1 minute read

De små skibe

Søfart, modeller og saltvand

Advertisement

Skibsmodeller fortæller om ny og gammel teknologi, om tradition og rødder og om håb for fremtiden. Denne rigt illustrerede bog er møder med de mennesker, der byggede modellerne, og de søfolk, der sejlede skibene. Det er lidenskab, kunnen, historie og nørderi.

Skibsmodeller er legetøj for børn og voksne, men også arbejdsredskaber for skibsingeniører og skibstømrere. I århundreder blev de bygget som modeller, inden man byggede skibet i virkeligheden, som konstruktionstegninger i 3D.

Bogen er en sejlads gennem verdenskrige, udvandringsbølger, velfærdssamfund og en lang række af teknologiske revolutioner. Skibsmodellerne viser læseren en verden, hvor træ blev afløst af metal, sejl af damp og damp af diesel. Og de viser en forunderlig global udvikling i opfindsomhed, forbrug og levevis.

Bogen udgives i samarbejde med M/S Museet for Søfart, som åbner en ny permanent udstilling om modelskibe 5. oktober 2023.

Thorbjørn Thaarup

(f. 1979) er historiker, geograf og museumsinspektør på M/S Museet for Søfart. Han har gennem årene lavet udstillinger om stormvejr og dieselmotorer, mode og sex. Hans tidligere forfatterskab spænder over søure, havne, opdagelsesrejser og søsygens lattervækkende og forfærdelige kvaler, og han er bl.a. redaktør af: ”Havnen – hvor verden ender og begynder” (2018).

This article is from: