nu’, og 10 procent svarer ‘ved ikke’. Ønsket om medbestemmelse er størst på mellemtrinnet og i udskolingen. Derudover svarer 65 procent af eleverne, at de heller ikke er med til at bestemme, hvordan undervisningen bliver udført.

Lærerne mangler redskaber

Christian Engel Brund, der er engagementschef hos Forstå, understreger, at det er vigtigt at holde sig for øje, at Forstå spørger til netop elevernes oplevelse af skolen. Det

betyder, at det godt kan være, at lærerne faktisk har forsøgt at inddrage eleverne i undervisningen eller give dem medbestemmelse –eleverne har bare ikke opfattelsen af det.

»Men uanset hvad har vi altså en elevgruppe, som gerne vil engageres og have mere medbestemmelse, og det er positivt. Derfor synes jeg også, at det er et problem, at 80 procent ikke oplever at have medbestemmelse«, siger han.

»Dels fordi eleverne jo har et tydeligt ønske om mere medbestemmelse, men også fordi skoleelever bruger cirka en tredjedel af døgnet i skolen – og vi ved, at der er stærke motivationseffekter for skolegangen, hvis man føler, at det er spændende at gå i skole«.

Hans erfaring er, at det ikke er lærerne, der er udfordringen:

»Når jeg holder konferencer, hvor jeg for-

tæller om undersøgelsen, anerkender lærerne resultaterne. De synes, det er en god idé at inddrage eleverne mere, og de vil gerne gøre det, men de siger også, at det ikke er en nem størrelse. Lærerne kalder på konkrete redskaber til at gøre det, for det er svært«, siger Christian Engel Brund.

Det gyldne spørgsmål

Det gyldne spørgsmål er selvfølgelig derfor: Kan man overføre fodboldeksperimentet til klasseværelset? Jo mere medbestemmelse, desto mere motivation?

Ikke én til en, mener Noemi Katznelson, der er professor og leder af Center for Ungdomsforskning. Hun forsker blandt andet i unges motivation og lyst til læring og uddannelse. Men der kan være inspiration at hente i fodboldeksperimentet for lærerne.

»Det er noget, man skal have svar på over tid. Man kan aldrig tolke blot på et enkelt eksperiment, for man kan aldrig vide, om det bare var det ene eksperiment, der virkede. Det kan jo også være det, at børnene vidste, at de var med i et eksperiment, der gav dem motivationen«, siger hun.

Noemi Katznelson vil dog gerne give et metablik på, hvad det er, der sker i fodboldeksperimentet:

»Siden børnekonventionen har vores børnesyn og voksensyn været under forandring. Snitfladen, mellem hvornår man er barn, ung og voksen, er forandret, fordi autoritetsforholdene ændrer sig – og det er også det, man eksperimenterer med i fodboldeksemplet«, siger hun.

»Uddannelsessystemet har en lang tradition for stærke autoritetsstrukturer: Læreren

er lærer, og eleverne er elever. Hvis børnene pludselig får rollen som autoritet – hvilken rolle har den voksne så? Er den voksne overflødig? Det handler altså også om generationsforhold«.

Det andet metablik handler ifølge Noemi Katznelson om motivation og pædagogik, og hvordan man arbejder med motivation. Sammen med kolleger har hun analyseret, hvad der giver motivation for læring hos unge, og der er generelt flere ting at pege på i forhold til fodboldeksperimentet: Relationerne kan motivere, gruppedynamikkerne kan motivere, og selve fodboldspillet kan motivere, fordi det er sjovt. Når man præsterer godt –for eksempel når holdet vinder og scorer mål – kan det også motivere ekstra, forklarer forskeren.

»Endelig er der den femte ting: Når man

ILLUSTRATION RIKKE BISGAARD

»Hvis man sammenligner med elevernes kerneopgave, undervisningen, vil det svare til, at du ingen indflydelse har på dit arbejde, men til gengæld kan du bestemme kaffesort i kaffemaskinen eller siddeplads i kantinen. Det vil mange voksne hurtigt blive frustrerede over.

Derfor giver det rigtig god mening blandt andet at arbejde med elevernes medbestemmelse for at højne motivationen«

NOEMI KATZNELSON, PROFESSOR OG LEDER AF CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING

bliver involveret, altså får ejerskab og indflydelse på, hvad der sker, og hvad man kan gøre, så giver det selvtillid og en tro på, at man kan se sig selv som én, der kan handle, én, der har indflydelse og betydning – én, der har ansvar. Det handler om det, vi kalder self-efficacy. Ens blik på sig selv ændrer sig. Når vi giver elever mere medbestemmelse, skaber det motivation«, siger Noemi Katznelson.

Involvering hvordan?

Noemi Katznelson understreger, at man skal have et bredt begreb for involvering – et elevråd er eksempelvis en måde at give mere indflydelse til eleverne på, ja, men det kan også være i meget mindre skala – at en gruppe, der ikke kan koncentrere sig, bliver bedt om at gå ud og udføre en anden, men

stadig interessant opgave, så de stadig føler, at de bliver involveret.

Hun mener, at de frie skoler har friere rammer til at lade eleverne få indflydelse på undervisningens indhold, og det skal man udnytte.

»For det er der, man virkelig kan hente motivation«, siger Noemi Katznelson og kommer med et eksempel:

»Vi kender det fra voksenlivet: Det giver motivation at have indflydelse på det arbejde, man udfører – kerneindholdet i ens hverdag. Hvis man sammenligner med elevernes kerneopgave, undervisningen, vil det svare til, at du ingen indflydelse har på dit arbejde, men til gengæld kan du bestemme kaffesort i kaffemaskinen eller siddeplads i kantinen. Det vil mange voksne hurtigt blive frustrerede over. Derfor giver det rigtig god mening blandt

andet at arbejde med elevernes medbestemmelse for at højne motivationen«, siger hun.

Og konklusionen på fodboldeksperimentet? Den var klar, siger Emil la Cour Bødtcher-Jensen:

»Vi konkluderede, at der skete en øget motivation gennem en større medbestemmelse. Det skal også siges, at det her er jo et meget lille studie – skal man kalde det for mere, end det er, skal man lave mere arbejde på det. Men de komponenter, som man mener, at motivation styres af, så vi en stigning af. Vi så også øgede kompetencer, og da drengene skulle evaluere forløbet efterfølgende, så vi en øget taktisk forståelse og udvikling. Og vigtigst af alt, så ville drengene rigtig gerne gøre det igen«. ■

På Nordsjællands Friskole gør indflydelse det sjovt at komme i skole

Alle elever har en opgave og et ansvar på Nordsjællands Friskole, og store beslutninger tages på det store fællesrådsmøde, hvor både lærere og elever sidder med. Det øger motivationen, sammenholdet og lysten til at gå i skole, at man har indflydelse, er eleverne enige om.

Elever på Nordsjællands Friskole er i gang med at øve på et nummer, de skal spille til en forældreaften. Eleverne planlægger og står selv for forældreaftenen, som en del af skolens ide om at lade eleverne få indflydelse og tage medansvar for så meget som muligt.

»P

å min gamle skole, var det lige meget, om jeg kom i skole«. Frida Hegnelt Rasmussen piller lidt ved sine fingre og kigger ned i bordet, mens hun fortæller, hvilken forskel det har gjort for hende at skifte til Nordsjællands Friskole – en lille overbygningsskole i udkanten af Hillerød. Hun skiftede skole efter en lang periode, hvor hun havde svært ved at komme i skole på sin gamle skole og havde meget fravær.

»Her er det vigtigt, at jeg er her, for hvis jeg ikke er her, så går det ikke kun ud over mig. De mangler mig, hvis jeg ikke er i skole«, fortæller Frida Hegnelt Rasmussen.

Nordsjællands Friskole er en demokratisk skole, som der står på skolens hjemmeside. Både skolen og undervisningen er bygget op omkring elevinddragelse og ansvar til eleverne. Det kommer for eksempel til udtryk ved, at samtlige elever på skolen har en rolle, et ansvar eller sidder i et udvalg, og her mangler man, hvis man ikke deltager. Det betyder også, at alle har noget at skulle have sagt, og at der bliver lyttet til alle. Elever sidder i skolebestyrelsen, aktivitetsudvalg, klimaudvalg, festudvalg og så videre, og hver måned er der fællesrådsmøde, hvor elever og lærere i fællesskab træffer beslutninger om undervisningen og skolen.

Meget af undervisningen foregår som projektarbejde, og eleverne samarbejder med hinanden på tværs af årgange, og det skaber sammenhold, er eleverne enige om.

»Det giver et tæt sammenhold på tværs af klasser, alle kender hinanden og lytter til hinanden, og det gør det fedt at gå i skole«, fortæller Frida Krüger Kordovsky og tilføjer:

»Trivsel påvirker undervisningen. Det betyder noget, om du har det godt. Her kan man få indflydelse på de store emner, og det betyder, at man har mere lyst til at arbejde med det og er mere motiveret«.

Der er fem andre elever rundt om bordet, og de fortæller på skift, hvad den særlige skolegang betyder for dem.

»Alle er åbne og lyttende, og det gør, at man ikke er bange for at sige noget eller bange for at lave fejl, og det øger trygheden«, siger Nor Lindhardt.

Det er Frida Hegnelt Rasmussen enig i:

»Det er meget federe at komme i skole nu. Hvis man er trist, er der altid nogen at tale med. Det er ikke pinligt at sige ting højt. Nu vil jeg gerne i skole«.

Øver sig i at sige sin mening Elevrepræsentanter i skolebestyrelsen tager ting fra fællesrådsmøderne videre med ind i bestyrelsen, og de har for nylig deltaget i snakken om, hvorvidt skolen skal have nyt tag på eller ej, og om hvilke farver der skal præge hjemmesiden. Der bliver diskuteret, hvordan skolen kan fremstå attraktiv og være mere synlig, hvordan skolen skal se ud, og hvad trivselsundersøgelsen finder. Sophia Seyfarth sidder i skolebestyrelsen og forklarer om sin rolle:

»Det kan da godt føles lidt vildt, at man har så meget indflydelse på, hvordan skolen skal se ud og være. Før gik jeg på en folkeskole, hvor man var heldig, hvis man kom i elevrådet, men der skete ikke rigtig noget. Det er sjovt at sidde med, der hvor skolen bliver styret«.

Alle kan byde ind med forslag i fællesrådets postkasse. En gang om måneden er der fællesrådsmøde, hvor alle elever og lærere diskuterer og tager beslutning om for eksempel tema til linjefagsugerne, skolefesterne, om skolen skal deltage i skraldeugen, og om hvilke hensyn der skal tages, når der skal bestilles nye skole-sweatshirts hjem.

»Her er den ene ikke mere værd end den anden. Der bliver lyttet til alle. Det er ikke kun de flittige elever, der bliver lyttet til«, siger Maja Refstrup Hansen.

Nor Lindhardt sidder med i elevoptagelsen, som er det udvalg, der viser kommende elever rundt samt planlægger og afvikler informationsaftener for kommende elever og forældre. Udvalget præsenterer skolen og svarer på spørgsmål med en lærer og skolele -

der på sidelinjen til at svare på spørgsmål om for eksempel økonomien.

»Det er nemmere at være i et udvalg, hvis du ikke har noget imod at sige din mening. Hvis du ikke er så god til det, så bliver du hurtigt god til det«, siger Nor Lindhardt.

Succes, når ting lykkes

Hele skolen har netop været på lejrskole forskellige steder. 9. klasse var i Berlin, og her valgte eleverne selv, hvilke emner de i grupper gerne ville arbejde med, og hvad der så ville give mening at besøge i Berlin. Det betød, at grupperne for eksempel planlagde besøg på en skole, på et kunstmuseum og i en synagoge. Aftalerne ringede de selv ud og lavede.

»Man lærer at tage ansvar og bliver mere selvstændig, når man selv skal ringe ud og spørge ”kan vi det?”. Og så får man lyst til at gøre det igen, når det lykkes«, fortæller Frida Krüger Kordovsky, mens Sophia Seyfarth tilføjer: »Succesoplevelser er det fedeste«. ■

Nordsjællands Friskole

…er en tidligere overbygning på Hillerød Lilleskole. For år tilbage hed den ”Den alternative Skole”, inden den skiftede navn til Nordsjællands Friskole.

Skolen er bygget op om projektarbejde og elevinddragelse, og elevdemokrati er blandt kerneværdierne.

Skolen har kun overbygningsklasserne 7.-9. klasse og kun ét spor. ■

Det kan være en befrielse at kunne sige til eleverne, at ”det var jeres egen beslutning” eller ”fællesrådets beslutning”. »Men vi har selvfølgelig et fælles ansvar for, at det lykkes«, fortæller Stefanie Jacobsen og Brian Pedersen, lærere på Nordsjællands Friskole.

Lærerne: »Det sætter os fri«

Det handler ikke om at fralægge sig ansvaret for undervisningen – det er de to lærere på Nordsjællands Friskole

Stefanie Jacobsen og Brian Pedersen enige om. Det handler om at sætte rammerne og lade eleverne være med til at fylde indhold i rammen.

Brian Pedersen forklarer:

»Lærere og elever har et fælles ansvar for undervisningen, men på en måde sætter det os lidt fri som lærere, for vi kan sige til eleverne ”Det var jeres egen beslutning” eller ”fællesrådets beslutning”. At elever og lærere ved hvor beslutninger tages giver frihed til begge parter«.

Og nogle gange går det ikke helt efter bogen.

»Eleverne får også lov til at fejle, for det lærer man også af«, supplerer Stefanie Jacobsen og kalder det et boldspil, hvor elever og lærere kaster bolden frem og tilbage mellem sig.

»Når eleverne er deltagende og medbe -

stemmende, så bliver de også engagerede, og så lærer man også noget. Det er også en samværsform, hvor vi anerkender hinanden som ligeværdige mennesker, og det resulterer i et inkluderende fællesskab«, siger Brian Pedersen.

For eksempel har skolen som fast procedure en stor evaluering af skoleåret sammen med eleverne. Nogle gange strækker det sig over to dage og med overnatning, heraf navnet evalueringslejrskole, hvor der også bliver kigget frem mod næste skoleår.

Her kunne et oplæg fra lærerne handle om, at der har været et stort fravær i idrætsundervisningen i årets løb. Og så er det op til eleverne at diskutere og at komme med bud på årsagen, og hvordan det kan løses i det kommende skoleår.

»Det er jo en demokratisk samtale, hvor vi sammen med eleverne diskuterer os frem til en løsning«. ■ MSO

Tre bud på, hvordan man kan inkludere eleverne mere:

• Prioriter at få det gjort Nordsjællands Friskole skemalægger fællesrådsog udvalgsmøder.

• Når eleverne foreslår noget, så gør det. Selvom det kan kræve mere af de ansatte.

• Giv slip på kontrollen. Det kræver lidt mod, for det er ikke altid, ting går efter bogen . ■

Kilde: Nordsjællands Friskole

»Hvorfor kan I ikke bare beslutte?« bliver personalet nogle gange spurgt af eleverne. »Men det er ikke den skole, vi ønsker, og man skal ikke altid søge den lette løsning«, svarer skoleleder på Nordsjællands Friskole, Morten Pedersen.

Skoleleder:

»Man skal ikke altid søge den lette løsning«

En demokratisk skole, kalder Nordsjællands Friskole i Hillerød sig, og det betyder, at samtalen og dialogen på skolen har høj prioritet. Og med det følger også respekt og anerkendelse og at lytte til hinanden, for ellers kan samtalen ikke bringe os videre sammen, som skoleleder Morten Pedersen forklarer det.

»Vores tanke er jo ubetinget, at jo mere indflydelse, deltagelse, indsigt eleverne har, jo større mulighed de har for at forme deres skolegang, jo større engagement og ejerskab har de. Det kan være i fagene, det kan være i undervisningen, men det kan også være i det mere bagvedliggende: Hvordan skal skolen være?« siger han.

Eleverne bliver for eksempel hørt, når der skal ansættes nyt personale, og når der skal tages beslutninger i skolebestyrelsen. Eleverne

får aldrig ansvaret for beslutningerne, men bestyrelsen og ledelsen rådfører sig med eleverne, og eleverne spotter nogle andre ting, som har haft afgørende betydning i store beslutninger.

»Og så giver det eleverne en tryghed, glæde ved at gå i skole, tillid til, at man kan noget, og at man betyder noget, at man bliver taget alvorligt og med på råd«, forklarer Morten Pedersen.

Som andre skoler modtager Nordsjællands Friskole mange elever med mistrivsel og diagnoser. Usikkerhed hos de unge fylder meget.

»Og det presser demokratiet. Samtalen er blevet sværere, end den har været, og det store fællesskab har fået det svært. De små fællesskaber fungerer bedre, men derfor er det ikke mindre vigtigt, at vi fastholder samtalen og dialogen«, siger Morten Pedersen og refererer

til, at han kan mærke udviklingen til fællesmøderne, planlægningsdage, evalueringsforløb, hvor hele skolen er samlet, og eleverne skal være med til at sætte rammerne for skolen og undervisningen.

"Hvorfor kan I ikke bare beslutte?", bliver personalet nogle gange spurgt af eleverne.

»Men det er ikke den skole, vi ønsker, og man skal ikke altid søge den lette løsning«, siger skolelederen.

Han er ikke i tvivl om, at skolens værdier og måden at drive skole på, øger elevernes motivation og lyst til at gå i skole, men han sætter ikke et lighedstegn mellem indflydelse og motivation.

»Indflydelse er et element, som bygger på tillid til hinanden, respekt for hinanden og hinandens forskelligheder og meninger«. ■ MSO

HVAD ER DET BEDSTE VED AT GÅ PÅ EN

Nor Lindhardt, 8. klasse, sidder i elevoptagelsen

»At vi har gode engagerede lærere, som er gode til at hjælpe os og lære fra sig. Vi er en lille skole, så der er ikke så mange lærere, men det betyder også, at vi har et forhold til alle lærere«.

Sophia Seyfarth, 9. klasse, sidder i skolebestyrelsen:

»At man kan mærke, at alle har et ansvar og noget at sige. Hvis vi har snakket om og aftalt noget på et fællesrådsmøde, jamen, så gør alle det. Der er kort fra forslag til handling. Forslag skal ikke først forbi en masse lærere og møder, og så sker der måske noget om tre måneder. Hvis nogen smider et forslag i postkassen, så handler vi hurtigt på det«.

Maja Refstrup Hansen, 8. klasse, sidder i fællesrådet:

»At man har en stemme, og at det bliver taget seriøst, når man siger noget højt. Både på fællesrådsmøderne og blandt lærerne bliver der lyttet. Det er fedt, at alle har et ansvar, og at du også selv har et ansvar«.

SKOLE, HVOR DU HAR INDFLYDELSE?

Frida Hegnelt Rasmussen, 9. klasse, sidder i elevoptagelsen:

»At man kan være sig selv. Her er ikke skabt en ramme, man skal passe ind i, og det betyder, at man kan vise, hvem man er, og gøre det, man vil. Alle er søde og lytter«.

Frida Krüger Kordovsky, 9. klasse, sidder i elevoptagelsen:

»At man kan sige ting højt, uden at det bliver slået ned med det samme. Vi lytter til hinan

Freja Svane, 7. klasse, sidder i skolebestyrelsen:

»At du har en frihed til at sætte dit eget aftryk. Du kan sætte dit eget præg på opgaverne. Hvis

LOTTE HEDEGAARD-SØRENSEN, LEKTOR I PÆDAGOGIK VED DPU, AARHUS UNIVERSITET

sådan kan du inddrage eleverne

Lotte Hedegaard-Sørensen er lektor i pædagogik ved DPU, Aarhus Universitet, og leder af en dansk sektion af et internationalt forskningsprojekt, der har undersøgt, hvordan man kan arbejde med børns indflydelse på det, der sker i skolen.

»Vi fandt blandt andet ud af,

1

hvor stort et potentiale det rummer at inddrage eleverne og at give dem indflydelse på undervisningen. Og vores erfaring er, at eleverne utrolig gerne vil inddrages, og at de bidrager engageret og modent i diskussioner om for eksempel god undervisning, hvis de får muligheden«, siger hun.

Post-it-metoden:

Lad eleverne arbejde i grupper med, hvordan de godt kunne tænke sig, at deres skoleliv så ud.

Stil følgende spørgsmål: Hvordan lærer du bedst? Hvad er en god lærer? Hvad er god undervisning?

Bed eleverne om at skrive deres svar på post-its, som I samler på en stor plakat med overskriften ‘Jeg lærer bedst, når…’

3

I forskningsprojektet arbejdede Lotte Hedegaard-Sørensen og hendes kolleger med forskellige dialogmetoder for at skabe medbestemmelse for eleverne.

»Det handler om at få eleverne til at mærke, hvad de synes, der er vigtigt. Undervisningen er stadig lærerens ansvar, men det er fuldkommen oplagt at inddra -

2

ge børnene i overvejelser om, hvordan undervisningen skal være, hvordan frikvarteret skal være, eller hvordan man skal sidde i klasselokalet«, siger DPU-forskeren.

Her er tre dialogmetoder, som du kan prøve af i klassen. ■ SKA

Think, pair and share-metoden:

Bed først eleverne om hver især at skrive deres mening ned om en bestemt skolerelevant ting. Lad dem derefter fortælle sidekammeraten om det, de har skrevet ned. Herefter skal de to blive enige om det vigtigste, som de vil fortælle til resten af klassen.

Diamant-metoden:

Kan bruges som afslutning på ovenstående øvelser. Hvis eleverne ikke allerede har skrevet deres svar på post-its, kan de gøre det, og derefter skal eleverne diskutere og prioritere det, de synes, er vigtigst. Det som klassen sammen bliver enige om, er vigtigst, placerer I øverst i en diamantform på tavlen.

RASMUS KOLBY RAHBEK,PH.D.

I UDDANNELSESVIDENSKAB, FORSTANDER PÅ DEN FRIE LÆRERSKOLE

Idéen om medbestemmende elever er helt fundamental

Lærerne skal rammesætte undervisningen, og så kan man udvælge en specifik del, som eleverne kan få medbestemmelse og indflydelse på, mener forstanderen for den frie Lærerskole.

Rasmus Kolby Rahbek er ph.d. i uddannelsesvidenskab, forfatter til flere bøger om pædagogik og ikke mindst forstander på den frie Lærerskole, hvor han underviser i faget PPD (pædagogik, psykologi og didaktik) – og han vægter elevernes medbestemmelse højt.

»Idéen om eleverne som medbestemmende er helt fundamental i de frie skoler. Det er jo også derfor, man taler om et forpligtende fællesskab«, siger Rasmus Kolby Rahbek.

Og ud fra den grundindstilling har elevernes medindflydelse også noget at sige i forhold til deres engagement i undervisningen, mener forstanderen, men der er forskel på baggrunden for at give medbestemmelse til eleverne. Handler det konkret om at give eleverne reel demokratisk

medbestemmelse, eller er der en pædagogisk pointe med det?

»Vi skal gøre skolen så demokratisk som muligt, ja, men ikke for enhver pris. Den vigtigste baggrund for, at vi skal give eleverne medbestemmelse er, at de derved opbygger en erfaring i at blive inddraget og tage ansvar«, siger han.

»Det er altså ikke først og fremmest, hvad eleverne bestemmer, men at de bestemmer noget, som er det helt afgørende i en skole – og især i en fri skole«.

Rammesæt undervisningen

Ifølge Rasmus Kolby Rahbek skal man som lærer ikke fralægge sig ansvaret for undervisningen, men i stedet sætte en ramme, som eleverne kan bestemme indenfor:

»Eleverne kan ikke overskue konsekvenserne af det ‘eksperi-

ment’, de bliver udsat for. Derfor skal man som lærer udvælge et hjørne, som eleverne må bestemme over, og her kan man skalere alt efter elevernes alder og overblik. Det er vigtigt, at eleverne realistisk kan gøre noget ved det område, de får, men det er ikke deres opgave at sætte retningen«, siger han.

Det er nemlig skolens og lærerens opgave at sørge for, at eleverne kommer til at kende noget, de ikke kender i forvejen – den ret skal man ikke demokratisere, understreger Rasmus Kolby Rahbek.

»Læreren skal derfor altid rammesætte emnet, men man kan give medbestemmelse til eleverne ved at lade dem beslutte, hvor fremlæggelsen skal foregå, eller hvordan den laves. Lad eleverne bruge deres erfaring fra deres egen skolegang«, siger forstanderen.

»Og så er det vigtigt, at man holder fast i sin faglighed og lader eleverne få medindflydelse på områder, hvor det er realistisk og meningsfuldt. Det handler også om klassefællesskaber –både at tage del i og være del af et fællesskab. Eleverne skal have mulighed for at være en meningsfuld del af det«.

Rasmus Kolby Rahbek tilføjer, at man som lærer skal lade være med at gøre alt frit, for så har man opgivet den pædagogiske rammesætning.

»Det vil lyde fristende for en flok 5. klasser: “Nu bestemmer I alt fuldstændig frit”, men vil de føle, at de fik medindflydelse? Formentlig ikke, for det vil være en uoverskuelig opgave. Man skal vælge et hjørne – det er de små sejres pædagogik – og så kan hjørnet vokse«, siger han. ■

AF SIMONE KAMP · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK

peger fremad

Ud over den aftalte lønstigning, du snart kan se på din lønseddel, indeholder den overenskomst, som vi netop har vedtaget, forbedringer af reglerne, som vil styrke din tillidsrepræsentants position på din skole, og som dermed også hjælper dig og organiseringen på det frie skoleområde.

de bruger meget mere tid på tillidsrepræsentantopgaverne, end de får.

Det er ikke fair, at tillidsvalgte skal være dårligere stillet end kolleger, der ikke er har et tillidshverv. Tillidsrepræsentanten yder en vigtig indsats for skolen og for kollegerne, og det skal naturligvis honoreres på lige fod med alle andre opgaver. Det kan ikke passe, at tillidsrepræsentanten skal bruge fritid på at varetage de opgaver, han eller hun er valgt til.

bejde, han/hun udøver for at få skolen til at fungere optimalt.

Endelig indeholder overenskomsten en mere systemisk forbedring, som ikke desto mindre er afgørende vigtig: Det fremgår af overenskomsten, at parterne er enige om, at overenskomsten forudsætter både central og lokal løndannelse. De statslige arbejdsgivere gentager dermed deres forsikring om, at skolerne skal udvikle den lokale løn. Skolerne kan ikke bare bruge den lokale løn til at holde udgifterne nede.

I Frie Skolers Lærerforening bliver vi ofte kontaktet af tillidsrepræsentanter, der fortæller, at

Den nye aftale indeholder en passus om, at skolens tillidsrepræsentant almindeligvis skal mødes med ledelsen mindst én gang årligt og drøfte behovet for at justere på tillidsrepræsentantens øvrige opgaver og dermed den tid, tillidsrepræsentanten får til at udføre tillidsrepræsentantopgaven. Det er vigtigt, for det retter spotlightet mod det arbejde, tillidsrepræsentanten udfører, og viser, at det er afgørende for at udvikle en god arbejdsplads.

En gennemsnitlig lærer på en fri skole vil i løbet af de kommende to år få en lønstigning på over 2200 kroner om måneden. Men ud over decideret lønkroner indeholder overenskomsten også andre goder.

Den vigtige men også lidt luftige hensigtserklæring følges op med en aftale om, at parterne i løbet af overenskomstperioden vil fortsætte undersøgelsen og drøftelsen af statens lønsystem. Det har længe været et hedt ønske fra Frie Skolers Lærerforening, at lønsystemet kommer til at passe bedre til de frie skoler, hvor det mange steder har været svært at få forhandlet en fair lærerløn ved de lokale forhandlinger. At statens lønundersøgelse nu fortsættes frem mod 2026 er et skridt i den rigtige retning. ■ KREDSFORMAND KREDS 5

Derudover er det nu også overenskomstbestemt, at tillids -

repræsentantens møde med nye kolleger er arbejdstid og skal kunne finde sted på skolen, og at den medgåede tid skal tælles med, når arbejdstiden opgøres. Dette er et stort skridt i den rigtige retning og en anerkendelse af det job, som tillidsrepræsentanterne på de frie skoler udøver hver eneste dag. En tillidsrepræsentant skal ligesom alle andre ansatte på skolen have den nødvendige tid til at udføre det ar-

Ajour

Her er en oversigt over aktiviteterne i din kreds den næste tid. Du kan følge din kreds yderligere på fsl.dk eller via kredsens Facebook-side.

KREDS 2

29. APRIL KL. 10-16: TR-E på Aarhus Efterskole. Invitation og program er udsendt direkte til tillidsrepræsentanter.

1. MAJ KL. 9: Fælles morgenmad i BUPL-huset, Århus.

21. MAJ KL. 16-20: Møde for tillidsrepræsentanter, Mellerup Efterskole.

KREDS 3

2. MAJ KL. 9-14: TR-6 på Hornstrup Kursuscenter.

KREDS 4

7. MAJ KL. 13-17: Modul 6 for tillidsrepræsentanter, som var på grunduddannelsen i 2022-2023. Haderslev Idrætscenter (mødelokale 2).

KREDS 6

14. MAJ KL. 13-20: Tillidsrepræsentantuddannelsen modul 6. Hotel Kirstine, Næstved. ■

Den store undersøgelse af medlemmernes trivsel er nu afsluttet og bliver i øjeblikket behandlet politisk i foreningen. I forbindelse med undersøgelsen kunne medlemmerne deltage i en lodtrækning, hvor præmien var en Birdie indeklimamåler. Indeklimamåleren er en gul kanariefugl, som falder ned af sin pind, når CO2-niveauet er for højt i et lokale, og for at genoplive fuglen skal du åbne et vindue og give den frisk luft. Den lille, gule fugl blev vundet af Christina Frausing Nielsen, og den flytter ind på Hammerum Efterskole ved Herning. Tillykke til Christina, og tak til alle jer, der deltog i trivselsundersøgelsen. ■

JLG

Spørgsmål:

En del af min barselsorlov er øremærket til mig. Er der en særlig frist for at bruge denne del?

Svar:

Barselsloven har øremærket 11 uger i alt til hver forælder – to uger i forbindelse med fødslen samt ni forældreorlovsuger.

De ni uger skal være afholdt, inden barnet er fyldt et år, og det er især fædrene, der skal være særligt opmærksomme på denne frist, da det er vores erfaring, at mange fædre holder deres orlov i forlængelse af mors orlov.

Retten til at afholde de ni uger bortfalder med de uger, der endnu ikke er afholdt inden etårsfristen. Det vil altså sige, at hvis man kun når at afholde syv af ugerne, vil de sidste to bortfalde efter etårsfristen. Det er derfor vigtigt at have taget stilling til afholdelsen af den øremærkede orlov i god tid og helst inden seks uger efter fødslen, som er fristen for indgivelse af barselsplan til din arbejdsgiver.

Der er kun i helt særlige tilfælde mulighed for at udskyde den øremærkede orlov, indtil barnet fylder tre år. Dette er en mulighed, hvis man er forhindret i at holde orloven på grund af for eksempel alvorlig sygdom, hospitalsindlæggelse eller afsoning af en frihedsstraf.

Med venlig hilsen

Jacob Friis Angelo, konsulent i Frie Skolers Lærerforening ■

Hver dag besvarer konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening vigtige spørgsmål fra medlemmer. Her bringer vi i anonymiseret form nogle af de spørgsmål og svar, andre medlemmer også kan have glæde af.

EN FUGL FINDER HJEM

OK 24

THUMBS UP til overenskomstresultatet

FORMANDEN:

»Medlemmernes ja er vigtigt for den danske model«

Bakker medlemmerne op? Er de enige i vores vurdering af overenskomstresultatet?

Den slags spørgsmål har kunnet forstyrre formand Monica Lendal Jørgensens nattesøvn, siden overenskomstforhandlingerne begyndte. For ville det lykkes at lande et overenskomstresultat, som medlemmerne ville stemme ja til?

Med resultatet af urafstemningen, hvor der var 15 gange så mange ja-stemmer som nej og blanke stemmer, kan Monica Lendal Jørgensen sænke skuldrene og tage en dyb indånding. Det gik, som hun håbede:

»Bestemt. Jeg er godt tilfreds med den opbakning, medlemmerne giver resultatet. Det viser, at vores anstrengelser var umagen værd«, siger hun.

Hun pointerer samtidig, at netop medlemsopbakningen er en hjørnesten i den danske model:

»Tanken er jo, at vi som fagforening forhandler overenskomsten på medlemmernes vegne. Vi forsøger at opnå de resultater, som medlemmerne efterspørger, og som de har behov for. Og afstemningsresultatet viser, at det lykkedes os denne gang«, siger hun.

Personligt ligger Monica Lendal Jørgen-

sens vurdering af resultatet også på linje med medlemmernes:

»Jeg har meget svært ved at se, at vi kunne have forhandlet os til en bedre aftale. Naturligvis har vi ikke fået alt, vi pegede på – det gør man aldrig – men det er en god aftale for os«.

Når Monica Lendal Jørgensen ser på aftalen, er hun især glad for, at lønstigningerne er så høje og på niveau med folkeskolen, at det forbedrede indeks sikrer en mere fair reguleringsordning, og at der er sikret en fleksibel ordning til frihedsopsparing. ■

»En stor tak til alle de medlemmer, som har stemt ved urafstemningen. Det er vigtigt for os at vide, at medlemmerne bakker op«

MONICA LENDAL JØRGENSEN FORMAND, FRIE SKOLERS LÆRERFORENING

PERNILLE LYSTGÅRD ANDERSEN

TILLIDSREPRÆSENTANT PÅ

DAVIDSKOLEN I ÅKIRKEBY

Hvad er det mest positive i overenskomstresultatet?

»At vi er sikret lønstigninger, altså at en så stor del af lønstigningerne er centralt aftalt. Og at vi får en så stor del af stigningerne tidligt i perioden – så kan det bedre mærkes«.

Hvor ligger udfordringerne i resultatet?

»At en så stor del af lønnen stadig skal forhandles lokalt. Det lægger pres på tillidsrepræsentanterne, og det skaber ulighed mellem skolerne. Det er en udfordring«. ■

KIM ANDERSEN

TILLIDSREPRÆSENTANT PÅ IDRÆTSEFTERSKOLEN

LÆGÅRDEN VED HOLSTEBRO

Hvad er det mest positive i overenskomstresultatet?

»Det er positivt, at vi får noget løn. Man kunne altid ønske sig mere, men stigningen er OK. Og så er det positivt, at der nu skabes mulighed for frihedsopsparing«.

Hvor ligger udfordringerne i resultatet?

»Vi mangler stadig et eller andet, som kan sikre, at skolerne udbetaler nok decentral løn. Her på skolen har vi en god dialog, men jeg ved, at mange tillidsrepræsentanter har svært ved at få skolerne til at hæve lønnen. Og de får det ikke lettere af, at den centralt aftalte løn stiger nu«. ■

94 %

stemte ja, 3 % nej og 3 % stemte blankt ved den urafstemning om overenskomstresultatet, som sluttede den 14. april 2024.

46 % af de stemmeberettigede medlemmer afgav deres stemme.

Da der ligger flest stemmer i ja-bunken, har medlemmerne godkendt og anbefalet overenskomstresultatet. ■

2023

JANUAR FEBRUAR

MARTS

AUGUST

Indsamling af ønsker og input til overenskomsten fra medlemmerne på de enkelte skoler (klubmøder)

De otte kredse samler ønsker og input til krav

SEPTEMBER NOVEMBER

NOVEMBER DECEMBER

2024

JANUAR FEBRUAR

FEBRUAR MARTS

2. - 14. APRIL

Kredsbestyrelsesseminar med drøftelse og ønsker til prioritering af kravene September 2023: Hovedbestyrelsen udtager de endelige krav fra Frie Skolers Lærerforening

Lærernes Centralorganisation koordinerer krav fra de forskellige medlemsorganisationer

Lærernes krav fremsendes til Medarbejder- og Kompetencestyrelsen

Forhandling af de generelle krav (krav, der gælder alle i staten)

Forhandling af de specifikke krav (specifikt for lærerne på frie skoler). Aftalen blev indgået den 8. marts 2024, og dermed var det samlede resultat på plads.

Urafstemning blandt medlemmer af Frie Skolers Lærerforening

15. APRIL

Frie Skolers Lærerforening meddeler Lærernes Centralorganisation, at medlemmerne har godkendt overenskomstresultatet

NOTER

Højskolelærerne lønhopper også

Som højskolelærer nyder du godt af, at overenskomsten i år endte med pæne centralt aftalte lønstigninger.

For mens det er svært at få højskolerne til at hæve de lokale løndele, så skal de regulere lønnen med det, der er aftalt centralt på statens område.

Det betyder, at din basisløn og dine tillæg som højskolelærer stiger med 5,89 procent med virkning fra 1. april.

Derudover vil du få et storebededagstil-

læg, som senere vil blive indregnet i den særlige feriegodtgørelse, du skal have.

Det er ikke sikkert, at du allerede nu kan se stigningen på din lønseddel. Overenskomsten blev først godkendt, efter at skolerne havde indberettet lønnen. Men så skal skolen efterregulere.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din løn stiger, som den skal, kan du skrive til fsl@fsl. dk og få et løntjek. ■ MHV / TDA / ISTOCK PHOTO

Byretten frifinder myndighederne i sagen om Havregården – elever vil anke

Myndighederne er blevet frikendt i sagen om kostskolen Havregården, hvor 18 tidligere elever søgte en erstatning på i alt 5,4 millioner kroner, fordi myndighederne ikke greb ind og forhindrede krænkelser.

Retten på Frederiksberg besluttede i begyndelsen af april, at sagsøgerne ikke har godtgjort, at myndighederne har tilsidesat deres forpligtelser.

Elevernes advokat, Mads Pramming, søger i øjeblikket fri proces med henblik på at anke afgørelsen. Advokaten mener, at byrettens afgørelse er forkert, da den alene fokuserer på, at myndighederne har været på tilsynsbesøg, sådan som reglerne foreskriver. Advokaten mener, at myndighederne kun lever op til deres ansvar, hvis deres tilsyn afdækker de faktiske – og kritisable – forhold.

Kostskolen Havregården i Gilleleje lukkede i 2020, efter at det kom frem, at eleverne blandt andet havde været udsat for seksuelle overgreb eleverne imellem og fysisk og psykisk vold, mens de var anbragt. ■ MSO /MHV / ARKIVFOTO

HVILKE REGLER GÆLDER I KRIG?

Det lærer dine elever i rollen som civil, soldat eller nødhjælpsarbejder i ny, dramatisk, interaktiv oplevelse.

rødekors.dk

PRØV HER

»I skal vise børnene, at I har forventninger, og at de har evnerne til at leve op til dem«

Voksne skal turde være tydelige autoriteter, der ikke altid giver børn deres vilje, fortalte psykolog og forfatter John Aasted Halse til dette års træf for børnehaveklasseledere i Frie Skolers Lærerforening.

AF MALTHE DAM CHRISTENSEN · REDAKTIONEN@FRIESKOLER.DK

FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN

Klokken var lidt i ni, men salens publikum var punktlige og havde allerede fundet vej til deres stole. 72 børnehaveklasseledere var samlet på Hornstrup Kursuscenter to dage i midten af marts til det årlige træf for netop deres faggruppe

Snakken gik lystigt langs bordene, som stod fint dekorerede med dampende kaffekopper, strikketøj og farverige læsebriller.

Fredag morgen var børnehaveklasselederne samlet til et foredrag med psykologen

John Aasted Halse. Udover at have skrevet en række bøger om børnefamiliepsykologi er han en flittig foredragsholder og tidligere mangeårig formand for Børns Vilkår samt medlem af Børnerådet.

John Aasted Halse var inviteret til at hol -

de oplæg om robusthed, dannelse og selvværd hos børnehaveklassebørn, og han indledte foredraget med at tale om trivsel.

Trivsel handler om hjerte og hjerne »I dag taler vi tit om, at børns trivsel er hele fundamentet, for at de kan lære at læse, regne og indgå i fællesskaber. Da jeg gik i skole i 1950’erne, var trivsel slet ikke et ord, der fandtes«, sagde John Aasted Halse.

Han fortalte, at de seneste års øgede fokus på trivsel overordnet set har haft en positiv effekt på børns indlæring.

»Men«, fortsatte han, »vi kommer hurtigt til udelukkende at tale om trivsel som noget blødt, som en følelse i hjertet hos skolebørn. Men trivsel handler både om hjerte og hjerne. Helt konkret er trivsel et spørgsmål om,

hvorvidt det enkelte barn ønsker at komme i skole. Det ønske præges både af, hvordan barnet trives socialt, men også af, at barnet oplever, at det lærer noget og udvikler sig«.

Voksenautoriteter og velcrosko

John Aasted Halse fortalte, at der skabes rum for udvikling, når børn trives. Og så pegede han på, at børn udvikler sig, når de møder forventninger hos deres lærere og forældre.

»Voksne skal turde være tydelige autoriteter. Vi bliver nødt til at fortælle vores børn, at der er nogle ting, som de skal – også selvom de ikke har lyst til det. Det handler om, at børn har behov for hjælp og vejledning. Når en seksårig har lyst til at spise is til aftensmad, er det vigtigt, man fortæller barnet, at

John Aasted Halse fortalte, at børn skal lære at tåle modgang og konflikt, fordi det er en naturlig del af opdragelsen.

Lotte Bødker – børnehaveklasseleder Marieskolen i Tønder

Hvordan har din oplevelse af træffet været?

Det har været et vildt spændende døgn. Jeg nyder at mødes med venner og kollegaer og tale om alt det, der er sket siden sidste år.

Hvorfor deltager du i det årlige træf for børnehaveklasseledere?

Fordi rigtig mange af os ikke har en faglig sparringspartner til hverdag. Mange frie skoler har kun én børnehaveklasse, så derfor er det vigtigt, at vi kan mødes her og tale om både undervisning, pædagogik og forældresamarbejde.

Hvad tager du med fra kurset?

Vi havde et virkelig godt oplæg med bevægelsespædagogen Lotte Salling i går. Hun formåede både at få os op af stolene og i bevægelse, og samtidigt lærte jeg nogle metoder, jeg kan bruge i min undervisning. ■

det kan det ikke få lov til«, sagde han.

»Men«, sagde han og uddybede, »vi skal også vise børn, at vi har nogle tydelige forventninger til dem. For det er med forventningerne og ansvaret, at børnene vokser. For eksempel bør børn i børnehaveklassealderen kunne binde deres egne snørebånd. Egentlig har velcrosko intet at gøre på børn over fem år og voksne under 85 år«.

John Aasted Halse tog en tår vand og kiggede ud over en hær af notesblokke. Marcherende kuglepenne skynder sig at få de vigtigste pointer skrevet ned, før han igen begynder at tale.

At gøre sig umage

»Da min søn var barn, tegnede han en masse tegninger«, fortæller John Aasted Halse. »Han ville gerne have dem op at hænge på

Lone Møller – børnehaveklasseleder Brovandeskolen i Skagen

Hvordan har din oplevelse af træffet været?

Det har været fantastisk. Jeg tager med hvert år, fordi jeg gerne vil holde kontakten med andre børnehaveklasseledere. Og hver gang vi mødes, er jeg knap kommet ind ad døren, før der er en, der siger 'Hej Lone’.

Hvorfor deltager du i det årlige træf for børnehaveklasseledere?

For at få lov til at nørde alt det faglige, der ligger i jobbet som børnehaveklasseleder. Man skulle måske tro, vi brugte en masse tid på at hyggesnakke, men jeg ender altid med at sidde og tale om børn og skole.

Hvad tager du med fra kurset?

Ny viden. Både fra samtaler over morgenkaffen og fra oplæggene. Jeg glæder mig til næste år. ■

køleskabet, men af og til fortalte jeg ham, at en tegning ikke var god nok. Han havde ikke gjort sig umage. Jeg mener, vi har glemt den sætning – at gøre sig umage. Hvis vi gerne vil skabe robuste børn, så skal vi lære dem, at de skal gøre sig umage, og at de nogle gange kommer til at fejle og må prøve igen«.

John Aasted Halse kiggede ud på de tilstedeværende børnehaveklasseledere, som for at understrege, at netop denne pointe er særlig vigtig. Derefter talte han videre om, hvordan modstand og dannelse hænger tæt sammen:

»Dannelsen er ikke gnidningsfri – dens opgave er at være fuld af forhindringer«.

Børnehaveklasselederens rolle

Men hvor efterlader det så børnehaveklasselederen? Hvis man spørger John Aasted Hal -

se, så er børnenes første skoleår en oplagt mulighed for at klæde børnene på til resten af deres skoleliv.

»Jeg er meget glad for, at vi igen er begyndt at sige børnehaveklasse fremfor 0. klasse. Det sender et signal om, at det første skoleår er noget særligt, og at det har et andet sigte. Jeres rolle som børnehaveklasseledere er at lære børnene, at der er andre forventninger til dem i skolen, end der er i hjemmet. Ligesom der også er andre forventninger til dem i skolen, end der var i børnehaven. I skal vise børnene, at I har forventninger til dem, og at de har evnerne til at leve op til de forventninger«. ■

Deltager for 3. gang

Deltager for 19. gang

Efter 11 år som formand for børnehaveklasselederudvalget var Bente Sørensen for sidste gang vært for dette års træf. Hun havde valgt ikke at genopstille til udvalget.

Årsmøde for børnehaveklasseledere

Frie Skolers Lærerforening afholder hvert år træf for børnehaveklasseledere. Udover foredraget med John Aasted Halse bød årets program på et foredrag om sprog og krop med børnebogsforfatter Lotte Salling, en række sociale arrangementer og så et årsmøde, hvor der blandt andet blev valgt medlemmer til udvalget for børnehaveklasseledere.

På årsmødet trådte den nuværende formand for udvalget, Bente Sørensen, tilbage efter 11 år på posten. Nyvalgt til udvalget blev

Mette Højegaard fra Fænøsund Friskole.

Udvalget består derudover af: Hanne Mortensen, Frijsendal Friskole, Hanne Lohff, Viborg Private Realskole, Lee Clayton, Agersted Friskole samt Vivian Holm, hovedbestyrelsen. Kira Borup, Egebakkeskolen, blev valgt som 1. suppleant, mens Lene Buthler fra Lilleskolen Odense blev valgt som 2. suppleant.

Det nye udvalg for børnehaveklasseledere skal nu konstituere sig til sit næste møde. ■

Mellem oplæg og workshops var der også tid til samtaler og hygge med gode kolleger.

NOTER

Coronanedlukningerne gik hårdest ud over de unge

Det er nu fire år siden, regeringen første gang lukkede Danmark ned, og kort efter statsministerens tale gik en gruppe forskere ved DPU, Aarhus Universitet og Københavns Professionshøjskole i gang med et projekt om hverdagslivet for børnefamilier og unge i den første nedlukningsperiode. 50 familier og et dusin unge fra alle egne af Danmark deltog med interviews om, hvordan situationen påvirkede deres familieliv og indsendte fotos, dagbøger og videooptagelser fra hverdagen under Covid-19. Siden fulgte flere nedlukningsperioder, hvor forskerne opsøgte og interviewede en del af deltagerne igen. Nu er projektet afsluttet, og forskerne gør status over, hvad nedlukningerne betød for hverdagslivet:

» For børnefamilierne blev det til en midlertidig undtagelsestilstand og i den betydning en parentes, hvor det er svært at identificere varige konsekvenser. Det er modsat for de unge, der var teenagere og i deres formative år, hvor erfaringerne fra de gentagne nedlukninger har haft en mere langvarig betydning for deres evne til at indgå i fællesskaber og forpligtende sociale relationer «, siger lektor Ida Wentzel Winther fra DPU, Aarhus Universitet, der har stået i spidsen for forskningsprojektet ’Familieliv i en coronatid’.

Det er blandt de unge, som var på ungdomsuddannelser eller i de ældste klasser i folkeskolen, at årene med Covid-19 og nedlukninger ser ud til at have sat det mest lang-

varige aftryk. De er en ungdomsgeneration, for hvem fællesskabet blev gjort til noget, der var farligt

»Det var oplevelsen af, at man ikke vidste, hvordan det smittede. Man skulle konstant vaske hænder, og man var potentielt uren og en farlig smittekilde. De unge skulle isolere sig, og fysiske fællesskaber med andre unge blev udskammet og set som uansvarligt. Noget regeringen med løftet pegefinger advarede imod. Det har sat sig langvarige spor. En del unge trækker sig nu hurtigere fra fællesskaber eller har vanskeligere ved at indgå i dem. Det hører jeg også fra en del efterskoler i dag«, siger lektor Ida Wentzel Winther. ■ JLG / CHRISTIAN LINDGREN (RITZAU SCANPIX)

Frie skoler er et tilvalg

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – har undersøgt, hvad der får forældre til at vælge en anden skole end deres distriktsskole. Analysen viser, at hvis forældrene vælger en fri grundskole, er det et tilvalg af skolen. Men hvis de vælger en anden folkeskole, er det et fravalg af distriktsskolen.

Når forældrene vælger skole, lægger de især vægt på, at der er et trygt miljø på skolen, at eleverne trives, at der gode lærere, og at skolen har gode værdier. Skolens faglige resultater ligger på en ottende plads på

listen, hvor det er trivsel, miljø og relationer, som topper.

Først langt nede ad listen ligger faktorer, som ellers fylder meget i skoledebatten: antallet af tosprogede elever, antallet af elever med særlige behov.

Rapporten er lavet for Gladsaxe Kommune, fordi søgningen til en bestemt distriktsskole – Skovbrynet Skole – er usædvanlig lav, og kommunen ville vide, hvorfor skolen blev valgt fra og andre skoler til. ■ MHV / ISTOCKPHOTO

Hvorfor blev du tillidsrepræsentant?

»Jeg blev valgt på et tidspunkt, hvor vi stod med meget bøvl på skolen. Vi havde ingen tillidsrepræsentant, for hun havde sagt op, men vi havde brug for én.

Det lød spændende, men det lød også som en stor opgave. Jeg gik ind i det, fordi jeg gerne ville gøre en forskel for mine kolleger og være med til at skabe ro på skolen.

Vi var der, hvor skolen havde eksisteret i lidt over ti år, og hvor man rammer ind i et naturligt generationsskifte. De, som startede skolen, var færdige, og nye skulle tage over. Det var også en tid med opbrud, og hvor en kombination af dårlig kommunikation og manglende åbenhed prægede parterne og gav et svært samarbejde«.

Hvordan var det at blive valgt i en så turbulent tid?

»Det var et kæmpe skulderklap, at mine kolleger havde tillid til mig og havde troen på, at jeg godt kunne varetage det. Men det var også skræmmende, fordi det var lidt en rodebutik, jeg overtog. På to et halvt år har vi sagt farvel til den sjette leder, og vi har sagt farvel til 13 kolleger. Vi er kun tre tilbage, som også var her for to et halvt år siden. Mange har valgt, at det nu var tid til at prøve noget nyt«.

Hvordan vil du beskrive din start?

»Det var en hård tid, og det har været hårdt at være tillidsrepræsentant. Jeg har siddet med til samtaler, hvor der skulle fyres kolleger på grund af faldende elevtal. Inden jeg overhovedet var færdig med uddannelsen, skulle jeg sidde med og hjælpe med ting, jeg slet ikke havde lært endnu. Det kunne have været rart med lidt erfaring i den situation. Men jeg håber, at jeg gjorde en forskel og fik kollegerne til at føle sig mere trygge i den situation, de sad i, og at jeg fik det til at foregå på en mere ordentlig måde, end der måske var lagt op til, at det skulle«.

Hvad brænder du for som tillidsrepræsentant?

»Mine kollegers ve og vel, og at alle bliver behandlet ordentligt. Jeg brænder for, at de ansatte bliver set som den værdi, de er for skolen. Tidligere har der været en forestilling om, at ”lærere kan man bare skifte ud – vi finder bare nogle andre så”. Men hvis skolen skal fungere, så skal eleverne trives, og så skal lærerne trives. Hvis ikke der er trivsel begge steder, så har man ikke et grundlag at bygge skole på. Det giver ikke trivsel, hvis man tænker, at vi finder bare en ny lærer. Nye lærere giver nye måder at undervise

»Jeg brænder for, at de ansatte bliver set som den værdi, de er for skolen«

Vivian Engberg Christensen er lærer på

Simmersted Friskole ved Vojens og har været tillidsrepræsentant i en turbulent tid, hvor skolen på få år har sagt farvel til seks ledere og 13 kolleger. Hun brænder for kollegernes ve og vel, og at alle bliver behandlet ordentligt.

på, nye, som man skal lære at kende, og nye måder at omgås hinanden på. Når der starter en ny, så starter man forfra. Det med at få bestyrelse og ledelse til at forstå, at kommunikation er alfa og omega, hvis man vil have en samlet personalegruppe, og hvis arbejdspladsen skal fungere. Hvis man ikke føler sig set og hørt af ledelsen, så er det ikke et sted, ret mange har lyst til at blive ved med at være. Det arbejde har motiveret mig som tillidsrepræsentant.

Nu har vi en ledelse og bestyrelse, som ser værdien af det, man har, i stedet for at tænke at vi bare finder noget andet.

Det motiverer mig at have en finger med i spillet og at føle, at jeg gør en forskel«.

Er der noget, du er ked af, eller som du har fortrudt?

»Ja, vi har haft nogle stykker ansat, hvor jeg har været en del af ansættelsesprocessen, og hvor jeg ikke har lyttet til min mavefornemmelse, men hvor jeg har følt mig overtalt til, at noget var en god ide. Og det var det bare slet ikke. Der ville jeg ønske, at jeg havde været mere tro mod mig selv og min mavefornemmelse og stået ved, at det jeg tænker, er det rigtige i situationen. Men når man har været igennem alt det, vi har været igennem, så kan det være svært at vurdere, hvorfor man har en rød advarselslampe tændt«.

Har du opnået noget, som du har været særlig glad for eller særlig stolt af?

»Vi har en kollega ansat i et styrkecenter, som er et center for elever, som har det svært. Der var snak om at lukke centret og afskedige hende, og det har vi fundet en løsning på, så vi kan beholde både hende og styrkecentret, selvom økonomien er presset, og det er jeg meget glad og stolt over.

Og så er jeg glad for, at vi nu er på vej i den rigtige retning og har fået skabt arbejdsro på skolen efter nogle hårde år«. ■

GODE RÅD FRA

TILLIDSREPRÆSENTANTEN

til nye tillidsrepræsentanter

• Giv det tid. Det kan virke mega uoverskueligt til at starte med, og der er mange ting, man skal sætte sig ind i. Men giv det tid, så skal det nok falde på plads.

• Hav et åbent og tæt samarbejde med ledelsen.

• Lyt til dig selv og være tro mod det, du føler er rigtigt.

… til medlemmer

• Tilkendegiv, at du støtter tillidsrepræsentanten i de ting, I nu er blevet enige om, er vigtige for jeres skole.

• Lyt, når tillidsrepræsentanten siger, hvad der er vigtigt, og regn med, at tillidsrepræsentanten altid siger og gør ting for medlemmernes skyld. Det er aldrig for tillidsrepræsentantens egen skyld.

• Vær medlem. At have mange medlemmer og god opbakning er en kæmpe støtte for tillidsrepræsentanten.

Frie Skoler sætter fokus på tillidsrepræsentanternes arbejde og rolle, og hvilken forskel det gør at have en tillidsrepræsentant. Kender du en tillidsrepræsentant, vi bør have i Frie Skoler, så skriv til mso@frieskoler.dk

Musik i Midt

22.-23. august 2024, Klejtrup Musikefterskole, Hobro

Musik i Midt er et 2-dages kursus med overnatning på Klejtrup Musikefterskole. Kurset er for alle, der underviser i musik, både for dig, der er ny i faget og for dig, der har undervist i mange år.

- Få mulighed for at dygtiggøre dig på dit niveau.

- Få materialer og inspiration med til et helt skoleår.

- To fantastiske dage med masser af musik.

4.550 kr. inkl. forplejning og overnatning 4350 kr. for medlemmer af

Musiklærerforeningen

Prisen er ekskl. moms

Tilmelding senest d. 5. august

Læs mere og tilmeld dig på: tilmeld.dk/musikimidt2024/signup

Lad os stå for jeres skolerejse

Ring på 98 12 70 22

eurotourist.dk • info@eurotourist.dk

Kompagnistræde 32 · 1208 København K · Tlf.: 70100018

Email: via hjemmesiden www.laka.dk

Formand

Morten Kvist Refskov

Book en aftale

Vi har åbent for personligt fremmøde efter aftale.

Du kan altid booke en aftale med din konsulent på vores hjemmeside eller ved at ringe til os.

Vores kontorer

Vi har fem kontorer rundt om i landet

Odense

Forskerparken 10D, 1. nr. 31 & 32 5230 Odense M

Esbjerg

Torvet 21, 1. sal 6700 Esbjerg

Risskov

Ravnsøvej 6 8240 Risskov

Aalborg

Tankedraget 7, 5. sal 9000 Aalborg

København

Hestemøllestræde 5 1464 København K

www.laka.dk

tlf. 70100018

Telefontider og åbningstider i København

Man - tors: 9.00-15.30

Fre: 9.00-14.30

Michel Foucaults FOTO

FILOSOFISK FRIKVARTER

AF MIKKEL HVID · MHV@FSL.DK

Foucaults italesættelse betyder mere en bare ord

Det er ikke hverdagskost, at filosofiske begreber sniger sig ind og bliver en del af dagligdagens sprog. Men det sker.

Et af de nyere eksempler er ordet "italesættelse". Det bruges i et væk, er specielt udbredt på P1, og ordet har flere gange været på Berlingske Tidendes hadeords-kanon. Men det bruges ikke på den måde, det var tænkt.

I dagligdagen bruger vi "italesætte" i sammenhænge, hvor det ville give lige så god mening at sige "tale om", "sætte ord på", "drøfte" eller tilsvarende. Det lyder bare mere belæst og alvorligt at sige "Vi har italesat det over for ministeren", end at sige "Vi har nævnt det over for ministeren".

Men "italesættelse" har en an -

derledes og mere specifik filosofisk betydning.

Ordet "italesættelse" er relativt nyt. Det blev opfundet af filosoffen Søren Gosvig Olesen, da han i slutningen af 1970'erne sad på Statsbiblioteket i Aarhus og oversatte den franske idehistoriker Michel Foucaults bog "Viljen til viden: Seksualitetens historie 1".

Søren Gosvig Olesen valgte –eller opfandt – ordet "italesættelse" som et dansk udtryk, der kunne dække Michel Foucaults begreb "mise en discours". Og for Michel Foucault handler italesættelse om meget mere end bare at snakke, diskutere eller bruge ord.

Michel Foucault mener, at vi, gennem den måde, vi taler på, –vores diskurs – konstruerer en bestemt virkelighed. Ideologien

og den dertilhørende diskurs fastlægger rammerne for, hvad det overhovedet er muligt at tænke i en bestemt historisk periode. Tænke og erfare. For det er sproget og sprogbrugen, der sætter rammerne for, hvad vi i en bestemt periode opfatter og forstår. På den måde handler "italesættelse" også om at udgrænse og udelukke bestemte former for social praksis og erfaring.

Michel Foucault viste i "Viljen til viden: Seksualitetens historie 1", hvordan vores sprogbrug og -praksis italesætter en særlig forståelse af seksualitet. Og i bogen "Overvågning og straf" analyserer han diskursen omkring kriminalitet og viser, hvordan vores italesættelse af straf ændres med tiden. Tidligere (i middelalderen) blev misdædere udstillet og

pint i gabestok til skræk og advarsel for andre, og deres fysiske krop blev straffet med hjul og stejle – kroppen skulle knækkes. Senere blev korporlig straf afløst af disciplinering og opdragelse. Dommen (og skylden) flyttede ind i den enkelte og ind i sindet. Og i stedet for at udstille forbryderen, gemmer vi dem væk i fængsler, hvor vi overvåger dem.

Denne ændring i vores opfattelse af straf og forbrydelse, viser sig i vores måde at italesætte kriminalitet, forbrydelse og straf på, og det er de sproglige forskydninger, Foucault studerer: vores italesættelser. At italesætte er derfor ikke bare at tale om noget. Det er med sproget at skabe en virkelighed og sprogligt sætte grænser for, hvad vi kan erfare.

■

BRUNO DE MONÃ S/RITZAU SCANPIX

Nu bliver det nemmere for børn og unge at søge hjælp hos kommunen

1. april gik landets kommuner i luften med hver sin nye, digitale indgang særligt målrettet kommunens børn og unge. Målet er, at børn og unge lettere skal kunne få støtte fra kommunen, hvis de ikke kender voksne, der kan hjælpe.

Som del af barnets lov skal alle kommuner hver især tilbyde en direkte, digital indgang på kommunens hjemmeside, der sprogligt og indholdsmæssigt er særligt tilpasset børn og unge, og hvor børn og unge selv kan ringe eller skrive til kommunale

fagpersoner. Målet er, at alle børn og unge kender til mulighederne for selv at søge hjælp i situationer, hvor de voksne i deres liv ikke slår til. Det kan både være i akutte situationer, og hvis barnet eller den unge har generelle spørgsmål eller bekymringer om deres livssituation.

Man kan læse mere på Social- og Boligstyrelsens webside www.sbst.dk, som kan hjælpe videre til kommunernes særlige indgange. ■ JLG / ISTOCKPHOTO

Overvægtige børn klarer sig dårligere i skolen og ungdomslivet

Børn med overvægt klarer sig på flere parametre gennemsnitligt dårligere end deres jævnaldrende, der har normalvægt. Det viser et nyt studie fra VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Studiet er baseret på de vægt- og højdemålinger, som sundhedsplejerskerne foretager af stort set alle børn, når de er 7 og 14 år.

Børn med overvægt klarer sig dårligere til eksamen i 9. klasse, og børn med svær overvægt har over 20 procent mere fravær i forhold til børn med normalvægt. Samtidig er sandsynligheden for at blive udsat for mobning mellem 18 og 28 procent større, og for børn med svær overvægt er denne sandsynlighed 27-55 procent. I forhold til andre trivselspara-

metre som for eksempel ensomhed er der en betydelig større sandsynlighed for, at svært overvægtige børn oplever dette allerede i 4. klasse.

Derudover er de børn, der oplever overvægt, 18-34 procent mere tilbøjelige til ikke at have påbegyndt en ungdomsuddannelse ved 18-årsalderen. For børn med svær overvægt er denne sandsynlighed 44-117 procent højere i forhold til børn med normalvægt. Endelig er sandsynligheden for at modtage overførselsindkomster ved 21-årsalderen 21-38 procent højere for dem, der havde overvægt som barn, og 54-85 procent højere for de personer, der havde svær overvægt som barn, set i forhold til dem der havde normalvægt som børn. ■ JLG /

Sikke en ærlighed

I forbindelse med produktionen af dette nummer var jeg på besøg af Nordsjællands Friskole for at tale med elever, lærere og skoleleder om, hvad det betyder for særligt eleverne at gå på en skole, hvor de har indflydelse, medbestemmelse og ansvar for både skolen og undervisningen.

Og elevernes mod imponerede mig. Jeg blev modtaget af elever med et ”velkommen”, de forklarede og fortalte begejstret og engageret om deres skole og hvordan de nu har fået fornyet lyst til at komme i skole, fordi de kan mærke, at de mangler, hvis de ikke er der, som en af eleverne meget rørende fortalte.

Flere af eleverne fortalte, at de havde haft en svær skoletid inden skiftet til Nord-

sjællands Friskole, og at mistrivsel og skolevægring har været med i skoletasken hos flere af dem.

Derfor var det så meget desto mere rørende at høre, hvordan medbestemmelse og indflydelse påvirkede deres motivation, men også deres lyst til at komme i skole og deres følelse af at høre til og være uundværlig.

Sikke en ærlighed. Tak til eleverne på Nordsjællands Friskole for at have modet til at fortælle. Jeg ved, det har været svært tidligere. Måske umuligt. Men at de har øvet sig i det for at nå dertil, hvor det føles naturligt at sige sin menig, stå ved den og føle sig lyttet til. ■

REDAKTIONEN

Ravnsøvej 6, 8240 Risskov

T: 87 46 91 10 • redaktionen@frieskoler.dk

Ansvarshavende redaktør

Mette Søndergård • mso@frieskoler.dk

Kommunikationschef

Mikkel Hvid • mhv@fsl.dk

Journalist

Jesper Fjeldsted • jfc@fsl.dk

Journalist

Julie Løndahl Grove • jlg@fsl.dk

Grafisk designer

Christina Ann Sydow • csy@frieskoler.dk

Annoncer Media-Partners • annoncer@fsl.dk

T: 29 67 14 36

Udgivelsesplan

www.fsl.dk/frieskoler

Abonnement

11 numre pr. år • kr. 530 kr. • fsl@fsl.dk

Produktion

Jørn Thomsen Elbo A/S

OPLAG

11.196 • Oplag kontrolleret af DMO

FORSIDEILLUSTRATION

Rikke Bisgaard

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i Foreningen mener.

√ Aktivitetsbaseret lærebogssystem

√ Sjov og afvekslende undervisning

√ Det nyeste indenfor didaktik

√ Åbne og undersøgende opgaver

√ Systematisk arbejde med regnestretegier NYHED

Hvis du vil vide mere om lærebogssystemet ABACUS, så kontakt forfatterne på et@dkmat.dk

Flere små træningshæfter i SE & REGN serien

NY NY NY

Aktivitetsbaseret lærebogssystem

Sjov og afvekslende undervisning

nyeste indenfor didaktik Åbne og undersøgende opgaver Systematisk arbejde med regnestretegier

Se og regn er en serie elevhæfter, der understøtter elevernes individuelle arbejde med de forskellige områder af matematikken. Hæfterne kan anvendes i hele skoleforløbet og i specialundervisningen. Der er ingen klassebetegnelse - blot en markering af progressionen inden for hvert område.

Vi arrangerer skolerejser både til klassiske storbyer og til destinationer, hvor I kommer ud i naturen!

Storby eller natur?

Amsterdam Skolerejse til storby Paris

fra kr. 2.198,Skolerejse til storby

Cesky Raj

fra kr. 2.078,-

fra kr. 2.178,- Aktiv skolerejse

Reykjavik

fra kr. 3.495,- Aktiv skolerejse

Få et gratis tilbud:

group@benns.dk

Find flere destinationer