dani236p by gamil867

GYLDENDAL

Historie 5 Af Ulrik Grubb, Susanne Paulsen & Jens Aage Poulsen i. udgave, 1. oplag 2013 © 2013 Gyldendal A/S, København Forlagsredaktion: Marianne Harboe Ekstern faglig redaktion: Jens Aage Poulsen Grafisk tilrettelæggelse & figurer: Sofie Meedom Kort: Martin Bassett Teksten er sat med New Century Schoolbook og The Sans Prepress: Narayana Press Tryk: Livonia Print, Letland Printed in Latvia 2013 ISBN: 978-87-02-13738-5 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. www.gyldendal-uddannelse.dk Ulrik Grubb har skrevet kapitlerne: Mayaerne Opdagelsesrejser Susanne Paulsen harskrevet kapitlerne: Middelalderen og Margrete 1. Straf Jens Aage Poulsen harskrevet kapitlerne: At arbejde med kilder Reformationen Energitransport & kommunikation

MIX Papir fra ansvarlig« kilder

iio i

FSC* C002795

INDHOLD 76 4

A t a rb e jd e m e d k ild e r

MIDDELALDEREN OG MARGRETE1.

Baggrund

T id lig e o p d a g e ls e r

C o lu m b u s

A fr ik a o g p o le rn e

R ejser i r u m m e t

Baggrund

L iv e t p å la n d e t

102 102

K irk e n

103

L iv e t i b y e n

M a r g r e t e i.

30 30

Du ved nu ... Hvad skete der så?

A rb e jd v id e re : Syn på M a r g r e t e

32 MAYAERNE

OPDAGELSESREJSER

Du ved nu ... Hvad skete der så? Arbejd videre: Ekspeditioner

104 ENERGI, TRANSPORT & KOMMUNIKATION 106

Baggrund

108

E n e rg i

115

T ra n s p o rt

122

K o m m u n ik a tio n

B a g g ru n d

128

M a y a e rn e s k u ltu r

128

T e m p le r o g t r o

129

Du ved nu ... Hvad skete der så? Arbejd videre: Fremtiden

E fte r å r

900

D u v e d n u ...

Hvad skete der så? Arbejd videre: Andre kulturer

54 REFORMATIONEN

130 STRAF 132

Baggrund

134

S tr a f i m id d e la ld e r e n

139

1600 - t a lle t S tr a f i 1800 - t a lle t

143

Baggrund

148

M a r t in L u th e r

148

K irk e n i D a n m a r k

149

B o rg e rk rig

Du ved nu ... Hvad skete der så? . Arbejd videre: Magtens billeder

74 75

150 151

S tr a f i

Du ved nu ... Hvad skete der så? Arbejd videre: Hvad nu h v is.

Bogens illustrationer Register

AT ARBEJDE MED KILDER

AT ARBEJDE MED KILDER Hvis man skal have oplysninger om, hvad der er sket i historien for fx 20 år siden eller 10 0 år siden eller 10 0 0 år siden, bruger man kilder. Du skal også arbejde med kilder, når du skal undersøge, hvad der er sket i fortiden. Kilder kan være skriftlige tek ster, billeder, film, genstande, bygninger, mindesmærker og meget mere. Kildekritik er et redskab, man bruger, når man skal undersøge, hvad kilderne fortæller, og om man kan stole på det, de fortæller. I Historie 5 findes tekst- og billedkilder, og der er stillet spørgsmål igennem bogen, som bl.a. hjælper dig med at undersøge kilderne. I din læ

rers bog findes kopisider, der lærer dig, hvordan man ar bejder med andre kildetyper, fx film og genstande. På disse sider kan du læse om, hvad man undersøger, når kilden er en tekst eller et billede.

Et eksempel Forestil dig, at klassen ar bejder med et emne om livet i Danmark omkring år 1900.

Dengang var mange flyttet fra landet til byen for at arbejde på fabrikker. Du vil undersøge spørgsmålet: Hvordan boede arbejderne i København om kring år 1900? Her på siderne er en tekstkilde og en billedkilde, der handler om bolig forhold i København omkring år 1900. Du kan analysere kilderne for at få svar på dit spørgsmål.

NÅR KILDEN ER EN TEKST Hvilken slags tekst er kilden (fx et brev, et uddrag fra en roman, en avisartikel)? Hvem er ophavsm anden? Ophavsmanden er den person, der har skrevet teksten. Hvor og hvornår er teksten skrevet? Hvilke oplysninger giver kilden? Var ophavsmanden første- eller andenhåndsvidne? Hvis ophavsmanden skriver om fx en begivenhed, han selv har set eller oplevet, er han førstehåndsvidne. Hvis han skriver om noget, han har fået fortalt af en anden person, der har set eller oplevet en begivenhed, er han andenhåndsvidne. Hvilket forhold har ophavsmanden til begivenheden, han fortæ ller om (fx ophavs mandens rolle og mening om begivenheden)? Hvor lang tid er der gået fra begivenheden skete, til ophavsmanden har skrevet om den? Hvor troværdige er tekstens oplysninger? Er der andre kilder, der fortæller det sam m e? Hvordan kan tekstkilden bruges til at besvare dine spørgsm ål?

4 Børn leger i en baggård. Fotoet er fra 1910.

Analyse af kilde 1

KILDE 1 / ALMAS BERETNING Alma Petersen blev født i 1891 og boede i sin barndom i København. Omkring 1960 fortalte hun sin historie. Den blev udgivet i bogen København fortæller sammen med andre folks erindringer. Her er et uddrag af Alma Petersens historie: »Vi boede i Vognmagergade nr. 38 [...] Der var ingen entre. Der var et værelse og et lille, sm alt kammer. [...] Gulvene bestod af nogle brede, slidte bræd der med brede revner imellem . I det store værelse var der to sm alle fag vinduer, og udenfor et halvtag, som hørte til husværtens arbejdsskur, der var neden under lejligheden, så der var koldt og utæt overalt. [...] Køkkenet var et lille firkantet hul med et lille vindue i ud til trappen, et fastm uret komfur og en åben skorsten. Køk kenbordet var æ ldgam m elt og råddent, men der var da vand indlagt, men under vasken var gulvet råddent, og trælus og andet kryb holdt til der. [...] I den store stue stod en ret bred træseng med halm som underlag og nogle elendige rester af gam le lagner og dyner. [...] Vi sov mange i den seng, min mor og flere af hendes un ger. Nogle måtte jo ned ved fodenden, når far kom hjem.«

Kilden er et uddrag fra bo gen København fortæller fra 1960’erne, der beretter om dagliglivet i København omkring år 1900. Ophavsman den er en historiker, der har nedskrevet Alma Petersens beretning. Men Alma er den egentlige ophavsmand, hvis historikeren altså har skre vet, hvad hun har fortalt og ikke har ændret på hendes oplysninger. Alma Petersen er førstehåndsvidne til det, hun fortæller om lejligheden. Det er hende, der har boet der og oplevet livet der. Beskrivelsen virker detal jeret og troværdig. Hun har ingen grund til at lyve om for holdene. På den anden side er det omkring 60 år siden, hun boede i lejligheden. Så måske husker hun ikke alt helt kor rekt. Boede alle arbejderfamilier i København lige så dårligt som Alma og hendes familie? Du bliver nødt til at undersøge andre kilder, der fortæller om boligforholdene dengang for at kunne besvare dit spørgs mål. Det kunne fx være andre beretninger eller fotografier.

AT ARBEJDE MED KILDER

NÅR KILDEN ER ET BILLEDE Hvilken slags billede er kilden (fx et foto, et maleri, en tegning)? Hvad fortæller billedet (hvad er billedets budskab)? Hvem er ophavsm anden? Hvor og hvornår er billedet lavet? Kan du ud fra billedet sige noget om ophavsm anden? Kan du fx se, om han ved noget om det, han har tegnet eller m alet? Eller kan du se, hvad hans holdning er til det, han har taget et fotografi af, tegnet eller m alet? Er billedet lavet nogenlunde sam tidig med det, det skal vise, eller er det lavet længe efter? Hvis kilden fx er et maleri, der viser noget fra en krig - er det så malet, mens krigen stod på eller fx først i o o år senere? Hvor troværdige er billedets oplysninger? Er der andre kilder, der fortæller det sam m e? Hvordan kan billedkilden bruges til at besvare dine spørgsm ål?

På fotografiet ses en sm al gyde med kig ind til en baggård. Billedet er fra København i begyndelsen af 19 0 0-tallet.

En kvinde hæ nger vasketøj op i en baggård i København. Fotoet er fra om kring år 1900.

KILDE 2 Fotoet er fra en baggård i Prinsesse gade på Christianshavn i 1914. Mange baggårde m ålte 11-12 m2. Det er ca. sam m e størrelse som et børneværelse i dag. I baggårdene skulle der være plads til både skraldespande og retirader (lokummer).

Analyse af kilde 2 Kilden er et fotografi, der viser en københavnsk baggård. Det er tydeligt, at bygningernes kvalitet er dårlig. Vinduerne er åbnet for at få lidt frisk luft ind i lejlighederne, og der er hængt tøj til tørre. Bygning erne står meget tæt, så det virker ikke til, at der har kun net komme meget sollys ind i lejlighederne. En vognmager arbejder ved en trækvogn. Han kigger hen på fotografen. Bag manden er retiraderne. Kvinden i forgrunden er ved at rengøre en tønde. Det er ikke sikkert, at hun har været klar over, at billedet blev taget. Hvis hun var det, ville hun formodentlig have kigget op og hen mod fotografen. Så det virker ikke som om, billedet er opstillet eller arrangeret. Viser billedet en typisk bag gård med arbejderlejligheder i København omkring år 1900? For at svare på det, må du finde andre fotos af arbejder lejligheder og baggårde fra omkring samme tidspunkt. Se fx de andre billeder her på siderne.

MIDDELALDEREN OG MARGRETE 1.

MIDDELALDEREN OG MARGRETE 1. I m iddelalderen var folk delt i fire grupper. De fire grupper var: Kirkens folk, stor m æ nd, borgere og bønder. I m iddelalderen var det m æ ndene, der bestem te - både derhjem m e og over landet. Alligevel lykkedes det for M argrete i. at blive regent i Danm ark, Norge og Sverige. Hvordan kunne det lade sig gøre? Og hvordan levede folk i m iddelalderen? Det får du mere viden om i dette kapitel.

TIDSTAVLE 134 9-50

Den sorte død (pesten) hærger

1353

Margrete 1. bliver født

1375

Valdem ar Atterdag dør

1376

Margrete 1. bliver Olufs formynder og får magten over Danm ark

1380

Haakon af Norge dør, og Margrete 1. får magten i Norge

1387

Margretes søn Oluf dør

OO OO m

Margrete 1. bliver valgt til regent i Danm ark, Norge og Sverige

00 00 m

Erik af Pommern bliver norsk konge

1396

Erik af Pommern bliver konge i Danm ark og Sverige

1397

Kalm arunionen indgås

1412

Margrete 1. dør

1439

Erik af Pommern afsættes som unionskonge

1523

Kalm arunionen opløses

MIDDELALDEREN OG MARGRETE 1.

BAGGRUND For at få overblik over, hvad der er sket i tidens løb, opdeler vi historien i perioder. Hver periode har nogle særlige kendetegn. Du kender fx stenalderen og vikingetiden, og du ved, hvad der er særligt ved disse perioder. I dette kapitel skal du læse om middelalderen. I de fleste europæiske lande kalder man tiden fra omkring år 500 til år 1500 for middel alderen. Men i Danmark og de andre nordiske lande siger man, at middelalderen varede fra omkring 1050 til 1550. Nogle sætter 1066 som det præcise årstal for middelalde rens begyndelse. Det år sejrede Vilhelm af Normandiet over den engelske konge Harold Godwinson i Slaget ved H a stings. Andre mener, at det er 1086, som skal være middelal derens begyndelse. Det år blev den danske konge Knud (den Hellige) myrdet - og herefter var det slut med vikingetogterne og vikingetiden. De fleste er dog enige om, at middelal deren i Danmark slutter ved reformationen i 1536.

kristne, og kirken havde stor magt. I Vesteuropa tilhørte folk den katolske kirke. Paven i Rom var det religiøse over hoved for alle katolikker. Den katolske kirke havde en enorm indflydelse på danskernes hverdag. Kirkens folk (gejst ligheden) holdt øje med, at folk opførte sig som kristne og levede som kristne. Fx skulle man gå i kirke, og bønderne på landet og borgerne i byerne be talte skat til kirken. Det skulle kongen og stormændene ikke.

I stedet gav de gaver til kirken, som derfor blev meget rig. I løbet a f middelalderen fik kongerne i Danmark mere magt. De opkrævede skatter og bestemte lovene. Kongen styrkede sin magt ved at sam arbejde med biskopperne og ærkebiskoppen, der var leder af kirken. Kongen sørgede også for at have et godt forhold til stormændene. De skulle fx ikke betale skat, og de fik lov til at bestemme over de bønder, som boede i deres område.

Hvad er særligt? Der er flere ting, der kendeteg ner middelalderen i forhold til vikingetiden. Fx var Europa blevet opdelt i stater, der hver blev regeret a f en konge. Og så var de fleste europæere blevet

Billedet stam m er fra en bog fra 1500-tallet, der i tekst og billeder fortalte om livet i m iddelalderen i Norden. På billedet ses en fiskehandel.

Stændersamfund Den katolske kirke havde be stemt, at der var tre slags m enne sker i det gode kristne samfund: Dem der bad, dvs. biskopper, præster, m unke og de øvrige af kirkens folk. Så var der dem, der beskyttede sam fundet, altså krigerne eller storm ændene. De ejede som regel også flere gårde og godser. Endelig var der dem, som arbejdede og skaffede mad til kirkens folk og krigerne. I begyndelsen var næsten alle i denne gruppe bønder, men i løbet a f m iddelalderen kom der flere håndvæ rkere og køb mænd. De boede i byerne og var en særlig gruppe, der blev kaldt borgerne. Fra omkring år 1400 var danskerne delt op i fire grupper, som blev kaldt stænder. Derfor siger man, at Danmark var et stændersamfund. Hver stand havde bestemte rettigheder og opgaver i samfundet. Tiggere og andre, der var udstødt af samfundet, tilhørte ikke en stand. Ingen ved med sikkerhed, hvor stor denne gruppe var. Men måske var det 1/10 af befolkningen. I dette kapitel kan du læse om, hvordan folk levede i mid delalderen. Du kan også læse om kongen, om kongens magt og om hvordan en kongedat ter fik magten og fik samlet Danmark, Norge og Sverige under en fælles konge.

STÆNDERSAMFUNDET

1.Stand: Kirkens folk (gejstligheden)

Kirkens folk skabte forbindelse mellem Gud og menneskene. De fortalte, hvordan man skulle leve og tænke som kristne. Kirken kunne straffe folk, hvis de ikke gjorde, som kirken sagde. Kirkens folk betalte ikke skat.

2 . Stand: Stormændene (fra slutningen af middelalderen kalder man dem foradelen)

Stormændene var kongens krigere og betalte ikke skat. De mægtigste stor mænd var medlem af rigsrådet sammen med biskopperne. Kongen og rigsrådet havde magten i landet.

3 . Stand: Borgerne Borgerne var håndværkere og købmænd. De betalte skat til kongen og afgifter til kirken.

4.Stand: Bønderne De fleste bønder var fæstebønder, der havde lejet deres gård afe n godsejer. Resten ejede selv deres gårde. Bønderne betalte skat til kongen og afgifter til kirken. Var man fæstebonde, skulle man også betale leje og andre afgifter til godsejeren (denne kunne både være en stormand, kirken eller kongen).

MIDDELALDEREN OG MARGRETE 1.

LIVET PÅ LANDET De fleste danskere var bønder i middelalderen. Kun få bønder ejede deres egen gård. De fleste havde lejet den af en stormand, kirken eller kongen. Det kan du læse mere om her.

Bondesamfundet I middelalderen levede langt de fleste mennesker af at dyrke jorden og holde husdyr. Bønderne boede i landsbyer

HJULPLOVEN Hjulploven er en af m iddel alderens vigtigste opfindelser. Før pløjede man med en ard. Den skar igennem jorden uden at vende den. Det gjorde hjulploven. Når jorden på mar kerne bliver vendt, frigives der næring. Det betyder, at jorden bliver mere frugtbar.

omgivet af marker. De fleste var fæstebønder. De havde fæstet (lejet) deres gård og jord af en godsejer. Det kunne være en stormand, kirken eller kongen. En fæstebonde skulle betale afgifter og ar bejde gratis for godsejeren. Til gengæld havde godsejeren pligt til at beskytte fæstebon den og hans familie. Der boede også folk i landsbyen, som ikke havde en gård ellerjord. Det var fx folk, der arbejdede for bønderne. De fik løn for en dag ad gangen. Derfor blev de kaldt daglejere. De fleste landsbyer havde desuden en smed.

Billedet, der viser en bonde, der pløjer med en hjulplov, er fra 1410. På billedet trækker to okser ploven. Som regel spændte bonden m indst fire okser for ploven, og der var to mand til at styre dem.

rets gang på landet

I januar og februar var jorden hård af frost, men i marts måned, når foråret kom, blev markerne pløjet med en hjulplov. Under pløjningen blev den øverste del afjorden løsnet og vendt, det gjorde det nemmere at så. Når jorden var pløjet i april, såede bonden byg. Byg blev brugt til grød og til at lave øl. I maj skulle der plantes kål i køkkenhaven, og

i juni var det tid til at reparere hegn og klippe ulden på få rene. Mange bønder havde får, for ulden kunne bruges til at lave tøj af, og fåremælken blev brugt til ost. De får, der blev slagtet, gav kød på bordet. I juli blev høet høstet, så dyrene havde noget at spise, når vinteren kom. I august og september blev kornet høstet. Når alt kornet var kommet i hus, fejrede bønderne det med en stor høstfest. I september var det tid til at tærske kor net, så kernerne blev skilt fra halmen. Det var kernerne, der skulle males, så man kunne få mel. Kornet blev bredt ud på gulvet, og så slog man på det, indtil kernerne faldt fra halmen. I dag kan en enkelt mand både høste og tærske en mark med en mejetærsker, men i middelalderen var der ingen maskiner. Det betød, at der var brug for mange bønder til at udføre arbejdet. I oktober var det tid til at så rug og hvede, som var længere tid om at spire og modne. I november blev de dyr slagtet, som skulle spises i løbet af vinteren.

Bønderne festede, når markerne var sået, og kornet var høstet. De festede også ved andre sæ rlige begiven heder. Billedet er fra 1566 og viser en bryllupsfest på landet i Belgien. Sådan festede bøn derne også i Danm ark.

KILDE 1 Kalenderen viser de vigtigste arbejder, som bønderne skulle klare i løbet af et år. Man kan fx se, at der skulle sås i april og høstes i ju li og august. Høsten foregår med le i ju li og segl (en slags krum m et kniv) i august. Januar er vist øverst til venstre, februar er lige under. December afslutter kalenderen nederst til højre.

Trevangsbrug Hvis man dyrker den samme mark år efter år, vil planterne bruge al den næring, der er i jorden. Man siger, at jorden bliver udpint. Det betyder, at man ikke kan dyrke noget på jorden, før den har fået lov til at hvile (ligge brak), eller før den har fået tilført ny næring (gødning). Derfor begyndte mange bønder i middelalde ren at dele deres jord op i tre dele. Det første år lå den ene del afjorden brak, mens del to og tre blev dyrket. Året efter lå den anden del brak, mens del et og tre blev dyr ket osv. Dette system kaldes trevangsbrug.

MIDDELALDEREN OG M A R G R E T E 1.

De vange eller marker, der skulle dyrkes, blev delt op i lange, smalle jordstrim ler (agrej, som bønderne i lands byen delte mellem sig. Bøn derne stod selv for at pløje, så og høste deres egen jord. Og da jordstykkerne lå op a f hin anden og var lange og smalle, var det vigtigt, at bønderne udførte det samme arbejde på samme tid. I landsbyen besluttede man derfor i fæl lesskab, fx hvad og hvornår der skulle sås, og hvornår der skulle høstes.

Pesten I midten af 1300-tallet hær gede en slem pest-epidemi i Europa. Den kaldes for Den sorte død. Man ved ikke, hvor mange der døde. Men i Dan mark var det måske næsten halvdelen a f befolkningen. Mange steder var der ikke længere folk tilbage, der kunne dyrke markerne, og gårde og landsbyer lå øde hen. Der var altså mangel på bønder. Det fik godsejerne til at »konkurrere« om at få bønder ne til at leje en gård hos dem. Hvis en bonde var utilfreds med sin godsejer, kunne han rejse og finde et bedre sted hos en anden godsejer. Omvendt kunne godsejeren få bonden til at blive ved fx at tilbyde større gårde og bedre marker og ved at sætte lejen ned.

De grå strim ler jord (agre) hører til én gård. Agrene var ofte kun få m eter brede, men op til 100 meter lange. Det var en fordel med lange agre, når man brugte hjulplov.

Du må ikke rejse De gode tider for bønderne varede ikke ved. Godsejerne var ikke interesserede i, at man på den måde kunne »stjæle« bønder fra hinanden. På Sjælland, Møn og Lolland Falster fik godsejerne indført vornedskab. Det betød, at en

bonde ikke kunne forlade det område, hvor han var født uden at få lov a f godsejeren. Bonden kunne altså ikke flytte, hvis han var utilfreds med forholdene. Han kunne heller ikke rejse til byen, hvis han gerne ville være købmand eller håndværker.

KILDE 2 / KONGEN GRIBER IND B e s te m m e ls e n o m , a t e n b o n d e s k u lle b liv e i d e t o m rå d e , h a n v a r fø d t, s t a m m e r fra k o n g e n C h ris to ffe r a f B a y e rn s lo v fr a

1442 . H e r

er et uddrag :

»Ingen må beskytte en fæstebonde, som uden tillad e l se har forladt sin godsejer ellers forbryder eller forplig ter han sig til at stå til rette (dvs. han bliver straffet).«

FIND UD AF... KILDE 1 I kalenderen er der et billede for hver måned. Januar er øverst i venstre søjle. Herunder er februar osv. Hvad ser der ud til at foregå de enkelte måneder? Du kan få hjælp ved at læse afsnittet Årets gang på landet, side 12. Hvorfor tror du, november er slagtem åned? Hvorfor var det mon vigtigt at have en kalender? Hvad kan kalenderen fortælle dig om middelalderen - udover at den fortæller om vigtige arbejdsopgaver for bønderne? Hvorfor viser kalendere i dag ikke, hvilke arbejder man skal gøre i de enkelte måneder?

KILDE 2 Hvad står der i uddraget fra loven? Brug dine egne ord. Hvad sker der, hvis loven overtrædes? Hvad fortæller kilden om bøndernes forhold i slutningen af m iddelalderen? Hvem kunne bonden søge beskyttelse hos? Hvorfor var det mon vigtigt for en bonde at få beskyttelse? Hvem eller hvad beskytter alm indelige mennesker i dag? Kender du samfund i dag, hvor alm indelige mennesker må søge beskyttelse hos andre - på sam me måde som i m iddel alderen?

Lav en kalender som på side 13. Den skal vise, hvad der skal gøres hver måned i dag,fx hjem m e hos dig.

MIDDELALDEREN OG MARGRETE 1.

KIRKEN Kirken ejede meget jord og havde stor magt. I middelalderen lå der klostre spredt over hele landet. Her levede munke og nonner adskilt fra hinanden og fra resten af samfundet.

Paven Den katolske kirke blev styret af paven. Han bestemte over kirken i alle de katolske lande - fra Italien i syd til Norge i nord og fra Irland i vest til Polen i øst. Kirken havde delt Europa op i områder, der hver blev styret a f en ærkebiskop. Der var fx en ærkebiskop over Danmark, Norge og Sverige.

Under ærkebiskoppen var biskopperne. De bestemte over hver deres område eller stift, som man kalder det. I Danmark var der otte biskop per. Det var dem, der indsatte præsterne i landets mange kirker. Det var vigtigt for både stor mændene og kongen at holde sig gode venner med kirken, og de gav derfor mange ga

ver til den. Kirken fik på den måde stor indflydelse på både stormændenes og kongens beslutninger. Kongen sørgede for, at alle bønder og borgere betalte en særlig skat til kir ken. Skatten til kirken kaldte man tiende. Til gengæld hjalp folk fra kirken kongen med at styre landet.

TIENDE Tiende var en skat, som alle bønder og borgere skulle betale til kirken. Tiende betyder en tien dedel (1/10), og skatten kendes fra Bibelen. En bonde skulle fx aflevere en tiendedel afårets høst til kirken, mens en fisker skulle betale en tiendedel af sin fangst.

KILDE 1 Helvedes g ab hedder Kalkm aleriet fra 140 0 -tallet. Det findes i Tuse Kirke ved Holbæk på Sjæ lland.

Kirkens folk besluttede, at alle skulle skrifte én gang om året. Synderen kunne gøre sin handling god igen ved at gøre noget godt for Gud. Det kunne fx være at bede en bøn til Gud eller at give en gave til kirken. Præsten bestemte, hvad der skulle til, for at Gud kunne tilgive synderen. I mid delalderen troede man på, at man kunne renses for mange af de synder, man havde gjort, mens man levede. Og at man ved at give gaver til kirken kunne sikre sig, at man kom i Himlen.

KILDE 2 En m unk er ved at skrive en bog. Før man i midten af 140 0 -talle t fandt ud af at trykke bøger, skulle bøgerne skrives af, hvis man ville have flere eksemplarer.

Gaver til kirken Alle gik i kirke om søndagen. Her fortalte præsten, hvor dan man kunne blive et bedre menneske, hvis man levede efter Bibelen. I kirken kunne man også tale med præsten (skrifte), hvis man havde gjort noget forkert og dermed havde syndet. Det var vigtigt, at man fortalte, hvis man havde gjort noget forkert. Ellers risikerede man at komme i Helvede.

Munke og nonner Der var mere end 100 klostre rundt om i Danmark i middel alderen. De lå både på landet og i byerne. Klostrene tilhørte forskellige ordener. Hvis en mand ønskede at blive munk, og en kvinde at blive nonne, skulle de optages i ordenen. Nogle klostre var for munke, og andre for nonner. De måtte ikke bo i det samme kloster. I klostrene skulle de bede syv gange om dagen og én gang om natten. De skulle leve i fattig dom, adlyde lederen af kloste ret, og de måtte ikke gifte sig. Munke og nonner var på den måde i tæt kontakt med Gud, og de var dermed sikre på at komme i Himlen. De kunne også bede for, at andre menne sker blev frelst.

Klostre i byerne havde ofte særlige sygestuer, hvor munke og nonner passede og plejede de syge. I middelalderen fand tes der ikke hospitaler, som vi kender dem i dag. Der var ikke mange sygestuer i klostrene, så de kunne kun tage sig af en lille del af de syge. Nogle sygdomme kunne munke og nonner behandle. Medicinen fremstillede de af planter, der blev dyrket i klosterhaveme. I nogle klostre var der også munke, der foretog operationer.

Viden og teknologi I middelalderen var der kun ganske få mennesker, der kun ne læse og skrive. Men fordi munkene og nonnerne skulle studere Bibelen og andre hel lige bøger, var det nødvendigt, at de lærte at læse. Hvis man skulle dele bøger og viden med hinanden, var man nødt til at skrive bogen af, for man var endnu ikke begyndt at trykke bøger. Derfor lærte munke og nonner også at skrive. Munke og nonner fik på den måde adgang til ny viden. Dengang skrev alle i hele Europa på det samme sprog: Latin. Ved hjælp a f skriften blev ny viden og teknologi spredt fra kloster til kloster. Også folk uden for klosteret fik gavn af denne viden, fx inden for kvægavl og medicin.

FIND UD AF... KILDE 1 Hvad forestiller kalkm aleriet? Hvad fortæller kilden om folks forestillinger om Helvede i m iddelalderen? Hvordan påvirkede disse forestillinger mon folk? Hvorfor tror du, at kalkm alerierne blev malet i kirkerne? I flere kirker i Danm ark er kalkm alerier fra middelalderen bevaret. Hvorfor har de ikke længere den sam me betydning som i m iddelalderen?

KILDE 2 Hvad forestiller billedet? Beskriv munken og hans redskaber. Hvad tror du, det betød for kirkens magt, at mange tekster blev skrevet af munke og andre af kirkens folk? Bøgerne, som munkene frem stillede, betød, at viden blev spredt. Hvordan bliver ny viden spredt i dag?

Gå ind på www.kalkmalerier.dk, og se på kalkmalerier fra danske kirker. Under kategorien Helvede findes kalk malerier fra andre kirker med sam me tema som på side 16. Viser de det samme, som kalkm aleriet her i bogen?

LIVET I BYEN I byerne var der en livlig handel. Bønderne kom til byerne for at sælge deres varer og for at købe de få ting, de ikke selv kunne frem stille. Her kom også købm ænd fra hansebyerne i Nordtyskland. Hvis en bonde ville sælge sit korn, eller hvis han manglede et lerfad til sin grød, skulle han ind til byen for at handle. Kon gen havde bestemt, at det me ste handel og håndværk skulle være samlet i byerne. På den måde var det lettere for kongen at opkræve afgifter af det, der blev købt og solgt. Til gengæld lovede kongen at beskytte håndværkere og købmænd mod plyndringer og tyverier. Byerne blev kaldt købstæder. I middelalderen opstod der mange nye købstæder, for folk ville handle uden at skulle

rejse alt for langt. Byer som Helsingør, Nakskov, Gilleleje, Rudkøbing, Sønderborg og Fåborg opstod i middelalde ren. Kongen var interesseret

i, at der kom flere købstæder. De skulle jo betale skatter og afgifter til ham. De fleste køb stæder var små - ofte havde de kun få hundrede indbyggere.

to-lpjqas

-KØBING M ange danske byer har endelsen »-købing«,fx Ny købing, Sakskøbing, Rudkø bing og Ringkøbing, -købing betyder oprindelig en han delsplads. Byer med denne endelse er alle handelsbyer, der er opstået i m iddelalde ren. Der var også købstæder, som ikke ender på -købing, fx Roskilde, Viborg og Ribe.

Billedet fra 14 0 0 -tallet viser en fransk handelsby. Sådan kunne der også se ud i en dansk handelsby.

MIDDELALDEREN OG MARGRETE 1

Den største by var København. I slutningen af middelalderen boede der ca. 5.000 mennesker i byen. Købstæderne lå ofte ved fjorde eller ved kysten, hvor det var muligt at anlægge en havn. Veje forbandt byerne med hinanden, men de var dårlige, så det tog lang tid at komme fra et sted til et andet. Det var lettere at fragte varer over vand end over land. Varer blev kørt eller båret fra havnen til byens torv, hvor handlen fandt sted. Torvet lå i byens centrum. Her lå rådhu set også. I de fleste købstæder var der torvedag om lørdagen. Så kom bønderne ind fra lan det for at handle med køb mænd og håndværkere. Bøn derne medbragte varer som korn, kød, smør og honning. Og de købte eller byttede sig til sko fra skomageren eller lertøj og klæde hos købmændene.

Der handles fisk på torvet. Udsnit af et m aleri fra om kring 1500.

Laug og gilder Når man slog sig ned i en by, var man ikke en del a f et fæl lesskab, som man var på lan det. Det gjorde bylivet hårdt. Derfor begyndte købmændene at slå sig sammen i gilder, hvor man hjalp og beskyttede hinanden.

KILDE 1 / BAGERSVENDENES LOVE Gilder og laug havde vedtægter (love). Her er et uddrag af de københavnske bagersvendes vedtægter fra 1403: »Sker det, at en af vore brødre bliver syg og intet har at spise, da skal brødrene komme ham til hjælp med fire skil ling fra (fælles-)bøssen. Sker det, at den syge har brugt de fire skilling på mad, men ikke har fået det bedre, da skal han have fire skilling fra (fælles-)bøssen. Hvis han bliver rask igen, skal han betale de penge tilbage, han har lånt, af sin første løn.«

På samme måde samlede håndværkerne sig i laug. Et laug for hvert håndværk. Der var bl.a. bagerlaug, skomagerlaug og smedelaug. Laugene holdt øje med, at pris og kvali tet på varerne var i orden. Kun bagere, der var medlemmer af bagerlauget i en by, måtte sæl ge brød, og det var bagerlauget, der aftalte prisen på brød. En bager måtte fx ikke sælge sine brød for billigt, for så var der ingen, der købte brød ved de andre bagere. Han måtte heller ikke sælge for dyrt, for så snød han kunderne. Medlemmerne a f lauget tog sig også a f hinanden. Hvis en bager blev syg og ikke kunne ar bejde i længere tid, kunne lau get låne ham penge til at købe mad for, indtil han blev rask igen. Og hvis en bager døde, hjalp lauget enken og børnene.

Skånemarkedet Kongen kunne give lov til, at der blev handlet andre steder end på byernes torve. Sådan et sted var sildemarkedet i Skåne, der dengang hørte med til Danmark. Skåne markedet var et af de største og vigtigste markeder i hele Nordeuropa. Det åbnede den 15. august og lukkede den 9. oktober. I det tidsrum svøm mede millioner a f sild gennem Øresund. Tusindvis af fisker både hev sild op af vandet og bragte dem ind på land. Her blev sildene renset og lagt i tønder. Først et lag sild, så et lag salt. I dag lægger vi fisk og andre madvarer i køleskabet eller i fryseren, hvis de skal holde sig. I middelalderen lagde man det i salt. Saltet gjorde, at maden kunne holde sig i flere måneder.

Hansekøbm æ nd kom bl.a.fra hansebyen Lübeck. Købmændene havde behov for at kunne fragte m ange varer, så de kunne tjene så m ange penge som m uligt. Derfor blev koggen opfundet. Den kunne fragte op til 200 ton. Det svarer til 12 alm indelige busser. Koggen havde en flad bund, så den ikke kæntrede, når det blev lavvande, og på den måde kunne den sejle tæ t ind til stranden.

HANSEFORBUNDET I middelalderen gik omkring 70 nordtyske handelsbyer ved Østersøen sammen i Hanseforbundet. Hanseforbundet aftalte, hvor købmændene fra de forskellige byer tog ud og handlede, hvad de handlede med, og hvad prisen på varer skulle være.

Billedet af sildefangst er fra om kring 1550,

Billedet forestiller havnen i en hanseby. I havnen ligger en kogge.

På Skånemarkedet mødtes købmænd fra hele Norden og fra Tyskland. Den vigtigste vare var selvfølgelig silden, men der blev også handlet med træ og pels fra Rusland, salt og øl fra Tyskland, uldstoffer fra England og vin fra Frankrig, som hansekøbmændene havde

købt på rejser i Europa. Kongens soldater sørgede for sikkerhed, ro og orden på Skånemarkedet. Til gengæld betalte købmændene afgifter til kongen. Kongen prøvede at få købmændene til at betale så meget som muligt. Købmæn dene ønskede naturligvis at

KILDE 2 / REGLER PÅ SKÅNEMARKEDET 11300-tallet blev der ført en »mødebog« (Motbogen), hvor regler og aftaler om Skånemarkedet blev skrevet ned. Her er et punkt: »[...] Ligeledes befaler vi hver mand med vægte eller mål, at han vejer fuldt op og giver købmændene fuldt. Bliver nogen grebet med falske mål, skal han bøde med sit liv.«

betale så lidt som muligt. Så der var tit diskussioner mellem købmændene og kongens mænd, der opkrævede afgifterne.

SILD OG FASTE I den katolske kirke skulle man faste 180 dage om året. Faste betød, at man ikke måtte spise kød.Til gengæld måtte man gerne spise fisk. Saltet fisk kunne holde sig i mange m åne der, og sild var en billig fisk, som de fleste havde råd til. Derfor var der stor efterspørgsel efter sild.

FIND UD AF... KILDE 1 Hvilken slags tekst er kilde i? Hvilken hjælp kunne en bagersvend få, hvis han blev syg og ikke kunne arbejde? Hvorfor var det vigtigt for en bagersvend at kunne få hjælp fra lauget, hvis han blev syg? Hvilke andre grunde var der til, at håndværkerne slog sig sam men i laug? Hvem hjælper folk, der bliver syge og ikke kan arbejde i dag?

KILDE 2 Hvilken slags tekst er kilde 2? Hvad var straffen, hvis man snød med vægten? Hvorfor var straffen for at snyde mon så streng? Hvad fortæller det om handelen i middelalderen? Hvordan tror du, man kunne snyde med vægten i m iddel alderen? Nævn eksempler. Hvem kontrollerede mon, om nogen snød? Hvad sker der i dag, hvis du bliver snydt og betaler for meget for en vare?

MIDDELALDEREN OG MARGRETE 1.

MARGRETE 1. 11397 blev den danske konge Erik af Pommern kronet til konge over Danm ark, Norge og Sve

rige. I virkeligheden var det kongens adoptivm or, Margrete i., der havde m agten i de tre lande. Den bevarede hun til sin død i 1412. Hvordan det kunne lade sig gøre, kan du læse mere om her.

Gift som ti-å rig I 1353 blev Margrete født. Hun var datter af den danske konge Valdemar Atterdag. Hun havde to ældre søskende, Ingeborg og Christoffer. Valdemar Atterdag havde sørget for, at Christof fer kunne efterfølge ham som konge. Dengang var det utæn keligt, at piger kunne overtage tronen. Pigerne i kongeslægten skulle derimod giftes bort til andre konger og hertuger. Æ g teskabet var en måde at skabe gode forbindelser til magtfulde slægter i andre lande. Derfor blev kongebørn ofte gift, mens de endnu var små. Det skete også for Margrete. I 1363 - da hun kun var ti år - blev hun gift med den 22-årige Haakon, der var konge i både Sverige og Norge. Brylluppet foregik i København. Ved at få sin datter gift med Haakon sikrede Valdemar fred mellem Danmark, Norge og Sverige. Samtidig gav ægte skabet mellem Margrete og Haakon kong Valdemar indfly delse i Norge og Sverige. Kong Valdemar fik Margretes søster,

M argrete var kun seks år, da hun blev trolovet (forlovet) med kong Haakon af Norge. Hun blev gift, da hun var ti år. Billedet er fra slutningen af i8 o o -ta lle t.

Ingeborg, gift med Henrik, der var hertug i hertugdømmet Mecklenburg (en stat i Nord tyskland). Der havde været mange konflikter mellem den

danske konge og hertugerne af Mecklenburg. Ægteskabet mellem Ingeborg og Henrik var med til at sikre freden mellem parterne.

Valdemar dør Det gik dog ikke som kong Val demar havde tænkt sig. For i 1363 - samme år som Margrete blev gift med Haakon - døde hans søn Christoffer. Derfor aftalte Valdemar med hertug Henrik af Mecklenburg, at hans og Ingeborgs søn, Albrecht 4., skulle overtage den danske trone, når Valdemar døde. I 1375 døde Valdemar A t terdag. På det tidspunkt havde Margrete og Haakon fået søn nen Oluf, som nu var blevet fem år. Margrete ønskede, at hendes søn skulle være konge i stedet for Ingeborgs søn, og hun tog til Danmark for at få ændret beslutningen.

Oluf bliver konge De danske stormænd ville ikke have Albrecht som konge. Mange af dem var lensmænd. At være lensmand betød, at de styrede områder af landet på kongens vegne. De danske stormænd frygtede, at Albrecht ville udnævne stormænd fra Mecklenburg til lensmænd i stedet for dem. Margrete love de de danske stormænd, at de ville beholde deres stillinger, hvis de valgte O luf til konge. Hun lovede også de mest magt fulde stormænd gårde, jord og penge - hvis bare de lovede at støtte hende. Hanseforbundet ville også

helst have Oluf som konge. Svenske stormænd havde for drevet Haakon, som ellers også havde været konge i Sverige. I stedet havde de valgt en ny konge, som også hed Albrecht af Mecklenburg. Han var et ældre familie medlem til Ingeborgs søn, Albrecht 4. Hvis Albrecht 4. blev konge i Danmark, ville der sidde Mecklenburgere på både den danske og den svenske trone. Det ville give Mecklenburgerne stor magt. Hanseforbundet frygtede, at Mecklenburgerne ville benytte deres magt til at overtage dele af hansekøbmændenes handel i Østersøområdet. Derfor foretrak de O luf som dansk konge. Desuden lo vede Margrete at give Hanseforbun det mere handel med Norge, hvis de hjalp Oluf med at blive konge. Oluf blev valgt som dansk konge. Men fordi han kun var fem år, blev Margrete udpeget til at regere på hans vegne. I 1380 døde Olufs far, kong Haakon. Nu blev O luf også konge i Norge.

Til venstre sidder Albrecht, der var konge i det meste af Sverige fra 1363 til 1389. I sin højre hånd holder han rigsæblet, der er et symbol på kongem agten. I venstre hånd bærer han den svenske fane med tre kroner.Til højre sidder hans far med m ecklenburgernes fane.

RIGSRÅD Danm ark, Norge og Sverige havde hver sit rigsråd. Det bestod af biskopper og mænd fra landets mest m agtfulde storm andsslægter. Rigsrådet mødtes med kongen et par gange om året. Her aftalte de, hvordan kongen skulle styre landet. De kunne også døm m e i retssager. Rigsrådet valgte kongen.

MIDDELALDEREN OG MARGRETE 1.

I Sverige Efter nogle år med Albrecht som konge i Sverige, begyndte de svenske stormænd at blive utilfredse. Albrecht udnævnte nemlig tyske og ikke svenske stormænd som lensmænd. Og så krævede han, at de svenske stormænd skulle betale skat. Det var helt uhørt. Stormænd tilhørte jo den del af befolk ningen, som ikke skulle betale skat. De svenske stormænd henvendte sig derfor til Mar grete for at få hjælp til at komme af med Albrecht. Mar grete var nu tæt på også at få magten over Sverige.

Oluf dør Så skete der noget katastro falt. I 1387 da O luf var 17 år gammel og selv skulle over tage kongemagten, døde han. Nu kunne det ikke undgås, at hertug Albrecht 4. fra M eck lenburg skulle overtage den danske trone. For en kvinde kunne ikke regere et land. Margrete havde jo kun haft magten, fordi hendes søn ikke havde været gammel nok til at regere selv. Alligevel blev Margrete valgt til at lede både Danmark og Norge. Både danske og norske stormænd var nemlig bange for, at hertug Albrecht 4. ville indsætte tyske stor mænd som lensmænd - li

Statuen forestiller Margrete og Erik af Pommern. Statuen står i Viborg.

gesom kong Albrecht havde gjort i Sverige. Mange mener, at Margrete også blev valgt som regent, fordi hun i efter hånden mange år havde vist,

at hun var dygtig til at lede landet. Og Margrete lovede, at hun ville fortsætte med at regere, som hun hidtil havde gjort.

Erik af Pommern Margrete skulle finde en ny arving til tronen. Hun og kong Haakon havde ikke flere børn, så valget faldt på hendes søster, Ingeborgs, barnebarn. Han var seks år og fra Pom mern i det nordøstlige Tysk land. Han fik navnet Erik af Pommern og kom til Danmark. Som tidligere nævnt havde de svenske stormænd bedt Margrete om hjælp til at komme a f med kong Albrecht. I 1389 sejrede svenske stor mænd og danske krigere over Albrecht og hans hær. Mar grete tog ham og hans søn til fange. Nu havde hun også magten over Sverige.

KILDE 1 Billedet er fra 1589. Det forestiller Margrete i.o g kong Albrecht, da han blev taget til fange i 1389. Han blev løsladt syv år senere.

Kalmarunionen Margrete havde fået magten over Danmark, Norge og Sve rige, og hun fik Erik af Pom mern valgt til konge i hver af de tre lande. I 1397 indkaldte hun stormænd og biskopper fra de tre lande til et møde på slottet i den svenske by Kal mar. Her blev Erik af Pom mern kronet til fælles konge for de tre lande. De tre lande var nu med i et fællesskab, som senere blev kaldt Kalmarunionen. Der blev lavet en aftale om de forskellige befolkningsgrup pers rettigheder, og hvordan landene skulle regeres.

MARGRETES TITEL Det er alm indeligt at omtale Margrete 1. som dron ning. Men den titel havde hun kun i Norge,fordi hun var kong Haakons hustru. I Danm ark blev hun omtalt som fuldmægtig frue og husbond og Danmarks riges formynder. Dvs. hun var bestyrer af Danmark.

MIDDELALDEREN OG MARGRETE 1.

I aftalen stod der, at landene stadig skulle have hvert sit rigsråd. De skulle regeres efter de love, der gjaldt i forve jen. Der skulle altså ikke laves fælles love. Men en forbryder som fx var blevet dømt fredløs i Danmark, var nu også fred løs i Norge og Sverige. Og hvis et land erklærede krig mod et af landene, så ville de to andre komme til hjælp.

En magtfuld kvinde Erik var 15 år, da han blev unionskonge i 1397. Han var ikke myndig, og derfor var det Margrete, der regerede på hans vegne. Selv da Erik blev myndig, blev Margrete ved med at bestemme det meste. Hun ønskede at få så meget magt som muligt. Derfor blev de højeste stillinger i Dan mark, Norge og Sverige ikke besat med nye folk, når de blev ledige. På den måde var der færre til at tage de vigtige beslutninger, og det gjorde det nemmere for Margrete at bestemme alene. Margrete gjorde også noget andet, som hjalp hende til at holde fast i magten. Hun gav vigtige poster til stormænd og biskopper, der holdt med hende. Det kunne fx være som skatteopkrævere eller dom mere. På den måde sikrede hun sig, at der var opbakning til hendes beslutninger.

På mødet i Kalm ar blev Erik af Pom mern konge over de tre nordiske lande Danm ark, Norge og Sverige. Der blev lavet et kroningsbrev skrevet på pergament, som blev frem stillet af fint, hvidt skind. 67 storm æ nd og biskopper fra de tre lande hæ ngte deres segl på dokum entet. Storm æ nd og biskopper fra D an mark, Norge og Sverige udarbejdede Unionsbrevet til Kalm arunionen. Det blev skrevet på papir. Der er påtrykt ti segl på dokum entet.

KILDE 2 / MARGRETE BESTEMMER i 1405 skulle Erik af Pommern på en længere rejse rundt i Norge. Selv om han var 23 år og for længst var blevet myn dig, gav Margrete ham besked på, hvad han skulle sige og gøre. Her er et eksempel fra de i alt 54 punkter: »Hvis nogen kommer og beder dig om privilegier (særlige rettigheder), så skal du tøve så længe, du kan. Du må ud skyde det, til jeg kommer og sige, at du venter mig hvad dag, det skal være, og så snart jeg kommer, vil du gerne gøre det, hvis jeg tilråder (synes) det, men at du ikke kan gøre noget, før jeg kommer, fordi jeg ved mere om det end dig.«

FIND UD AF... KILDE 1 Hvad foregår der på billedet? Hvordan viser kilden, at Margrete i. er sejrherre og kong Albrecht er taberen? Viser kilden, hvad der faktiske skete, da kong Albrecht blev taget til fange - eller skal billedet symbolisere Margrete i.s sejr? Begrund dit svar. Tegningen er lavet 200 år efter, at Margrete i. besejrede Albrecht. Den indgår i en kongerække, som blev lavet, da Christian 4. var konge. Hvorfor tror du, man valgte at frem stille Margrete 1. og Albrecht som på tegningen? Har det nogen betydning, at den skulle være en del af en kongerække?

KILDE 2 Hvad står der i kilden? Brug dine egne ord. Hvorfor tror du, Margrete 1. vil have, at Erik af Pommern »skal tøve så længe, han kan«? Hvad fortæller kilden om Margrete 1? Hvad fortæller kilden om Erik af Pommern? Erik af Pommern var 23 år og unionskonge. Hvad tænker du om, at Margrete i. ville bestemme, hvad han skulle gøre? Vil du acceptere, at din mor bestemmer over dig, når du bliver 23 år? Hvorfor?

Forestil dig, at du er Erik af Pommern. Selv om du er unionskonge, bliver din adoptivmor Margrete i. ved med at ville bestemme. Hun er gode venner med mange biskopper og stormænd. Men nu er du ved at være træt af din mors indblanding. Du vil selv have magten. Hvad gør du?

MIDDELALDEREN OG MARGRETE 1.

DU VED NU... At det var alm indeligt, at en bonde fæstede (lejede) sin gård a fe n godsejer, som til gengæld skulle beskytte bonden. At mange bønder pløjede med hjulplov og indførte tre vangsbrug i middelalderen. At folk i Danm ark var katolikker. At der var mange munke og nonner i Danmark. At folk i middelalderen troede, at man kom i Him len og fik et evigt liv, hvis man skriftede hos præsten en gang om året og på den måde blev renset for sine synder. At handel og håndværk var sam let i byerne, hvor kongen beskyttede de handlende mod plyndringer og tyverier mod til gengæld at opkræve skatter. At hansekøbmændene fra Nordtyskland var rige og m agt fulde. At Margrete i. regerede først på vegne af sin søn O luf og siden på vegne af Erik af Pommern. At Margrete 1. samlede Danm ark, Norge og Sverige under den danske konge Erik af Pommern i byen Kalmar.

HVAD SKETE DER SÅ? I 1412 døde Margrete, og nu skulle Erik af Pommern rege re Danmark, Norge og Sverige uden hendes hjælp. Hertugdømmet Slesvig havde i mange år hørt til det danske rige. Men tyske stormænd og grever i områ det havde efterhånden gjort sig fri a f kongemagten. Og i flere tilfælde havde de endda ført krig mod Danmark. Nu ville Erik med magt tvinge de tyske stormænd og grever til

at adlyde ham. Det udløste en krig, som varede i mange år. De tyske stormænd og grever fik hjælp fra Hanse forbundet. For at få råd til at føre krig krævede Erik, at folk skulle betale mere i skat. Det var nordmændene og sven skerne vrede over. De svenske stormænd var også vrede over, at Erik indsatte danske stor mænd som lensmænd i Sve rige. I 1434 gjorde svenskerne oprør mod Erik. Et par år

På billedet ses M argretes sarkofag (kiste). Den er placeret i Roskilde D om kirke. I Dom kirken ligger 39 konger og dronninger begravet.

senere udbrød der også oprør i Danmark, og i 1439 blev han tvunget til at gå af som konge i de tre lande. I 1523 blev unionen med Sverige endelig opløst. Nord mændene gjorde også oprør for at komme ud a f unionen. Men med brug af magt lyk kedes det den danske konge at tvinge nordmændene til at anerkende ham som konge. Danske konger herskede over Norge indtil 1814.

ARBEJD VIDERE: SYN PÅ MARGRETE Var Margrete i. en helt, der gjorde Danm ark stort og stærkt og samlede de nordiske lande i et fællesskab? Eller brugte hun alle m idler for at få så meget magt som m uligt til sig selv? Historiebøgers syn på Margrete i. er ikke ens. Der er store forskelle på, hvordan gamle og nye bøger be skriver hende - og om bøgerne er danske, norske eller svenske. Sådan er det med mange af de personer, du hører om i historie. Synet på dem og deres handlinger er påvirket af, hvem der skriver om dem, og hvornår bøgerne er skrevet.

Opgave I skal undersøge, hvordan nogle ældre og nyere danske og svenske historiebøger vurderer Margrete i. Uddra gene fra bøgerne får I af jeres lærer. • Hvad gør Margrete ifølge uddraget godt og dårligt? • Hvorfor handler hun ifølge uddraget, som hun gør? • Beskrives Margrete mest positivt eller negativt? Busten er sandsyn ligvis et forstadie til M argrete i.s sarkofag. Busten viser hende som en ung kvinde.

Diskuter jeres resultater i klassen.

MAYAERNE M ayaerne er et folk, der lever i M ellem am erika. Allerede for 1.50 0 år siden var der en højt udviklet m aya-kultur. M ayaerne byggede store sm ukke pyram ider og templer. De fortalte om deres guder og historie på vaser og stenfigurer. De var dygtige astronom er, der studerede Solen, M ånen og stjernerne. Og de udviklede et skriftsprog, som vi kan læse i dag. Men de skar også hjerter ud på krigsfanger og ofrede dem til guderne. M ayaernes konger og dronninger m åtte også ofre deres eget blod for at gøre guderne tilfredse.

TIDSTAVLE ca. 12.000 f.v.t ca. 2.0 0 0 f.v.t

ca. 100 e.v.t. ca. 250- 900

De første mennesker kom til Nordamerika Landbruget opstod, og de første store byer dukkede op i M ellem am erika De første pyramider blev bygget i Mexico Mayaernes storhedsperiode

615-683

Herskeren Pakal regerede over m aya-byen Palenque

ca. 900

M ayaerne forlod byerne i junglen

ca. 9 0 0 -120 0

Chichen Itzås storhedsperiode

1492

Christoffer Colum bus sejlede over Atlanterhavet til Amerika

1502

Christoffer Colum bus mødte som den første europæer mayaerne

1697

Spanierne erobrede hele m aya-om rådet

1821

Mexico blev et selvstæ ndigt land efter en lang krig mod Spanien 1810-21

1992

M aya-kvinden Rigoberta Menchu fra Guatem ala fik Nobels Fredspris

1994

Zapatisterne (oprørere fra Mexico) indledte et oprør mod den mexicanske regering

MAYAERNE

BAGGRUND I dag lever der over 10 m illioner af m aya-folkets efterkom m ere i M ellem am erika. Hvem var deres forfædre og -m ødre, der udviklede m aya-kulturen? En kultur, der både var m eget højt udviklet og sam tidig blodig. Hvorfor forsvandt kulturen? For tem plerne blev forladt, og ju ng len bredte sig ind over dem .

De første mennesker kom til Amerika for over 14.000 år siden. De kom fra Asien og bevægede sig ned over hele

Nordamerika, Mellemamerika og Sydamerika. Menneskene var jægere og samlere. De levede a f at jage

dyr, fiske og indsamle bær og rødder. De jagede også større dyr som de kæmpestore m am mut-elefanter, som på det tids-

Der lever stadig over 10 m illioner m ayaer i M ellem am erika. På billedet ses to m aya-kvinder og et barn. Kvinderne fletter siv.

punkt levede i Nordamerika. Efter nogle tusinde år be gyndte nogle af disse jægere og samlere at dyrke jorden og blive boende på samme sted i stedet for at jage. De var blevet bønder. Det skete flere steder i Nord-, Mellem- og Syd amerika. I Mellemamerika opstod de første landbrugssamfund omkring år 2.000 f.v.t. (før vor tidsregning). De vigtig ste planter, der blev dyrket, var majs, squash og bønner. Særligt majs havde en enorm betydning. Majs giver et meget stort udbytte, og den blev grundlaget for, at der kunne leve millioner af mennesker i Mellemamerika.

Teotihuacån Efter nogle hundrede år opstod der inde i landet en anden mægtig kultur ved byen Teotihuacån (udtales teoti-hua-kan) tæt på Mexicos nuværende hovedstad, Mexico City. Her blev de store pyra mider Solens og Månens tem pel bygget. De var en vigtig del a f byen Teotihuacån, der med over 100.000 indbyggere på det tidspunkt var en a f de største byer på Jorden. Maya-kulturen opstod i den sydlige del af Mellemamerika. Mayaerne - som du skal læse om i dette kapitel - byggede videre på de andre kulturer fra Mellemamerika.

Olmekerne I området opstod der efter ca. 500 år nogle samfund med store byer og templer. Folket, der boede her, hed olmekerne. Menneskene levede af landbrug og især dyrkning af majs. Handel var vigtig - både lokalt og over store afstande. I området har man fundet nogle kæmpe mæssige stenhoveder på over 30 tons (som 25 almindelige biler i dag) med brede læber og næser. Måske havde de en religiøs betydning. Det ved man ikke med sikkerhed. M ånens tem pel ved Teotihuacån.

Et olm ekisk kæmpehoved.

▲ Frederick Catherwood var en engelsk arkitekt og kunstner. Han var med på Frank Lloyd Stephens ekspedition til Mexico. Catherwood tegnede m ange af de ruiner, de fandt. Her ses hans tegning a fe n port i m aya-byen Labna med typiske m ayamønstre og figurer.

MAYAERNES KULTUR M ayaerne havde deres storhedstid fra om kring år 250 til goo. M aya-kulturen var en spæ ndende kultur med pyramider, store byer, landbrug og handel. Det var m ayaerne, der lærte os at drikke kakao. Men de ofrede også mennesker. I 1839 tog amerikaneren Frank Lloyd Stephens ud på en lang tur i den sydlige del af Mexico. Han havde hørt om nogle ruiner, som gemte sig i junglen. Og han fik sig en kæmpe overraskelse. Det viste sig, at der ikke bare var nogle

få ruiner, men at junglen gemte mange byer med store stenbygninger og noget, der lignede pyramider. Græs, bu ske og træer voksede ind over ruinerne. Samtidig opdagede Stephens nogle mærkelige menneskefigurer og dyr, der

var udhugget a f nogle store sten. Der var også hugget mærkelige tegn ind i stenene. Stephens fandt i alt 44 byer på to lange rejser i området. Hvem havde bygget disse stenbygninger og pyramider? Hvorfor var de blevet forladt?

KILDE 1 / MAYAERNE BYGGEDE BYERNE Da amerikaneren Frank Lloyd Stephens i 1840’erne besøgte maya-området, mente flere, at maya-byerne var bygget af europæere. Men efter at have været på sin første rejse, var Ste phens af en anden mening:

M ayaernes kultur opstod i M ellem am erika. M ayabyer opstod på Yucatån-halvøen i Mexico, i Guatem ala, Belize, Honduras og El Salvador.

Og hvad betød de mærkelige tegn? Måske var det en skrift, som var gået tabt? Stephens kunne ikke svare på spørgs målene. Når han spurgte maya-folkene, som nu boede i områ det, vidste de ikke meget. Og når han spurgte videnskabsmænd og opdagelsesrejsende, fik han meget forskellige svar. Nogle var sikre på, at det måt te være højtstående folk fra Europa eller Asien, der på en eller anden måde var kommet til området og havde opbyg get denne kultur. Andre havde endnu vildere forslag. Måske var det rumvæsner, der var landet på Jorden og havde la vet disse mærkelige bygninger. Men Stephens havde en anden

»Det er ikke rim eligt at gå tilbage til den gamle verden (dvs. Europa) for at finde, hvem der har bygget disse byer [...] Der er stærke grunde til at tro, at de er skabt af de sam me folk, som boede i området, da spanierne ankom - eller af nogle af deres forfædre, der havde boet i området for ikke så længe siden.«

forklaring. Han mente, at det var de nuværende mayaers forfædre, der havde bygget byerne og bygningerne. Og han fik ret. I dag er der fundet endnu flere ruiner. De største Mayabyer besøges hvert år af tusinder a f turister. Men det vigtigste er, at videnskabsmænd fra hele verden har undersøgt den gamle maya kultur. Og derfor ved man i dag rigtig meget om den.

Stenfiguren (en stele) er tegnet af Catherwood. Han og Stephens troede, at figuren forestillede en kvinde, fordi den havde et skørt på. I dag ved man, at figuren forestiller en m andlig maya-hersker.

MAYAERNE

Bystater og krige Mayaerne boede i en række mindre samfund - eller bysta ter, som man kalder det. Hver bystat havde et centrum med templer og pyramider, og uden om boede den almindelige befolkning i små huse eller hytter. I centrum boede her skeren (kongen), præsterne og de øverste i samfundet. Her blev der afholdt store fester og ceremonier. Herskeren, præsterne og de øvrige ledere havde to vigtige opgaver. For det første skulle de

sørge for et godt forhold til gu derne. Det gjorde de bl.a. ved at ofre til guderne. De troede, at guderne så ville give dem sejre i krige, få afgrøderne til at gro og bevare samfundet. Menneskeblod var det stær keste offer. Det gjaldt især herskernes blod. Så kongen og dronningen skar sig gennem tungen eller andre steder, og blodet blev ofret til guderne. Samtidig ofrede man krigs fanger. De blev indfanget fra andre bystater eller blev taget i krige. Krigsfangen blev holdt fast på ryggen a f stærke

KILDE 2 Væ gm aleri fra Bonampak i Mexico. Yderst til højre står Bonam paks hersker, der har ført krig mod sine fjender. Sam m en med bl.a. sin general torturerer og dræber han deres krigsfanger. Væ gm aleriet blev opdaget i 1946.

mænd, og med en skarp kniv skar præsten krigsfangens hjerte ud. Jo mere blod og jo flere hjerter man kunne ofre, desto bedre ville det gå for samfundet, troede mayaerne. Den anden vigtige opgave var at stå i spidsen for krige og krigstogter mod andre

bystater. Mayaernes vigtig ste våben var spyd, køller og skjolde. I krigene med de andre bystater kæmpede man både om magten i området og om at erobre så mange krigs fanger som muligt.

Landbrug og handel Den almindelige befolkning var bønder, der dyrkede små jordlodder rundt omkring byens centrum. Deres vigtig ste afgrøde var majs. Men de

dyrkede også mange andre grøntsager og holdt kalku ner og hunde som husdyr. De skulle aflevere en del af deres produktion til kongen og præ sterne i centrum, og mændene skulle stille som soldater, når der var krig. Der var en livlig handel m el lem bystaterne og med andre samfund i Mellemamerika. På markedet blev der handlet med mange forskellige slags varer. Både lokale varer og særligt værdifulde varer som farvestrålende fjer fra quetzalfuglen - en fugl, der minder om en papegøje, jaguarskind og ædelsten, som kongen og de øverste i samfundet brugte til at smykke sig med. En ganske særlig vare var kakaobønnen. Den kunne man

Tegningen forestiller en person ved et kakaotræ.

Relieffet herover viser en dronning, der tapper blod fra sin tunge. Hun trækker et reb med torne p i gennem tungen. Det er kongen, der står til venstre. Tegnene på relieffet er m ayaernes skrifttegn - hieroglyffer. De fortæller, hvad der sker.

MAYAERNE

betale med. Dvs. at kakaobøn nerne fungerede som penge i maya-samfundet. Men ka kao var også en drik, som de øverste i samfundet drak ved fester og særlige lejligheder. I en konges grav har man fundet en skål med rester af en kakao drik, som kongen skulle have med på rejsen til dødsriget. Ordet kakao havde mayaerne lært af andre folkeslag i Mel lemamerika - og det er et a f de få ord fra denne del af verden, som indgår i vores sprog i dag.

Tal og kalender Mayaernes tal- og kalendersy stemer var ikke noget, de selv havde udviklet. Deres tal og kalendere kan man finde hos flere andre folkeslag i M ellem amerika, og det er tydeligt, at man har lært af hinanden. Vi har et talsystem, der bygger på 10-tallet. Mayaerne havde et talsystem, der byg gede på 20-tallet. Det fungerer næsten som vores talsystem og var nemt at anvende i handel og til svære beregninger. Mayaerne var meget optaget a f at studere Solens, Månens og stjernernes bevægelser på himlen. Og de var meget dyg tige til at beregne årets gang og stjernernes positioner. Mayaerne mente, at alting ville gentage sig, efter der var gået en vis periode. De havde tre kalendere. Den første

kalender var ligesom vores og varede 365 dage, dvs. et år. Den næste kalender varede 260 dage. Den tredje kalender kaldes »den lange kalender«. Denne sidste kalenderperiode begyndte for flere tusinde år siden i år 3.114 f.v.t. og slut tede d. 21. december 2012. Nogle troede, at Jorden ville gå under i december 2012, men kalenderafslutningen betød bare - ifølge mayaernes kalendersystem - at en ny pe riode ville begynde. Mayaerne brugte den lange kalender i deres inskriptioner. Den giver os mulighed for at kende til nøjagtige datoer for vigtige be givenheder som fx en herskers fødsel og død.

FIND UD AF... KILDE 1 Hvem er ophavsmand til kilden? Hvem havde ifølge ophavsmanden bygget byerne i mayaområdet? Hvorfor mente han mon det? Hvad kan være grunden til, at m ange i Europa i 1800-tallet troede, at maya-byerne var lavet af europæere? Hvad fortæller det om synet på m aya-kulturen i 1800-tallets Europa?

KILDE 2 Hvad sker der på billedet? Hvem er kongen og hans generaler, og hvem er krigsfanger? Beskriv kongen og generalernes påklædning og udstyr. Hvordan er krigsfangerne mon blevet tortureret? Hvorfor tror du, at mayaerne i Bonampak fik lavet billedet? Før man fandt dette og andre m alerier i 1946, troede man, at mayaerne var fredelige folk, der var optaget af at studere Solen og stjernerne. Hvordan ændrer fundet af malerierne synet på mayaerne? Hvad fortæller kilden bl.a. om mayaerne i deres storheds periode?

MAYAERNE

TEMPLER OG TRO Dette afsnit handler om opdagelsen af en kongegrav i byen Palenque (udtales palenke), der er mere end tusind år gam m el. Du skal også læse om m ayaernes skrifttegn og om deres tro.

En kongegrav Et a f de mest kendte maya templer er Inskriptionernes tempel i Palenque. Inskriptio ner betyder skrift. På toppen af templet var der både ud huggede figurer og mayaernes

skrifttegn, som man kalder hieroglyffer. Men hvorfor havde de bygget dette tempel - og hvad kunne hieroglyf ferne fortælle? Begge dele kan man svare på i dag. Svaret på det første spørgs mål blev givet af den mexi

canske arkæolog Alberto Ruz i 1952. Han fandt en trappe på toppen af templet, der førte ned i selve templet. Trappe gangen var fyldt med grus. Langsomt fjernede Ruz og hans medarbejdere gruset, og efter lang tids arbejde kom de

I forgrunden til venstre ses Inskriptionernes tem pel, hvor m an fandt Pakals grav. Til højre ses to andre templer.

ned til bunden af templet. De stod ved en kæmpe stendør. Foran døren lå skeletterne af seks mænd. Langsomt skubbede Ruz døren op og kiggede ind i et stort rum med syv meter til loftet. Midt i rummet stod en kæmpe stenkiste dækket af en stor stenplade, der var smyk ket med figurer og hieroglyffer. Da Ruz og hans medarbejdere fik løftet stenpladen op, lå der et skelet i bunden af kisten. Ovenpå og ved siden af skelet tet lå der kostbare smykker samt en maske lavet af jade med indlagte ædelsten og muslingeskaller. Ruz var ikke i tvivl; han havde fundet en kongegrav. Og templet var byg get som et mindesmærke for kongen, der var begravet deri.

Pakal Men hvem var denne konge? Havde han et navn? Det kunne Ruz ikke svare på, for i 1952 havde man endnu ikke tydet mayaernes hieroglyffer. Men lidt over 20 år senere fandt man svaret. Forskere fra hele verden havde samarbejdet om tydningen af hieroglyfferne, og det var en russer ved navn Yuri Knorozov, der var den før ste til at knække koden. Han fandt ud af at sammenligne hieroglyfferne med mayaernes sprog i dag. Det viste sig at være den rigtige vej at gå, og

KILDE 1 Tegningen herover viser de mønstre og figurer, der var på stenpladen over Pakals grav. Pakal ligger på en offerskål på vej ned i underverdenen Xibalba. Bag ham vokser det hellige træ, verdenstræet. Øverst sidder den guddom m elige fugl W uqub Kaqiz, og midt på træet bugter den hellige slange sig med hoved i begge ender. Men Pakal vil ikke ende i underverdenen,for han har m ajsgudens dragt på. Det betyder, at han vil blive genfødt som den guddom m elige majs.

MAYAERNE

i dag kan man tyde omkring 80-90 % af mayaernes hiero glyffer. Den konge, som Ruz havde fundet, hed Hanab Pakal. Han blev født i 603. Som 12-årig blev Pakal konge, og han var konge indtil sin død i 683. Mens han levede, bestemte han, at man skulle opføre et gravtempel for ham. For at be vare hemmeligheden om hans grav blev de seks arbejdere eller slaver, som havde været med til at anbringe Pakal i graven, dræbt. Det viste sig, at mayaernes templer eller pyramider lige som ægypternes pyramider ofte var gravsteder for konger.

Mayaernes tro Mayaernes verden bestod af tre dele: Menneskenes verden, som var i midten. Over den var himlens verden, der var befolket a f gode guder. En af dem var Chack, regnguden. En anden var solguden K’inich Ajaw. Under menneskenes verden var underverdenen, hvor de onde guder som dø dens herre, Yum Kimil, her skede. Underverdenen kaldte mayaerne for Xibalba (udtales sjibalba). Hver aften forsvandt Solen ned i Xibalba mod vest. Dernede kæmpede den mod de onde guder for igen næste dag at komme op i øst og skinne på menneskenes verden.

Billedet viser en kopi af Pakals maske og smykker af jade, der blev fundet ved hans grav. Jade er en ædelsten. Den originale maske blev stjålet i 1985.

PYRAMIDER, TEMPLER OG PALADSER Mayaerne opførte både pyramider, tem pler og paladser. Pyramider var trekantede med et tempel på toppen (som Inskriptionernes tempel). Egentlig burde de derfor hedde pyram ide-tem pler.Tem plerne var steder, hvor præsterne eller herskerne udførte forskellige ritualer. Paladserne var bolig for herskeren, præsterne og de øverste i sam fundet.

Ofringer For at give Solen og de gode guder styrke til at klare kampen mod de onde guder, måtte menneskene ofre til guderne. Man måtte også ofre til guderne for at sikre sig mod ulykker som fx en dårlig høst. Mayaerne troede på, at alting indeholdt en livskraft og ved at ofre denne livskraft til de gode guder, kunne de bedre klare kampen mod de onde guder. De fleste offergaver var enkle ting fra hverdagen som majs, grøntsager eller værdifulde sten eller genstande. Men ved særlige lejligheder ofrede ma yaerne blod eller hjerter. Efter døden kom man ned i underverdenen Xibalba. Alle fik gaver med i graven for at klare rejsen gennem Xibalba. Hvis man klarede rejsen godt, kunne man forvente en beha-

Dødsgud

Chack Regngud

gelig tilværelse i et slags Para dis. Hvis man ikke kunne klare de udfordringer, man blev stil let overfor i Xibalba, eller hvis man var et ondt menneske, blev man dernede og ville lide meget ondt i et slags Helvede.

KILDE 2 / MENNESKETS SKABELSE Mayaerne nedskrev deres myter og sagn. Her fortælles om, hvordan guderne skabte de første mennesker: »Og således fandt de (guderne) majsen, og den indgik i det menneske, de skabte. Af m aj sen skabtes menneskets blod. [...] Derefter snakkede de om skabelsen og dannelsen af vores første mor og far. Af den gule, den hvide og den sortviolette majs lavede de deres kød. Menneskets arme og ben blev dannet af m ajsm asse. Ene og alene indgik majs i vores fædres kød [...]«

Majsgud

K’inich Ajaw Solgud

Ek’ Chuwah Handelsgud

Tegningerne viser nogle af m ayaernes guder. Under guderne ses hieroglyffer for bogstaverne a, b, e ,f og i.

MAYAERNE

FIND UD AF... KILDE 1 Find følgende ting på tegningen: • Pakal • Offerskålen • Xibalba - underverdenen • Verdenstræet • Den hellige fugl W uqub Kaqiz • Den hellige slange med hoved i begge ender Hvad troede mayaerne, der ville ske med mennesker, når de døde? Alle religioner har forestillinger om, hvad der sker med mennesker, når de dør. Nævn nogle eksempler, og drøft, hvorfor forestillingerne er forskellige.

KILDE 2 Hvilken rolle spillede de forskellige slags majs i skabelsen af mennesket? Hvorfor troede mayaerne mon, at majsen indgik i de mennesker, som guderne skabte? I de fleste religioner er myter om, hvordan guder har skabt mennesket meget vigtige. Hvorfor tror du?

Hvilke andre skabelsesmyter kender du? Sam m enlign dem med mayaernes. Overvej grunde til forskelle og ligheder. Du kan læse om forskellige skabelsesmyter i fx: Marie Hansen: Hvor kommer verden fra? Højers forlag 2005 Ted Hughes: Snabelen og andre fortællinger fra da verden var ny, Høst 1995

EFTER ÅR 900 Efter år g oo forlod m ayaerne deres byer og templer. M an ved stadig ikke hvorfor. Men m aya-kulturen forsvandt ikke. Der opstod en ny m aya-kultur mod nord i Chichen Itzå (udtales tji-tjen itsa). Det kan du læse mere om her.

Fra storhed til fald Fra omkring år 250 e.v.t. og frem til år 900 blomstrede maya-kulturen. Der blev byg get flotte pyramider og tem p ler. Mayaerne lavede smukke inskriptioner på templerne og på store sten. Befolknin gen voksede, og der var livlig handel mellem bystaterne og verden udenfor. Men så skete der noget. I slutningen a f 800-tallet be gyndte bystaterne at forfalde. Folk forlod de store samfund omkring templerne. Den sidste inskription fra dette område stammer fra år 910. Hvad var der sket? Hvorfor forlod folk byerne og lod jung len vokse ind over templerne?

Klimaforandringer Man kender ikke den præcise årsag, men det er sandsynligt, at klimaforandringer har spil let en vigtig rolle. Måske har der været lange perioder med tørke, som har ødelagt m ajs høsten flere år i træk. En anden mulighed er, at

KILDE 1 / KLIMAFORANDRINGER BAG MAYAERNES UNDERGANG K lim a -fo r s k e r e h a r f u n d e t n y e t e g n p å å rs a g e n t il m a y a -k u ltu r e n s tilb a g e g a n g . H e r e r e t u d d ra g fr a e n a r tik e l fr a

2012 :

»Forskere har de seneste år haft en teori om, at ændringer i klim aet spillede en vigtig rolle i mayaernes tilbagegang. [...] »Usædvanligt store nedbørsmængder medførte en stig ning i fødevareproduktionen og en eksplosion i befolknin gen mellem år 450 og 660,« udtaler forskeren dr. Douglas Kennett. [...] Den gunstige regnvejrsperiode blev dog efterfulgt af en mere tør periode, der strakte sig over fire århundreder. I slutningen af perioden blev m aya-folket udsat for en række store tørker, der udløste en nedgang i landbrugets produk tivitet og bidrog til m aya-civilisationens sam menbrud.«

befolkningstallet voksede, og der blev brug for mere mad. Det har betydet, at jorden er blevet udpint, så den har givet mindre mad til befolkningen og dermed skabt hungersnød. Nogle forskere har foreslået, at det kunne være sygdomme eller angreb udefra, men det er der ingen beviser på. Andre har ment, at krige har fået folk til at flygte ud i junglen, men

det er der heller ingen beviser på. Den nyeste forskning peger på, at der efter nogle århundre der med rigelig regn fulgte nogle århundreder med tørke. Tørken betød mindre mad og det m ed førte, at maya-kulturen bukkede under. Forskerne bliver ved at tumle med dette spørgsmål, og måske kan nye opdagelser hjælpe med at besvare spørgs målet en gang i fremtiden.

Boldbanen i Chichen Itzå.

Chichen Itz á Maya-kulturen forsvandt ikke omkring år 900. Den flyttede til et nyt område, og der opstod en ny stor maya-kultur ved Chichen Itzå i Mexico på spid sen af den store Yucatån-halvø. I modsætning til ruinerne fra Palenque og de andre byer mod syd er der kun få inskrip tioner på ruinerne i Chichen Itzå. Det betyder, at man ikke ved så meget om kulturen og samfundet herfra. Men rui nerne fortæller alligevel om en spændende maya-kultur. Her findes bl.a. den største bold bane fra Mellemamerika (den er 166m x 68m), den største

offerbrønd og det imponerende tempel »El Castillo«, som også kaldes Kukulkan-pyramiden.

Boldbanen Boldbanen blev brugt i mange maya-bystater. Det var en firkantet bane med mure på siderne. Højt oppe på hver side var der en stenring. To hold har kæmpet mod hinanden med en massiv - og meget tung - gummibold. Hvert hold skulle prøve at få bolden gennem ringen - uden at røre bolden med fødder og hænder. Meget tyder på, at det ikke bare var et boldspil, men at det hold, der tabte, ville blive ofret

til guderne. For mayaerne fore stillede sig, at boldbanen var nedgangen til underverdenen Xibalba, og derfor måtte man ofre mennesker her for at gøre guderne tilfredse. Ikke langt fra boldbanen var der en stor offerbrønd. Brøn den var et stort, rundt hul, der var opstået i klippen. Hullet var fyldt med vand. Det var 50 meter bredt, og der var 40 me ter fra jordoverfladen og ned til bunden. Mayaerne opfat tede denne brønd som hellig, og her ofrede man. På bunden a f brønden har man fundet mange genstande fra m aya erne sammen med knogler fra både mænd, kvinder og børn.

Kukulkan I midten a f Chicen Itzå lå den store Kukulkan-pyramide. Den er 30 m høj og hver side måler 50 m. Kukulkan betyder »den fjerklædte slange«, som man kender fra den nordlige del af Mellemamerika - langt fra maya-området. Det tyder på, at der har været en stærk på virkning udefra, da pyramiden blev bygget. Fire brede trapper fører op til pyramidens top. Ved trap pen mod nord er der to m ærke lige hoveder ved det nederste trin. Det er hovederne a f den fjerklædte slange, Kukulkan.

Kukulka n-pyram iden.

Der er 91 trin op til toppen, og her ligger den fjerklædte slan ge igen og bevogter indgangen til de hellige rum på pyrami dens top. Her har præsterne foretaget deres ofringer. Hvad de ofrede, ved man ikke, men nogle gange har det sikkert været mennesker og blod. I 2007 blev Chichen Itzå verdenskendt. Det år blev der foretaget en internet- og tele fonafstemning, der dækkede hele verden. Man skulle finde frem til »Verdens Syv Nye Vidundere«. Blandt de syv nye var Chichen Itzå. Over 1 mio. turister besøger ruinerne af bystaten hvert år.

Spanierne Da spanierne kom til Amerika i 1492 erobrede de i løbet a f få år en stor del af Mellem- og Sydamerika. De forsøgte også at få kontrol med mayaernes område, men det var ikke så let. Mayaerne kæmpede tap pert imod de spanske erobrere, og i første omgang måtte spa nierne trække sig tilbage. Men i løbet a f 1540’erne fik spanierne magten over det meste a f mayaernes område. Ved hjælp a f militæret tog de kontrollen og byggede nye byer, som fik spanske navne. Spanske præster og munke slog sig ned i de nye områder og begyndte at omvende be folkningen til kristendommen. Nogle steder rev spanierne de gamle templer ned og byggede deres klostre oven på. Men det var ikke let at få mayaerne til at forlade deres gamle tro. Langsomt begyndte mayaerne at tro på kristen dommen. Og de gjorde det på deres egen måde. Deres religion blev en blanding af den oprindelige maya-tro og kristendommen. Mayaerne opfattede mange a f helgenerne i den katolske tro på samme måde som de guder, de selv havde tilbedt tidligere. Og i hverdagen blev de ved med at bringe små ofre for at få en god høst eller sikre jordens frugt barhed. Det gør de stadig.

MAYAERNE

Et opdelt samfund I 1697 havde spanierne kon trol over hele mayaernes område. Under spanierne blev samfundet delt i to klasser. Inde i byerne og på store godser boede spaniere og deres efterkommere. De havde magten og ejede store godser med store plantager. Den oprindelige befolkning, ma yaerne, boede ude på landet i små landsbyer. De var fattige og tvunget til at arbejde for spanierne. Nogle steder måtte mayaerne ikke en gang kom me ind i byerne - det måtte kun spanierne. Mayaerne blev undertrykt, og nogle gange gjorde de oprør. Men spanier ne satte militæret ind for at slå oprøret ned.

KILDE 2 / MAYAERNE EFTER SELVSTÆNDIGHEDEN Efter en blodig krig mod spanierne blev Mexico et selvstændigt land i 1821. Den danske mayaekspert Jesper Nielsen fortæller om, hvad det betød for mayaerne: »Næsten alle landene (i M ellemam erika) er i kortere eller længere perioder blevet regeret af en lille, men yderst magtfuld og velhavende elite af ladinoer (spaniernes efterkommere). Som et grelt eksempel kan nævnes, at indtil 1965 måtte mayaer ikke overnatte i (byen) San Christobal de las Casas i Mexico, og frem til 1960 måtte de end ikke benytte fortovene i byen! Mayaernes historie i størstedelen af de 19.-20. århundreder er præget af undertrykkelse, fattig dom og [...] folkedrab og må således siges at være en næsten uændret fortsættelse af forholdene fra dengang, området var en spansk koloni.«

En præst holder messe (gudstjeneste) for spanske soldater i ruinerne a fe n maya-by.

FIND UD AF... KILDE 1 Hvilken slags tekst er kilden? Hvordan forklarer forskeren, at m aya-kulturen forsvandt? Virker forklaringen sandsynlig? Hvorfor? Klimaforhold har altid været vigtige for, hvordan folk har levet Hvilken rolle spiller klim aet i vores verden i dag?

KILDE 2 Hvem er ophavsmand til teksten? Hvordan har mayaerne haft det, efter at landene i M ellem amerika blev selvstændige i begyndelsen af 1800-tallet? Hvilke eksempler giver kilden på, at mayaerne blev undertrykt Hvilke grunde kan der være til, at mayaerne er blevet under trykt? Hvad er Jesper Nielsens holdning til det, han skriver om? Hvordan kan du se det? Er kilden troværdig? Kender du til andre eksempler fra historien eller i dag, hvor et folk bliver undertrykt?

Chichen Itzå er et af Verdens Nye Syv Vidundere. Undersøg, hvilke de andre er. Er klassen enige, eller har I andre forslag?

MAYAERNE

DU VED N U ... At mayaerne er et folk i M ellemam erika. At de opbyggede en kultur og havde deres storhedstid fra ca. år 250-900. At de byggede store byer med bl.a. tem pler og pyramider. At en særlig del af mayaernes kultur var ofringerne af bl.a. blod og hjerter til guderne. At de udviklede et skriftsprog. At de havde et komplet talsystem og tre kalendere. At man ikke med sikkerhed ved, hvorfor kulturen forsvandt. At der i dag lever over io m illioner mayaer i M ellem am erika, som kæmper for bedre forhold og for at bevare deres kultur.

HVAD SKETE DER SÅ? I begyndelsen a f 1800-tallet måtte Spanien opgive sine kolonier i Mellem- og Sydame rika, men det betød ikke, at mayaerne fik det bedre. Efter spanierne blev magten over taget a f spaniernes efterkom mere, der ikke tog hensyn til mayaerne. Flere gange har mayaerne gjort oprør mod regeringerne i Mexico og i Guatemala. Oprørene bunder i mayaer nes fattigdom og undertryk kelse. Siden 1980 har der været voldelige sammenstød både i Guatemala og i Mexico. I Mexico kaldes oprørerne Zapatister. Zapatisterne prøvede i midten af 1990’erne at vinde kampen ved at besætte byer og landsbyer i det sydlige M e

xico. Men de blev slået tilbage af den mexicanske hær. Derfor kæmper de nu med fredelige midler for at overbevise både regeringen i Mexico og udlan det om, at man bør gøre meget mere for at forbedre mayaer nes forhold. I Guatemala var der en voldsom borgerkrig i 1980’erne og 1990’erne, som kostede over 200.000 men nesker livet - de fleste a f dem var mayaer. Under krigen optrådte en modig kvinde ved navn Rigoberta Menchú fra et a f Maya-samfundene. Hun kæmpede for mayaerne mod regeringen, og hun var med til at gøre hele verden opmærk som på de forhold, som maya erne levede under. I 1992 fik

Rigoberta M enchu.

hun Nobels Fredspris. Hun har lovet, at kampen for både at bevare mayaernes kultur og for at forbedre deres for hold fortsætter.

ARBEJD VIDERE: ANDRE KULTURER Du har læst om mayaerne. Der var også andre store indianske kulturer i Syd- og M ellem am erika. De mest kendte var inka erne og aztekerne. Hvordan levede de, og hvordan var deres samfund bygget op? Disse og andre spørgsmål kan du og dine klassekammerater undersøge i grupper.

Opgave Aftal hvilke grupper, der arbejder med inkaerne, og hvilke med aztekerne. Arbejdsspørgsmål: • • • • • • Tegningen viser inkaer, der møder spanske erobrere i 1500-tallet.

Hvornår og hvordan opstod kulturen? Hvad levede folk af? Hvilke grupper var der i sam fundet? Hvordan blev sam fundet styret? Hvad troede folk på, og hvordan dyrkede de deres guder? Hvilke forskelle og ligheder var der mellem dette samfund og mayaernes? • Hvad skete der med inkaerne/aztekerne - eksisterer deres samfund i dag? • Find gerne selv på flere spørgsmål.

Bøger om inkaerne: Anita Croy: G åden om M ach u Picchu, Bogfabrikken Fakta 2009 Hans Gregersen: Inkalandet - historien om inkaernes storhed og fa ld , Højers Forlag 2008 Knud Erik Larsen: Inkariget, Gyldendal 2004 Klaus Aarsleff: Inkaernes verden, Gyldendal 2011 Bøger om aztekerne: Anita Croy: Cåd en om aztekernes byer, Bogfabrikken Fakta 2009 Robert Huli: Aztekerne, Carlsen 1998 Jillian Powell: Den grusom m e sandhed om aztekerne, Flachs 2008 Tim Wood: Aztekerne, Flachs 1997

REFORMATIONEN

REFORMATIONEN For 50 0 år siden var de fleste m ennesker i Danm ark og andre lande i Vesteuropa katolikker. Den katolske kirke og dens overhoved, paven i Rom, havde stor m agt. Men i begyndelsen af 15 0 0 -ta lle t begyndte flere at sæ tte spørgsm ålstegn ved den katolske kirke, og om paven altid havde ret. Det førte til oprør og blodige krige - også i Danm ark. Hvad kritiserede man kirken for? Hvorfor kom der krig i Danm ark, og hvad blev resultatet? Det kan du læse mere om i dette kapitel.

TIDSTAVLE 1054

C a.1350

Den kristne kirke deles i en romersk-katolsk og en græsk-ortodoks retning Pestepidemi - Den sorte død

1415

Jan Hus døm m es til døden

1506 -1620

Peterskirken i Rom bygges

1513

Christian 2. bliver konge

1517

Luther skriver sine 95 teser

1519

Luther bryder med den katolske kirke

1523

Rigsrådet afsætter Christian 2.

1523

Frederik 1. bliver konge

1525

Hans Tausen udbreder Luthers lære i Danm ark

1532

Christian 2. fængsles

1533

Frederik 1. dør. Rigsrådet vælger ikke en ny konge

1534-36 1536

Grevens Fejde Reformationen i Danm ark

REFORMATIONEN

BAGGRUND Den kristne religion er ca. 2 .0 0 0 år gam m el. I mere end 1.0 0 0 år var den katolske tro den m est udbredte tro i Vesteuropa. Men for om kring 500 år siden begyndte flere at kritisere den katolske kirke. Det førte til uro og nye trosretninger. I 4-500-tallet havde de kristne nogle fællesskaber, som kaldes menigheder. Menighederne i et område blev ledet a f en pa triark. De største patriarker var i Rom og i Konstantinopel (Istanbul). Patriarken i Rom mente, at han skulle være den øverste inden for kirken. Han begyndte at kalde sig papa

(pave), som betyder far. Og han gjorde Rom og den nær meste omegn til en stat, hvor han regerede som fyrste. Men patriarken i Konstan tinopel ville ikke være under paven i Rom. Efterhånden blev patriarken og paven mere og mere uenige. I 1054 blev de splittet i to kirkeretnin

ger. Kirken i Rom blev til den romersk-katolske, og kirken i Konstantinopel blev til den græsk-ortodokse. I de følgende par hundrede år fik paven mere magt. I mange katolske lande havde han endda indflydelse på den måde, landet blev styret. Hvis kongerne ikke rettede sig efter det, som paven sagde, kunne han lyse dem i band. Det be tød, at man ikke måtte komme i kirken. Og det var en alvorlig straf. For når man var lukket ude a f kirken, mente man, at man var vist bort fra Gud og ikke kunne komme i Himlen, når man døde.

Det gode og det onde

Kalkm aleriet fra 14 0 0 -talle t viser, hvordan folk forestillede sig, at verden var indrettet. Det m idterste bånd er det kristne sam fund her på Jorden. Til venstre er forskellige grupper af befolkningen, og læ ngst til højre er kirkens folk. Det øverste bånd er Him len, hvor Jesus sidder om givet af engle. Det nederste er Helvede og skæ rsilden. Engle kom m er ned og henter de sjæle, der er renset, op i Him len.

»Tror du på Gud?« kan man spørge hinanden i dag. Sådan spurgte man ikke i 1400-1500tallet. Dengang tvivlede ingen på, at Gud var til. Man var også overbevist om, at Satan fandtes. Gud havde skabt alt, og han havde ordnet livet på Jorden. Denne orden prøvede Djævelen og hans hjælpere,

smådjævlene, at ødelægge med ondskab. Så der var altid kamp mellem Gud og Djævelen - mel lem det gode og det onde. Dengang mente folk, at de kom i Himlen eller i Helvede efter døden. Hvor man endte afhang af, hvordan man havde levet, for livet på Jorden var en forberedelse til livet efter døden. Og det var ikke let at leve rigtigt. Fra man blev født, til man døde, forsøgte Djæve len at få én til at tænke onde tanker og opføre sig forkert.

Sådan bliver du frelst Kirken skabte forbindelse m el lem livet på Jorden og i Him len. Og kirken vidste, hvordan man blev frelst og kom i Him len. Gud bestemte, om man blev frelst. Man sagde, at det skyldtes Guds »nåde«, dvs. gode vilje. Denne nåde gav kir kens folk videre til de kristne. Men nåden alene var ikke nok. Menneskene skulle selv gøre en indsats for at blive frelst. Og kirkens folk fortalte, hvad man skulle gøre. Det var vigtigt, at folk gik til messe (gudstjeneste) hver søn dag. Mindst én gang om året skulle folk skrifte, hvor de for talte præsten om de forkerte ting, de havde gjort, og om de syndige tanker, de havde haft. Og fortrød man sine synder, sagde præsten, at Gud ville tilgive dem. Til gengæld skulle

Præsten Jan Hus (1369-1415) fra Prag kritiserede paven og den katolske kirke. Kirken fik dømt Hus til døden. Han blev brændt, og hans aske sm idt i floden.

man gøre bod. Dvs.at man skulle gøre bestemte »gode gerninger«. Måske skulle man give kirken en gave eller bede særlig mange bønner. Selv om man havde levet ef ter kirkens regler, var det ikke sikkert, at man efter døden kom direkte i Himlen. Man var overbevist om, at de fleste skulle i skærsilden først. Her blev de dødes sjæle brændt, til de var helt rensede for synder. Og så var man overbevist om, at man kom i Himlen.

Kirkens krise I midten a f 1300-tallet blev Europa ramt a f en pestepi demi. Man regner med, at op mod 1/3 a f befolkningen

døde. Pesten betød, at mange begyndte at tvivle på pave kirken og dens lære. Dvs. hvordan kirken sagde, at man skulle leve for at være en god kristen. Trods bønner og m es ser havde kirkens folk ikke været i stand til at bremse pesten. Rundt om i Europa be gyndte flere præster at sætte spørgsmålstegn ved paven og den katolske kirkes lære. Fx syntes nogle præster, at det var forkert, at Bibelen kun var skrevet på latin, og at det meste a f gudstjenesten blev holdt på latin. I stedet skulle Bibelen oversættes til de en kelte landes sprog, og guds tjenesterne skulle være på et sprog, som folk kunne forstå.

REFORMATIONEN

MARTIN LUTHER I begyndelsen af 1500-tallet var kritikken af paven og den katolske kirke stor. Især en tysk m unk og universitetslærer ved navn Martin Luther kritiserede paven. Det førte til konflikt og splittelse af den katolske kirke. Her kan du læse mere om, hvad der skete.

Skærsild og aflad Folk frygtede skærsilden, hvor de troede, at deres sjæl blev renset for synder. Alle håbede selvfølgelig, at deres sjæl kom igennem skærsilden så hurtigt som muligt. Derfor var der mange, der gav store gaver til kirken. Til gengæld holdt præster eller munke messer for den afdødes sjæl, så den hurtigere kom i Himlen. Omkring år 1500 begyndte paven at opføre en ny, stor kirke i Rom, Peterskirken. Det var meget dyrt. For at skaffe penge blev der trykt afladsbreve. I dem stod der, hvor mange år man slap for i skærsilden, hvis man købte et afladsbrev. Kun paven måtte få fremstillet afladsbreve. De blev solgt a f munke, der rejste rundt i Europa. Munkene fik løn efter, hvor mange aflads breve, de solgte. Derfor brugte de alle midler for at få gang i handelen. Nogle gik så vidt, at de prøvede at få folk til at købe aflad på vegne af afdøde fam i liemedlemmer.

SAKRAMENTE Et sakramente er en hellig handling, som kirkens folk fortalte, at Jesus havde indført. I den katolske kirke er der syv sakramen ter. Bortset fra ordination, der kun er for præster, skal alle katolikker igen nem sakramenterne. M artin Luther (1483-1546).

Luthers sætninger I begyndelsen af 1500-tallet var præsten Martin Luther ansat ved universitetet i Wittenberg i Nordtyskland. I mange år spekulerede han over, hvordan mennesket blev frelst og kom i Himlen. Han læste i Bibelen for at finde et svar. Han kom frem til, at alle mennesker var syndere. Kun Gud alene kunne frelse mennesket fra at ende i Helvede. Det hjalp ikke noget at gøre bod eller købe aflad. Det eneste, mennesket skulle gøre for at blive frelst, var at tro på Gud.

Dåb Firmelse (konfirmation) Bod Nadver Ordination (indvielse som præst) Ægteskab Den sidste olie (før man dør, bliver man velsig net af præsten) I den protestantiske (evangelisk-lutherske) kirke er der kun to sakramenter: dåben og nadveren.

Luther mente også, at den katolske kirkes lære var blevet alt for indviklet. I løbet af årene havde paven og kirkens ledere lavet nye regler. Og mange a f dem fandtes slet ikke i Bibelen. Derfor ønskede Luther, at kirken afskaffede de fleste af sine sakramenter (se boks). Kun dåb og nadver skulle være tilbage. Da afladshandleren Johann Tetzel i 1517 kom til Witten berg, blev Luther rasende. Han skrev 95 teser (sætninger) mod afladshandel. Nogle mener, at Luther slog sine teser op på

døren til slotskirken i Wit tenberg. Andre mener, at hans teser blev delt ud på universi tetet. Under alle omstændighe der skrev Luther dem på latin.

KILDE 1 Afladshandleren Johann Tetzel (1465-1519) til hest. M æ ndene i hvide dragter er hans hjælpere. M aleriet er fra om kring 1880.

KILDE 2 / RED OS! Munken Johann Tetzel (1465-1519) var en ivrig afladshand ler. Han forsøgte endda at få folk til at købe afladsbreve for deres afdøde familiemedlemmer. Hans salgstale lød: »Hører I ikke jeres døde forældre råbe og skrige: Forbarm jer dog over os. Vi lider svære pinsler, men I kan redde os! Hvor kan I dog være så grusomme, at I lader os ligge her i flamm erne!«

REFORMATIONEN

En bogtrykker i byen oversatte dem til tysk og trykte et stort antal eksemplarer. Luther skrev bl.a., at det eneste man kunne gøre for at komme i Himlen var at for tryde sine synder og tro på Gud. Man kunne ikke gøre sine onde gerninger gode igen - uanset hvor mange aflads breve, man købte.

Luther mod paven Mange var enige i Luthers kri tik. Derfor blev det vanskelige re for afladshandlerne at sælge afladsbreve. Så de klagede til paven. Luther troede ikke, at paven vidste, hvordan aflads handelen foregik. Og at han, når han fandt ud af det, ville stoppe handelen. Men Luther blev skuffet. Efter nogen tid fik han at vide, at paven havde godkendt afladshandelen. Luther udgav en tekst, hvor han skrev, at selv paver kunne tage fejl. Kun ved at læse Bibe len kunne man afgøre, om no get var sandt eller falsk. Og i Bibelen stod der ikke noget om afladshandel, skærsilden og helgener. Det var altså noget, som kirken selv havde fundet på. Paven forstod, at Luther kunne blive farlig for den katolske kirke. Derfor prøvede paven at true ham til at lade være med at skrive om sin kri tik. Men Luther stoppede ikke.

En del bøger og film om M artin Luther fortæller, at Luther slog sine teser op på kirkedøren i W ittenberg. Historikere er dog ikke enige om, hvorvidt det er rigtigt eller om det blot er en myte (en opdigtet historie). Billedet er fra 180 0 -tallet.

HELGEN Hvis en mand eller kvinde havde ofret sit liv for kristendom men eller havde levet et særlig fromt liv, kunne paven ud nævne dem til helgener. Man mente, at helgener kom direkte i Himlen, når de døde. I kirkerne var der altre for helgener. Folk tilbad helgenerne, som om de var guder.

Tværtimod blev hans kritik hårdere. Han foreslog de tyske konger og fyrster, at de opret tede en ny kristen kirke, som paven ikke bestemte over. Her skulle præster og munke have lov til at gifte sig. Gudstjene sterne skulle holdes på tysk, og præsterne måtte kun præ dike det, der stod i Bibelen. Og den skulle oversættes til tysk, så alle kunne læse den. Og folk skulle ikke bede til helgenerne længere, kun til Gud.

En ny kirke Nu havde paven fået nok. Han udsendte en besked om, at Lu ther skulle arresteres og sen des til Rom, og at bøgerne, han havde skrevet, skulle brændes. Luther lod sig ikke skræmme. Han brændte pavens brev. Så bad paven den tyske kejser om hjælp. Kejseren gav Luther besked på, at han skulle sige undskyld for det, han havde sagt og skrevet om den katolske kirke. Det nægte de Luther. Så på pavens vegne dømte kejseren ham fredløs. Det betød, at folk havde pligt til at fange ham. Og de måtte endda dræbe ham. Luther blev arresteret, stil let for en domstol og dømt til døden. Men mange støttede ham, og det lykkedes for dem at få ham bragt i sikkerhed. Et års tid holdt Luther sig skjult på en tysk fyrstes borg i

Wartburg i Tyskland. Herefter vendte han tilbage til Witten berg og fortsatte sit arbejde på universitetet og sin kritik af den katolske kirke. Dommen over Luther gjaldt stadig. Men han havde fået endnu flere tilhængere. Der for blev han ikke arresteret. Flere og flere fik kendskab til hans lære. I mange nordtyske stater gennemførte fyrsterne og kirkens folk en reformation (forandring) a f kirken efter Luthers ideer. Den nye kirke blev kaldt luthersk eller prote stantisk, fordi den var opret tet i protest mod den katolske kirke.

KILDE 3 / LUTHER FOR DOMMEREN 11521 blev Luther stillet for en dom

stol. Han blev spurgt, om han ville fortryde, hvad han havde skrevet. Luther svarede bl.a.: »Kun hvis jeg bliver overbevist af Bibelens ord eller af klare og tydelige grunde, kan jeg fortryde. Jeg tror ikke, at paven og kirken er ufejlbar lig. De har ofte taget fejl og modsagt sig selv. Jeg er overbevist af de ord, der står i Bibelen [...] og min sam vit tighed er bundet til Guds ord. Derfor hverken kan eller vil jeg tilbagekalde noget, for det er farligt og urigtigt at handle mod sin sam vittighed. Gud hjælpe mig. Amen.«

FIND UD AF... KILDE 1 Hvilken type billede er kilde i? Hvilket indtryk giver kilden af Johann Tetzel og hans hjælpere (mændene i de grå-hvide munkedragter)? Hvem er menneskene i forgrunden? Hvad viser maleriet om deres forhold til Johann Tetzel og hans hjælpere? Hvilken stem ning er der på billedet? Hvordan kan du se det? Hvilken holdning tror du, at kunstneren har til Johann Tetzel? Hvordan kan du se det?

KILDE 2 Fortæl med egne ord, hvad der står i kilden. Hvad kan man ifølge kilden gøre for at hjælpe sine afdøde forældre? Hvilket indtryk får du af Johann Tetzel? Vi ved ikke, om kilden faktisk var Johann Tetzels »salgstale«. Hvad mener du? Begrund dit svar.

KILDE 3 Hvad kan overbevise Luther? Hvad siger Luther om paven? Forestil dig, at du var Luther og skulle dømmes. Ville du give det sam me svar? Hvorfor?

KIRKEN I DANMARK 115 2 0 ’erne og 1530 ’erne bredte Luthers tanker sig til Danm ark. Den danske konge havde lovet at beskytte den katolske kirke. Men gjorde han det? Det kan du få mere at vide om her.

Christian 2. En del konger og fyrster syntes godt om Luthers nye kirke. Lu ther sagde nemlig, at det var kongen - og ikke paven - der skulle være kirkens overhoved i det enkelte land. Også den danske konge Christian 2. var tilhænger af Luthers ideer om forholdet mellem kirken og kongen. Christian 2. ønskede at få mere magt. Det skulle ske ved at begrænse Rigsrådets indflydelse på landets styre. Rigsrådet var en forsamling af landets biskopper, lederne af de største klostre og de mest magtfulde adelsmænd. Rigsrå det afgjorde, hvem der skulle være konge. Rigsrådet skrev også kongens håndfæstning. En håndfæstning var regler for, hvordan kongen skulle regere, og hvordan Rigsrådet skulle hjælpe ham med at styre landet. Christian 2. begyndte at an sætte rådgivere, der hverken var fra Rigsrådet eller var ade lige. Og det lykkedes ham at få nogle af biskopperne fyret.

Tegningen er fra slutningen af 18 0 0 -tallet. Den viser Christian 2., der sam m en med sin dronning og børn forlader landet.Til venstre på kajen står adelsm æ ndene De er glade for, at Christian 2. forsvinder. Til højre står borgerne, som er kede af det

I stedet blev folk, der støttede ham, indsats som biskopper. Christian 2. fik endda indsat en ny ærkebiskop, som var på hans side. Men til sidst blev det for meget for medlemmerne af

Rigsrådet. De afsatte Christi an 2. og begyndte et oprør. De fik også kongens farbror til at erklære ham krig. I 1523 for lod Christian 2. Danmark, og hans farbror blev konge under navnet Frederik 1.

REFORMATIONEN

Hans Tausen Fra flere europæiske lande rejste mange til Wittenberg for at høre Luther fortælle om den nye lære. En a f dem var den danske munk Hans Tausen. I flere år havde han studeret teologi (læren om religion) ved flere europæiske universiteter. I 1525 blev han optaget som munk på et kloster i Viborg. Han havde en god uddannelse, derfor underviste han også de andre munke. Engang imel lem holdt han også gudstje neste for indbyggerne i byen. Efterhånden tog Hans Tausen mere og mere a f Luthers lære med i sine prædikener. Han sagde bl.a., at det kun var Gud, der bestemte, om man blev frelst. Man kom ikke i Himlen ved at gøre gode ger ninger eller købe afladsbreve. Prioren, lederen a f kloste ret, prøvede uden held at over tale Hans Tausen til at holde op med at prædike den lu therske lære. Det hjalp heller ikke, at prioren truede med at smide Hans Tausen ud af klo steret. Og prioren turde ikke lade ham arrestere og straffe. Mange borgere i Viborg støt tede nemlig Hans Tausen. Biskoppen i Viborg ville også stoppe Tausen og for bød ham at prædike i byens kirker. Da Tausen gjorde det alligevel, sendte biskoppen

Biskoppen i Viborg sender sine folk af sted for at arrestere Hans Tausen, men borgerne beskytter ham . Relief fra reform ationsm onum entet, der blev opstillet ved Vor Frue Kirke i København i 1937.

soldater ind, som stoppede gudstjenesten. De skulle også arrestere Tausen, men borger ne beskyttede ham. Soldater ne måtte nøjes med at lukke kirken. Så sendte Tausen og hans tilhængere et brev til kongen, Frederik 1., hvor de klagede over, at biskoppen forhindrede dem i at holde gudstjeneste. Hans Tausen (1494-1561).

En fordel for kongen I sin håndfæstning havde Frederik 1. lovet at slå hårdt ned på alle, der kritiserede den katolske kirke. Men flere a f Luthers ideer tiltalte ham. Fx mente Luther jo, at kon gen - og ikke paven —skulle bestemme over kirken. På den måde blev kirkens indflydelse mindre, og kongens indflydel se større. Og han kunne over

LUTHERS TILHÆNGERE Luthers tilhæ ngere blev kaldt lutheranere eller pro testanter, fordi de støttede Luther og protesterede mod den katolske kirke.

tage kirkens enorme ejendom me og godser. Men Frederik 1. havde set, hvad Rigsrådet havde gjort med Christian 2. Derfor var han mere forsigtig, og han støttede ikke åbenlyst protestanterne. Især i byerne blev flere folk tilhængere a f Luthers lære. Mange borgere var utilfredse med den katolske kirke. Den afsatte konge, Christian 2., var blevet lutheraner. Derfor var Frederik 1. bange for, at byens borgere ville forsøge at få ham tilbage. For at få borgernes støtte gav Frederik 1. de lutherske prædikanter lov til at fortælle folk om den protestantiske tro.

KILDE 1 / FREDERIK 1.S HÅNDFÆSTNING De katolske biskopper i Danmark ville være sikre på, at Luthers lære ikke bredte sig til Danmark. I Frederik i.s håndfæstning stod der bl.a.: »Ligesom vores forfædre, de afdøde konger i Danmark, tidligere har gjort, lover Vi Danm arks Rigsråd, at Vi Frederik, på vores fyrstelige ære, kristelige tro og kongelige ed ubrydeligt vil holde følgende: Vi vil elske over alt den him melske Gud og den hellige romersk-katolske kirke. Vi vil styrke, forsvare og beskytte kirkens folk. Vi vil beskytte alle deres rettigheder, som de har fået af den hellige romersk-katolske kirke og kristne konger, fyrster og fyrstinder. Vi vil aldrig tillade nogen kætter (en person, der ikke retter sig efter den katolske kirkes lære), Lu thers discipel eller andre at prædike og lære hem m eligt eller åbenlyst mod den him m elske Gud, den hellige romersk-katolske tro, den helligste far, paven, eller Romerkirken. Hvor de end fanges i vort rige, vil Vi lade dem henrette og tage deres ejendom og formue.«

REFORMATIONEN

Utilfredse biskopper Frederik 1. overholdt altså ikke sin håndfæstning. På Rigsrådets møde med kongen forlangte en del af biskopper ne, at kongen straks stoppede de protestantiske prædikanter, og at han straffede dem. Men kongen lod som om, han var fornærmet og sagde, at hvis biskopperne var utilfredse med ham, ville han gå af som konge. Det var biskopperne ikke interesseret i. De var bange for, at Christian 2. så ville overtage tronen igen. I årenes løb blev striden mellem katolikker og prote stanter i Danmark voldsomme re. Frederik 1. ville gerne have konflikten løst og få en særlig dansk kirkeordning, hvor han bestemte over kirken, og som gav protestanterne lov til at holde gudstjeneste. Men selv om flere og flere blev prote stanter, havde de katolske

biskopper stadig stor magt. Og de fik flere adelige medlemmer af Rigsrådet til at støtte sig. Derfor skete der ingen ændrin ger i religionen eller kirken i Danmark på dette tidspunkt.

KILDE 2 / KONGENS STØTTE 11526 klagede borgerne i Viborg til Frederik 1. over, at biskop

pen forhindrede Hans Tausen i at prædike. Kongen svarede: »I skal vide kære venner, at vi har taget Hans Tausen under vor kongelige beskyttelse. Vi har også taget ham (Hans Tausen) i vores tjeneste som præst. Vi har dog givet ham lov til at blive i Viborg en tid endnu, så han kan prædike det hellige evangelium for jer. Vi beder og befaler jer, at I gør jeres bedste for at beskyt te ham mod alle, der vil overfalde ham.«

KILDE 3 Kalkm aleri i Brøns Kirke i Sønderjylland fra om kring 1530. Nederst diskuterer katolikker (til venstre) og protestanter (til højre). Øverst i billedet er paven om givet af kardinaler (med flade hatte), biskopper, præster og munke. De står med et dokum ent med m ange segl. M åske er det et afladsbrev, men der er ingen tekst. M åske er den slidt af i tidens lø b -e lle r måske h arder altid været et tom t felt.

FIND UD AF.. KILDE 1 Hvem er »Vi« i kilden? Hvad lover Frederik i. at gøre for den katolske kirke? Hvordan skal tilhæ ngerne af Luthers lære bekæmpes? Hvorfor tror du, at Frederik i. skrev under på håndfæstningen?

KILDE 2 Hvad lover Frederik i. borgerne i Viborg? Overholder Frederik i. håndfæstningen (kilde i). Begrund. Hvorfor lover Frederik i. mon at beskytte Hans Tausen? Hvorfor tror du ikke, at Rigsrådet afsatte Frederik i.?

KILDE 3 Find paven, kardinaler, biskopper, munke og præster på kalkmaleriet. Nederst står to grupper. Hvordan kan man se, at gruppen til venstre er katolikker, og gruppen til højre er protestanter? På begge sider af det tom m e dokument står en nar med ører. Hvorfor tror du, narrene er malet? Hvad vil ham, der har lavet kalkmaleriet, mon fortælle med det?

REFORMATIONEN

BORGERKRIG 11533 m ødtes Rigsrådet til Herredag. Her skulle rådet tage vigtige beslutninger.

Ingen af deltagerne vidste, at deres beslutninger ville føre til en blodig borgerkrig.

Herredagen 1533 I 1533 døde Frederik 1. Rigs rådet mødtes til det, der blev kaldt Herredag for at vælge en ny konge. Biskopperne og de fleste adelige medlemmer af Rigsrådet var stadig katolikker. De ville benytte lejligheden til at vælge en konge, der for alvor ville bekæmpe protestanterne. Men den nye konge skulle være af kongelig slægt. Som regel valgte Rigsrådet den afdøde konges søn som hans efterfølger. Det havde Rigsrådet også lovet Frederik 1. Men Frederik l.s søn, hertug Christian a f Slesvig-Holsten, var protestant. Så ham ville Rigsrådet ikke have. Biskop perne foreslog den næstældste søn, hertug Hans, som havde fået en god katolsk opdragelse.

KILDE 1 Efter Frederik i.s død i 1533 fik Sjæ llands biskop Joachim Rønnow døm t H ansTausen til at forlade Sjæ lland og Skåne. Det gjorde de københavnske borgere rasende. Det fortælles, at Hans Tausen m åtte følge biskoppen hjem og beskytte ham mod de vrede borgere. M aleriet er fra 1876.

Men Hans var kun 12 år og alt for ung, mente adelsmændene i Rigsrådet. Da medlemmerne af Rigsrådet ikke kunne blive enige, besluttede de at udsky de valget af konge til næste Herredag. På Herredagen fik Sjæl lands biskop overtalt Rigsrå det til at indlede en retssag mod Hans Tausen og andre protestantiske prædikanter. Flere biskopper håbede, at Hans Tausen ville blive dømt til døden. Men flertallet i Rigsrådet var bange for, at det ville føre til oprør. Derfor nø jedes de med at bortvise Hans Tausen fra Sjælland.

Lübeck og Øresund Rigsrådet skulle også tage stilling til forholdet til Lübeck, der var en bystat i Nordtysk land. I mange år havde køb mænd fra Lübeck handlet med landene ved Østersøen. Men efterhånden var hollandske

købmænd blevet hårde kon kurrenter. Liibecks borgmester Jiirgen Wullenweber ville have det danske Rigsråd til at spærre de danske farvande og især Øresund for hollandske skibe, så de ikke kunne komme til at handle med østersø-landene. For at true Rigsdagen til at rette sig efter lubeckernes øn ske havde Wullenweber sendt krigsskibe op i Øresund. På den måde ville Wullenweber fortælle Rigsrådet, at det var klogest at rette sig efter liibeckernes ønske. Men hollænderne havde også en stærk flåde. Så det var farligt for danskerne at blive uvenner med dem. Desuden betalte fremmede skibe en afgift, når de sejlede gennem Øresund. Danmark ville gå glip af mange penge, hvis Øre sund blev spærret for hollæn derne. Rigsrådet havde altså et alvorligt problem, som det ikke lige kunne løse.

Forfulgte protestanter Dengang var Skåne en del af det danske rige. I Skåne lå byen Lund, hvor den katolske ærkebiskop boede. Han ville gøre en indsats for at udrydde den evangelisk-lutherske lære i Skåne. Derfor dømte han de protestantiske prædi kanter fredløse, dvs. at folk havde pligt til at fange dem, og at alle måtte dræbe dem. Men det ville Malmøs borgere ikke finde sig i. Med borgme steren i spidsen stormede og ødelagde de ærkebiskoppens slot. De fleste borgere i Køben havn støttede også protestan terne. Men borgerne i Køben havn og Malmø ville mere end at stoppe forfølgelsen af protestanerne. De ville have en protestantisk konge. Og hvem kunne være bedre end Frederik l.s ældste søn, hertug Christi an a f Slesvig-Holsten. Det var ham Rigsrådet ikke ville have.

▲ I m iddelalderen stod Lübeck og andre tyske handelsbyer for en stor del af handelen med landene langs Østersøen. Lübeck var den største af handelsbyerne. Billedet er fra om kring 1570.

REFORMATIONEN

Malmøs borgmester foreslog, at hertug Christian rykkede op i Jylland med en mindre hær. Så ville borgerne i byerne støtte ham, og snart ville kronen være hans. Men hertug Christian sagde nej. Han var ikke inte resseret i at blive konge med borgernes hjælp. Det ville nem lig betyde, at han blev uvenner med adelen og kirkens ledere.

Christian 2. igen? Borgmestrene i Malmø og Kø benhavn overvejede nu, om de skulle prøve at få Christian 2. genindsat som konge. Det var ham Rigsrådet havde afsat i 1523. Frederik 1. havde ganske vist fået ham arresteret, og nu sad han som hertug Christi ans fange på Sønderborg Slot. Og så var Christian 2. oven i købet blevet katolik igen. Men borgmestrene var sikre på, at de nok skulle få ham til at blive protestant igen. De fle ste borgere og bønder håbede, at Christian 2. blev konge. Så ville det være slut med adelens og kirkens undertrykkelse, mente de. Liibecks borgmester Wul lenweber gav borgmestrene i København og Malmø et tilbud. Han ville få lederen a f en leje hær, grev Christoffer af Olden burg, til at befri Christian 2. fra fangenskabet på Sønder borg Slot og tvinge Rigsrådet til at gøre ham til konge igen.

KILDE 2 Den afsatte Christian 2. var fange på Sønderborg Slot i 17 år. Christian 2. fik lige så god mad og drikke, som da han var konge. Han havde flere tjenere, og han kunne m odtage besøg. 117 0 0 -ta lle t opstod der en myte (opdigtet historie) om, at Christian 2. havde siddet i et fangetårn på Sønderborg Slot. Her havde han gået hvileløst om kring et rundt bord med hånden hvilende på bordet. I årenes løb skulle det have slidt en fure i bordet og en fordybning i gulvet. Før i tiden stod der i historiebøger, at dette var en sandhed. 1 1872 malede en dansk kunstner dette billede af Christian 2. på Sønderborg Slot.

Til gengæld skulle borgerne i København hjælpe liibeckerne med at holde hollænderne ude af Østersøen. Desuden skulle Lübeck i nogle år have de pen ge, som danskerne opkrævede af skibe, der sejlede gennem Øresund. Københavns og Malmøs borgmestre sagde ja Wullen webers tilbud.

Grev Christoffer af Oldenburg.

Krig i Danmark I 1534 angreb grev Christof fer a f Oldenburg og hans hær Holsten. Det var det hertug dømme syd for Slesvig, hvor Christian var hertug. Chri stoffer krævede, at hertug Christian løslod Christian 2., der var fange på Sønderborg Slot. Men angrebet blev slået tilbage a f hertug Christians hærfører, Johan Rantzau. Grev Christoffer sejlede nu med sin hær til Sjælland. Her sluttede borgere og bønder sig til ham. I løbet a f få uger havde Christoffers hær kon trol over Sjælland og Skåne. Christoffer tvang Rigsrådet til at forbyde den katolske lære og betragte ham som konge, indtil Christian 2. var befriet. De jyske og fynske biskop per og de fleste adelsmænd ville forhindre, at Christof fer også erobrerede Jylland og Fyn, på samme måde som han havde taget Sjælland og Skåne. De mødtes derfor for at vælge en konge, der kunne lede kampen mod grev Chri stoffer og forhindre, at Chri stian 2. blev konge. De dis kuterede i flere dage. En stor gruppe adelige forlangte, at det skulle være hertug Chri stian - også selv om han var protestant. Hellere ham end Christian 2. Til sidst bøjede biskopperne sig. De vidste, at hvis hertug

Christian blev konge, ville det være slut med den katolske kirke. Men de fleste biskop per var også adelige godsejere. Og da hertug Christian støt tede adelsmændene - og ikke borgerne og bønderne, var det bedst, at det blev ham. Så hertug Christian blev konge under navnet Christian 3.

Billedet fra 1500 -tallet viser slaget ved Øksnebjerg på Fyn. Her besejrede Johan Rantzau grev Christoffer.

Grevens Fejde Nu begyndte en blodig borger krig. Den fik navnet Grevens Fejde efter grev Christoffer af Oldenburg, der var leder af de lejetropper, som Liibeck betalte. På den ene side var borgere og bønder, der ville have Christian 2. som konge. De blev støttet af grev Chri stoffer og hans lejetropper. På den anden side var biskop perne, adelen og Christian 3.

Christian 3.

REFORMATIONEN

Med hjælp fra grev Christof fers lejesoldater plyndrede og brændte borgere og bønder gods efter gods, og mange adelsmænd blev taget til fange. Borgerne og bønderne kæmpede med forke, leer, køller og hjem melavede våben. I længden kunne de ikke klare sig over for Christian 3.s veludrustede hær. Nu var det kongen, der havde succes. Borgere og bønder blev straffet hårdt for at have delta get i oprøret.

Belejringen I 1535 havde Christian 3. kontrol med hele Danmark bortset fra København. Byen var beskyttet af stærke volde og fæstninger, og byens borgere nægtede at overgive sig og for svarede sig sammen med rester ne af grev Christoffers hær. Christian 3. lod sin hær belejre byen. Det betød, at hæren forhindrede mad og andre varer i at komme ind til København. I begyndelsen manglede indbyggerne ikke noget. Liibeckerne, der stadig ønskede, at Christian 2. blev konge igen, sejlede nemlig forsyninger til byen. Men da det lykkedes Christian 3. at spærre havnen, begyndte det at knibe. Efter nogle måneder slap fødevarerne op, og køben havnerne måtte leve af hunde, katte og rotter. Efter et års belejring overgav byen sig.

KILDE 3 / SULT I KØBENHAVN Johannes V. Jensens roman Kongens fald fra 1900-1 fortæller bl.a. om, hvordan københavnerne havde det under byens belejring (aa læses som å): »Under de sidste M aaneder blev de sat saa langt tilbage, som Mennesker kan komme; de bekvem mede sig først til at spise Rakkeres og Hedningers vanærende Kost, Heste, Katte og Hunde, siden tog de sig til Takke med sam me Slags Mad som de allerlaveste ormespisende Vilde, Mus og Skælbidere; tilsidst mættede de sig på dyrisk Vis med Aadsler og andet Affald. Børn døde ved Moderbrystet [...] der manglede heller ikke på Folk, som faldt døde om, bedst som de gik og stod.«

KILDE 4 Tegningen af Christian 3.s indtog i København efter belejringen er fra 1891.

FIND UD AF... KILDE 1 Hvilket indtryk giver billedet af biskop Rønnow og munken, der kravler under gelænderet? Hvordan kan man se på folk, at de er rasende på biskop Rønnow? Kunstneren (ophavsmanden) har afbildet folk fra forskellige erhverv og befolkningsgrupper. Giv eksempler. Hvilken holdning har kunstneren til personerne og situationen? Hvordan kan du se det?

KILDE 2 Hvad fortæller maleriet om forholdene for Christian 2., da han var fange på Sønderborg Slot? En ældre mand står bag ved stolen. Hvem kan han være? Hvad har kunstneren gjort for at vise myten om Christian 2.s fangenskab?

KILDE 3 Kilden er et uddrag fra en roman. Er det sandsynligt, at køben havnerne havde det sådan under belejringen? Hvorfor? Hvem holder forfatteren mon med Christian 2. eller Christian 3.?

KILDE 4 Hvordan kan du se, at forholdene i København har været forfærdelige? Hvem er mændene, der knæler i forgrunden? Christian 3. og dronning Dorothea sidder til hest. Hvilket indtryk giver tegningen af dem?

REFORMATIONEN

DU VED N U ... at alle i Danm ark var katolikker i middelalderen. at kirken fortalte folk, hvordan de blev frelst og kom i Himlen. at Luther kritiserede paven og kirkens lære. at den kristne kirke blev splittet i en katolsk og en protestantisk retning i 1500-tallet. at Hans Tausen var med til at udbrede den protestantiske lære i Danmark. at den danske konge Frederik i. støttede protestanterne. at Grevens Fejde var en borgerkrig om bl.a. religion.

HVAD SKETE DER SÅ? I 1536 havde den protestanti ske konge Christian 3. magten - også over Rigsrådet. Han fik biskopperne arresteret. Kon gen anklagede dem for at være skyld i borgerkrigen. De havde jo ikke valgt en ny konge til Herredagen i 1533.

Kirken i Danmark ejede omkring 1/3 a f den dyrkede jord og mange gårde og god ser. Christian 3. bestemte, at kongen, dvs. den danske stat, overtog kirkens ejendomme. Indtægterne ville kongen bru ge til at modernisere militæret

og betale landets gæld. Des uden skulle kongen tage sig af de pligter, som den katolske kirke før havde haft: At hjælpe de fattige og syge og betale for de få skoler, der var i byerne. Christian 3. forbød den katolske lære i Danmark. I stedet skulle den danske kirke være protestantisk, og kongen skulle være kirkens overho ved. Gudstjenesten skulle være på dansk i stedet for på latin. I sin prædiken skulle præsten holde sig til, hvad der stod i Bibelen. Og præsten skulle lære menigheden, at det eneste, man kunne gøre for at blive frelst, var at tro på Gud. De nye love for kirken ændrede kirkens magt og rolle i samfundet. Denne ændring kalder man for reformationen. Ordet betyder forandring eller forbedring. Christian 3. styrkede også sin magt over for Rigsrådet. Ifølge hans håndfæstning, som han selv skrev, kunne Rigsrå det ikke afsætte ham. Og det forpligtigede sig endda til at vælge kongens to-årige søn som hans efterfølger.

Billedet fra slutningen af 1500 -tallet viser en protestantisk gudstjeneste. Den varede m eget længere end den katolske, så det var nødvendigt, at folk kunne sidde ned. Men mænd og kvinder skulle sidde hver for sig.

ARBEJD VIDERE: MAGTENS BILLEDER I kapitlet om reformationen har magt været et vigtigt tema. Du har læst om, hvem der bestemte over troen, og hvem der havde magten i landet. I tidens løb har de, der har haft magten, gjort noget ud af at gøre det synligt. De har fx vist det ved at få lavet statuer eller malet billeder af sig selv. Nogle har også fået opført fornemme bygninger. Disse statuer, billeder og bygninger er eksempler på Magtens billeder, hvor konger, kirkens folk, adelige osv. har gjort deres magt synlig. Derfor er Magtens billeder vigtige kilder til historien.

Opgave I skal undersøge Magtens billeder fra to perioder, fx fra 1600-tallet og fra nutiden. Jeres lærer foreslår, hvor og hvordan I kan få fat i jeres eksempler.

M aleriet fra 1643 viser Christian 4. <1596 1648) til hest.

• Vælg 2 eksempler på Magtens billeder - t o fra 1600-tallet og to fra nutiden. • Skriv, hvordan magten vises (symboler, genstande, påklædning, måden, personen står på). Hvad fortæller Magtens billeder om personerne, og hvad fortæller de om 1600-tallet og nutiden? Hvordan er måden at vise magt på forskellig i 1600-tallet og i dag? Klassen kan samle Magtens billeder i en fælles præsentation.

OPDAGELSESREJSER

OPDAGELSES REJSER Opdagelsesrejsende har åbnet verden og givet m ennesket ny viden. Det er deres fodspor, som du skal følge i dette kapitel. Hvorfor tog de af sted? Og hvilken betydning fik deres rejser?

TIDSTAVLE 985

Erik den Røde opdager Grønland

ca. 1000 Leif den Lykkelige når til Vinland (Amerika) 1271-95

Marco Polos rejse

1405-33

Zheng Hes sørejser

1492

Christoffer Colum bus sejler til Amerika

1498

Vasco da Cam a når Indien

1519-22

Ferdinand M agellans rejse rundt om Jorden

1853-56

David Livingstone rejser tværs over Afrika

1874-76

Henry M. Stanley krydser Afrika og sejler ned ad Congo-floden

1909

Robert Peary påstår, at han har nået Nordpolen

1911/12

Roald Am undsen og Robert F. Scott når Sydpolen

1912-33

Knud Rasmussens syvThule-ekspeditioner

1957

Sovjetunionen opsender den første satellit, Sputnik, i rummet

196 9

USA landsætter de første mennesker på Månen

OPDAGELSESREJSER

BAGGRUND Lige siden de første m ennesker på Jorden har folk udforsket den verden, de lever i. M ennesket er gennem tiden rejst ud i verden for at finde ud af, hvad der lå lidt længere væk - på den anden side af en flod, et bjerg eller et ocean. Eller uden for Jorden.

