Kulturkamp

Kulturkamp

Fra første færd var Elvis meget mere end en sanger, skuespiller eller performer. Han var også eksponent for en populærkultur, som satte spørgsmålstegn ved den voksne, hvide mands magt, kropsfornægtelsen og de gamle kriterier for god smag. Hans entré i offentligheden var en politisk begivenhed, der udfordrede rammerne for, hvad der kunne eller måtte ses, høres og mærkes. 12 Og selv om Elvisfænomenet i meget høj grad var et USA-produkt, satte udfordringerne af kulturelle grænser spor i hele den vestlige verden. Stridighederne om Elvis flettede sig ind i den kolde krigs kulturkampe og i bredere konflikter om ligeberettigelse, frigørelse og offentlige følelsesytringer.

Så nok opholdt Elvis sig aldrig fysisk i Danmark, men han påvirkede også det danske samfund. Overalt symboliserede han nogles frygt og andres håb.

Det er i korte træk, hvad bogen handler om. Med et bredt kildemateriale af ord, lyde og billeder vil jeg udforske, hvad der skete, og hvad der stod på spil, da fortællingerne om fænomenet Elvis Presley dukkede op i 1950’ernes danske offentlighed, og hvordan opfattelserne af ham skiftede drastisk. Det handler om, hvordan Elvis lød og så ud, men også om hvad der lå bag signalerne, og hvordan skiftende samtider har sanset, følt, tænkt og talt om dem, og hvad de sansninger, følelser, tanker og ord har gjort ved dem.

Historien begynder på den anden side af det store hav.

Baby, lad mig være din teddybjørn. Fra første færd var der stærke bånd mellem Elvis og hans kvindelige fans, og under koncerter i 1970’erne blev det et fast indslag, at han udvekslede gaver og kys med de smukke kvinder foran scenen. Her en intim stund den 30. november 1976 i Anaheim, Californien.