1 minute read
Godnatkoncerten
Med Godnatkoncerten forener forfatter Adda Djørup og komponist Mark Solborg lyd og litteratur i et organisk og dynamisk formsprog. Det er drømmende og blidt, tænksomt og sælsomt.
Adda Djørups behagelige stemme og Mark Solborgs rolige soundscapes og sologuitar flyder i Godnatkoncerten – Alt det, du ved sammen og bliver på én gang vuggeviser og godnathistorier for voksne. I værket følger lytteren et ’du’ gennem søvnløshedens, indslumringens og drømmens stadier: fra et soveværelse et sted i en by med tanker om det mindste og det største, gennem erindringer om andre steder og tider og drømmenes særegne landskaber.
Advertisement
Godnatkoncertens værker er skabt til og kan opleves både som koncert og lydbog.
Adda Djørup og Mark Solborg
spiller releasekoncert den 17. august på Louisiana Literature
Format: Lydbog
Varighed: Ca. 35 minutter.
Tekst og oplæsning: Adda Djørup
Udkommer 17. august 2023
Adda Djørup
(f.1972) skriver prosa, lyrik, lydværker og dramatik. For sine bøger har hun modtaget flere priser og legater, heriblandt EU's Litteraturpris, Kunstfondens pris for nyudgivelser, Kunstfondens treårige arbejdslegat og Dansk Litteraturpris. Senest har hun udgivet romanen Bulgakovs kat.
Mark Solborg
(f.1972) er komponist, guitarist og kapelmester. Han har modtaget international anerkendelse for sine originale værker inden for jazz og samtidsmusik og afholdt koncerter i over tyve lande. Han har modtaget flere nomineringer, præmieringer og legater.