Børn skal lære at blive ven med deres hjerne

»Hjernen opfører sig ligesom stier i en skov. Jo mere du bruger bestemte forbindelser i hjernen, jo tydeligere og stærkere bliver de«, siger sociolog og videnskabsformidler Anette Prehn. Hun vil have børn og voksne til at forstå hjernens spilleregler.

Man kan høre på bladene, hvordan regndråberne rammer. Det drypper ikke bare stille. Regnen siler ned denne fredag formiddag i en lysegrøn forårsskov.

Midt i en lysning i den regnvåde skov står sociolog, videnskabsformidler og forfatter Anette Prehn og lyser op. Hun smiler, snakker og griner, som om solen skinnede fra en skyfri himmel. Det gør den absolut ikke.

Hun tager fotoseancen med dette blad i stiv arm, selvom det betyder, at hun må trække i gummistøvlerne og ikke undgår at blive tæt på gennemblødt. Men det er lige meget, forsikrer hun smilende flere gange, selvom hun blot en time efter skal stå på scenen som foredragsholder foran et stort publikum.

Det er ikke uden grund, at vi står midt i en dansk skov, som nærmest er forvandlet til en eksotisk og våd regnskov.

For Anette Prehn brænder for at oplyse danskerne om hjernen og dens spilleregler, og en af hendes yndlingsmetaforer er netop hjernen som en skov med trampede og tydelige stier, tilgroede stier og nye stier, der skal etableres. Meget inspiration til hendes bøger og foredrag finder hun netop i naturen, og derfor tager hun den drivvåde fotoseance med smil og latter:

»I det mindste kommer vi til at huske den her oplevelse«, som hun siger med endnu et stort smil.

Det er svært at forestille sig, at den scene- og medievante Anette Prehn selv led af præstationsangst som barn og ung – at hun også kunne blive nervøs, få sceneskræk og hjertebanken.

Men det er faktisk en af grundene til, at hun i dag skriver bøger til både voksne, børn og unge for at oplyse om amygdala – hjernes alarmklokker, som begynder at bimle og bamle, når man bliver bange, vred eller nervøs. Når amygdala aktiveres, bliver det svært at tænke klart, regulere følelser og finde gode løsninger.

Hjernen opfører sig ligesom stier, du tramper op i en skov. Jo mere du bruger bestemte forbindelser i hjernen, jo tydeligere og stærkere bliver de. Ligesom stier i skoven

»Børn skal blive ven med deres hjerne. Jeg oplevede selv, da jeg var barn, at have sådan en hjerne, der bare løb afsted med mig i alle mulige situationer, hvor jeg kunne blive bange og nervøs i skoletiden«, fortæller Anette Prehn, som formidler viden og råd, hun gerne selv ville have haft som barn.

»De stier i hjernen, du tramper som barn, er meget afgørende for resten af dit liv, så man kan lige så godt lære det her i en tidlig alder«, siger Anette Prehn og hentyder til både stierne i hjernen og amygdala, som begge ligger hende stærkt på sinde at udbrede kendskabet til. Og det er hun godt på vej til – hendes bøger sælger stort, og amygdala er netop blevet optaget som et nyt ord i den danske ordborg.

»Hvis man ikke ved, at der er de her to mandelformede strukturer i hjernen, der hedder amygdala, så tror man tit, at man ER sin hjerne. Så når man har en reaktion, så tror man, at reaktionen er MIG. Men når man forstår, at det er amygdala, der er på spil, så er det, som om man kan holde reaktionen lidt ud i strakt arm og sige ”ups, kom du lige der, amygdala«, forklarer Anette Prehn, som blandt andet også har skrevet en amygdala-sang for at øge danskernes kendskab til det særlige frygt- og alarmcenter i hjernen. Når man kender amygdala, er det til gengæld lettere at berolige den og opleve et større mod, glæde og overskud i hverdagen.

Folkeoplysning, kalder Anette Prehn sit projekt med at oplyse og formidle viden om hjernen og dens spilleregler. Alt for megen forskning og nyttig viden når aldrig den almindelige dansker, og det ser hun som sit store kald. Især fordi hun kan se, at folk har glæde af hendes formidling, og at det virker, men også fordi hun ser et behov. Hun får tilbagemeldinger fra både børn og voksne – forældre, lærere og pædagoger – som oplever at deres nye hjerne-viden har gjort en forskel.

»Dybest set handler det jo om at få en forståelse for, hvad læring er. Der er en tilbøjelighed til i disse år, at børn føler, at de skal kunne det, de skal lære i skolen, inden de har lært det. Det skaber en perfekthedskultur, hvor man ikke tør række hånden op og stille dumme spørgsmål. I den situation, hvor man står og føler sig nøgen og helt bar, så kan det være beroligende at rette blikket hen imod kendte stier – altså stier, hvor man tidligere har været udfordret og frustreret, men klarede det og fik trampet en ny god sti op«, siger Anette Prehn og tilføjer:

»Det er livsvisdom, som vi måske glemmer at give vores børn i dag. Nogle kompetencer, der er røget ud med badevandet, fordi mange forældre bruger tiden på at optræne faglige kompetencer og hjælpe deres børn med at kunne læse og regne, inden de starter i skolen«.

Mange vil kende Anette Prehn som formand for Det Nationale Stresspanel, som har lanceret flere forslag for at nedbringe stressniveauet i den danske befolkning. Det seneste og mest opsigtsvækkende forslag fra panelet var at lukke forældreintra og begrænse antallet af forældrearrangementer i klasserne til to pr. år. Et forslag, som nedlagde Anette Prehns telefon med opkald fra journalister.

Men det er hjernesmart pædagogik, hjernesmarte børn og hjernesmart ledelse og alle de andre spilleregler i hjernen, som hun brænder for. Det er for hende nært beslægtet med befolkningens mentale sundhed, med stress, og med hvordan de digitale hjælpemidler og sociale medier påvirker os.

Derfor er hun ikke bleg for at opfordre os til at slukke telefonerne og fordybe os i en bog – ikke mindst hvis læsestien i hjernen er groet lidt til, hvis telefonen og de sociale medier har fået for stort fokus for en tid. »De forbindelser i hjernen, som du bruger tit, bliver kraftigere, ligesom stier i skoven du går på ofte. De forbindelser i hjernen, du bruger sjældent, gror til«, som hun siger.

Børn forstår også metaforen, og derfor er hendes bøger en succes.

»Når elever er ved at gå i baglås, kan man forklare dem, at de er i gang med at trampe en ny sti oppe i hjernen, og det kræver, at man går på den nogle gange, før man bliver tryg ved den, og før man synes, at nu er det min sti«, siger Anette Prehn.

Men hvad er så hjernesmart undervisning og hjernesmart pædagogik, bliver Anette Prehn ofte spurgt af lærere og pædagoger, som hun også holder mange foredrag for.

Et af mange råd er at blive bevidst om, hvad børns hjerne egentlig kan klare til sammenligning med voksnes, og så er det at være bevidst om, at en ny sti i hjernen skal holdes ved lige, hvis den ikke skal gro til igen.

»Ideen er faktisk at vende tilbage til det løbende, hvis det er noget, man gerne vil have, at børnene skal huske«, siger Anette Prehn. Rent praktisk kan det være at bruge tirsdag eftermiddag på at vende tilbage til noget, man lærte mandag morgen.

»Det er hjernesmart«, som Anette Prehn kalder det. ■