1 minute read

FORORD TIL DEN NORSKE UDGAVE

Next Article
FORORD

FORORD

Antallet af hospitalsophold i Norge er stigende. I 2016 blev omkring 1,9 millioner mennesker undersøgt eller behandlet på de norske hospitaler. Mange af disse patienter har akut og/eller kritisk somatisk sygdom. Patientgruppen omfatter personer i alle aldre, men andelen af ældre mennesker er stigende.

Akut og kritisk somatisk sygdom får konsekvenser for patientens fysiske og psykosociale behov. Patienten oplever de grundlæggende behov som en helhed, hvor de psykosociale behov er lige så vigtige som de fysiske. En akut og/eller kritisk syg patient er udsat for store psykosociale belastninger, der kan skyldes både sygdommen eller traumet samt den belastning, behandlingen påfører patienten. Patienten kan opleve utryghed og angst, sårbarhed og fremmedgørelse, dehumanisering, isolation, fysisk og psykisk smerte og mangel på kontrol. Patientens hverdag er fuld af krav og udfordringer, der kan sætte evnen til at mestre hverdagen på en hård prøve. Det er forskelligt, hvordan mennesker oplever dette, og det hænger sammen med flere faktorer, bl.a. alder, tidligere erfaring, uddannelse, kultur og etnicitet. For nogen opleves det trygt og befriende at hengive sig fuldstændig til de sundhedsprofessionelles behandling og pleje. Andre oplever dette som en krænkelse af integriteten.

Advertisement

De sundhedsprofessionelles kompetencer har konsekvenser for, hvordan patienten oplever det at være akut og/eller kritisk syg. Oplever patienten usikkerhed og tegn på manglende kompetence hos de sundhedsprofessionelle, kan det skabe angst, frustration og resignation hos patienten. At møde kompetente sundhedsprofessionelle, som har en rolig adfærd, og som viser, at de har overblik og forstår patientens ressourcer og problemer, er en vigtig forudsætning for, at patienten kan føle sig tryg og slappe af. Patienter ønsker sundhedsprofessionelle, der kan kombinere personlig og professionel erfaring og faglig viden med en medmenneskelig tilgang. Målet er, at patienten i størst mulig grad oplever personlig kontrol i situationen som akut og/eller kritisk syg.

Oslo, juni 2019 Dag-Gunnar Stubberud

This article is from: