»Som ny har man slet ikke styr på alt det administrative med lønsedler og så videre, og det kan tillidsrepræsentanten og sekretariatet hjælpe med«
INTERVIEW MED
THOMAS FLYNN
FAIRCHILD OLSEN FRA
BAGSVÆRD FRISKOLE
OG TRE ANDRE LÆRERE
INTERVIEW SIDE 04
TJEKLISTE til nye lærere
SIDE 06
ˮ Der er stadig masser af udfordringer og kaos med så mange elever samlet, men nu føler jeg, at jeg er kaptajn i min del af kaosset.
Sådan hjælper
FRIE SKOLERS
LÆRERFORENING
dig og dine kolleger
SIDE 12
»Jacob sagde med det samme, at min lønseddel så ret mærkelig ud.
Rahima fik 500.000 kroner efter løntjek
SIDE 14
INTERVIEW SIDE 18 ˮ Gode relationer gør det lettere at komme i mål med det faglige.
INTERVIEW SIDE 10 ˮ
MØD 20 KONSULENTER, der er klar til at rådgive dig
»Selvom jeg er matematiklærer, så havde jeg aldrig selv kunnet regne det ud«
Katrine er en af mere end 400 medlemmer, der fik en barselsplan i skoleåret 2023/24.
SIDE 16
SIDE 8
Det kan godt være en skræmmende verden, men kollegerne står i samme båd, så husk at række ud.
Undgå at brænde ud
Fem tips til dig, der er ny i et lærerjob.
SIDE 20
Få 3 gode råd om din arbejdstid
SIDE 21
Sådan
kan du bruge og hjælpe din tillidsrepræsentant
Fem tillidsrepræsentanter fortæller
SIDE 28
YOGA, RABATTER OG 5 PROCENT I RENTE Se dine medlemsfordele Side 30
11.000 lærere i én lagkage
SIDE 34
Da jeg skulle på barsel første gang, oplevede jeg, at jeg kunne få en masse hjælp og rådgivning fra nogen, som for stod præcis den situation, jeg stod i.
INTERVIEW SIDE 26
En fagforenings fællesskab er kun stærkt, hvis vi er mange, der står sammen. Derfor håber jeg, at du vil være med i vores forening, så vi sammen kan sikre gode vilkår på alle frie skoler.
Interview med formand Monica Lendal Jørgensen side 24
Thomas Flynn Fairchild Olsen startede i sit første faste job som lærer den 1. august 2023 på Bagsværd Friskole. Han underviser blandt andet i musik og engelsk, som også var hans undervisningsfag på læreruddannelsen.
Gode relationer gør det lettere at komme i mål med det faglige
Hvorfor blev du lærer?
Min mor er lærer, så måske er jeg blevet inspireret lidt af hende. Jeg kommer selv fra et friskolemiljø på Vestsjælland, og jeg har også gået på efterskole, og jeg har bare mødt en masse skønne lærere, som på forskellige måder har haft en stor betydning for mit liv. Og dem har jeg også kunnet spejle mig i. Og så er jeg blevet bekræftet i mit valg som lærervikar under en orlov på uddannelsen.
Hvorfor søgte du jobbet på Bagsværd Friskole?
Jeg var midt i min bachelor, og jeg var faktisk afklaret med, at jeg måske ikke ville have et job lige efter sommerferien. Men så slog skolen en stilling op, som passede rigtig godt til min profil med engelsk og musik som linjefag. Og skolen minder om det, jeg selv kommer fra. En lille friskole med ét spor og med en kreativ profil, hvor mange af eleverne deler min interesse for musik.
Hvordan oplevede du starten i dit nye job?
Man har jo hørt lidt gennem uddannelsen og medierne, så jeg havde nok en forventning om, at jeg kunne blive druknet i arbejde i starten. Og også, at der var en risiko for, at jeg kunne opleve stresslignende symptomer. Men heldigvis endte
jeg i et supergodt team, som var gode til føre mig ind i tingene på en god måde og sørge for, at jeg fik opgaver, jeg kunne overskue. Til gengæld overraskede det mig lidt, hvor mange møder der er, og hvor mange timer der ligger ud over den almindelige undervisning.
Er der noget, du gerne ville gøre om? Jeg synes generelt, det er gået rigtig godt, så det er svært at sige. Men jeg ville da gerne have haft lidt mere erfaring i at lave årsplaner. Det er bare et kæmpe arbejde, når man ikke har prøvet det før og ikke har noget at falde tilbage på. Så det var lidt af et chok, men jeg fik god hjælp og kom igennem det, så jeg har mere ro i maven til næste gang.
Hvordan er din oplevelse af jobbet i dag i forhold til starten?
Jeg kæmpede lidt med det i starten, hvor jeg var i tvivl om, hvorvidt det var det rigtige. Jeg havde egentlig tænkt, at jeg skulle ud på en efterskole, og jeg er uddannet til udskolingen, men her skulle jeg også undervise i indskolingen. Men nu har jeg ret meget ro omkring, at det er et sted, jeg kan være i mange år. Jeg har de skønneste kolleger og elever, som brænder for det kreative, som jeg selv gør.
Hvilke råd vil du give til en lærer, der lige er begyndt i et nyt job?
At man i starten skal have meget fokus på relationerne til sin elever. Man er bare lidt usikker på sin faglighed i starten, selvom man har lært en masse på uddannelsen. Og gode relationer gør det lettere at komme i mål med det faglige. Og så tror jeg, at man som nyuddannet lærer skal passe på med at spejle sig alt for meget i sine rutinerede kolleger. Jeg har super dygtige kolleger, som jeg lærer en masse af, men man skal ikke forvente af sig selv, at man kan gøre det samme som dem. Det kommer med erfaring gennem mange år, så jeg tror hellere, at man skal tage det lidt rolig, suge til sig og ellers gøre tingene på sin egen måde.
Hvorfor meldte du dig ind i Frie Skolers Lærerforening?
Fordi jeg fik det anbefalet af min tillidsrepræsentant. Hun gav mig en velkomstmappe og sagde, at hun kraftigt anbefalede, at jeg blev medlem. Så det tænkte jeg, at jeg hellere måtte gøre. ■ JFC / FOTO HENNING HJORTH
Hvad har du fået ud af dit medlemskab?
Som ny har man slet ikke styr på alt det administrative med lønsedler og så videre, og det kan tillidsrepræsentanten og sekretariatet hjælpe med. Jeg har blandt andet fået hjælp til at få regnet min erfaring som lærervikar ind i min anciennitet. Og så har det været godt at være med til FSL-møderne på skolen. Det er godt at vide, hvad der foregår på skolen, og hvordan vi kan påvirke udviklingen. Det har vist mig, hvor meget indflydelse vi som lærere faktisk kan have på de beslutninger, der bliver truffet.
8 vigtige ting, du skal være opmærksom på, når du er ny
Som ny lærer på en fri skole er der mange ting, du skal være ekstra opmærksom på. Brug tjeklisten her, og få en god start i dit nye job.
Din kontrakt
Senest syv dage efter, at du er begyndt i dit nye job, skal du have de væsentligste vilkår for din ansættelse på skrift. Det er vigtigt, at du tjekker din ansættelseskontrakt og sikrer, at den svarer til det, I aftalte ved jobsamtalen. Af kontrakten skal det blandt andet fremgå:
• hvornår du er ansat fra
• om du er ansat som lærer eller børnehaveklasseleder
• om du er ansat med prøvetid eller ej om du er ansat fuld tid eller med en lavere ansættelsesgrad hvor meget du får i løn på ansættelsestidspunktet.
• om du er forudbetalt eller bagudbetalt
• hvor meget pension du får om du har en tjenestebolig (hvis du arbejder på en efterskole).
FÅ HJÆLP Hvis du kontakter os på fsl@fsl.dk eller 8746 9110, kan vi tjekke, om din kontrakt lever op til reglerne.
Din løn
Lønnen på en fri skole består af to dele: central løn og decentral løn. Den centralt aftalte løn består af en basisløn, som afhænger af din anciennitet, samt en række centralt aftalte tillæg, f.eks. stedtillægget, undervisningstillægget, eventuelt et kostskoletillæg. Den decentrale løn forhandles og aftales mellem skolens ledelse og lærernes tillidsrepræsentant. Du kan derfor ikke selv forhandle din løn eller indgå aftaler om løntillæg.
LØNTJEK Tal med din tillidsrepræsentant, eller gå ind på fsl.dk/løn. Her finder du en liste over tillæg og satser. På fsl.dk/ beregn kan du tjekke, om du får de rigtige tillæg og den rigtige basisløn.
Din loyalitet
Dine arbejdsopgaver
Inden skoleårets start, eller inden du begynder på dit nye job, skal du have en opgaveoversigt, som indeholder alle de opgaver, ledelsen forventer, at du løser i løbet af skoleåret. Det skal være tydeligt for dig, hvilke opgaver du skal løse, og hvor meget tid du skal bruge på de opgaver, der fylder mere end 60 timer på et skoleår.
Det er et krav, at du og din leder skal have en drøftelse om opgaverne og skolens forventninger til din løsning, inden du får den endelige opgaveoversigt.
