»Jeg erfarede lynhurtigt, at Frie Skolers Lærerforening forstår vores hverdag og arbejder målrettet på at kunne sikre os en overenskomst«
INTERVIEW MED INGE
JOHNSEN FRA EGMONT
HØJSKOLEN OG TRE ANDRE HØJSKOLELÆRERE
»Jeg tror, at det er afgørende for skoleformens fremtid, at den får rammerne ordentligt på plads«
Interview om højskolelivet set fra to vinkler
SIDE
06
Få 3 gode råd om din arbejdstid
SIDE 07
6 vigtige ting, du får
SIDE 08
»Jeg oplevede, at Frie Skolers Lærerforening tog mig seriøst og havde tid til at sætte mig ind i tingene«
Rasmus fik 105.000 kroner én måned efter løntjek.
SIDE
10
SIDE 12
YOGA, RABATTER OG 5 PROCENT I RENTE Se dine medlemsfordele
SIDE 16
Højskolelærerne Kåre, Inge, Frank og Helene fortæller, hvorfor de har meldt sig ind i Frie Skolers Lærerforening, og hvad de mener, foreningen skal arbejde for
SIDE 04, 14, 20 & 26
NY
højskolelærer?
Sådan undgår du at brænde ud
SIDE 17
SIDE
18
»Det virker helt absurd, at netop højskolelærerne, som arbejder med demokratisk dannelse, ikke har indflydelse på deres egne forhold«
Interview med forkvinde for højskolelærerudvalget
SIDE 22
Højskoletræf satte kursen mod højere løn SIDE 24
Tillykke med dit nye job på højskolen
Du bliver nu en del af et særligt skolefællesskab, og jeg håber, at du bliver rigtig glad for det.
Som højskolelærer indgår du i unikke fællesskaber. Både lokalt på din højskole og som en del af højskolernes vigtige rolle i samfundet. Samtidig vil jeg gerne invitere dig ind i Frie Skolers Lærerforenings lidt større fællesskab, hvor vi alle er lærere på højskoler, efterskoler og frie grundskoler.
I Frie Skolers Lærerforening har vi et mål om at indgå overenskomstaftale for højskolelærerne, så du som medlem kan få større indflydelse på din løn og dine arbejdsforhold – ligesom dine kolleger på efterskolerne og de frie grundskoler. Men det kræver, at flere højskolelærere melder sig ind i foreningen. Vi er godt på vej, og du kan være med til at nå målet.
En fagforenings fællesskab er nemlig kun stærkt, hvis vi er mange, der står sammen. Derfor håber jeg, at du vil være med i vores forening, så vi sammen kan sikre gode vilkår for dig og alle de andre lærere på de frie skoler. For kun med gode vilkår kan vi løfte vores vigtige opgave –både som nyansatte og i hele vores arbejdsliv.
Hjertelig velkommen i den frie skolever- den og i Frie Skolers Lærerforening.
MONICA LENDAL JØRGENSEN, formand for Frie Skolers Lærerforening siden november 2021. Inden da næstformand siden 2011. Lærer på Vor Frue Skole i Næstved fra 1990-2011.
DERFOR ER JEG MEDLEM: Inge Johnsen har arbejdet på Egmont Højskolen i mere end 20 år. Hun underviser i musik, design, kommunikation, hestehold og ridning.
Hvis vi er organiserede i forskellige fagforeninger, som har varieret kendskab til højskoleverdenen, så ender det
med, at
vores
kollektive udfordringer bliver symptombehandlet og individualiseret.
Hvad er det særlige ved at være højskolelærer?
Der sker noget helt særligt, når man får lov til at møde eleverne på mange forskellige tidspunkter af døgnet. Jeg stopper ikke med at arbejde, når jeg træder ud af klasselokalet. Jeg er stadig højskolelærer, når jeg møder eleverne i dagligstuen om aftenen, eller når jeg taler med dem hen over morgenmaden i spisesalen. Man knytter automatisk stærke bånd til sine elever, når man bliver blandet ind i hinandens privatliv.
Hvad mener du, at I som højskolelærere har til fælles med lærerne på de andre frie skoler?
Det er unikt for de frie skoler, at mennesker deler hverdag på tværs af generationer. Danmark er et meget generationsopdelt land, hvor rigtig mange mennesker ikke har nære relationer til yngre eller ældre generationer uden for deres egen familie. De frie skoler spiller en vigtig rolle, fordi de viser både lærere og elever, at der er en masse ting, man kan lære af mennesker, der står et andet sted i livet end en selv. Da jeg startede som højskolelærer for mere end 20 år siden, placerede eleverne mig ofte i en storesøster-rolle. I dag indtager jeg snarere en mor-rolle, og det betyder, at eleverne bruger mig på en anden måde, men også, at jeg har skullet definere min læreridentitet på ny.
Hvorfor meldte du dig ind i Frie Skolers Lærerforening?
Fordi jeg opdagede, at Frie Skolers Lærerforening forstod, at de udfordringer, som mange højskolelærere står med, ikke er individuelle, men et spørgsmål om manglende regler og rammer. Højskolelærere kommer i et væld af forskellige afskygninger med hver deres fagligheder, interesser og uddannelser. Men hvis vi er organiserede i forskellige fagforeninger, som har varieret kendskab til højskoleverdenen, så ender det med, at vores kollektive udfordringer bliver symptombehandlet og individualiseret. Jeg erfarede lynhurtigt, at Frie Skolers Lærerforening forstår vores hverdag og arbejder målrettet på at kunne sikre os en overenskomst.
Hvad får du ud af at være medlem? Kompetent og meget personlig rådgivning. Frie Skolers Lærerforening rådgiver og sparrer med lærere på en lang række højskoler, så det giver mig en rygdækning at vide, at jeg kan få fat på en konsulent, der kender til forholdene hos mine kollegaer.
Hvad mener du, at Frie Skolers Lærerforening skal arbejde for?
Jeg synes, at dele af højskoleområdet trænger til en modernisering. Og derfor er det afgørende, at alle landets højskolelærere har noget at sige, i forhold til hvilken retning udviklingen skal tage. Det kræver,
at vi har en stærk fagforening, som ikke er bange for at være upopulær, og som vigtigst af alt har vores rygge, så man som lærer tør tage snakken med sin leder.
Hvilke ønsker har du til en overenskomst for højskolerne?
Jeg mangler en definition af vores arbejdstid, der sætter rammer for, hvornår vi er på arbejde, og hvornår vi har fri. Jeg kræver ikke en standardiseret og rigid betonmodel, som skal trækkes ned over samtlige højskoler – men det er der heller ikke en eneste højskolelærer, der gør. Det, jeg efterspørger, er en overenskomst, der sikrer os retten til en tillidsrepræsentant, en definition af vores arbejdstid og en reel mulighed for at forhandle løn. I mine øjne er det en ret ukontrover siel overenskomst, som alle andre faggrupper allerede har.
Hvad svarer du, hvis en kollega spørger dig, hvorfor man skal melde sig ind i Frie Skolers Lærerforening?
Fordi ethvert arbejdsliv byder på udfordringer, man ikke kan klare alene. I mange tilfælde kan man bruge sine kollegaer, men hvis tingene går skævt på arbejdspladsen, så kan det blive enormt skrøbeligt. Derfor har man brug for en tredjepart, som ikke har noget personligt på spil, men som kender til både dine rettigheder og dit ansvar som højskolelærer. ■ REDAKTIONEN / FOTO MARTIN GRAVGAARD
Hvilket råd vil du give en ny højskolelærer?
Tal med dine kollegaer om dit nye job. Alt for længe har det været et tabu at snakke om løn, timer og rettigheder som højskolelærer. Men hvis vi gerne vil have andre vilkår og modernisere de mest forældede dele af højskoleverdenen, så bliver vi nødt til at gøre det, som højskolelærere i øvrigt er ret gode til: nemlig at tale med hinanden.
Højskolelærerarbejdet
Tone Dandanell og Simon Astrup deler noget helt unikt: De har begge arbejdet på en højskole og været højskolekonsulenter i Frie Skolers Lærerforening. Læs om deres perspektiver på højskolelærerarbejdet.
Hvad er det sværeste ved at arbejde som højskolelærer?
TONE DANDANELL: »Det er ikke at vide, hvad der forventes af dig, dit arbejde og din indsats. Højskolerne har ingen konkrete læringsmål eller eksamenskrav, og det er både en gave og en udfordring. Som lærer kan man opleve, at der forventes noget helt unikt af én –noget ud over det sædvanlige. Og det sublime er naturligvis et smukt sigtepunkt, men det er meget svært at leve op til i dagligdagen. Man kan jo ikke levere noget sublimt hele tiden«.
Hvor ligger den største udfordring på højskolerne?
SIMON ASTRUP: »Det er, at rammerne for det arbejde, højskolelærerne skal levere, ikke er ordentligt på plads. Der er ikke no-
gen centralt aftalte regler og procedurer, og planlægningen halter desværre mange steder.
Og det giver store frustrationer hos lærerne. Man mærker det tydeligt i øjeblikket, og jeg forstår godt lærerne; da jeg var viceforstander, var jeg lige så frustreret.
Og jeg tror, at det er afgørende for skoleformens fremtid, at den får rammerne ordentligt på plads«.
Hvordan lyder dit bedste råd til en ny højskolelærer?
TONE DANDANELL: »Meld dig ind i Frie Skolers Lærerforening. Og nok så vigtigt: Brug foreningen.
Hvis der er noget, du er i tvivl om, så spørg din fagforening. Og læs de nyhedsbreve og den information, vi sender ud –den kan gøre dit arbejdsliv lettere. Men hvis jeg lige må tilføje noget: Gå sammen med de andre medlemmer, brug hinanden, og få fagforeningen til at leve ude på
At være medlem af en fagforening bør ikke betragtes som et medlemskab til fitness – som noget, man bør have, men sjældent bruger. Fagforeningen bør være et levende fællesskab af dem, det hele handler om: medlemmerne .
TONE DANDANELL
den enkelte skole. En fagforening er ikke bare et abonnement, man betaler – det er og skal være et lokalt og levende fællesskab. Og lige en allersidste ting: Stol på dig selv. Der er en grund til, at skolen har ansat netop dig, så du er god nok, som du er. Lad være med at tro, at du hver gang skal yde noget helt ekstraordinært«.
Hvorfor bør højskolerne have en overenskomst?
SIMON ASTRUP: »Fordi modellen er velafprøvet, og vi ved, at den virker. Det giver gode skoler, hvor lærerne kan holde til at arbejde engageret og godt gennem flere år, udvikle sig, få erfaringer og blive dygtigere. Men så også for lige at vende tilbage til det, jeg sagde tidligere: Overenskomsten er det sikre fundament, som vi kan bygge vidunderlige højskoler på. De kan være sjove og spraglede, de kan være kristne, kreative, flippede, bæredygtige – de kan være alt muligt forskelligt, men de hviler
set fra to stole
Man kan ikke i længden holde til at levere en undervisning, som løfter loftet, når det gulv, man står på, er usikkert og mørt.
SIMON ASTRUP
Simons tre råd om din arbejdstid
på det sikre punktfundament, som overenskomsten lægger. Og det giver lærerne et sted at stå, så de kan koncentrere sig om det, de skal, og det, de er gode til: at være højskolelærere«.
TONE DANDANELL: »Enig, men overenskomsten vil også give lærerne en tillidsrepræsentant, som kan fremføre deres synspunkter, som kan forhandle på deres vegne, og som kender reglerne. Det vil give lærerne bedre forhold. Men det betyder også, at lærerne ikke behøver at bekymre sig om alt det der – for det tager tillidsrepræsentanten og forstanderen sig af«.
SIMON ASTRUP: »Ja, i dag bruger lærerne alt for meget krudt på de her ting. Vi skal have valgt og uddannet tillidsrepræsentanter, som kan holde styr på rammerne, mens lærerne koncentrerer sig om dannelsesopgaven«. ■ MHV
1. Overhold reglerne – de beskytter dig
Der findes en række love og regler, som er lavet for at passe på dig. Hviletidsbestemmelser som 11-timersreglen, ferieloven, retten til omsorgsdage. Disse regler gælder også på højskoleområdet. Fælles for reglerne er, at de passer på dig. De skal sikre, at du kan holde til et helt arbejdsliv, og at presset ikke går ud over dig og din familie. Reglerne passer på dig – så respektér dem.
2. Registrér din arbejdstid
Notér gerne ned, hvornår og hvor meget du arbejder. For mange lønmodtagere er det let at vide, hvornår og hvor længe de arbejder. De arbejder fra 8 til 16. Men højskolearbejdet er mere flydende, og derfor er det vigtigt, at du selv holder øje med, hvor meget du arbejder. Ellers risikerer du, at du arbejder mere, end du skal.
3. Snak med dine kolleger
Som lærer skal du vide, hvad der forventes af dig og dit arbejde. Så tal med dine kolleger om arbejde, opgaver og forventninger. Og se, om I kan få en fælles drøftelse med skolens leder om arbejdstiden. ■
vigtige ting , vi kan hjælpe dig med
Som højskolelærer arbejder du uden overenskomst. Endnu. Men der er stadig masser af væsentlige forhold i din ansættelse, du kan få hjælp til som medlem af Frie Skolers Lærerforening.
Din ansættelse
Når du bliver ansat, skal du have en ansættelseskontrakt. Frie Skolers Lærerforening kan kontrollere, om den lever op til reglerne, og om den er retvisende for det arbejde, du faktisk udfører.
Der gælder også regler, hvis du bliver afskediget. Du skal varsles på forhånd og have mulighed for at udtale dig, og når du får at vide, at skolen har truffet beslutningen om at afskedige dig, har du et fire ugers vindue, hvor du har mulighed for at forhandle afskedigelsen og – eventuelt – afskedigelsesbetingelserne.
Frie Skolers Lærerforenings konsulenter kan rådgive og hjælpe dig i hele processen, og vi kan også forestå forhandlingen om afskedigelsesbetingelserne.
BONUS: Vidste du, at der er regler for, hvornår og hvor længe skolen må bruge tidsbegrænsede ansættelser?
Din ferie
Som højskolelærer er du omfattet af ferieloven. Men loven er en jungle, som du kan fare vild i, hvis du bevæger dig derind på egen hånd.
Frie Skolers Lærerforenings konsulenter fører dig trygt gennem regeljunglen. Vi hjælper dig med at sikre, at du får de ferie- og fridage, du har krav på, og sørger for, at ferien er placeret, som den skal være.
Du har også ret til fem særlige feriedage, som du kan planlægge – men dem glemmer mange højskoler.
BONUS: Som højskolelærer har du som alle andre ret til tre ugers sammenhængende sommerferie. Din sommerferie må ikke planlægges på en måde, så den bliver delt af et sommerkursus, medmindre du aftaler det med din forstander.
Dit arbejdsmiljø
Hvis der opstår konflikter mellem ledelsen og lærerne på din højskole, kommer Frie Skolers Lærerforenings konsulenter gerne ud og holder et medlemsmøde med jer. På mødet kan vi sammen drøfte, hvordan vi kan hjælpe jer med at genetablere et godt samarbejde, et godt arbejdsmiljø og dermed en god arbejdsplads.
