1 minute read
Den verden vi ikke vil undvære Et liv i brødrene Humboldts fodspor
En kosmopolitisk rejse fra Fanø til jordens fjerneste afkroge. Forfatteren sætter undervejs fokus på nogle af tidens største udfordringer: accelererende klimaforandringer, overforbrug af naturens ressourcer og forringelse af klodens biodiversitet.
Lauritz Holm-Nielsen slår i sin beretning følgeskab med oplysningstidens to ikoniske von Humboldt-brødre. Naturvidenskabsmanden
Advertisement
Alexander erkendte allerede i begyndelsen af 1800-tallet, hvordan naturen og mennesket er indbyrdes forbundet, ligesom han registrerede menneskets tiltagende ødelæggelser og påviste begyndende klimaforandringer. Humanisten Wilhelm var som preussisk undervisningsminister med til at knytte den frie forskning og undervisningen sammen på universiteterne uafhængigt af samfundets politiske styring.
Lauritz Holm-Nielsen har fulgt sporene fra begge de to brødres opdagelser og beslutninger. Han konkluderer, at vi lige nu lever i Wilhelms verden – i det menneskeskabte, sociale videnssamfund. Fremtiden vil derimod udspille sig i Alexanders verden – i den forarmede biosfære, hvor alt liv udfolder sig.
Lauritz Holm-Nielsen
(f. 1946) er biolog og gennem mange år ansvarlig for udviklingsprojekter i Verdensbanken. Rektor for Aarhus Universitet 2005-13 og fra 2015-21 formand for Den Danske Naturfond.