MERE INFO Snak med din tillidsrepræsentant, eller gå ind på fsl.dk/arbejdstid. Her finder du råd og tips til den drøftelse, du skal have med din leder om opgaveoversigten.
Som ansat på en fri skole skal du være loyal over for skolens ledelse samt skolens pædagogiske, religiøse eller politiske holdning. Kravet om loyalitet er mere udtalt på de frie skoler end i folkeskolen og på de fleste andre arbejdspladser. Det er vigtigt, at du er opmærksom på din loyalitetsforpligtelse, da illoyal adfærd i yderste konsekvens kan koste dig dit job.
I TVIVL? Kontakt Frie Skolers Lærerforenings sekretariat, hvis du er i tvivl om, hvor loyalitetsforpligtelsen begynder, og hvor den slutter.
KONTAKT OS
på fsl@fsl.dk eller 8746 9110
Din pension
Som ansat på en fri skole optjener du pension i Lærernes Pension eller pension i en tjenestemandslignende pensionsordning.
Langt de fleste er omfattet af indbetaling til Lærernes Pension, hvor skolen hver måned skal indbetale 17,3 % af din løn.
Den tjenestemandslignende pensionsordning kan du være omfattet af, hvis du har været ansat på en anden fri skole inden den 1. august 1995 eller f.eks. en folkeskole. Hvis du i din tidligere ansættelse var omfattet af den tjenestemandslignende pensionsordning, er det vigtigt, at du sørger for at få den videreført i dit nye job. Kontakt Frie Skolers Lærerforenings sekretariat, hvis du er i tvivl.
LÆS MERE På fsl.dk/pension kan du læse mere om indbetaling til Lærernes Pension og om den tjenestemandslignede pensionsordning.
Din arbejdstid
Nogle lærere har såkaldt fuld tilstedeværelse. Det betyder, at de skal være på skolen i alle skoleårets arbejdstimer. Mange lærere på de frie skoler kan dog selv vælge, hvor og hvornår de vil forberede sig, rette opgaver osv., når undervisningen og andre skemalagte aktiviteter er gennemført.
Skolen skal minimum hver tredje måned give dig en opgørelse over din præsterede arbejdstid, og du skal have en samlet arbejdstidsopgørelse ved skoleårets slutning. Denne skal vise, om du har merarbejde eller overtid.
FÅ HJÆLP Hvis du oplever, at du arbejder flere timer, end du skal, kan du kontakte din tillidsrepræsentant. Du kan også kontakte os på fsl@fsl.dk eller 8746 9110.
Din ferie
Som lærer har du fem ugers ferie om året ligesom andre lønmodtagere. Du har derudover ret til fem særlige feriedage om året.
Overenskomsten indeholder særlige regler om placering af ferien. Dine fem ugers ferie er normalt placeret med fem dage i efterårsferien, 18 dage i juli og to dage i august. I øvrige skoleferier har du ikke ferie. Disse er kun ferie for eleverne. Din skole kan beslutte, at ferien skal placeres anderledes. Spørg gerne din leder, hvornår din ferie er placeret.
Du bestemmer selv, hvornår du vil holde de særlige feriedage. Skolen kan kun afvise dit ønske, hvis du vil holde dem på dage, hvor det er uforeneligt med dit arbejde.
LÆS MERE På fsl.dk/ferie kan du som medlem læse mere om optjening, afvikling og overførsel af ferie.
Din tillidsrepræsentant
Som ny på en fri skole har du sikkert mange spørgsmål, og der er masser af ting, du kan være i tvivl om. Sørg derfor for at få en snak med din tillidsrepræsentant. Tillidsrepræsentanten er frem for alt en kollega, som du kan have tillid til, spørge til råds og få hjælp fra.
Tillidsrepræsentanten er uddannet af Frie Skolers Lærerforening og kan svare på mange af dine spørgsmål, men du skal være opmærksom på, at tillidsrepræsentanten kun kan hjælpe medlemmer af foreningen.
Få 20 livliner som kan hjælpe dig til et godt arbejdsliv
Passer beløbene på min lønseddel? Arbejder jeg flere timer, end jeg skal? Hvor får jeg hjælp, hvis stressen kommer snigende? Som lærer på en fri skole kan du stå med mange forskellige spørgsmål og dilemmaer, men som medlem af Frie Skolers Lærerforening står du aldrig alene. På foreningens sekretariat i Risskov ved Aarhus arbejder et stærkt team af konsulenter med at besvare omkring 20.000 medlemshenvendelser om året. Konsulenterne har højt specialiseret viden om de faglige og juridiske forhold, der gælder for dig og din ansættelse.
Frie Skolers Lærerforening har (selvfølgelig) OK-mærket
Når du vælger en fagforening med OK-mærket, er du sikker på, at den har et særligt kendskab til dit fag og din branche. Det er fagforeninger med OK-mærket, der sikrer dig gode arbejdsvilkår og et godt arbejdsliv ved at indgå overenskomster med arbejdsgiverne.
Arbejdstid / Barsel og anden fravær / Ferie / Personalepolitik / Time- og dagpenge / Vurdering af tjeneste- og lejeboliger / Løn / Tillidsrepræsentanter
Peter Janner startede i august 2022 i sit første job som efterskolelærer på Næsgaard Efterskole, hvor han underviser i matematik, dansk og basketball. Efter 13 år på den samme folkeskole skulle der ske noget nyt.
Selvfølgelig fik
jeg
hjertebanken og
sved på overlæben, men det er nok ens for alle, der starter i nyt job.
Hvad er din baggrund?
Jeg er uddannet grafiker og har arbejdet i den grafiske branche i 12 år. Men branchen var mere og mere trængt, og det blev tydeligt for mig, at jeg havde brug for ny plan. Så jeg tog Hf-enkeltfag og derefter fire år på lærerseminariet. Fra 2009 til sommeren 2022 var jeg lærer på en folkeskole – Kildegårdskolen i Herlev.
Hvorfor blev du lærer?
Jeg tror blandt andet, det var på grund af ansættelsessikkerheden. Det blev i hvert fald prioriteret højt. Vi havde to små børn, og vi havde brug for stabilitet efter nogle hårde år, hvor vi aldrig kunne være sikre på, at jeg havde et job, når måneden var omme.
Hvorfor søgte du jobbet?
Der skulle ske noget nyt efter 13 år som lærer på den samme skole. Skolen havde været igennem stor udskiftning både på lærerværelset og i ledelsen, så der var ikke længere så meget socialt, der holdt mig tilbage. Og så havde min egen datters efterskoleophold måske tændt en ild i mig. Jeg fik lyst at prøve en skoleform, hvor unge mennesker er fælles om at mødes et helt nyt sted i livet.
Hvordan oplevede du starten i dit nye job?
Det var ret vildt. Jeg var jo en inkarneret del af lærerværelset på min gamle skole,
og pludselig skulle jeg møde 25 nye kolleger og 173 nye elever. Men det var dejligt, og der var en virkelig god energi. Selvfølgelig fik jeg hjertebanken og sved på overlæben, men det er nok ens for alle, der starter i nyt job. Men jeg må også erkende, at det der med at etablere nye relationer til kolleger kræver noget tid. Det kommer, i takt med at man har oplevelser og løser nogle udfordringer sammen.
Hvad overraskede dig mest i starten?
At det i den grad fungerer for mig, at jeg har en arbejdsuge med skæve arbejdstider og samtidig pendler en time og et kvarter hver vej. Tiden i bilen er blevet et afkoblingsrum, hvor jeg hører lydbøger og podcast, og timerne forsvinder som dug for solen. Men jeg ville nok ikke have haft det på samme måde, hvis jeg havde små børn derhjemme.
Er der noget, du gerne ville gøre om?
Der er i hvert faldt en erkendelse, jeg har fået hen ad vejen. Der er elever, man finder god kemi med, og så er der nogle, hvor man aldrig gør. Man er selvfølgelig professionel, men når kemien ikke er der, kan jeg godt føle, at jeg kommer til kort i det relationsarbejde, der også er en vigtig del af jobbet. Men så er det, at man skal tro og vide, at der en kollega, som har en bedre kontakt til eleven og kan hjælpe i stedet for mig. Når jeg taler med mere er-
farne efterskolelærere, kan jeg høre, at det er sådan, det er. Selv om man selvfølgelig gerne vil kunne rumme alle
Hvordan er din oplevelse af jobbet i dag i forhold til starten?
Det har været et utroligt dejligt skift. Jeg glæder mig hver dag over skiftet fra primært at være en fagfaglig person til også at være et socialt knudepunkt for eleverne. Der er stadig masser af udfordringer og kaos med så mange elever samlet, men nu føler jeg, at jeg er kaptajn i min del af kaosset. Og forhåbentlig forsvinder det kaos aldrig, for det giver noget kolorit på tilværelsen.
Hvilket råd vil du give til en lærer, der lige er startet i et nyt job?
Tro på det projekt, du har gang i, og den, du er. Eleverne må gerne synes, du er en røv nogle gange, men sådan må det være. På en efterskole er det os lærere, der har ansvaret for de unge, og ligesom derhjemme kan der opstå en midlertidig kløft, hvis de synes, rammerne er for stramme. Dialog kan være med til at skabe forståelse, men det er vigtigt at holde fast. ■ JFC / FOTO INGRID RIIS
Hvorfor meldte du dig ind
i Frie Skolers Lærerforening?
Jeg er af den gamle skole, hvor man er medlem, fordi det er man bare. Ikke fordi det kan give mig personligt det ene eller det andet. Jeg er fuld af anerkendelse overfor det arbejde, der er blevet gjort for vores arbejdsvilkår gennem tiden, men også overfor det, der bliver gjort i dag. Og så synes jeg, det er vigtigt at støtte op om den ekspertviden, vi har lokalt med en tillidsrepræsentant. Tillidsrepræsentanten har lige så travlt som alle os andre, og det er vigtigt at vise støtte til den indsats, der bliver lagt.
11 GODE GRUNDE TIL AT BLIVE MEDLEM
Sådan hjælper foreningen dig og dine kolleger
Frie Skolers Lærerforening er et fagligt fællesskab af lærere og børnehaveklasseledere på frie grundskoler, efterskoler og højskoler. Som medlem får du 11.300 kolleger i ryggen, og det giver dig langt flere muligheder, end hvis du står alene.
Vi taler din og kollegernes sag
Frie Skolers Lærerforening er talerør for lærere og børnehaveklasseledere i alle de frie skoleformer. Foreningen afgiver høringssvar til Folketinget og en række udvalg og nævn på uddannelsesområdet. Derudover benytter foreningen både egne medier og eksterne medier til at varetage medlemmernes interesser.
»Vi er de eneste, der konsekvent taler de frie læreres sag. Medier spiller en større og større rolle politisk, og derfor skal vi blande os i debatten«, siger formand Monica Lendal Jørgensen.
Frie Skolers Lærerforening blev i det seneste skoleår omtalt 108 gange i landsdækkende medier. Heraf var der 46 debatindlæg skrevet af foreningens hovedbestyrelsesmedlemmer. Du kan blandt andet finde debatindlæg fra foreningen på skolemonitor.dk og altinget.dk.
VI SVARER ALTID
Vi uddanner dygtige tillidsvalgte
Frie Skolers Lærerforening uddanner hvert år nye tillidsrepræsentanter, suppleanter og arbejdsmiljørepræsentanter, som repræsenterer tusindvis af lærere og børnehaveklasseledere på de frie skoler. Dygtige tillidsvalgte er afgørende for både dig som medlem og for foreningens virke i det hele taget.
I skoleåret 2023/2024 uddannede Frie Skolers Lærerforening:
• 108 nye tillidsrepræsentanter.
• 50 nye suppleanter.
Vi uddanner desuden arbejdsmiljørepræsentanter i samarbejde med skoleforeningerne.
Vi tjekker din løn
Konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening behandler omkring 20.000 medlemshenvendelser om året, og de fleste gange får medlemmerne heldigvis hjælp, uden der oprettes en formel sag. Mange af henvendelserne handler om:
Konsulenterne i Frie Skolers Lærerforening tjekker hver måned lønsedler for masser af medlemmer, der ønsker et løntjek i forbindelse med f.eks. jobskifte.
• Lønkonsulenterne finder fejl i omkring 25 procent af de lønsedler, medlemmer sender ind til et løntjek.
• Ansættelsesbrev
• Ansættelsesvilkår
• Arbejdsmiljø
• Arbejdstid
• Ferie
• Løn
• Tjenstlige forhold
Vi forhandler dine vilkår
Frie Skolers Lærerforening repræsenterer lærerne på de frie skoler, når parterne på det statslige område forhandler overenskomst.
På skolerne forhandler tillidsrepræsentanten de lokale aftaler – om løn og arbejdstid – på plads med skolens ledelse. Foreningens konsulenter hjælper ofte tillidsrepræsentanter både op til og under deres lokale forhandlinger.
På skoler, som endnu ikke har en tillidsrepræsentant, er det foreningens konsulenter, der forhandler løn- og arbejdsvilkår.
Vi fører din sag
De fleste sager bliver løst, før de ender i det juridiske eller fagretlige system. Men hvert år fører juristerne i Frie Skolers Lærerforening en lang række sager for medlemmerne. I 2023 førte foreningen:
• 14 sager om overenskomstproblemer på skoler.
• 4 sager i det fagretlige system.
• 41 sager om tjenstlige forhold.
• 13 sager om ansættelsesvilkår.
Vi mægler ude på skolen
I løbet af de seneste skoleår har foreningen fået flere og flere sager, hvor konsulenterne bliver kaldt ud på skoler for at hjælpe med at løse konflikter og skabe et godt psykisk arbejdsmiljø.
• I 2023 var konsulenter fra Frie Skolers Lærerforening involveret i 36 samarbejdssager på frie skoler.
Vi tager over, hvis jobbet er væk
• 438 lærere/børnehaveklasseledere blev sidste skoleår afskediget fra de frie skoler. Hver gang bliver Frie Skolers Lærerforeningen orienteret af skolen, og foreningen behandlede 310 opsigelser af foreningens medlemmer. på vegne af medlemmer. Mens 128 af de afskedigede lærere/børnehaveklasseledere ikke var medlemmer og derfor ikke fik hjælp.
• Frie Skolers Lærerforening hjælper også, hvis en skole går konkurs. Foreningens konsulenter holder orienteringsmøde med de konkursramte medlemmer og hjælper dem med at få deres løn fra Lønmodtagernes Garantifond.
Vi er der, når livet gør ondt
Frie Skolers Lærerforening har et team af konsulenter, som er specialister i sygdom, sygemelding, arbejdsfastholdelse mv.
• Sidste år hjalp teamet 100 medlemmer gennem forløb, der i de fleste tilfælde strækker sig over mange måneder.
• 107 medlemmer gjorde desuden brug af foreningens krisehjælpsordning gennem Falck Health Care.
Vi kender ALLE regler
Frie Skolers Lærerforenings konsulenter hjælper masser af medlemmer med at få overblik over reglerne på de frie skoler. Konsulenterne er blandt andet eksperter i at hjælpe med skift i tilværelsen. Når du skal på barsel eller pension, er det helt afgørende, hvilke løsninger du vælger. Og hvis du skifter job, skal du sikre dig, at du ikke har penge til gode fra din tidligere arbejdsgiver.
Sidste år hjalp foreningens konsulenter blandt meget andet:
• 398 medlemmer med barselsplaner.
• 70 medlemmer med pensionsoversigter.
VI STÅR FAST PÅ FÆLLESSKABET
Hver dag kontakter ikke-medlemmer Frie Skolers Lærerforening for at få råd eller faglig og juridisk hjælp. De bliver pænt afvist og opfordret til at melde sig ind i fællesskabet.
Rahimas løntjek gav en halv million i efterbetalt løn og pension
Da Rahima Due Andersen henvendte sig til Frie Skolers Lærerforening, havde hun arbejdet på sin skole i mange år, og hun var meget glad for sit arbejde. Egentlig var hun uddannet inden for en helt anden branche, men gennem virksomhedspraktik og job på løntilskud havde hun fundet sin rette hylde i den frie skoleverden, hvor hun blev ansat som lærer.
Rahima Due Andersen håbede at få et par tusinde kroner ud af sit løntjek hos Frie Skolers Lærerforening. Et grundigt eftersyn viste dog, at der var problemer med både anciennitet og pension. ALLE
Hun syntes dog ikke, at lønnen fulgte med hendes anciennitet, og hendes mand havde flere gange sagt til hende, at hun skulle sige det til sin chef. Men hun fik det ikke rigtig gjort, for hun troede, at det bare handlede om et par tusind kroner.
»Det, der gav mig skubbet, var, da jeg fik et nyhedsbrev fra Frie Skolers Lærerforening om, at man kunne tilmelde sig det fysiske arrangement ”Løntjek” og sende sin lønseddel ind på forhånd. Så det gjorde jeg, og så tænkte jeg egentlig ikke mere over, hvad det kunne føre med sig«, siger Rahima Due Andersen.
Pensionskonto var tom
P å Løntjek-mødet fik alle tilmeldte tid hos
en konsulent, som forinden havde kigget på deres lønseddel. Det var her, Rahima Due Andersen mødte Jacob Teglgaard, der er konsulent i Frie Skolers Lærerforening.
»Jacob sagde med det samme, at min lønseddel så ret mærkelig ud, så den skulle vi lige kigge grundigt på«, siger hun.
E t sted i Rahima Due Andersens ansættelsesforløb er noget gået galt i forhold til løn og pensionsvilkår, hvilket blev meget tydeligt, da hun sammen med Jacob Teglgaard loggede ind på sin pensionskonto hos Lærernes Pension. Pensionskontoen var nemlig tom.
S å pludselig handlede det ikke om et par tusind kroner, Rahima Due Andersen kunne gøre krav på. Det handlede om knap 500.000 kroner, hvoraf halvdelen var pension.
»Så sad vi der over for hinanden, mig og Jacob. Og der var jo klart noget, der ikke stemte. Så Jacob spurgte, om jeg lige havde brug for at gå hjem og tænke over, om det var noget, jeg havde lyst til, at han gik videre med«, siger hun.
Jacob stod for kontakten
D et tog dog ikke Rahima Due Andersen lang tid at overveje:
Som medlem af Frie Skolers Lærerforening kan du altid sende din lønseddel til tjek hos en konsulent. Du får blandt andet tjekket, at du får de rigtige tillæg, og at du er på et løntrin, der svarer til din ancienitet som underviser. Hvis der er fejl i din løn, hjælper vi dig med at gøre skolen opmærksom på det, og vi følger op på, at du får de penge, du har krav på.
»Jeg blev selvfølgelig overrasket, for jeg havde på ingen måde troet, at jeg manglede at få udbetalt så mange penge – men jeg tænkte også, at så måtte det være en principsag. Så jeg valgte at gå videre med sagen«.
D er gik et stykke tid, før skolen fik at vide, hvem af de ansatte der havde rejst lønsagen, for Jacob Teglgaard skulle lige undersøge det hele til bunds.
»Jacob og jeg var jævnligt i kontakt, og det har jeg godt nok været glad for. Han har virkelig været en god støtte og rådgivet mig på mange områder«, siger hun.
D a skolen fik at vide, at det var Rahima Due Andersen, sagen handlede om, blev hun kaldt ind på kontoret for at fortælle, hvad hun vidste om sagen. Hun husker, at det var rart for hende at kunne sige, at hun ikke vidste andet, end at hun ville høre fra foreningen, når sagen var slut. Og hvis skolen ville vide noget, kunne den selv henvende sig til Frie Skolers Lærerforening. For det var det, Jacob Teglgaard havde rådet hende til at sige:
»Det var rart, at jeg ikke kunne holdes ansvarlig for noget undervejs af skolen, for der har da været søvnløse nætter i forløbet. Løntjekket var i november, og nu
har vi maj – og det er først her, det er ved at være slut. Men jeg har ikke fortrudt det, jeg har gjort. Jeg har jo krav på de penge«, siger Rahima Due Ander sen.
S kolen har gennem hele forløbet samarbejdet med Frie Skolers Lærerforening og er ked af fejlen. Den har også givet udtryk for, at Rahima naturligvis skal have det, hun er berettiget til.
Kunne aldrig gøre det alene
R ahima Due Andersen er ikke i tvivl om, hvad hun har lært af forløbet: udholdenhed. Og så har det været helt afgørende, at hun kunne kontakte sin fagforening:
»Hvis jeg ikke havde været medlem af Frie Skolers Lærerforening og dermed haft den mulighed, tror jeg ikke, at jeg var kommet videre med det. Jeg ville aldrig kunne gøre det alene«, siger hun.
» Og jeg føler virkelig, at jeg blev taget imod med åbne arme, da jeg kontaktede fagforeningen. Det var enormt rart at opleve så stor en støtte. Så hvis man er usikker på, om man får det i løn, man skal, synes jeg virkelig, at det er en god idé at kontakte dem for at høre, om der er noget at komme efter«. ■ REDAKTIONEN / FOTO HENNING HJORTH
Jeg føler virkelig, at jeg blev taget imod med åbne arme, da jeg kontaktede fagforeningen
RAHIMA DUE ANDERSEN LÆRER
Som medlem kan du logge på den lukkede del af foreningens hjemmesiden. Her finder du masser af online rådgivning og guides til blandt andet barsel og arbejdstid. Du kan også prøve lønberegneren, som hjælper dig til at tjekke, om din løn er korrekt. Du finder værktøjet på fsl.dk/beregn.
»Det er bare vigtigt at tale med nogen, som har helt styr på alle reglerne«
Katrine Filskov Domino er en af næsten 400 medlemmer, der har fået lavet en barselsplan i skoleåret 2023/24.
KATRINE FILSKOV DOMINO
• Underviser i engelsk og gymnastik på Bråskovgård Efterskole og har været lærer siden 2006.
Hv orfor tog du fat i Frie Skolers Lærerforening, da du skulle på barsel?
Det er mit andet barn, men barselsreglerne har ændret sig med de øremærkede uger til far, og jeg kunne ikke gennemskue det. Så jeg ringede faktisk allerede, da jeg var gravid. Og så talte jeg med en meget sød mand, der hed Michael, som simpelthen hjalp mig med at tegne et skema, som viste mig, hvor meget orlov jeg har, hvor meget faren har, og hvor meget vi kan dele. Det gav et rigtig godt overblik.
Hvad fik du ud af at kontakte barselskonsulenterne?
Jamen, ud over at jeg forstod barselsreglerne, så gjorde konsulenten mig også opmærksom på, at jeg faktisk havde ret til at blive skånet som gravid. Jeg har en helt fantastisk leder, men man føler sig bare lidt til besvær og sårbar, når man kommer der og siger, at man er gravid og skal på barsel. Så det gav mig virkelig en stor tryghed og følelsen af en hånd på skulderen at vide, at jeg faktisk havde ret til at få kigget på mine arbejdsforhold, så jeg ikke blev belastet.
Hvad fik du ud af at få hjælp til at lægge en barselsplan?
Det er bare vigtigt at tale med nogen, som har helt styr på alle reglerne, for man sidder der som nybagt mor, og man orker simpelthen ikke at sætte sig ind i alle de regler. Og så har de bare helt styr på, hvordan det er smartest at placere barselsugerne og ferie i forhold til for eksempel juleferien. Det havde jeg aldrig selv kunnet regne ud. Jeg har faktisk også udskudt noget af min barsel. De regler havde jeg heller ikke kunnet gennemskue uden hjælp. Og der er nok også noget af det, som jeg først forstår helt, når vi når dertil.
Har du et råd til andre, som skal på barsel?
Ja, brug din fagforening. De er nemlig ikke kun til, for at du kan få hjælp, når det brænder på. Så det er bare med at få noget valuta for pengene. Hellere ringe en gang for meget end en gang for lidt. ■ JLG
Barsel er ikke bare barsel
Som medlem kan du få en personlig barselsplan, der passer til jeres familie.
Som ansat på en fri skole er du omfattet af Statens Barselsaftale.
Det betyder, at nogle uger af din orlov er med sædvanlig løn og pension, mens andre er med dagpenge. Hvis familiens økonomi tillader det, er der også mulighed for at forlænge orloven – uden dagpenge.
Der er mange muligheder for at lave fleksible løsninger, så du kan få orloven til at passe til netop din families behov. Det kan være, du har et bestemt tidspunkt, du gerne vil starte på arbejde igen, eller at du ønsker at gemme dele af orloven til senere. Vi anbefaler, at du kontakter en af Frie Skolers Lærerforenings barselskonsulenter, som i samarbejde med dig udarbejder en vejledende barselsplan, der tager udgangspunkt i netop jeres behov og ønsker. ■
LÆS MERE OM BARSEL PÅ FSL.DK
På fsl.dk/barsel har vi samlet alt, hvad du bør vide om blandt andet barselorlov, lønret og varslingsregler.
Det får du med en barselsplan fra Frie Skolers Lærerforening
• Et overblik over, hvilke uger hver forælder holder orlov.
• Et overblik over uger med hhv. løn, barselsdagpenge og eventuelle uger uden dagpenge.
• En tidslinje med alle de vigtigste datoer fra fødselsdato til første arbejdsdag.
• En liste med punkter, du skal være særligt opmærksom på.
• Alt, hvad du skal vide om løn, barselsdagpenge, pension, omsorgsdage og ferie i forbindelse med din orlov. ■
Vi laver barselsplaner til både mødre, fædre, medmødre og -fædre.
Tre GODE RÅD fra barselskonsulenten
MICHAEL SØRENSEN er en af flere konsulenter på Frie Skolers
Lærerforenings sekretariat, som er eksperter i alle paragrafferne i Statens Barselsaftale. Han har lavet flere hundrede barselsplaner og giver her tre gode råd til, hvad du skal være opmærksom på, hvis I er i lykkelige omstændigheder:
•Kontakt Frie Skolers
Lærerforening i god tid, så vi kan starte en dialog om dine muligheder.
• Giv skolen besked i god tid. Det er en fordel for både dig og skolen.
• Få en grundig snak derhjemme om, hvilke behov og ønsker din barselsplan skal tage hensyn til.
Frederikke Denise Trampedach begyndte som nyuddannet lærer i sit først job den 1. august 2023. Hun underviser i dansk og billedkunst på Kildegård Privatskole.
Det kan godt være en skræmmende verden, men kollegerne står i samme båd,
så husk at række ud.
Hvorfor blev du lærer?
Begge mine forældre er lærere, så lærerjobbet har aldrig været langt væk i min bevidsthed. Men jeg var virkelig skoletræt og prøvede forskellige andre ting af, og som 23-årig gik jeg ned med stress efter at have arbejdet som makeupartist. Min mor forslog lærerstudiet, og jeg bestemte mig for at prøve det af frem til første praktikperiode. Det var der, jeg fik smag for det ansvar, der følger med lærerjobbet. Der er bare et vildt potentiale i at være den lærer, der virkelig ser et barn og kan gøre en forskel.