I den forbindelse kan Frie Skolers Lærerforenings konsulenter –hvis I ønsker det – indlede en dialog med ledelsen og forklare jeres synspunkter og bekymringer.
Hvis foreningen skal kontakte ledelsen og tale jeres sag over for ledelsen, er det nødvendigt, at hovedparten af lærerne på skolen er medlemmer. Foreningen kan ikke handle på et mindretals vegne.
Hvis du er på en skole, hvor der ikke er medlemmer nok, kan vi rådgive dig og de andre medlemmer individuelt og hjælpe jer, så I ikke kommer i klemme.
KONTAKT OS
på fsl@fsl.dk eller 8746 9110
Din barsel og dit sygefravær
Hvis du eller din partner bliver gravid, skal I have orlov. Vi lægger en barselsplan for jer, så I får den tid, I skal have til at nyde og vænne jer til den nye tilværelse.
Og hvis du skulle blive syg i længere tid, kan vi rådgive og hjælpe dig, så du kan koncentrere dig om at blive rask igen. Det gælder også, hvis du får en arbejdsskade eller skal i fleksjob.
Din løn
Der er fejl i rigtig mange lønsedler. Faktisk finder vi fejl i et sted mellem hver tredje og hver fjerde lønseddel, vi tjekker.
Frie Skolers Lærerforening har konsulenterne, som kan tjekke din lønseddel, og de kan beregne, om du får den pension og de feriepenge, du skal have.
Når du forlader skolen, kan vi sørge for, at du får hele dit tilgodehavende med dig – også pensionen og feriepengene.
Hvis vi finder fejl i din løn eller pension, kan vi hjælpe dig med at få de penge, skolen skylder dig. *
Din arbejdstid
Som højskolelærer arbejder du på en årsnorm, og det kan være vanskeligt at overskue, hvordan dine timer fordeler sig mellem opgaverne, og om din arbejdstid holder sig inden for årsnormen.
Vi kan hjælpe dig med at få overblik over din arbejdstid, og vi rådgiver og støtter gerne, når I laver aftaler om arbejdstiden på den enkelte højskole.
Men der er nogle regler for planlægningen. Højskolen skal stille et værktøj til rådighed, som registrerer den enkelte lærers arbejdstid. Det giver overblik. Arbejdsmiljøloven stiller en række krav til ledelsens planlægning af din arbejdstid. Skolen skal sikre dig minimum 11 timers hvile mellem to arbejdsdage, at du skal have en pause, når du arbejder mere end seks timer, og du skal have et ugentligt fridøgn på minimum 24 timer.
Hvis du mener, at skolens planlægning strider mod reglerne, kan du kontakte Frie Skolers Lærerforening, og så vil vi hjælpe dig. *
BONUS: Skolens leder må ikke planlægge eller lade nogen udføre arbejde i strid med arbejdsmiljølovens hviletidsbestemmelser.
Højskolerne har ikke har en overenskomst. Derfor findes der ikke de samme arbejdsretlige regler og procedurer for, hvordan man løser konflikter og uenigheder, , som man kender på de andre frie skoler. Det afhænger derfor også af den enkelte sag, hvordan Frie Skolers Lærerforening bedst kan hjælpe dig.
I nogle sager kan vi kun rådgive, men i de fleste tilfælde kan vi kontakte skolen, vi kan deltage som bisidder i møder eller tage møder for dig, og i nogle tilfælde kan vi føre din sag.
Jeg følte mig mere som en lille del af et stort fællesskab end en kunde i en forretning
Rasmus' løntjek endte med
105.000 kroner
i efterbetalt løn og pension
Højskolelærer Rasmus Drabe undrede sig over, at hans erfaring fra tidligere lærerjobs ikke blev regnet med i lønnen. Han kontaktede derfor Frie Skolers Lærerforening og fik et løntjek. En måned efter fik han den manglende løn udbetalt.
For højskolelærer Rasmus Drabe har det aldrig været lønnen, der dikterede hans arbejde.
Alligevel blev han nysgerrig på, om hans egen lønseddel passede, da han læste en historie om en anden højskolelærer, der fik tjekket sin løn af en konsulent hos Frie Skolers Lærerforening.
Før han startede på højskolen, havde Rasmus Drabe nemlig tidligere arbejdet som både friskole- og efterskolelærer, men hans lønseddel viste ikke, at han havde relevant anciennitet fra tidligere jobs. Derfor ringede han til Frie Skolers Lærerforening.
Det var konsulent Simon Astrup, der tog telefonen, og da han havde set Rasmus Drabes kontrakt og lønsedler, kontaktede han straks højskolen. Og ganske rigtigt havde skolen glemt at medregne Rasmus Drabes anciennitet.
Det betød, at Rasmus Drabe fik efterbetalt cirka 105.000 kroner i manglende løn og pension.
»Det var en ret vild oplevelse. Allerede tre timer efter jeg havde talt med Simon Astrup, vendte han tilbage med en løsning, og en måned efter havde jeg fået pengene udbetalt«, siger Rasmus Drabe.
Glad for konstruktiv tilgang
Forløbet har lært Rasmus Drabe, at Frie Skolers Lærerforening kan være en stor hjælp, selvom man som højskolelærer ikke har en overenskomst. I dag tøver han ikke med at give sin fagforening et kald, hvis der er noget, der undrer ham.
»Jeg følte mig mere som en lille del af et stort fællesskab end en kunde i en forretning. Jeg oplevede, at Frie Skolers Lærerforening tog mig seriøst og havde tid til at sætte mig ind i situationen«, siger han.
Rasmus Drabe er glad for, at forløbet foregik ordentligt, og lægger vægt på, at Frie Skolers Lærerforening netop skal kunne samarbejde med skolelederne.
»Jeg synes, det er enormt fedt, at man bliver mødt med en konstruktiv tilgang til tingene. Hvis jeg ringer til Frie Skolers Lærerforening, bliver jeg altid spurgt om, hvordan vi kan finde en løsning, der fungerer for både min ledelse og mig«, siger han. ■ JFC
PRØV LØNBEREGNEREN PÅ FSL.DK
Som medlem kan du logge på den lukkede del af foreningens hjemmeside for højskolelærere. Her finder du online rådgivning om reglerne for blandt andet barsel, arbejdstid, ferie og løn for højskolelærere. Du kan også prøve lønberegneren, som hjælper dig med at tjekke, om din løn er korrekt. Du finder værktøjet på fsl.dk/højskoleløn.
ALLE MEDLEMMER KAN FÅ ET LØNTJEK
Som medlem af Frie Skolers Lærerforening kan du altid sende din lønseddel til tjek hos en konsulent. Du får blandt andet tjekket, at du er på et løntrin, der svarer til din anciennitet som underviser.
Hvis der er fejl i din løn, hjælper vi dig med at gøre skolen opmærksom på det, og vi følger op på, at du får de penge, du har krav på.
SÅDAN ER BASISLØNNEN FOR HØJSKOLELÆRERE
Der findes fire løntrin for højskolelærere, og det er din anciennitet, der afgør, hvilket løntrin du skal være på.
• Skolen skal medregne lønanciennitet for læreransættelser ved fx højere læreanstalter, i folkeskolen, frie grundskoler, folkehøjskoler og efterskoler.
• Skolen kan medregne lønanciennitet for praktisk erfaring forud for ansættelsen som lærer. Hvis den praktiske erfaring vurderes som relevant i forhold til din stilling, kan den medregnes med 50 pct.
Ud over basislønnen kan der være en række tillæg i lønnen, som kan variere efter dine funktioner og kvalifikationer. Alle fastansatte højskolelærere skal dog have et såkaldt kostskoletillæg, som kompenserer for arbejde på skæve tidspunkter. Du kan se aktuelle basisløntrin og tillæg på fsl.dk/højskoleløn.
Få 20 livliner som kan hjælpe dig til et godt arbejdsliv
Passer beløbene på min lønseddel?
Arbejder jeg flere timer, end jeg skal? Hvor får jeg hjælp, hvis stressen kommer snigende? Som lærer på en højskole kan du stå med mange forskellige spørgsmål og dilemmaer, men som medlem af Frie Skolers Lærerforening står du aldrig alene. På foreningens sekretariat i Risskov ved Aarhus arbejder et stærkt team af konsulenter med at besvare omkring 20.000 medlemshenvendelser om året.
Konsulenterne har højt specialiseret viden om de faglige og juridiske forhold, der gælder for dig og din ansættelse.
Jette Morsing
Forhandlingschef
Simon Astrup
Højskoler / Arbejdsmiljø
Som medlem af Frie Skolers Lærerforening er personlig rådgivning aldrig længere væk end et opkald eller en mail.
Bolette Bom
Sygefravær / Fleksjob mv. / Krisehjælp / Pension / Efterløn / Ferie / Barsel og anden fravær
Arbejdstid / Barsel og anden fravær / Ferie / Personalepolitik / Time- og dagpenge / Vurdering af tjeneste- og lejeboliger / Løn / Tillidsrepræsentanter
Samarbejdssager / Arbejdsmiljø / Personaleforhold og -politik
Løn / Lønforhandling / Arbejdstid / Vurdering af tjeneste- og lejeboliger
Opsigelser / Tjenstlige samtaler / Ansættelsesretlige spørgsmål Per Harder
DERFOR ER JEG MEDLEM: Kåre Birk underviser i en række designfag på
Den Skandinaviske Designhøjskole. Han er oprindeligt uddannet industriel designer fra Arkitektskolen i Aarhus, men i dag kan han ikke forestille sig et bedre job end højskolelærer.
Hvis vi vil have indflydelse på vores arbejdsliv, må vi først og fremmest forstå os selv
som højskolelærere og ikke hænge fast i vores individuelle faglige baggrunde.
Hvad er det særlige ved at være højskolelærer?
Det er fantastisk, at jeg har friheden til at tilrettelægge undervisningen efter, hvad der rører sig hos eleverne og hos mig.
Hvert semester starter jeg altid med at lægge en plan for mine undervisningsforløb, men så sker det nogle gange, at jeg hører noget interessant i radioen på vej på arbejde, som jeg får lyst til at tage med ind i undervisningen i stedet. Og det kan jeg jo gøre helt frit, så længe jeg kan få mine elever med på min idé. Det synes jeg, er helt genialt!
Hvad mener du, at I som højskolelærere har til fælles med lærere på de andre frie skoler?
Jeg kan ikke helt sætte ord på det, men der sker bare noget magisk på tværs af alle frie skoler. Måske er en del af forklaringen, at man arbejder på at forstå og rumme det hele menneske. Jeg synes, det er en rigtig smuk tanke, at der er noget, der går forud for læring og undervisning. Rigtig mange lærere på frie skoler brænder for at komme ind under huden på deres elever, og en del af det foregår altså udenfor klasselokalet.
Hvorfor meldte du dig ind i Frie Skolers Lærerforening?
Jeg er uddannet designer, så der er andre
fagforeninger, jeg helt naturligt kunne være medlem af. Men jeg identificerer mig meget med jobbet som højskolelærer, så det var helt naturligt for mig at melde mig ind i Frie Skolers Lærerforening, da det blev en mulighed for højskolelærere i 2020. Jeg synes faktisk, at min uddannelse er irrelevant i forhold til valget af fagforening. Det er mit job og de rammer, der følger med, der afgør, hvad jeg skal bruge en fagforening til – ikke min uddannelse.
Hvad får du ud af at være medlem?
Jeg oplever et naturligt fællesskab hos Frie Skolers Lærerforening, fordi alle medlemmer deler samme kærlighed til skoleformen. Men når det er sagt, så synes jeg også, at det er befriende, hvor forskellige vi er. Jeg kunne jo være medlem af en fagforening, hvor alle er designere, men i Frie Skolers Lærerforening møder jeg lærere, der underviser i alt fra filosofi til friluftsliv. Det er helt vildt inspirerende, og så udfordrer det også, hvordan jeg selv arbejder og forstår lærerjobbet.
Hvad mener du, at Frie Skolers Lærerforening skal arbejde for?
Jeg meldte mig ind i fagforeningen, fordi jeg håber på, at vi kan få en overenskomst for højskolelærere. For selvom jeg elsker mit job, så er jeg glad for, at jeg ikke var
højskolelærer, dengang jeg havde små børn. Hvis man ikke passer på, kan jobbet nemlig hurtigt tage al din tid. Med en overenskomst kan vi få nogle fælles rammer og regler, der gør det tydeligt, hvad der forventes af os. For højskolejobbet vil altid være sjovt, hårdt og fantastisk, men det behøver ikke være et altædende monster, der sluger hele dit liv.
Hvad svarer du, hvis en kollega spørger dig, hvorfor man skal melde sig ind i Frie Skolers Lærerforening?
Jeg vil fortælle dem, at højskoleverdenen er en unik og sær organisme, der lever sit eget liv. I dag er højskolelærere en af de eneste faggrupper uden en overenskomst. Hvis vi vil have indflydelse på vores arbejdsliv, må vi først og fremmest forstå os selv som højskolelærere og ikke hænge fast i vores individuelle faglige baggrunde. Og så vil jeg nævne, at fagforeninger jo er som forsikringer. Når det går godt, tænker vi ikke på vores fagforening. Men den dag tingene går skævt, er det vigtigt, at vi står sammen som faggruppe. ■ REDAKTIONEN / FOTO MARTIN GRAVGAARD
Hvilket råd vil du give en ny højskolelærer?
Pas på dig selv, og pas på din tid. Man hører tit, at det at være højskolelærer er en livsstil, og at arbejde og fritid flyder sammen i en stor lykkerus. Men det er altså bare et arbejde, og man skal have lov til at gå hjem med god samvittighed. Ellers ender det med, at man brænder ud, og det tjener ikke nogen.
Bliv medlem - og få masser af fordele
Som medlem af Frie Skolers Lærerforening får du adgang til en lang række fordele, som sparer dig penge i hverdagen og giver muligheder, du ellers ikke ville have haft.
BLIV KLOGERE PÅ DIT FAG
Med bogserien Pædagogisk Rækkevidde får du gratis lyd- og e-bøger, som giver dig den nyeste viden fra Danmarks førende pædagogiske forskere. Du kan også købe de fysiske bøger med medlemsrabat.
KOM BILLIGERE PÅ FERIE
Medlemmer får både rabat på First Hotels 120 hoteller i hele Skandinavien og på kørselv-ferie i Europa med Happydays. Hvis du er medlem af Forbrugsforeningen, sparer du også penge på ferien hos Spies og DFDS, og du kan leje billigere ferieboliger i Danmark.
SPAR PENGE PÅ DET, SOM DU ALLIGEVEL SKAL HAVE
Som medlem får du Danmarks bedste forsikringer med Lærerstandens Brandforsikring. Forbrugerrådet Tænk har kåret Lærerstandens Brandforsikrings indboforsikring til ’Bedst i test’ seks gange i træk. Også bil-, ulykkes-, hus-, og rejseforsikringerne har vundet ’Bedst i Test’-priser. Du får også Danmarks højeste rente på din lønkonto hos Lån & Spar Bank. Du får fem procent i rente på de første 50.000 kroner på lønkontoen. Fra 50.001-500.000 kr. er renten én procent. Derefter er renten halvanden procent på resten.
Et medlemskab giver også adgang til Forbrugsforeningen, der er Danmarks største indkøbsforening. Du kan optjene kontant bonus i 4000 butikker, webshops og restauranter. Der er alt fra benzin og byggematerialer til sko og solferier.
