Interview med Merete Riisager

Jeg går ikke særligt meget op i at blive husket

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) genopstillede ikke ved folketingsvalget. Frie Skoler mødte hende til en snak om hendes ministertid og hendes bekymring for de frie skolers fremtid.

AF METTE SØNDERGÅRD · MSO@FRIESKOLER.DK FOTO HENNING HJORTH

Da undervisningsminister Merete Riisager for nylig kom hjem fra en rejse til Island, blev hun stoppet af en mand i lufthavnen. Han ville blot sige et enkelt ord: Tak!

»Hvad mener du med det?» spurgte ministeren, hvortil han svarede:

»Jeg er lærer. Jeg ville bare lige sige tak«.

Undervisningsminister Merete Riisager, Liberal Alliance, fortæller historien som svar på, hvad hun gerne vil huskes for, når hun lige om lidt forlader Undervisningsministeriet. Hun har besluttet, at hun ikke genopstiller ved det kommende folketingsvalg.

»Jeg går ikke særligt meget op i at blive husket. Det er ikke det, der er det afgørende for mig. Jeg er meget resultatorienteret, så det betyder mere for mig, at der er nogle elever, der oplever, de har fået en bedre skolegang, nogle forældre, der oplever, at de har fået nogle muligheder, de ikke havde før, og nogle lærere, der har fået noget motivation tilbage«, siger Merete Riisager og tilføjer:

»Men jeg blev ekstremt rørt over, at der kom en lærer hen til mig i lufthavnen og sagde tak. Og så behøver jeg sådan set ikke mere end det. Det er jeg meget glad for. Man kan aldrig gøre alle tilfredse som minister, og sådan vil det jo være. Man bliver valgt ind i politik, og der er nogle, der vil synes om det, og nogle, der ikke synes om det. Men hvis der er nogle, der føler, at de har fået en bedre platform at bedrive skole fra, så er jeg glad for det«, siger Merete Riisager.

Frihedsgudinde?

'I efteråret 2016 blev hun til manges store overraskelse valgt som ny undervisningsminister efter Ellen Thrane Nørby (V). Fra at være en af de yderste kritikere af skolereformen, blev hun pludselig chef for selvsamme område. To år senere meddelte hun, at hun ikke genopstiller ved det kommende folketingsvalg, blandt andet med begrundelsen, at hun savner mere tid med familier og venner.

»Der en tid for alting, og det har også nogle omkostninger at være en offentlig person. Jeg kunne godt tænke mig en periode, hvor jeg arbejder mere fagligt, måske et arbejde i det private igen. Jeg nyder ikke nødvendigvis rampelyset lige så meget, som man kunne forestille sig, og det vil ikke gøre mig noget at have nogle år, hvor jeg ikke er på tv lige så ofte«, siger Merete Riisager og indikerer, at hun godt kan misunde minister-kolleger, der er knap så meget i vælten.

Hun er på vej ud af politik, og det er tid til at gøre status over to et halvt år som undervisningsminister – en ministertid, hvor hun, hvad angår folkeskolen, har kæmpet for mere frihed til eleverne, den enkelte skole og til lærerne.

Og selvom hun ikke repræsenterer et parti, der normalt høster mange stemmer hos lærerne, så blev hun afbilledet som frihedsgudinden på forsiden af magasinet Folkeskolen for nylig.

Hun er blevet rost for at lytte til lærerne og for at erkende, at det er vanskeligt at ændre skolen, hvis man ikke har lærerne med sig, men ikke mindst for at give mere metodefrihed til lærerne, blandt andet ved at gøre de mange mål i Fælles Mål frivillige og ved at tage et opgør med læringsmålstyring. 50 folkeskoler har fået mulighed for at gøre skoledagen kortere, og 75 folkeskoler skal forsøge sig med at være selvstyrende, og samtidig har ministeren gerne talt om dannelse – blandt andet på den årlige sommerdebat på Sorø-mødet.

De frie skoler vil dog næppe rose hende for en lignende række forbedringer af de frie skolers vilkår, selvom hun gerne roser de frie skoler og også repræsenterer et parti med en officiel politik om, at de frie skoler skal være for alle, og at koblingsprocenten skal være 80 procent. I hendes ministertid har de frie skoler været udsat for en række stramninger af friheden – særligt målrettet de muslimske skoler – stramninger, Merete Riisager selv kalder indgreb med »kirurgisk præcision«.

»Det har ikke været nogen glædesfyldt opgave at stramme friskolelovgivningen - overhovedet ikke – men det har været nødvendigt. Der har været nogle skoler, som vi ikke har kunnet forsvare. Vi kan ikke forsvare, hvis nogle skoler har jihad-materiale, som de underviser ud fra. Vi kan ikke forsvare, hvis skolefolk støtter terrororganisationer. Vi kan ikke forsvare systematisk forskelsbehandling af kønnene, og vi kan ikke forsvare, hvis skoler ikke underviser i overensstemmelse med grundloven. Så der er nogle helt grundlæggende præmisser, som skal være i orden. Derfor har det været nødvendigt at stramme lovgivningen for at kunne sanktionere de skoler. Jeg synes ikke, det har været spor morsomt, men det har været nødvendigt«, siger Merete Riisager.

Jeg ser de frie skoler som en del af det demokratiske dna i Danmark og en vigtig del af vores kulturarv.

Bekymret for de frie skolers fremtid

Selvom ministeren har været med til at stramme friskolelovgivningen, er hun også bekymret for de frie skolers fremtid. Socialdemokratiet har flere gange ytret ønske om at sætte koblingsprocenten ned til 71 procent, men også udtalt, at antallet af elever på de frie grundskoler skal halveres. Det fik Merete Riisager til tasterne tidligere på foråret. På sin personlige facebookprofil skrev hun blandt andet:

»For at være ærlig frygter jeg, at en regering ledet af Socialdemokratiet vil føre en decideret destruktiv linje over for de frie skoler. Næsten hvert femte barn går i en fri grundskole. Jeg finder det bekymrende. Vi har i Danmark to skoleformer, der eksisterer side om side i gensidig respekt for hinanden. De supplerer og inspirerer hinanden. Mens folkeskolen er grundskolens rygrad, er de frie skoler et laboratorium for pædagogikkens væsen«.

Merete Riisager uddyber sin bekymring:

»Jeg kan ikke se den logiske begrundelse for at rundbarbere de frie grundskoler ned til 71 %. Alle børn skal kunne gå på en god skole, og folkeskolen bliver altså ikke bedre af, at man reducerer de frie skoler«, siger Merete Riisager. Hun frygter, at de små friskoler på landet får det svært, hvis koblingsprocenten sættes ned, men også, at de frie skoler ikke bliver en økonomisk mulighed for alle, hvilket hun ønsker.

Jeg synes, det er en rigdom, at vi har plads til, at skoler kan være forskellige

»Den frie skolesektor skal have lov til at leve sit eget liv på sine egne præmisser. Man skal lade være med at lægge den for had, og man skal lade være med at lægge forældre, der vælger en fri grundskole, for had. Jeg ønsker, at de to skoleformer skal være i samtale med hinanden og respektere hinanden«, siger ministeren, som fnyser af politikere, som forsøger at gøre det moralsk forkert at vælge en fri grundskole, og som kører en hård retorik over for de frie skoler.

»Det er en underlig måde at betragte det på. Der er jo også mange politikere, der vælger en fri grundskole til deres børn, og det har de jo lov til. Jeg vil til enhver tid forsvare den ret! Jeg synes bare, den skal gælde for alle – alle har ret til at vælge den frie grundskole, hvis de ønsker det. Jeg bryder mig ikke om den her moraliseren om, at det på en eller anden måde er lidt forkert at vælge en fri grundskole«, siger Merete Riisager.

»Folkeskolen er grundskolens rygrad, og sådan skal det være. Men vi har brug for begge skoleformer«.