Hvorfor søgte du jobbet?
Jeg blev fanget af jobopslaget, hvor der virkelig var gjort noget ud af at beskrive skolen, og hvad de søgte. Mange af de andre opslag var ret intetsigende, synes jeg. Og da jeg besøgte skolen, fik jeg bare et godt indtryk af en skolen med rare rammer og gode faglokaler. Også til de kreative fag, som virkelig bliver prioriteret.
Hvordan oplevede du starten i dit nye job?
Det var helt vildt hårdt, men jeg fandt samtidig meget hurtigt ud af, at det var lige mig. Jeg synes især, at det sociale aspekt
var fedt. Det var meget bevægende, hvor hurtigt børnene tog mig til sig, og det var en skøn følelse, at jeg så hurtigt blev en stor del af deres liv. Jeg blev jo pludselig en af de vokse, de så mest i hverdagen, og det er et vildt ansvar at få.
Hvad overraskede dig mest i starten?
Jeg troede, jeg var forberedt på, hvor hårdt det ville være, men jeg blev faktisk rimelig overvældet. Jeg var så træt i hovedet og i kroppen, og jeg blev enormt usikker på mig selv. Jeg ville jo gerne være hende den sjove nye lærer og også komme godt ind på mine nye kolleger og ledelsen. Jeg fandt heldigvis hurtigt ud af, at det hjalp at læne sig op ad gode kolleger.
Hvilke råd vil du give til en lærer, der lige er startet i et nyt job?
Snak med dine kolleger om, hvordan du har det, og om de ting, du oplever. Det behøver ikke være alle kolleger, men find nogle, du kan snakke med om alt muligt. Dine venner og familie kan ikke relatere til dine oplevelser, men kollegerne ved præcis, hvad du snakker om. Det kan godt være en skræmmende verden, men kollegerne står i samme båd, så husk at række ud.
Hvordan er din oplevelse af jobbet i dag i forhold til starten?
Jeg synes især, at mit overblik er blevet bedre. I starten kunne jeg næsten kun tænke én lektion frem, og jeg var meget optaget af, om vi nåede det, jeg havde forestillet mig. Det var lidt overlevelse i starten, men nu har jeg mere overskud. Jeg har en bedre fornemmelse af, hvad der fungerer for mig, hvad der fungerer for eleverne, og hvornår vi skal ændre lidt i planerne og gemme noget til i morgen. Jeg har langt igen, men jeg er da allerede begyndt at tænke ind i næste skoleår.
Hvorfor meldte du dig ind i Frie Skolers Lærerforening?
Jeg var medlem af Danmark Lærerforening på studiet, og da jeg fik job på en fri skole, gjorde de mig opmærksom på, at jeg skulle skifte fagforening. Og de stod faktisk også for det, så det gik meget smooth. Jeg har aldrig overvejet ikke at være medlem. Jeg synes, det er rart og trygt at have en masse ligesindede, man kan læne sig op ad. Og jeg føler mig 100 gange mere afslappet, end hvis jeg ikke havde det sikkerhedsnet, som en fagforening giver.
■ JFC / FOTO HENNING HJORTH
Hvad har du fået ud af dit medlemskab?
Jeg fik tjekket min kontrakt og lønseddel i starten. Jeg havde ikke rigtig noget at sammenligne med, så jeg tænkte, at det kan man lige så godt for en sikkerheds skyld. Mit job er at være læ rer, ikke at vide, hvordan lønsedlen skal se ud. Så der sætter jeg min lid til nogle, der har forstand på det.
De 5 bedste råd, som vil give dig et godt og langt lærerliv
Alt for mange nye lærere brænder ud, inden det rigtig bliver sjovt. Sådan skal det ikke gå for dig – og der er råd for det. Frie Skolers Lærerforenings konsulenter har hjulpet masser af nye lærere, der har følt sig overvældet den første tid i jobbet. Du får her fem råd, som har hjulpet andre i din situation.
1
SLAP AF — DU ER NY
De første måneder i et nyt job er ofte udfordrende. Alt er nyt, og du skal løse alle opgaver for første gang. Ingen kan forvente, at du som ny løser opgaverne lige så effektivt som de erfarne. Det må du heller ikke selv forvente. Så sænk dine forventninger og krav til dig selv – det gør alle andre. De ved, at du er ny.
2
FÅ STYR PÅ
ARBEJDSMÆNGDEN
Planlægning. Overblik. To vigtige ord, når det handler om at løse dine arbejdsopgaver effektivt og professionelt.
At bryde opgaverne ned i mindre og praktiske bidder og at planlægge og prioritere dem gør ofte arbejdsmængden mere overskuelig og mindre skræmmende.
Men uanset hvor god du er til at planlægge, og hvor effektivt du arbejder, kan du opleve situationer, hvor
arbejdsmængden bare bliver så stor, at du ikke magter den. Især når du er ny.
Hvis du oplever, at opgavemængden vokser dig over hovedet, bør du allerførst snakke med din tillidsrepræsentant om, hvordan I sikrer en bedre balance mellem opgavemængden og dine ressourcer.
Din tillidsrepræsentant kan hjælpe dig og støtte, hvis du skal have en samtale med din skoleleder om opgaver og forventninger.
Hvis du ikke har en tillidsrepræsentant, kan du få hjælp af Frie Skolers Lærerforenings konsulenter. Det er vigtigt, at du drøfter arbejdsmængden med lederen. Løsningen er dialog. Løsningen er støtte. Løsningen er aldrig, at du bider tænderne sammen og arbejder hurtigere, længere og hårdere.
3
HOLD FRI, NÅR DU HOLDER FRI
Mange lærere er stærkt engagerede i deres arbejde. Det er
godt. Men sørg for at sætte nogle klare grænser for dit arbejde. Beslut dig for, hvornår du vil være færdig med dagens arbejde, og hold så fri. Arbejdet som lærer er uendeligt, men det er din tid ikke. Hvis du ikke sætter tydelige mål og grænser for dit arbejde, kan du blive "ædt". Så øv dig i at holde fri, når du har fri. Dyrk motion, brug tid med familie og venner, og sørg i det hele taget for at prioritere de ting, som du nyder at lave. Også når du er ny i jobbet.
4
HÅNDTÉR KRITIK
KONSTRUKTIVT
Som lærer er det næsten uundgåeligt, at du får kritik fra elever eller forældre. Prøv at tage imod kritikken og behandl den som en opgave, du skal løse professionelt.
Det kan være en god idé, hvis du deler og drøfter kritikken med din leder. Tag gerne en indledende snak med din tillidsrepræsentant.
Hvis du har brug for yderligere
hjælp, kan du kontakte Frie Skolers Lærerforening.
Vi kan hjælpe dig med at få overblik over dine muligheder.
5FORVENT FORANDRINGER
Du er ansat til at løse bestemte opgaver, men i løbet af skoleåret kan opgaverne ændres, så det er noget andet, du skal tage dig af. Forandringer er en del af lærerjobbet, så vær mentalt forberedt på det. Men husk, at skolens leder på forhånd skal drøfte væsentlige ændringer i dine opgaver med dig.
Det er altid en god idé at tale med din tillidsrepræsentant, hvis der sker væsentlige ændringer i dine opgaver.
■ MHV
Sådan undgår du, at din arbejdstid sejler
FÅ OVERBLIK OVER, HVILKE
OPGAVER DU SKAL LØSE
Som lærer skal du have en opgaveoversigt. Og den skal fortælle dig, hvilke opgaver du forventes at løse i løbet af året. Oversigten er ikke nødvendigvis udtømmende, ikke nødvendigvis endelig, og den skal ikke være spredt ud på enkelte dage. Men du skal have den, og den kan give dig overblik over arbejdsmængden.
REGISTRÉR DIN ARBEJDSTID
Hold styr på, hvor meget du arbejder og hvornår. At føre regnskab med tiden kan i sig selv gøre arbejdet mere overskueligt og reducere stressfornemmelsen. Og hvis regnskabet viser, at du arbejder for meget, kan du bruge det til at tage en dialog med skolens leder om opgavemængden og dit arbejde. Regnskabet gør det også tydeligt, om du overholder hviletids- og fridøgns-reglerne. Du har brug for fritid til at lade op, hvis du skal holde et helt arbejdsliv. En ny lov om arbejdstid kræver, at skolen stiller et tidsregistreringsværktøj til rådighed. Der er ingen regler om, hvordan I skal bruge værktøjet. Spørg din tillidsrepræsentant eller skolens leder, hvad I gør hos jer, eller få råd på fsl@fsl.dk.
UNDERSØG,
OM I HAR SÆRLIGE
ORDNINGER FOR NYE LÆRERE
Skolen skal i sin planlægning tage særlige hensyn til nye lærere. Der står dog ikke noget om, hvordan skolen skal tage hensyn. Spørg din tillidsrepræsentant om, hvilke ordninger I har for nye lærere på din skole. Eller skriv til fsl@fsl.dk. ■ MHV
Mød de 10 lærere i foreningens
Hovedbestyrelsen i Frie Skolers
Lærerforening består af formændene for de otte geografiske kredse samt formand og næstformand. Som medlem er du altid mere end velkommen til at kontakte medlemmer af hovedbestyrelsen med ris, ros og gode idéer.
