4 minute read

Fra fyord til fokusområde

KLOGT BARN HAR MANGE NAVNE

Fra fyord til fokusområde

Engang talte vi om børn med særlige forudsætninger, senere blev det til højtbegavede børn, og i dag taler skoler, gymnasier, universiteter, ministerier, regeringen og erhvervslivet om talent. Men hvem er de egentlig – de højtbegavede børn, og hvorfor er den høje begavelse nogle gange gemt i kedsomhed og dårlig adfærd? Hvordan spotter man dem, skal de have særbehandling, og hvad har de brug for? Læs om klassens kloge børn.

At være højtbegavet er en anderledes måde at være i verden på, en anden måde at være sammensat på, hvilket gør, at du føler, sanser og tænker anderledes end andre

PSYKOLOG OG FORSKER LINDA SILVERMAN, USA

Kendetegn hos højtbegavede børn

Højtbegavede børn er vidt forskellige, men nogle af kendetegnene kan være, at børnene er:

- Er i stand til at lære hurtigt og har et stort ordforråd

- Har en ekstraordinær god hukommelse

- Kan fastholde koncentrationen i lange intervaller

- Er tidlig eller ivrig læser og har en god talforståelse

- Er vedholdende, når de er interesserede

- Ræsonnerer godt, er en god tænker

- Viser indlevelsesevne, er perfektionistisk og intens

- Er moralsk og etisk bevidst

- Er sensitiv og bliver let såret

- Går op i ret og retfærdighed

- Har tendens til at betvivle autoriteter -

Kan have moden dømmekraft i forhold til alder

-Er en skarp observatør

Mange højtbegavede børn går i skole uden at lære noget – er det fair?

Sådan spurgte den amerikanske psykolog og forsker Linda Silverman på en konference om netop højtbegavede og talentfulde børn. Den blev holdt på Danmarks Pædagogiske Universitet tidligere på foråret.

»Hvor mange af jer kender børn, der siger, at de ikke lærer noget i skolen? Ofte bliver de forvekslet med at være dovne eller umotiverede, men er det fair?« spurgte hun forsamlingen af forskere, lærere og andre fagfolk på konferencen.

Man taler om, at omkring 10-15 procent af en årgang er velbegavede eller højtbegavede og kan risikere at kede sig eller ikke blive udfordret nok i skolen. I mange år har den danske jantelov forbudt os at tale om de bedste elever i skolen og gøre en særlig indsats for dem.

»Der har været en tendens til, at vi i Danmark gerne bare vil ligge omkring midten. Man skal helst ikke skille sig ud. Og så har der været en tendens til, at vi skal passe på de svage, fordi det er synd for dem«, siger psykolog Ole Kyed, der i forskningsprojekter har beskæftiget sig med børn med særlige forudsætninger og var en af de første i landet til at interessere sig for høj begavelse og mistrivsel blandt børn og unge.

»De bedste fem procent har også brug for at få udviklet deres potentiale på samme måde som de fem procent, der ligger i den nederste del«, siger psykolog Ole Kyed.

Ingen skal stikke næsen frem

Talent og højtbegavede børn har historisk set ikke været et tema i Danmark. Det er først noget, der er kommet på dagsordenen de seneste 10-15 år.

»I Danmark og de skandinaviske lande har vi det, vi kalder det egalitære skolesystem – det vil sige, at alle skal være med, og ingen skal stikke næsen frem. Internationale undersøgelser har kortlagt, hvordan det ser ud verden over, og her viser det sig, at de nordiske lande scorer lavest i forhold til at gøre noget for de velbegavede og kvikke børn«, fortæller Poul Nissen, professor ved Danmarks Institut for pædagogik og uddannelse, Aarhus Universitet.

»Ressourcerne har man brugt på nogle, der ikke klarer sig så godt, og der er vi altså oppe i tocifrede milliardbeløb. Det har ikke været stuerent at tale om de her børn og gøre noget for dem. Først inden for de seneste ti år er vi begyndt at interessere os for dem«.

Begavelsen kan også forsvinde

Undervisningsministeriet har siden 2005 haft fokus på talentudvikling i uddannelsessystemet. Arbejdet blev for alvor skudt i gang ved den såkaldte TalentCamp05, hvor 48 eksperter fra uddannelsesverdenen mødtes i 48 timer for at komme med forslag til, hvordan man kunne fremme talentindsatsen i uddannelsessystemet.

I 2011 udkom en arbejdsgruppe under Undervisningsministeriet med rapporten ”Talentudvikling, evaluering og strategi.” Rapporten anbefalede blandt andet, at alle skoler skulle have uddannet en særlig talentvejleder.

»For ti år siden talte vi om børn med særlige forudsætninger. Nu kan vi godt tale om højtbegavede børn, og der er begyndt at komme noget forskning og nogle rapporter på området. Vi har altid troet, at de her børn nok skulle klare sig – man skulle gøre noget for den anden del af normalfordelingen. Men forskning viser, at det passer ikke«, fortæller Poul Nissen, DPU, og uddyber:

»Vi ved, at vi skal bruge musklerne for at udvikle dem, ellers forsvinder muskelmassen. Hvis man ligger i sengen et par måneder, så forsvinder muskelmassen. Det samme sker med hjernen. Man skal have omgivelser, der udfordrer. Hvis børn har gode ressourcer i form af høj begavelse, så skal begavelsen udfordres. Undersøgelser viser, at hvis det ikke sker, så kan børn nogle år efter blive mindre højtbegavede. Man er begyndt at fokusere mere på disse børn«, siger Poul Nissen.

So ein Ding muss ich auch haben

Også Helle Hein, der er selvstændig konsulent, forsker og forfatter til bogen ”Når talent forpligter”, oplever, at talent er blevet et populært fokusområde – både i skole- og uddannelsessektoren, men også i erhvervslivet.

Talentprogrammer og talentlinjer er i dag at finde på mange skoler, uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser.

»Det kan være et udtryk for isomorfisme – man vil gerne ligne andre – so ein Ding muss ich auch haben. Når alle har det, så vil man ikke stå tilbage for noget, der går lidt modefænomen i det«, siger Helle Hein og vurderer, at det dog også kan have to andre forklaringer.

»Mange skoler vil gerne fremstå godt, tiltrække elever og positionere sig med en klar profil. Men det kan også forklares med en øget bevidsthed på at gøre noget for de dygtigste elever, og at der har været et behov for at skabe et tilbud«, siger Helle Hein og kalder det på tide, at vi begynder at tale mere om de bedste elever i klassen.

»Mange talenter er gået for lud og koldt vandt i både skoler og gymnasier«.

Talentudvikling har effekt I januar 2019 udkom Styrelsen for Undervisning og Kvalitet med rapporten ”Talentudvikling i grundskolen og på gymnasier”, hvor man samlede og analyserede erfaringer med talentudvikling.

Erfaringerne fra skolerne i rapporten peger på, at talentudvikling udvikler de dygtigste elever på en række forskellige parametre. Talentaktiviteterne styrker både elevernes faglige, almene og personlige kompetencer. Endvidere er talentindsatserne med til at øge elevernes motivation og selvtillid.

Vi har i mange år talt om at gøre noget for den svageste gruppe uden at tale om at målrette noget for de bedste elever

OLE KYED, PSYKOLOG

This article is from: