Indledning

Anders Lassens krig begyndte om morgenen den 9. april 1940, da meddelelsen om den tyske besættelse af Danmark nåede frem til tankskibet Eleonora Mærsk i Den Persiske Golf. Jungmand Anders Lassen havde på det tidspunkt sejlet under krigsforhold i syv måneder – han var til søs, da krigen brød ud den 3. september 1939 – og han havde set krigen på nært hold. Flere af hans skibskammerater var blevet torpederet eller minesprængt, og selv var han blevet »udnævnt (ærefuldt) til Mineskytte […] af selve Skipperen til stor Misundelse for Kokken«. 1 Men den krig, som Storbritannien og Frankrig havde erklæret Tyskland, havde hidtil ikke været hans krig.

Den Finske Vinterkrig, som brød ud i november 1939, og som Anders’ far – godsejer og løjtnant af reserven Emil Lassen – havde meldt sig frivilligt til, interesserede den 19-årige Anders nok, til at han overvejede at bryde sin kontrakt med rederiet og tage til Finland via England, men Finland kapitulerede, inden han kunne nå at realisere denne plan. 2 Anders Lassens interesse for finlandskrigen skyldtes dog nok mere ærgrelse over kedsomheden om bord på tankskibet og ulyst til en karriere som skibsofficer 3 end ideologi eller egentlig lyst til krigen og det militære liv. I et brev til sin mor skrev han om sin yngre bror Frants og deres ven Frede: »Haaber ikke Frants og Frede er taget op og skyde bolsjevikker i Finland. Det bliver man ikke fed af og det fører ikke til noget, saa maa man hellere tage ind og grave Guld.« 4 Anders var selv fristet af at tage til Brasilien for at grave guld sammen med skibets tømrer, der meget gerne ville have ham med, 5 men han overvejede også at emigrere til USA og bad sin dansk-amerikanske mor om at sende adressen på sine bekendte i New York, »kun hvis de er rige – og maaske forberede dem paa at jeg en dag kommer vandrende med min Vallis (Tømrerens Udtryk for Kuffert).« Både guldgraveriet og emigrationen krævede en vis startkapital,

19

og Anders Lassen glædede sig derfor over det krigstillæg på 250 % af hyren, 6 som både tillod ham at spare op og at nyde livet på søen og i havn. Han ærgrede sig, når Eleonora Mærsk blev sendt til farvande, der ikke var klassificeret som krigszone og derfor ikke gav tillæg, så han blev nødt til at ryge pibe eller selvrullede cigaretter i stedet for cigarer og drikke øl i stedet for cognac. 7

Anders Lassens forhold til den krig, der rasede omkring ham, ændredes radikalt, da det tyske overfald på hans fædreland med ét slag gjorde verdenskrigen til hans personlige anliggende.