FORMAND
MONICA LENDAL JØRGENSEN
• Formand for Frie Skolers Lærerforening siden november 2021.
• Inden da næstformand siden 2011.
• Lærer på Vor Frue Skole i Næstved 1990-2011.
Kontakt formanden på
M: mlj@fsl.dk T: 27581384
NÆSTFORMAND
RIKKE JOSIASEN
• Næstformand i Frie Skolers Lærerforening siden november 2021.
• Tidligere matematik- og fysiklærer og tillidsrepræsentant på Flemming Efterskole ved Horsens.
Kontakt næstformanden på
M: rjo@fsl.dk T: 26672111
1
KREDS 1
KREDSFORMAND
LARS HOLM JENSEN
Mail: lho@fsl.dk
Klostermarksskolen i Aalborg
2
KREDS 2
KREDSFORMAND
RIKKE FRIIS
Mail: rfr@fsl.dk
Skanderborg Realskole
3
3
KREDS 3
KREDSFORMAND
VIVIAN HOLM WITT
• Mail: viwi@fsl.dk
• Sct. Ib Skole og Børnehave i Horsens
4
KREDS 4
KREDSFORMAND
FINN TROND HANSEN
Mail: fiha@fsl.dk
Kongeådalens Efterskole
4
hovedbestyrelse
KREDS 8 KREDSFORMAND
LYKKE SVARRE
Mail: lsv@fsl.dk
• Holbæk Lilleskole
Det er din skolens placering, der afgør, hvilken kreds du tilhører. Læs om din lokale kreds på fsl.dk/kredse.
KREDS 5
KREDSFORMAND
RICKY BENNETZEN
Mail: rbe@fsl.dk
Broby Fri- og Sportsefterskole
KREDS 7 KREDSFORMAND
MINNA RIIS Mail: mri@fsl.dk
Rygaards Skole i Hellerup 7
KREDS 6
KREDSFORMAND
KAREN PEDERSEN
Mail: kape@fsl.dk
Sæby-Hallenslev Friskole
FORMAND:
Husk
at bruge dine kolleger
– de kan hjælpe dig på vej
Det er helt specielt at være lærer på en fri skole. Alle skoler gør tingene på deres måde. Så brug kollegerne, tillidsrepræsentanten og de andre medlemmer i klubben, lyder opfordringen fra formanden for Frie Skolers Lærerforening, Monica Lendal Jørgensen.
Monica Lendal Jørgensen husker tydeligt den dag for snart mange år siden, da hun som spritny lærer skråede over skolegården til de røde bygninger, som udgør Vor Frues Skole i Næstved.
Hun kom frisk fra Haslev Seminarium, hun havde fire dage til at forberede undervisningen til sin nye 10. klasse, og hun var spændt. Meget spændt.
På skolen var de to lærere om hver klasse, og hun sparrede med den matematiklærer, som hun delte klassen med. Det var både nødvendigt og godt.
»S om ny har man mange spørgsmål, når man starter på en skole. Hvordan gør vi det lige her? Hvilke forventninger er der? Alt det talte jeg med kollegerne om«, fortæller hun.
Kollegaen viste vejen M atematiklæreren var tilfældigvis
Kontakt
Monica på mlj@fsl.dk / T: 27581384
også tillidsrepræsentant på skolen, og Monica Lendal Jørgensen blev straks meldt ind i Frie Skolers Lærerforening.
»Det var der ingen tvivl om. På skolen var der en klar forventning om, at du skulle være med i fagforeningen. Vi var over 30 lærere på skolen, og kun to stod udenfor. D et passede mig fint at være med i fagforeningen. Jeg har altid engageret og organiseret mig –også dengang jeg arbejdede som kassemedarbejder i Kvickly«.
Møderne i den lokale FSL-klub og kredsen åbnede en helt ny verden for Monica Lendal Jørgensen:
»Dengang vidste jeg intet om de frie skoler. Og de frie skoler er anderledes end folkeskolerne. Arbejdsforholdene, betingelserne og forventningerne er anderledes, og det er vigtigt at vide. Det lærte jeg af kolleger i klubben og kredsen«, siger hun. ■ MHV / FOTO MARTIN DAM KRISTENSEN
MONICA LENDAL JØRGENSEN
Formand for Frie Skolers Lærerforening siden november 2021. Inden da næstformand siden 2011. Lærer på Vor Frue Skole i Næstved fra 1990 til 2011.
Som ny lærer på en fri skole er du en del af et særligt fællesskab – brug det
MONICA LENDAL JØRGENSEN
Monicas tre gode grunde til, at du har
brug for en fagforening
1 Som ny lærer kan du få hjælp og støtte fra Frie Skolers Lærerforenings sekretariat og tillidsrepræsentanten på din skole –altså fra nogle, som ved, hvordan det er at være lærer på netop de frie skoler.
2
Lokalt sikrer tillidsrepræsentanten, at du og dine kolleger får direkte indflydelse på jeres arbejdsforhold.
3
Frie Skolers Lærerforening forhandler en overenskomst, som sikrer, at du kan holde til at være lærer hele livet. ■
Nina Rose Simonsen er født og opvokset i Sydafrika, men hun har boet i Danmark i næsten 20 år. Siden 2007 har hun arbejdet på Sønderborg International School, hvor hun underviser i matematik, samfundsfag, engelsk og religion.
Da jeg skulle på barsel første gang, oplevede jeg, at jeg kunne få en masse hjælp og rådgivning fra nogle, som for stod præcis den situation, jeg stod i.
Hvorfor blev du lærer?
Jeg har altid vidst, at jeg ikke ville have et kontorjob. Og så tænkte jeg, at hvis der var et job, hvor hver dag var forskellig, så måtte det være lærerjobbet. Jeg ville også gerne have et job, hvor jeg kunne mærke, at jeg gjorde en forskel, og der må jeg bare sige, at lærerjobbet er det mest meningsfulde, man kan have.
Hvad er for dig det bedste ved lærerjobbet?
Det er relationen til eleverne. Jeg elsker at træde ind i klasselokalet om morgenen, tale med eleverne og opleve, at jeg kan give dem en god og spændende dag. Nogle dage har eleverne ikke så meget energi, og andre dage er det mig, der møder lidt træt på arbejde. Men jeg har lært, at godt humør kan smitte, og derfor elsker jeg at arbejde med relationer, fordi den positive energi næsten altid vinder over træthed og sure miner.
Hvad mener du, er det særlige ved lærerjobbet på en fri skole?
At vi har så meget frihed til at møde eleverne der, hvor de er. Af og til oplever jeg,
at den undervisning, jeg havde forberedt, slet ikke passer til dagen. Det kan være, der er konflikter i klassen, eller at nogle elever er meget påvirket af noget, der er sket dagen før. I de situationer synes jeg, det er en enorm styrke, at jeg har friheden til at ændre min plan, tale med eleverne og finde på noget helt andet. Det vigtigste ved at have en særlig frihed er, at vi som lærere også har tid. Tid til at stoppe op og ændre vores planer og omlægge undervisningen. Den frihed elsker jeg.
Hvad får du ud af at være medlem?
Jeg får utroligt meget ud af at mødes med lærere fra de andre internationale skoler. Hvert år har vi et par internationale dage på Hornstrup Kursuscenter. De dage er afgørende for, at de internationale lærere i Frie Skolers Lærerforening lærer hinanden at kende og møder fællesskabet og fordelene i deres fagforening.
Hvorfor mener du, det er vigtigt, at der er en fagforening for lærerne på de frie skoler?
Fordi de frie skoler i Danmark har et sær-
ligt værdisæt, som binder os sammen. På tværs af de frie skoler er der et ønske om mere valgfrihed, så man på den enkelte skole kan være med til at definere og skabe det gode skole- og børneliv. De internationale skoler passer rigtig godt ind hos Frie Skolers Lærerforening, fordi det kræver lidt mere fleksibilitet at skabe en skole, hvor så mange kulturer og sprog mødes og samarbejder.
Hvorfor er du medlem af Frie Skolers Lærerforening?
Da jeg først fik arbejde som lærer i Danmark, kendte jeg ikke til den stærke foreningskultur og det politiske arbejde, der lå i at engagere sig i en fagforening. Men med tiden lærte jeg, at der var et stærkt fællesskab i Frie Skolers Lærerforening.
Da jeg skulle på barsel første gang, oplevede jeg, at jeg kunne få en masse hjælp og rådgivning fra nogle, som for stod præcis den situation, jeg stod i. ■ REDAKTIONEN / FOTO MARTIN GRAVGAARD
Hvad svarer du, hvis en kollega spørger dig, hvorfor man skal melde sig ind i Frie Skolers Lærerforening?
Fordi vi står stærkere, jo flere vi er. Som tillidsrepræsentant har man meget stærkere kort på hånden jo flere medlemmer, der er på skolen. Derudover siger jeg også, at den største fordel ved Frie Skolers Lærerforening er, at der er konsulenter, der kan hjælpe dig med lige præcis den situation, du står i.
Sådan hjælper du din tillidsrepræsentant med at hjælpe dig
På landets frie skoler er der næsten 650 tillidsrepræsentanter, som arbejder for at sikre gode løn- og arbejdsvilkår lokalt på den enkelte skole. Men tillidsrepræsentanterne kan ikke løse opgaven alene. Som medlem spiller du en afgørende rolle, for at I finder løsninger, som passer til netop jeres skole. Her giver fem tillidsrepræsentanter gode råd til, hvordan du kan bidrage.
»Jeg brænder for en god lokalaftale, som passer til vores skole«
HANNE WRANG NIELSEN er tillidsrepræsentant på Privatskolen Als i Sønderborg. Tillidsrepræsentant siden 2002 – afbrudt af en enkelt pause.
HANNES RÅD:
• Brug din tillidsrepræsentant, når noget brænder på. Kom, inden problemerne vokser sig for store. Man kan tage meget i opløbet ved at få talt tingene igennem med sin tillidsrepræsentant og eventuelt med skolens leder. Lad være med at gå og brænde inde, så det bliver til brok i krogene.
• Giv sparring til tillidsrepræsentanten, så vedkommende er godt klædt på til forhandlinger. Det kan være svært for tillidsrepræsentanten at vide, hvad alle kolleger står med af udfordringer i de forskellige afdelinger og på de forskellige klassetrin. Giv tillidsrepræsentanten besked, så vedkommende har en mulighed for at justere. ■
»Jeg brænder for et tillidsfuldt samarbejde med ledelsen uden at være i lommen på dem«
CLAUS ANDERSEN er tillidsrepræsentant på N. Zahles Seminarieskole i København. Tillidsrepræsentant siden 2018.
CLAUS' RÅD:
• Deltag i klubmøderne.
• Læs og svar på det, tillidsrepræsentanten sender ud.
• Giv respons.
• Anerkend arbejdet, hvis du er tilfreds med indsatsen. ■
VIDSTE DU:
• Alle tillidsrepræsentanter skal gennemgå en grunduddannelse, som klæder dem på til de opgaver, der hører med til hvervet. Uddannelsen løber over seks moduler og 12 dage i alt.
• På grund af tillidsrepræsentantens særlige position er der særlige, skærpede regler om afskedigelse. Afskedigelse af en tillidsrepræsentant kan kun ske af såkaldt tvingende årsager, og opsigelsesvarslet er længere end det almindeligt gældende i overenskomsten.
»Jeg kæmper virkelig for, at forholdene skal være rimelige. Både lærere og ledelse skal kunne se sig selv og meningen i det«
THØGER RASMUSSEN er tillidsrepræsentant på Københavns Idrætsefterskole. Tillidsrepræsentant siden august 2019.
»Jeg brænder for, at vi skaber en god arbejdsplads og en god skole, og det får vi, ved at lærerne har nogle ordentlige løn-
og arbejdsforhold«
NIELS FUNCH er tillidsrepræsentant på Nyborg Private Realskole. Tillidsrepræsentant siden 2017. Tidligere har han også været tillidsrepræsentant på en lille og nystartet friskole.
NIELS' RÅD:
• Når din tillidsrepræsentant kalder til samling, så duk op – eller vær tydelig om, hvorfor du ikke kan være til stede.
• Hvis du er i tvivl, så spørg. Det gør også din tillidsrepræsentant dygtigere, når han skal forklare, hvordan løn og arbejdsforhold er skruet sammen.
• Din tillidsrepræsentant har brug for, at lærerne bakker ham op. Det er utrolig vigtigt med et tydeligt mandat fra lærerne. ■
»Jeg brænder for, at vi får skabt nogle forhold, som sikrer et trygt og bæredygtigt arbejdsliv på skolen«
AMALIE SØRUP SØRENSEN
er tillidsrepræsentant på Baaring Efterskole på Fyn. Tillidsrepræsentant siden august 2022.
AMALIES RÅD:
• Bak op. Selvom du måske er uenig i en beslutning eller aftale, så arbejder din tillidsrepræsentant på at finde de bedste løsninger for flest mulige kollegaer.
• Spørg, hvis der er noget, du ikke forstår. Din tillidsrepræsentant ved ikke alting, men hendes opgave er også at finde svar på dine spørgsmål.
• Vær tålmodig. Din tillidsrepræsentant er lige så interesseret i at finde en god løsning, som du er. Men der findes ikke hurtige svar på alting . ■ JFC
THØGERS RÅD:
• Går du med problemstillinger, så kom og sig dem til din tillidsrepræsentant. Der er ikke noget værre, end hvis folk hænger med mulen, og hvis små problemstillinger vokser sig store, fordi de ikke er blevet italesat.
• Deltag i de møder, der bliver afholdt, og reagér på mails om input til kommende forhandlinger. Det betyder noget for din tillidsrepræsentant!
• I forbindelse med lokalforhandlinger er det virkelig en svær opgave at forhandle timer på områder, man ikke selv er en del af. Så vær åben over for din tillidsrepræsentant om, hvordan tingene foregår. Det er den eneste måde, han/hun kan hjælpe dig videre på. ■
Det er tillidsrepræsentantens opgave:
• At tilse, at overenskomsten og andre aftaler bliver overholdt.
• At forhandle og indgå aftaler om løn og arbejdstid.
• At repræsentere de ansatte på områder, hvor disse ikke er sikret formaliseret indflydelse.
• At få afklaret tvivlsspørgsmål af ansættelsesmæssig karakter.
• At fremføre klager m.v. overfor ledelsen.
• At formidle information.
• At fungere som bindeled mellem foreningen og medlemmerne.
• At medvirke til at organisere de relevante ansatte i Frie Skolers Lærerforening.
• At fungere som talsmand for kollegerne overfor ledelsen.
Tillidsrepræsentanten har også pligt til både over for foreningen og over for arbejdsgiveren at medvirke til at fremme og vedligeholde gode og rolige arbejdsforhold. Den samme pligt påhviler ledelsen. ■
Bliv medlem – og få masser af fordele
BLIV KLOGERE PÅ DIT FAG
Med bogserien Pædagogisk Rækkevidde får du gratis lyd- og e-bøger, som giver dig den nyeste viden fra Danmarks førende pædagogiske forskere. Det er praksisnært og lige til at bruge i klasseværelset. Du kan også købe de fysiske bøger med medlemsrabat.
KOM BILLIGERE PÅ FERIE
Medlemmer får både rabat på First Hotels 120 hoteller i hele Skandinavien og på kørselv-ferie i Europa med Happydays.
Hvis du er medlem af Forbrugsforeningen, sparer du også penge på ferien hos Spies og DFDS, og du kan leje billigere ferieboliger i Danmark.
SPAR PENGE PÅ DET, SOM
DU ALLIGEVEL SKAL
HAVE
Som medlem får du Danmarks bedste forsikringer med Lærerstandens Brandforsikring. Forbrugerrådet Tænk har kåret Lærerstandens Brandforsikrings indboforsikring til ’Bedst i test’ seks gange i træk. Også bil-, ulykkes-, hus-, og rejseforsikringerne har vundet ’Bedst i Test’-priser. Du får også Danmarks højeste rente på din lønkonto hos Lån & Spar Bank. Du får fem procent i rente på de første 50.000 kroner på lønkontoen. Fra 50.001-500.000 kr. er renten én procent. Derefter er renten halvanden procent på resten. Et medlemskab giver også adgang til Forbrugsforeningen, der er Danmarks største indkøbsforening. Du kan optjene kontant bonus i 4000 butikker, webshops og restauranter. Der er alt fra benzin og byggematerialer til sko og solferier.
BILLIGERE AVISER DIGITALT
ELLER LIGE TIL DØREN
Få rabat på abonnement på Dagbladet Information, Jyllands-Posten, Ræson Medier og Børneavisen. Du har mulighed for både digitale abonnementer og at få aviserne leveret til døren.
OG HVAD MED +2.000 YOGA-VIDEOER?
Som medlem får du også 25 procent i rabat det første år hos YogaStream. Du får adgang til YogaStreams over 2.000 yogaog meditationsvideoer, hvor du bliver guidet af erfarne yogalærere, når og hvor det passer dig.
FÅ HJÆLP, HVIS
UHELDET
ER UDE
Er du medlem af Frie Skolers Lærerforening, kan du tilføje en frivillig gruppelivsforsikring, hvor du forhøjer din udbetaling ved både dødsfald og kritisk sygdom. Den frivillige gruppelivsforsikring giver dig en høj dækning for en lav præmie.
Hvis du kommer ud for noget psykisk belastende i forbindelse med dit arbejde, kan du lynhurtigt få krisehjælp hos Falcks psykologer. Du er altid sikret, at et terapeutisk forløb starter senest tre dage efter, at du bliver visiteret til krisehjælpen.
Frie Skolers Lærerforening hører under Lærernes a-kasses faglige område, og du kan derfor søge om optagelse i en a-kasse, som er specialister i at hjælpe lærerne videre, hvis de bliver ledige. ■ JLG
Som medlem af Frie Skolers Lærerforening får du adgang til en lang række attraktive fordele, som sparer dig penge i hverdagen og giver dig muligheder, du ellers ikke ville have haft.
På foreningens hjemmeside finder du masser af kurser samt inspirationsog netværksarrangementer i hele landet.
Find dine kurser på fsl.dk
• FSL MINIKURSER
Minikurserne er et gratis medlemstilbud med to en halv times praksisnær inspiration. Alle kurser ligger i tidsrummet 16.30-19.00 og inkluderer sandwich og drikkevarer undervejs.
Kurser i skoleåret 2024/2025:
• Sund stemme hele lærerlivet
• AI og skoleGPT i undervisningen
• Sorghåndtering for lærere
• FSL LÆRERKURSER
Lærerkurserne varer to dage, er med mad og overnatning, og som medlem af Frie Skolers Lærerforening får du rabat på deltagergebyret.
Kurser i skoleåret 2024/2025:
• Bliv certificeret antimobbekonsulent
• Legende læring på tværs af fag og klassetrin
• Turbo på dansk i udskolingen
• Undersøgende matematik –et ekstra gear
• Litteraturkursus for skolebibliotekarer og dansklærere
• Motiverende og meningsfuld sprogundervisning
• MEDLEMSKURSUS
Hvert år er der et gratis to-dages medlemskursus med fagligt indhold, mad og overnatning. I september 2024 handler kurset om ”Sådan skaber du stærkere fællesskaber som lærer” og afholdes på Hornstrup Kursuscenter ved Vejle. Pladserne på kurset fordeles efter først-til-mølle-princippet, og alle medlemmer har mulighed for at tilmelde sig.
• DIN LOKALE KREDS
Hvert år afholdes der langt over 100 arrangementer i foreningens otte kredse. Nogle af arrangementerne er målrettet tillidsvalgte, nogle giver inspiration til dit lærerliv, og andre har social karakter, hvor du får mulighed for at netværke med andre lærere fra frie skoler i din kreds. ■ JLG
Faglig fordybelse og inspiration i dit fagblad Frie Skoler
Frie Skoler er dit fagblad, som opdaterer dig med viden, inspiration og debat fra hele den frie skolesektor.
Her er eksempler på nogle af de historier, magasinet har bragt det seneste år.
»Der ligger et enormt potentiale i stilhed«. Så dan sagde højskolelærer Nikolaj Voldum Ahl burg, som dyrker stilheden i undervisningen
FAIR LÆRERLØN
DIGITAL CHIKANE RAMMER LÆRERNE
Det har store personlige konsekvenser, når eleverne kræn ker lærerne digitalt. Det kunne man læse om i Frie Skoler i ja nuar, hvor der blandt andet var gode råd til, hvordan man på skolen kan forebygge og handle på digitale krænkelser.
Frie Skoler sætter altid fokus på tillidsrepræsentanternes vigtige arbejde og rolle. Her fortæller en tillidsrepræsentant fra Skorpeskolen Privatskole om, hvordan hendes argumenter førte til, at lønnen på skolen blev løftet. ■
»Det er lærerne, somvedbedstpå skolens domæne«
DER VED BEDST«
Vi risikerer at forstærke børn og unges problemer med vores fikse-alt-maskine. Ofte kan det være nok bare at lytte, for nogle problemer kan gå over ved at sove på det, og børn og unge skal lære, at livet går op og ned. Det sagde professor Lene Tang gaard i et stort interview, hvor hun opfor drede lærerne til at indtage en mere myn dig rolle overfor dem, som mener, at alt er lærerens og skolens opgave. ■
KONTAKT REDAKTIONEN
INGEN ERSTATNING
Efterskolelærer Lars Gjerløw Jørgensen faldt i skoven, da han var på overnatningstur med eleverne. I dag har han varige mén og kan ikke undervise i det samme, men forsikringen udbetalte ingen godtgørelse. Frie Skoler satte fokus på arbejdsskader. ■
FORÆLDRESAMARBEJDE
SOM EN FÆLLES OPGAVE
På Billesborgskolen i Køge har man rammesat forældresamarbejdet, så ingen er i tvivl om, hvordan og hvornår man kommunikerer med hinanden. Her kan man skrive en mail eller ringe til skoles kontor i stedet for at bruge Skoleintra, Aula eller andre kommunikationsplatforme. Frie Skoler satte fokus på forældresamarbejdet som en fælles opgave. ■
beredelse, undervisning og feedback. Det fortalte eksperter om, da Frie Skoler satte fokus på, hvordan man som lærer forholder sig til AI i undervisningen. ChatGPT
Du er altid velkommen til at skrive eller ringe til os, hvis du har en god historie eller et forslag til, hvad vi bør skrive om. Alle idéer, tanker, og læserbreve er velkomne, uanset om du selv ønsker at optræde i historien eller ej. Skriv til: redaktionen@frieskoler.dk
LAD ELEVERNE BESTEMME
Indflydelse og ansvar giver motiverede og engagerede elever. Nyere undersøgelse viser, at det også er noget, eleverne efterspørger. Frie Skoler satte fokus på, at indflydelse og ansvar giver motiverede og engagerede elever, og besøgte blandt andet en skole, hvor elevdemokrati har givet eleverne mere lyst til at gå i skole. ■ MSO
Velkommen til et fagligt fællesskab af 11.000 frie lærere
Frie Skolers Lærerforening er for dig, der er lærer eller børnehaveklasseleder på en fri skole. Som medlem kommer du med i et stærkt og voksende fagligt fællesskab, der både kæmper for dine arbejdsvilkår og for skolernes ret til pædagogisk og værdimæssig frihed.
Ledige
Knap 250 medlemmer af Frie
Højskoler
Knap 280 medlemmer på 52 skoler under Folkehøjskolernes Forening
Studerende på
Den frie Lærerskole i Ollerup
Knap 200 medlemmer af Frie Skolers
Lærerforening er studerende på
Den frie Lærerskole i Ollerup.
Tyske mindretalsskoler
Godt 100 medlemmer på 13 skoler for det tyske mindretal under Deutscher Schul- und Sprachverein (DSSV).
Privatskoler
Godt 3700 medlemmer på 145 skoler under Danmarks
Private Skoler.
Skolers Lærerforening har status som ledige.
Kristne Friskoler
Godt 300 medlemmer på 34 skoler under Foreningen af Kristne Friskoler.
Pensionister
Knap 500 medlemmer af Frie Skolers Lærerforening er pensionister.
Lilleskoler
Knap 700 medlemmer på 51 skoler under Lilleskolernes Sammenslutning.
Friskoler
Godt 2300 medlemmer på 270 skoler under Dansk Friskoleforening.
Efterskoler
Knap 3000 medlemmer på 242 skoler under Efterskoleforeningen.
Medlemstilfredshede n e r i
Medlemstilfredsheden i Frie Skolers Lærerforening ligger i top-5 blandt landets fagforeninger. Det viser en undersøgelse fra 2023, som blev gennemført af analysevirksomheden Ennova, der har gennemført lignende undersøgelser hos mere end 70 medlemsorganisationer.
Du bliver en del af et voksende fællesskab
Stadig flere lærere på de frie skoler kan se værdien af have et stærkt fagligt fællesskab i ryggen. Jo flere vi er, jo stærkere står vi, og vi har aldrig stået stærkere. Siden 2015 er der kommet 28 procent flere medlemmer i Frie Skolers Lærerforening,
Vi passer på dig og de frie skoler
VELKOMSTMAGASINET
er produceret af Frie Skolers Lærerforening i sommeren 2024. Magasinet uddeles til lærere på frie skoler i Danmark.
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Mikkel Hvid
REDAKTØR
Jesper Fjeldsted Christiansen
JOURNALISTER
Mette Søndergård
Julie Løndahl Grove
KONTAKT
Sekretariatet kan kontaktes på telefon 87 46 91 10 / fsl@fsl.dk
FREDERIKKE DENISE TRAMPEDACH, LÆRER PÅ KILDEGÅRD PRIVATSKOLE
FSL-møderne har vist mig, hvor meget indflydelse vi som lærere faktisk kan have på de beslutninger, der bliver truffet på skolen.
Læs mere på side 04
Tillidsrepræsentanten har lige så travlt som alle os andre, og det er vigtigt at vise støtte til den indsats, der bliver lagt.
Læs mere på side 10
Jeg synes, det er rart og trygt at have en masse ligesindede, man kan læne sig op ad. Og jeg føler mig 100 gange mere afslappet, end hvis jeg ikke havde det sikkerhedsnet, som en fagforening giver.
Læs mere på side 18
Den største fordel ved Frie Skolers Lærerforening er, at der er konsulenter, der kan hjælpe dig med lige præcis den situation, du står i.
Meld dig ind på fsl.dk/blivmedlem
Læs mere på side 26
NINA ROSE SIMONSEN, LÆRER PÅ SØNDERBORG INTERNATIONAL SCHOOL
PETER JANNER, EFTERSKOLELÆRER PÅ NÆSGAARD EFTERSKOLE
THOMAS FLYNN FAIRCHILD OLSEN, LÆRER PÅ BAGSVÆRD FRISKOLE