BILLIGERE AVISER DIGITALT
ELLER LIGE TIL DØREN
Få rabat på abonnement på Dagbladet Information, Jyllands-Posten, Ræson Medier og Børneavisen. Du har mulighed for både digitale abonnementer og at få aviserne leveret til døren.
OG HVAD MED +2.000 YOGA-VIDEOER?
Som medlem får du også 25 procent i rabat det første år hos YogaStream. Du får adgang til YogaStreams over 2.000 yogaog meditationsvideoer, hvor du bliver guidet af erfarne yogalærere, når og hvor det passer dig.
FÅ HJÆLP, HVIS
UHELDET
ER UDE
Hvis du kommer ud for noget psykisk belastende i forbindelse med dit arbejde, kan du lynhurtigt få krisehjælp hos Falcks psykologer. Du er altid sikret, at et terapeutisk forløb starter senest tre dage efter, at du bliver visiteret til krisehjælpen. ■ JLG
5 gode råd til et godt og langt højskolelærerliv
Al begyndelse er svær. Og alt for mange nye højskolelærere brænder ud.
Sådan skal det ikke gå for dig – så her er fem råd, som har hjulpet andre lærere på de frie skoler til en god start.
1
SLAP AF — DU ER NY
Når du er ny i jobbet, er de første måneder ofte både spændende og udfordrende.
Ingen kan forvente, at du som ny løser opgaverne lige så effektivt som de erfarne. Det må du heller ikke tro. Alting har en indkøringstid. Så sænk dine forventninger til et niveau, hvor de ikke stresser dig. Fortæl dig selv, at du er ny, og at det er OK, hvis den ikke sidder lige i skabet første gang. Alle dine kolleger har været det samme sted. Og man udvikler sig som lærer.
2
PAS PÅ ARBEJDSMÆNGDEN
Planlægning. Overblik. Det er to vigtige ord, når det handler om ikke at blive stresset af de mange arbejdsopgaver. Når du skriver dine opgaver ned, prioriterer dem og planlægger, hvornår du skal løse hver af dem, vil du ofte opleve, at overblikket giver dig en lettelse. Det er ofte det, man ikke har forholdt sig praktisk til, som stresser mest.
Uanset hvor god du er til at planlægge, og hvor effektivt du arbejder, kan du opleve situationer, hvor arbejdsmængden bliver så stor, at du ikke magter den. Især når du er ny. Hvis opgavemængden vokser dig over hovedet, så tag en snak med dine
kolleger eller dit team, og spørg dem om råd. Du kan også tale med din forstander. Løsningen er dialog. Løsningen er støtte. Løsningen er aldrig, at du bider tænderne sammen og arbejder hurtigere, længere, hårdere.
3HOLD FRI, NÅR DU HOLDER FRI
Mange højskolelærere er stærkt engagerede i deres arbejde. Det er godt. Men sørg for at sætte nogle klare grænser for dit arbejde. Beslut dig for, hvornår du vil være færdig med dagens opgaver, og overhold aftalen med dig selv.
Lærerarbejdet er uendeligt, men det er din tid ikke, og hvis du ikke sætter tydelige mål og grænser for dit arbejde, æder det al din tid.
Du har brug for hvile og afslapning, så kroppen og hjernen kan restituere. Uden restitution bliver du aldrig den højskolelærer, du gerne vil være. Så øv dig i at holde fri, når du har fri. Dyrk motion, brug tid med familie og venner, prioritér de ting, som du nyder at lave. Undgå at tjekke arbejdsrelaterede mails og sms'er, når du har fri.
Hvis du kommer til at tænke på arbejdsting i fritiden, kan det være en hjælp at skrive tankerne og ideerne ned – det gør det lettere at slippe dem igen.
4
HÅNDTÉR KRITIK KONSTRUKTIVT
Som lærer er det næsten uundgåeligt, at du løber ind i kritik fra eller problemer med kursisterne. Prøv at tage imod kritikken, og behandl den som en opgave, du skal løse professionelt. Frie Skolers Lærerforening anbefaler, at du altid deler kritik, du har fået fra kursister, med din forstander og drøfter den.
Hvis du har brug for yderligere hjælp, kan du kontakte Frie Skolers Lærerforening.
Foreningen kan hjælpe dig med at få overblik over dine muligheder. Du kan også tale med de andre lærere på skolen – måske har de gode råd.
5 FORVENT FORANDRINGER
Du er ansat til at løse bestemte opgaver, men i løbet af skoleåret kan opgaverne ændres, så det er noget andet, du skal tage dig af. Forandringer er en del af lærerjobbet, så vær mentalt forberedt på det.
Hvis du oplever, at ændringerne bliver for voldsomme og varsles for sent, kan du som medlem kontakte Frie Skolers Lærerforening – så undersøger vi, hvad vi kan gøre. ■ MHV
Faglig fordybelse og inspiration i dit fagblad Frie Skoler
Frie Skoler er dit fagblad, som opdaterer dig med viden, inspiration og debat fra hele den frie skolesektor.
Her er eksempler på nogle af de historier, magasinet har bragt det seneste år.
stilhed«. Sådan sagde højskolelærer Nikolaj Voldum Ahlburg, som dyrker stilheden i undervisningen med sine
Frie Skoler sætter ofte fokus på løn og arbejdsforhold. I janu ar-bladet kunne man læse, at højskolelærerne tjener mindst på det frie skoleområde. Høj skolelærernes basisløn er høje re end de andre frie læreres, men alligevel er de den gruppe, der tjener markant mindst. Det skyldes, at de får meget mindre
HØJSKOLETRÆF SAMLER HØJSKOLELÆRERNE
Frie Skoler dækkede det årlige højskoletræf. Her blev der blandt andet diskuteret løn og lønforhandling, manglende overenskomst og dermed også tillidsrepræsentant. Man kunne også læse, hvordan nogle skoler alligevel er lykkedes med at formulere en lønpoli-
INGEN ERSTATNING
Efterskolelærer Lars Gjerløw Jørgensen faldt i skoven, da han var på overnatnings tur med eleverne. I dag har han varige mén og kan ikke undervise i det samme, men forsikringen udbetalte ingen godtgørelse. Frie Skoler satte fokus på arbejdsskader.
»DET ER LÆRERNE, DER VED
BEDST«
»Det er lærerne, somvedbedstpå skolens domæne«
Vi risikerer at forstærke børn og unges problemer med vores fik se-alt-maskine. Ofte kan det være nok bare at lytte, for nogle proble mer kan gå over ved at sove på det, og børn og unge skal lære, at livet går op og ned. Det sagde professor Lene Tanggaard i et stort interview, hvor hun opfordrede lærerne til at indtage en mere myndig rolle overfor dem, som mener, at alt er lærerens og skolens opgave. ■
KONTAKT REDAKTIONEN
Du er altid velkommen til at skrive eller ringe til os, hvis du har en god historie eller et forslag til, hvad vi bør skrive om. Alle idéer, tanker, og læserbreve er velkomne, uanset om du selv ønsker at optræde i historien eller ej. Skriv til: redaktionen@frieskoler.dk
bedre både forberedelse, undervisning og feedback. Det fortalte eksperter om, da Frie Skoler satte fokus på, hvordan man som lærer forholder sig til AI i undervisningen. ChatGPT kan lave noget af slavearbejdet
HØJSKOLELÆRERNE TRIVES, MEN…
Højskolelærerne trives i høj grad på deres arbejdspladser og finder samtidigt, at de udfører et meningsfuldt arbejde. Men når det kommer til det psykiske arbejdsmiljø, trives de dårligere end efterskolelærerne. Det kunne man læse om i Frie Skoler i efteråret. ■ MSO
DERFOR ER JEG MEDLEM: Frank Henriksen har tidligere været selvstændig fysisk træner, og så har han været lærer på den samme højskole i over 20 år. Han underviser i dag i fagene Fitness og PowerSport på Idrætshøjskolen i Aarhus.
De seneste 20 år har jeg set, hvordan højskolelærernes løn er sakket længere
og længere bagud sammenlignet med andre jobs, og det er jo, fordi vi ikke har en overenskomst.
Hvad er det særlige ved at være højskolelærer?
Det særlige er at få lov til at give noget af sig selv og sin passion videre til andre. Jeg elsker at undervise, og så er det helt unikt at kunne give noget af værdi til unge mennesker, der er på vej videre i livet. Eleverne har valgt højskolen for at få undervisning, som ikke handler om pensum og prøver, og det giver et helt fantastisk rum for leg og læring.
Hvad har højskolelærere til fælles med lærerne på de andre frie skoler?
Vi har det til fælles med efterskolerne, at vi i en periode skaber et hjem for vores elever. Det er vores vigtigste opgave, men det betyder også, at vi har et stort ansvar for at møde de unge mennesker, hvor de er. Jeg synes, det er de frie skolers største styrke, at vi altid arbejder på at skabe rammer, der giver eleverne plads til at udvikle sig.
Hvorfor meldte du dig ind i Frie Skolers Lærerforening?
De seneste 20 år har jeg set, hvordan høj -
skolelærernes løn er sakket længere og længere bagud sammenlignet med andre jobs, og det er jo, fordi vi ikke har en overenskomst. Jeg har været selvstændig i mange år, så det lå ikke i kortene, at jeg skulle melde mig ind i en fagforening. Men da jeg blev højskolelærer, blev jeg hurtigt klar over, at den eneste vej til at få en overenskomst var ved at organisere sig.
Hvad får du ud af at være medlem?
Kompetent og meget personlig rådgivning. Frie Skolers Lærerforening rådgiver og sparrer med lærere på en lang række højskoler, så det giver mig en rygdækning at vide, at jeg kan få fat på en konsulent, der kender til forholdene hos mine kollegaer.
Hvad mener du, at Frie Skolers Lærerforening skal arbejde for?
Den største opgave ligger i at nå ud til alle de højskolelærere, som ikke kender Frie Skolers Lærerforening godt nok. Sidst vi fik besøg af en konsulent fra foreningen, var der kolleger, der meldte sig ind allerede dagen efter, fordi de oplevede, at
Frie Skolers Lærerforening virkelig havde mulighed for at forbedre deres vilkår.
Hvad svarer du, hvis en kollega spørger dig, hvorfor man skal melde sig ind i Frie Skolers Lærerforening?
At det er Frie Skolers Lærerforening, der kender vores skoleform og arbejdsliv bedst. Vi får først større indflydelse på vores arbejde, når vi får en overenskomst, og det er Frie Skolers Lærerforening hundrede procent klar over. Hvis vi skal have nogen chance for at få en overenskomst, er vi nødt til at være organiseret i samme fagforening. ■ REDAKTIONEN / FOTO MARTIN GRAVGAARD
Hvilket råd vil du give en ny højskolelærer?
Gå ind i jobbet med åbne arme. Det er helt i orden, at man brænder for en bestemt del af højskolejobbet, men måske det ændrer sig over tid. Jeg startede med at undervise på Idrætshøjskolen i Aarhus, fordi jeg havde en kæmpe interesse for træning. Men over årene har andre opgaver, som aftenvagter og elevkontakt, fået større betydning for mit arbejdsliv.
De fleste af os elsker at være højskolelærere. Vi brænder for det og er engagerede. Og derfor skal vi også have ordentlige og aftalte arbejdsvilkår, så vi kan holde til arbejdet. Man kan godt både være engageret lærer og kræve ordentlige forhold.
SIGRID LAUENBORG DAHL
HØJSKOLELÆRER OG FORKVINDE FOR HØJSKOLEUDVALGET
I FRIE SKOLERS LÆRERFORENING
»Vi
må have ordnede vilkår, så man kan holde til at være højskolelærer hele livet«
Højskolelærerne er ikke i mål endnu. Men det går fremad, og det bliver bedre, siger forkvinde for højskolelærerudvalget, Sigrid Lauenborg Dahl.
I2020 blev højskolelærerne en del af Frie Skolers Lærerforening.
Det daværende højskolelærerudvalg ønskede aftalte og ordnede løn- og arbejdsforhold, og derfor søgte gruppen om optagelse i Frie Skolers Lærerforening, som har overenskomsten med de andre frie skoler, fortæller udvalgets daværende og nuværende forkvinde, Sigrid Lauenborg Dahl:
»Vi er en af de eneste grupper på statens område, som arbejder uden en overenskomst, og mange højskolelærere arbejder under meget prekære vilkår. Det kan ikke være rigtigt. Det virker helt absurd, at netop højskolelærerne, som arbejder med demokratisk dannelse, ikke har indflydelse på deres egne forhold«, siger forkvinden.
Højskolelærerudvalget valgte optagelse i Frie Skolers Lærerforening af flere grunde, fortæller Sigrid Lauenborg Dahl:
»Dels ville vi gerne være sammen med lærerne på de andre frie skoler. Dels kender og forstår Frie Skolers Lærerforening arbejdsvilkårene på højskolerne. Blandt andet fordi foreningen organiserer efterskolelærerne, som er den faggruppe, hvis arbejdsvilkår minder mest om vores«, siger hun.
Selv om højskolelærerne ikke har nået deres mål om en overenskomst endnu, mener Sigrid Lauenborg Dahl, at der de seneste par år er sket meget mere på højskolelærerområdet end i de forudgående årtier:
»Spørgsmålet om fagforening og overenskomst fylder langt mere blandt lærer-
ne. I dag er det noget, vi taler om og er bevidste om. Og det er noget, man kan tale om, uden at kollegerne ser skævt til det.«, siger Sigrid Lauenborg Dahl.
Hun oplever, at højskolelærerne har fået meget mere fokus på de vilkår, som allerede gælder i dag – selv om de ikke har fået en overenskomst.
»Spørgsmål om sammenhængende ferie, hviletid, barsel, retten til sygedage, reglerne om arbejdsmiljø og forudsigelighed i arbejdet – alt det der vidste vi ikke noget om før, men det gør vi i dag. Og mange steder har det forbedret vores vilkår mærkbart«, siger hun.
Men målet er stadig det samme: en overenskomst, så højskolelærerne får aftalte forhold – ligesom andre danske lønmodtagere. ■ JFC / FOTO HENNING HJORTH
FORKVINDE:
• FAIR ARBEJDSTID
Mange højskolelærere elsker deres arbejde. Men for meget af det gode er stadig for meget. Frie Skolers Lærerforening arbejder for at sætte nogle hegn om arbejdstiden, som sikrer, at du som højskolelærer kan se frem til et langt
arbejdsliv, og så du får hvile- og fritid til at samle energi og kræfter.
• ARBEJDSMILJØ
Vores undersøgelse viser, at arbejdsmiljøet er det emne, som fylder mest blandt højskolelærerne. Derfor planlægger vi en indsats der.
LØN
Højskolelærernes løn ligger lavt i forhold til andre lærergrupper. I efteråret planlægger vi en indsats for at sikre medlemmerne bedre løn. ■
Sigrid Launborg Dahl har været forkvinde for højskoleudvalget siden 2020, hvor højskolelærerne blev optaget i Frie Skolers Lærerforening
Højskoletræffet 2024 satte kursen mod højere løn
Hvert år mødes højskolelærere fra hele landet til to dage, hvor Frie Skolers Lærerforening sætter fokus på vilkårene for dig som lærer på en højskole. I 2024 var hovedemnet, hvordan højskolelærere får en højere løn, der er på niveau med andre lærere på de frie skoler.
Godt 20 højskolelærere lyttede opmærksomt og spurgte ivrigt, da to konsulenter fra Frie Skolers Lærerforening brugte den første dag på højskoletræffet 2024 til at sætte fokus på, hvorfor højskolelærerne er blevet den dårligst lønnede lærergruppe på det frie skoleområde. Og hvordan udviklingen kan vendes.
Som højskolelærer har du endnu ingen overenskomst, og basislønnen fastlægges derfor ensidigt af Slots- og Kulturstyrelsen, mens den lokale løn ofte besluttes ensidigt af højskolens ledelse, da man ikke kan have en tillidsrepræsentant uden en overenskomst.
Har siddet på hænderne På højskoletræffet fokuserede de to konsulenter fra Frie Skolers Lærerforening derfor på, hvilke muligheder lærerne på en højskole alligevel har for at
Vi har ikke tidligere fokuseret på lønnen. Og vi har ikke haft en fagforening i ryggen, som hjalp os med at rejse lønspørgsmålet.
CHRISTINA WASILEWSKI, HØJSKOLELÆRER, NORDJYLLANDS IDRÆTSHØJSKOLE
påvirke lønnen og bidrage til udviklingen af en lønpolitik for højskolen.
På Nordjyllands Idrætshøjskole har de allerede taget de første skridt ned ad den vej, fortalte højskolelærer Christina Wasilewski:
»Vi er heldige oppe hos os. Vi har taget hul på processen, og vi har en ledelse, som er åben for at tale om løn. Så vi er i gang, men vi er langt fra i mål«, sagde hun.
Christina Wasilewski mener, at højskolelærerne tidligere har siddet på hænderne i lønspørgsmålet:
»Vi har ikke tidligere fokuseret på lønnen. Og vi har ikke haft en fagforening i ryggen, som hjalp os med at rejse lønspørgsmålet«, sagde hun.
Christina blev klogere
Hvis man spørger Christina Wasilewski, så lykkedes konsulenternes projekt med at sætte højere fokus på løn på træffet:
»Jeg er blevet meget klogere på, hvordan lønsystemet hænger sammen, og især på det der med de lokale løndele«, siger hun.
En rundspørge blandt deltagerne viste, at de færreste får lokalløn, og de, der gør, får det lokale løntillæg som et engangsvederlag – for eksempel omkring jul, hvor det bliver præsenteret som en gave, de bør være taknemmelige for.
Men Christina Wasilewski lærte på træffet, at lokalløn er meget mere:
»Jeg fik viden og indsigt, som gør det lettere for mig at tale om løn og lokale løndele. Men jeg lærte også, hvordan vi kan og bør udvikle den lokale løn på skolen«, siger højskolelæreren fra Nordjyllands Idrætshøjskole. ■ MHV
Jeg er helt overbevist om, at vi sagtens kan lave en overenskomst, som respekterer skoleformen og vores frihed.
Kan højskoleformen leve med en overenskomst?
Det var emnet for en debat på Højskoletræffet 2024, og Gro Mygind fra Brandbjerg Højskole var bagefter ikke i tvivl: En overenskomst er vejen frem – for højskolerne, for lærerne og for skoleformen.
Hvilket indtryk gjorde debatten om en overenskomst på dig? »Min sidste rest af tvivl blev fjernet. Vi skal gå overenskomstens vej. Det er det rigtige. Jeg er helt overbevist om, at vi sagtens kan lave en overenskomst, som respekterer skoleformen og vores frihed«.
Så det var en god debat for dig?
»Ja, bestemt. Det er jo vildt spændende, det her. Vi er ved at blive en del af en social bevægelse, som har præget samfundet i over 100 år. Det tænder virkelig min kampgejst. Det er jo også underligt, at vi på højskolerne danner eleverne til samarbejde, til at have respekt for hinandens forskellige roller, til social bevidsthed og medborgerskab, men vi, der arbejder med at danne dem, kan ikke engang finde ud af at organisere os og sørge for gode vilkår for alle«.
Og du er ikke bekymret for, at en overenskomst vil skade samarbejdet eller skolernes frihed?
»Nej. Erfaringsudvekslingen
med de andre skoler viste, at i det her spørgsmål om overenskomst behøver ledelsen ikke at være fjenden. Flere deltagere fortalte, at deres forstandere aktivt støtter kravet om en overenskomst, og at ledelsen kan se fordelene i det samarbejde, der følger. Det er opløftende, synes jeg«.
Tror du, at træffet og drøftelserne får nogen praktisk betydning for organiseringen af højskolelærerne?
»Ja, jeg er virkelig glad for, at vi fik noget helt konkret med hjem. Både nogle praktiske opgaver, vi skal arbejde med, og nogle redskaber og værktøjer, som hjælper os med at løse opgaverne. Det er inspirerende. Og det gør det lettere for os at organisere nye kolleger, at vi får praktisk hjælp fra sekretariatet og dem, der har det her inde under huden. Det er en god hjælp, som gør arbejdet lettere for os. Og vi kommer kun i mål, hvis vi løfter det her sammen«. ■
DERFOR ER JEG MEDLEM : Helene Aggerbeck Biering underviser i Dannelsesrejsen, Dansk Sprog og Kultur, Naturperspektiv og valgfaget Sport og Leg på Kalø Højskole. Hun har arbejdet på flere forskellige højskoler og oplever, at der er et stærkt fællesskab på tværs af højskolelærere i Danmark. Men også fælles udfordringer.
Vi har brug for en overenskomst, der sætter rammer for vores hviletid og arbejdsforhold. I dag er en stor del af højskolelærerens arbejdsopgaver meget løst defineret.
Hvad er det særlige ved at være højskolelærer?
Det er højskolen i sin helhed, der gør jobbet særligt. Som højskolelærer har man rigtig meget selvbestemmelse, og en stor del af mit arbejde bliver formet af, hvad der rører sig hos eleverne, og hvad der inspirerer mig og mine kolleger. Det er utroligt fedt at kunne planlægge sin undervisning, efter hvilke emner der fylder i samfundet, og ikke være bundet af en række læringsmål og prøver.
Hvad mener du, at I som højskolelærere har til fælles med lærerne på de andre frie skoler?
Selvfølgelig er der forskel på, om man er en fri grundskole eller en højskole – særligt når det handler om pensum og eksamener. Men udover det synes jeg, der er rigtig meget, vi har til fælles. Eksempelvis har vi samværet med eleverne, morgensamlinger, måltider og en pædagogisk praksis til fælles med efterskolerne. Det er en hel række af elementer, som fylder rigtig meget i min forståelse af de frie skoler.
Hvorfor meldte du dig ind i Frie Skolers Lærerforening?
Fordi jeg synes, det er helt afgørende, at
højskolelærere i Danmark får en overenskomst. Det sker først, hvis vi er nok, der melder os ind i samme fagforening. Jeg meldte mig ind i Frie Skolers Lærerforening, fordi jeg oplevede, at det var den fagforening, der vidste mest om mit arbejdsliv.
Hvad får du ud af at være medlem? Jeg får et fagligt fællesskab, som faktisk er kommet til at betyde langt mere for mig, end jeg havde forventet. Jeg er uddannet antropolog, så havde jeg valgt min fagforening ud fra min uddannelsesbaggrund, ville jeg ikke kunne få samme sparring og fællesskab, fordi jeg ikke på samme måde deler arbejdsform med andre antropologer. For eksempel har det været svært for mig at finde ud af, hvilke regler højskolelærere er omfattet af i forbindelse med barsel, fordi vi ikke har en overenskomst. Men her fik jeg rigtig god vejledning hos Frie Skolers Lærerforening.
Hvad mener du, at Frie Skolers Lærerforening skal arbejde for?
Vi har brug for en overenskomst, der sætter rammer for vores hviletid og arbejdsforhold. I dag er en stor del af højskolelærerens arbejdsopgaver meget løst defineret. Derfor er det svært at vide, om de vilkår, en
lærer har på én højskole, er de samme som vilkårene hos en anden lærer på en anden højskole.
Det er ikke retfærdigt, at hver højskolelærer skal famle i blinde for at finde ud af, hvornår man har udført sit arbejde godt nok. Så jeg mener, det er Frie Skolers Lærerforenings opgave at nå ud til højskolelærerne og vise dem, at de kan tilbyde professionel rådgivning og erfaringer fra lignende skoleformer.
Hvad svarer du, hvis en kollega spørger dig, hvorfor man skal melde sig ind i Frie Skolers Lærerforening?
Der ligger et stort fællesskab og venter på dig. Det er ikke sikkert, at man identificerer sig selv som lærer fra den dag, man får job på en højskole. Men måske opdager man, at det nye job, man lige har fået, trækker en hel række af nye overvejelser og spørgsmål med sig. Frie Skolers Lærerforening kender højskolelivet, og det er der, vi kan få den nødvendige rådgivning, vi har brug for. ■ REDAKTIONEN / FOTO MARTIN GRAVGAARD
Hvilket råd vil
du give en ny højskolelærer?
Stol på, at du gør det godt nok. Der følger en kæmpe frihed med højskolejobbet, men det betyder også, at man som ny lærer kan have svært ved at regne ud, hvornår man er i mål med sit arbejde. Det tager tid at lære at være højskolelærer, og du er ikke den første, der kommer i tvivl om, hvad du burde og ikke burde. Så mit råd er at stole på sin egen mavefornemmelse og huske på, at man altid kan række ud og spørge en kollega eller Frie Skolers Lærerforening.
Mød de 10 lærere i foreningens
Hovedbestyrelsen i Frie Skolers
Lærerforening består af formændene for de otte geografiske kredse samt formand og næstformand. Som medlem er du altid mere end velkommen til at kontakte medlemmer af hovedbestyrelsen med ris, ros og gode idéer.
FORMAND
MONICA LENDAL JØRGENSEN
• Formand for Frie Skolers Lærerforening siden november 2021.
• Inden da næstformand siden 2011.
• Lærer på Vor Frue Skole i Næstved 1990-2011.
Kontakt formanden på M: mlj@fsl.dk T: 27581384
NÆSTFORMAND
RIKKE JOSIASEN
• Næstformand i Frie Skolers Lærerforening siden november 2021.
• Tidligere matematik- og fysiklærer og tillidsrepræsentant på Flemming Efterskole ved Horsens.
Kontakt næstformanden på M: rjo@fsl.dk T: 26672111
1
KREDS 1
KREDSFORMAND
LARS HOLM JENSEN
Mail: lho@fsl.dk
Klostermarksskolen i Aalborg
2
KREDS 2
KREDSFORMAND
RIKKE FRIIS
Mail: rfr@fsl.dk
Skanderborg Realskole
3
1
3
KREDS 3
KREDSFORMAND
VIVIAN HOLM WITT
• Mail: viwi@fsl.dk
• Sct. Ib Skole og Børnehave i Horsens
4
KREDS 4
KREDSFORMAND
FINN TROND HANSEN
Mail: fiha@fsl.dk
Kongeådalens Efterskole
4
hovedbestyrelse
KREDS 8 KREDSFORMAND
LYKKE SVARRE
Mail: lsv@fsl.dk
• Holbæk Lilleskole
Det er din højskoles placering, der afgør, hvilken kreds du tilhører. Læs om din lokale kreds på fsl.dk/kredse
KREDS 5 KREDSFORMAND
RICKY BENNETZEN
Mail: rbe@fsl.dk
Broby Fri- og Sportsefterskole
7
KREDS 7 KREDSFORMAND
MINNA RIIS
Mail: mri@fsl.dk
Rygaards Skole i Hellerup
KREDS 6 KREDSFORMAND
KAREN PEDERSEN
Mail: kape@fsl.dk
Sæby-Hallenslev Friskole
Velkommen til et fagligt fællesskab af 11.000 frie lærere
Frie Skolers Lærerforening er for dig, der er lærer på en højskole. Som medlem kommer du med i et stærkt og voksende fagligt fællesskab, der både kæmper for dine arbejdsvilkår og for de frie skolers ret til pædagogisk og værdimæssig frihed.
HØJSKOLER
Knap 280 medlemmer på 52 skoler under Folkehøjskolernes
Forening.
Studerende på
Den frie Lærerskole i Ollerup
Knap 200 medlemmer af Frie Skolers Lærerforening er studerende på Den frie Lærerskole i Ollerup.
Tyske mindretalsskoler
Godt 100 medlemmer på 13 skoler for det tyske mindretal under Deutscher Schul- und Sprachverein (DSSV).
Privatskoler
Godt 3700 medlemmer på 145 skoler under Danmarks
Private Skoler.
Ledige
Knap 250 medlemmer af Frie Skolers Lærerforening har status som ledige.
Kristne Friskoler
Godt 300 medlemmer på 34 skoler under Foreningen af Kristne Friskoler.
Pensionister
Knap 500 medlemmer af Frie Skolers Lærerforening er pensionister.
Lilleskoler
Knap 700 medlemmer på 51 skoler under Lilleskolernes Sammenslutning.
Friskoler
Godt 2300 medlemmer på 270 skoler under Dansk Friskoleforening.
Efterskoler
Knap 3000 medlemmer på 242 skoler under Efterskoleforeningen.
Medlemstilfredshede n e r i
Medlemstilfredsheden i Frie Skolers Lærerforening ligger i top-5 blandt landets fagforeninger. Det viser en undersøgelse fra 2023, som blev gennemført af analysevirksomheden Ennova, der har gennemført lignende undersøgelser hos mere end 70 medlemsorganisationer.
Du bliver en del af et voksende fællesskab
Stadig flere lærere på de frie skoler kan se værdien af have et stærkt fagligt fællesskab i ryggen. Jo flere vi er, jo stærkere står vi, og vi har aldrig stået stærkere. Siden 2015 er der kommet 28 procent flere medlemmer i Frie Skolers Lærerforening,
Medlemsvækst 2016 - 2024
Vi passer på dig og de frie skoler
HØJSKOLEMAGASINET er produceret af Frie Skolers Lærerforening i sommeren 2024. Magasinet uddeles til lærere på højskoler i Danmark.
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Mikkel Hvid
REDAKTØR
Jesper Fjeldsted Christiansen
JOURNALISTER
Mette Søndergård
Julie Løndahl Grove
KONTAKT
Sekretariatet kan kontaktes på telefon 87 46 91 10 / fsl@fsl.dk
Jeg er uddannet designer, så der er andre fagforeninger, jeg helt naturligt kunne være medlem af. Men jeg identificerer mig meget med jobbet som højskolelærer, så det var helt naturligt for mig at melde mig ind i Frie Skolers Lærerforening.
Læs mere på side 14
Frie Skolers Lærerforening rådgiver og sparrer med lærere på en lang række højskoler, så det giver mig en rygdækning at vide, at jeg kan få fat på en konsulent, der kender til forholdene hos mine kollegaer.
Læs mere på side 04
Hvis vi skal have nogen chance for at få en overenskomst, er vi nødt til at være organiseret i samme fagforening.
Læs mere på side 20
Jeg meldte mig ind i Frie Skolers Lærerforening, fordi jeg oplevede, at det var den fagforening, der vidste mest om mit arbejdsliv.