Opdagelsesrejsende er gen nem tiden taget ud i verden for at opdage og lære frem mede lande og folk at kende. De er rejst over have, gennem ørkener og over bjergkæder. Hvem kom først til Amerika? Hvem gik først i land på New Zealand eller på Antarktis? Hvem sejlede først fra Kina til Østafrika? Mange opdagelsesrejsende ved man ikke noget om, men heldigvis findes der spændende beretninger om opdagelser, som er blevet bevaret. Måske kan man ikke stole på alt det, som fortælles. Man må være kritisk og spørge, om beretningerne virkelig kan passe. Fandtes der mennesker med hovedet i maven, som en opdagelsesrej sende en gang fortalte? I dag ved vi, at det gjorde der selvføl gelig ikke, men tidligere havde folk ikke adgang til viden, som vi har i dag, og nogle troede på historierne. Andre opdagelses rejsende fortalte dog om mere almindelige ting, som passede fx om eksotiske frugter og dyr.

Hvorfor rejste de opdagel sesrejsende ud? Var det for at tjene penge? Var det for at få magt? Eller var det for at om vende folk til kristendommen? Grundene til, at folk er rejst ud i verden er skiftet gennem tiden, men penge, magt og re

ligion har ofte været de vigtig ste. Nogle gange er det enkelt personer eller små grupper, der har stået bag. Men ofte har konger, kejsere og regerin ger brugt mange penge på at sende folk a f sted.

1 1519 sejlede fem sm å sejlskibe ud fra den spanske kyst med 237 mand om bord. Kaptajnen hed Ferdinand M agellan. Det var hans plan at finde en hurtig vej til krydderiøerne på den anden side afJorden. Rejsen kom til at vare tre år. M agellan døde undervejs. Men et af skibene, Victoria, nåede hele vejen rundt. For første gang havde mennesker sejlet rundt om hele Jorden.

Navigation Udviklingen a f større og mere sødygtige skibe har været vig tig for, at man kunne krydse store oceaner. Og gennem ti den har folk over hele Jorden udviklet skibstyper, som har kunnet bringe folk langt om kring. Kendskab til navigation (at finde vej) har også været vigtig. Siden de ældste tider har man navigeret efter nattens stjerner, og først langt senere

fik man kompas, kort, søkort og andre hjælpemidler, der hjalp med at finde vej. I kapitlet her skal du følge nogle opdagelsesrejsende. Du skal bl.a. læse om vikingernes togter, Columbus søgen efter søvejen til Indien, rejser til Afrikas indre, kampen om Sydpolen og rumkapløb.

En kvadrant var et instrum ent, man brugte til at navigere efter. Kvadranten kunne måle breddegrader ud fra Solens eller Polarstjernens højde.

FARLIGE REJSER At rejse i gam le dage var far ligt, besværligt og tog me get lang tid. I sejlskibenes tid tog en rejse fra Europa til Singapore i Asien flere måneder. I dag er rejsetiden 12 tim er med fly. M ange søfolk omkom i sejlskibenes tid, når de fx blev overrasket af en storm eller sejlede på grund. Høje bjerge, ørkener og jungler var farlige at rejse igennem. I bjergene kunne man blive overrasket af snestorme, la viner og kulde. I ørkenen var varmen fra den brændende sol forfærdelig, og tørsten en sikker følgesvend. I junglen var der farlige dyr og måske fjendtlige folk. Og mange blev hurtigt syge og døde af insektbid og sygdomme.

På billedet ses en rekonstruktion af vikingeskibet Havhingsten.

TIDLIGE OPDAGELSER Nogle af de m est spæ ndende opdagelsesrejser fandt sted for m eget længe siden. Vikingerne var dristige og nåede som de første til Am erika. En ung m and fra Venedig i Italien rejste til Kina rejsen tog over tre år. Og Kinas kejser sendte en kæm pe flåde af sted, der nåede helt til Afrika.

Vikingerne på havet For mere end tusind år siden begav vikingerne sig ud på ha vene. Med deres vikingeskibe dukkede de op over alt i Euro pa for at handle eller plyndre. De norske vikinger sejlede ud på det åbne hav - og opdagede nye lande på deres vej. Først sejlede de ud på Nordsøen og

videre til Englands og Irlands kyster. Men de stoppede ikke her. Snart var de på vej ud på det store Atlanterhav og gik i land på Færøerne og fortsatte videre til Island. Vikingerne fortsatte videre ud over havet. En a f de island ske sagaer fortæller, at den islandske stormand Erik den Røde i 985 måtte forlade Is

land. Han satte kurs mod vest og opdagede Grønland. Sam men med sin kone Thjodhild og nogle hundrede andre folk fra Island slog han sig ned på Grønlands vestkyst. Sagaen fortæller også, at Erik den Rødes søn, Leif den Lykkelige, havde hørt om et land ude mod vest. Sammen med 35 andre vikinger drog

han ud på havet mod vest. De var heldige, for efter en kort sejlads opdagede de et helt nyt land. De fulgte kysten mod syd, hvor de slog sig ned, byggede huse og boede en hel vinter. Det sydligste a f områ derne kaldte Leif for Vinland, fordi han havde fundet vin stokke og druer. Hvis det var rigtigt, så var Leif den Lykke lige nået til Amerika. I mange år turde man ikke tro på det, som sagaen fortalte om Leif den Lykkelige og Vin land. For der var jo ingen spor af vikingerne i Amerika eller i Canada. Det ændrede sig i 1960, hvor to norske arkæo loger fandt og udgravede en vikinge-boplads på nordspid sen af øen Newfoundland - en canadisk ø. Vikingerne var højst nogle få år i den nye ver densdel. Måske blev de fordre vet af de indfødte, der allerede boede i området?

KILDE 1 Leif den Lykkelige sejler mod Am erika. Billedet er fra 1893.

Kortet viser Erik den Rødes rejse til Grønland og Leif den Lykkeliges rejse til Vinland.

KILDE 2 / LEIF DEN LYKKELIGE FINDER VINLAND I en saga fra 1300-tallet om Grøn land fortælles historien om, hvordan Leif den Lykkelige fandt Amerika omkring år 1.000: »De sejlede mod land og kom til en ø, som lå nord for landet og gik i land der og så sig om. Vejret var godt, og de lagde mærke til, at der var dug på græsset, og så skete der det, at de fik dug på fingrene og stak dem i m un den, og aldrig syntes de, de havde smagt noget så sødt. [...] Senere bestemte de sig til at overvintre der og byggede nogle store huse. Der var ingen mangel på laks - hverken i floden eller i søen - o g større laks end de nogensinde havde set.«

OPD AGELSESREJSER

Marco Polos rejse Venedigs havn i Nordita lien var fyldt med skibe og købmænd. Her blev købt og solgt varer fra Europa, Asien og Afrika. I 1271 tog en lille gruppe a f sted på en rejse, der kom til at vare 24 år. Det var brødrene Niccolo og Maffeo Polo, og med sig havde de Niccolos søn, Marco, på 17 år. Niccolo og Mafeo havde tidligere været vidt omkring. I flere år var de ansat ved Kublai Khans hof i Beijing i Kina. Kublai Khan var hersker over det mægtige Mongol-rige, der strakte sig over Kina og en stor del af Asien. Nu havde de lovet Khanen at bringe viden og varer fra Europa med til bage til ham. Rejsen til Khanen kom til at tage 3 1/2 år. Med skib, til fods og på kamelryg rejste de 9.000 km. De måtte igennem den vældige og brændende varme Gobi-ørken og over bjergpas med isnende kulde. Endelig nåede de frem til Khanens hof. Da Khanen spurgte, hvem den unge mand var, svarede M ar cos fader: »Høje herre, dette er jeres tjener og min søn«. Og Khanen svarede: »Han skal være velkommen. Jeg synes særdeles godt om ham«. Marco Polo blev en af Kha nens vigtigste rådgivere. Sam men med sin far og onkel blev han i Kina i 16 år. Han blev

Kortet viser Marco Polos rejse til Kublai Khans rige og rejsen hjem igen.

Marco Polo hos Kublai Khan. Billedet er fra en engelsk børnebog.

sendt rundt på lange rejser i Kublai Khans store rige. Samtidig sugede han viden til sig: De fremmede skikke, mad, huse, teknik og meget mere. Det gjorde Marco Polo også på rejsen hjem, hvor han både så det sydlige Asien og Indien. Efter hjemkomsten til Ve nedig fortalte Marco Polo om sine oplevelser til en forfat ter, der skrev hans beretning ned. I bogen fortælles om det kinesiske rige, som på mange områder var mere udviklet end Europa. Marco Polo fortalte, at

man i Kina havde papirpenge, et postvæsen og en kejser, der herskede over et område, som var flere gange større end Europa. Der var en stor pro duktion afjern, og de brugte kul som brændsel. Mange troede ikke, det kun ne være sandt. Marco Polo blev kort før sin død opfordret til at indrømme, at han havde løjet om de mange mærkelige ting mod øst, men han svarede: »Jeg har ikke fortalt halvdelen af, hvad jeg har set!«.

* KILDE 3 / PAPIRPENGE I KINA Kineserne havde lavet penge af papir siden 8oo-tallet. På Marco Polos tid var papirpenge ukendte i Europa. I sin beretning fortæller Marco Polo om pengene:

En af de første penge sedler i Khanens rige.

»Når papirerne er lavet færdige [...] foretager han (kejseren) alle sine udbe talinger. Således fordeles pengene til alle og enhver i hans provinser, i alle hans kongedømmer, i alle hans landområder og overalt, hvor han regerer. Og ingen, som har livet kært, vover at nægte at tage imod dem som beta ling -f o r så bliver han straffet med døden. Alle godtager papirerne som betalingsm iddel. Hvor de end drager hen i kejserens rige, kan de bruge pen gene og betale varer med dem. Ligesom om de var af rent guld.«

Zheng Hes rejser Den kinesiske kejser beslut tede i begyndelsen a f 1400-tallet, at den øvrige verden på »de vestlige oceaner«, som han kaldte det, skulle udforskes. Kejseren så sig selv som den største hersker på Jorden, og han ønskede, at fremmede lande skulle vise deres respekt

for den kinesiske kejser. Der for udrustede han en kæmpe flåde på over 60 skibe med i alt omkring 27.000 mand om bord. I spidsen for flåden satte kejseren admiral Zheng He. Zheng He gennemførte syv ekspeditioner mellem 1405 og 1433. Han nåede helt til Afrikas østkyst. Kineserne imponerede alle med den store

flåde og de meget store skibe, som var langt større end dem, man kendte i Europa og i den arabiske verden. Kineserne var dygtige søfolk, og de kendte til kompasset langt før europæ erne. Men det mærkelige ved Zheng Hes rejser er, at de ikke fik nogen større betydning. Da en ny kejser kom til, besluttede han, at rejserne skulle stoppe.

En sam m enlign ing af Zheng Hes største skib (137 m) og C olum b us’ skib Santa M aria (22 m). Zheng Hes skib vejede over ti gange mere.

Kortet viser Zheng Hes rejser.

FIND UD AF... KILDE 1 Hvem styrer skibet, og hvad er det mon, han peger på? Hvordan har kunstneren vist, at det kunne være barskt at sejle dengang? Mener du, at billedet er troværdigt. Dvs. at det faktisk var sådan, det foregik, da Leif den Lykkelige opdagede Am erika? Begrund.

KILDE 2 Hvad fortæller kilden om det land, som vikingerne kom til? Hvilket indtryk giver kilden af vikingerne? Hvilke grunde kan der være til, at Leif den Lykkelige og hans mænd kun opholdt sig i Vinland i få år? Hvad ville du fremhæve om et sted, hvis du ligesom kilden skulle give et meget positivt indtryk af stedet?

KILDE 3 Hvad ville der ske, hvis folk nægtede at bruge papirpengene? Hvorfor var Marco Polo mon imponeret over, at kineserne brugte papirpenge? Kan vi stole på kildens oplysninger? Hvorfor? På Marco Polos tid brugte europæerne mønter af guld og sølv. Hvorfor har vi ikke længere guld- og sølvpenge?

Verden var helt anderledes i de tidlige opdagelsers dage sam m enlignet med i dag. Snak i klassen om, hvad de vigtigste forskelle er.

COLUMBUS Columbus sejlede til Amerika over Atlanterhavet for lidt over 500 år siden, og Vasco da Gam a sejlede syd om Afrika til Indien. Det ændrede verdenshistorien.

Søvejen til Indien Gennem århundreder var krydderier fra Asien kom met den lange vej til Europa over land gennem de arabiske lande. Det gjorde dem meget dyre. Det var også begrænset, hvor meget man kunne trans portere ved hjælp af heste og kameler. Derfor ville portu giserne og spanierne finde en anden vej til Indien og Asien. Portugiserne nåede i løbet af 1400-tallet langt ned langs Vestafrikas kyst i deres søgen efter en søvej til Indien, men Cristoffer Columbus havde en anden idé. I stedet for at følge kysten

ville han sejle mod vest ud på det åbne Atlanterhav. Han ville finde en nemmere vej til Indien. Kunne han nå Indien på denne måde, ville krydderi erne og andre varer fra Østen hurtigt og let kunne komme til Europa. Columbus havde forsøgt at få den portugisiske konge til at støtte sin plan. Men han afviste Columbus’ forslag, for portugiserne var allerede i gang med at finde deres egen vej til Indien syd om Afrika. Så spurgte Columbus det spanske kongepar, men de sagde også nej. I 1492 ændre de kongeparret mening. Nu sagde de ja.

Christoffer Colum bus (1451-1506). Billedet er m alet i 1519 af italieneren Sebastian del Piombo.

Kortet viser C olum b us’ første rejse i 1492.

OPD AGELSESREJSER

På havet Columbus fik tre små skibe til sin rejse. Skibene forlod de ka nariske øer 6. september 1492. Efter nogle ugers sejlads uden at have set land, begyndte be sætningen at blive bange. De frygtede, at de kom for langt væk - og aldrig ville kunne vende hjem igen. Derfor lod Columbus som om, de sejlede langsommere, end de i virke ligheden gjorde. Efter mere end en måned havde de stadig ikke set land, som Columbus havde lovet. Nu ville mand skabet ikke mere. Columbus måtte bruge alle sine evner for at få dem til at fortsætte. Han lovede, at de ville vende om, hvis de ikke havde set land, inden der var gået tre dage.

KILDE 1 / FRA COLUMBUS’ DAGBOG Columbus førte dagbog på turen over Atlanterhavet i 1492. Selve dagbogen er gået tabt, men man kender indholdet fra et referat, som en munk skrev: »Onsdag den 10. oktober: Han (Columbus) tilbagelagde i løbet af døgnet 59 leagues (i league = ca. 5 km). Han anførte kun 44 leagues overfor besætningen - ikke mere. Nu kunne folkene ikke tage mere. De beklagede sig over den lange rejse, men admiralen (Columbus) opmuntrede dem så godt, han kunne og fremhævede overfor dem, hvilke fordele de kunne gøre sig håb om at opnå, og han tilføjede, at det ikke hjalp at klage, for han var fast besluttet på at sejletil Indien, og han ville fortsætte rejsen, til han - med Guds hjælp - havde nået målet.«

Den 11. oktober så man grene og muslinger i vandet, som måtte stamme fra land, og stemningen lettede. Den næste dag kunne de gå i land.

Columbus troede, at han var nået til Indien, og derfor kaldte han de indfødte for indianere. I virkeligheden var Columbus gået i land på en af de østligste øer i Caribien. Inden Columbus vendte tilbage til Spanien for at blive modtaget som en helt, opdagede han flere andre øer, bl.a. Cuba. Inden Columbus døde i 1506 foretog han yderligere tre rejser, og han var hele tiden overbevist om, at han havde nået Indien. Men han tog fejl - han var kom met til en helt ny verdensdel.

KILDE 2 Der er ingen billeder af C olum b us’ ankom st til Am erika i 1492. Men denne tegning af Theodore de Bry fra 1 5 9 4 -1 0 2 år efter C olum b us’ ankom st - viser, hvordan han forestillede sig, at det var foregået.

Den nye verden Allerede inden Columbus’ død var andre opdagelsesrejsende blevet klar over, at det ikke var Indien, de var nået til, når de sejlede i samme retning som Columbus. Det var en helt ny verdensdel, som euro pæerne slet ikke kendte. Nu gik de i gang med at udforske hele »Den nye verden«, som de kaldte den. Fra den nye verden kom nye varer som tobak, kartof ler, majs og tomater. Men de vigtigste varer var guld og sølv. Fra indianerne hørte spanierne om lande, hvor det flød med guld, og de satte alt ind på at finde det. Guldlan det »Eldorado« fandt de aldrig, men de tog alt det guld og sølv, som de kunne få fingre i på deres vej. Spanierne anlagde også sukkerplantager i den nye verden, hvor indianerne blev tvunget til at arbejde. Men indianerne døde under det hårde arbejde. Herefter be gyndte spanierne at hente slaver fra Afrika til det hårde arbejde. For indianerne blev Colum bus’ og spaniernes ankomst en katastrofe. Et af spaniernes vigtigste mål var at kristne befolkningen. Men hvis india nerne ikke lod sig døbe, blev de ofte slået ihjel. Mange døde af arbejdet i miner og på plan

5 panierne bragte sygdom m e som kopper og m æ slinger med til den nyopdagede verdensdel.Tegningerne viser aztekere, der er sm ittet med kopper.

tager. Men allerværst var de sygdomme - særlig kopper og mæslinger - som europæerne bragte med sig. Millioner af indianere døde af sygdomme ne. Nogle få år efter Columbus’ ankomst var nogle a f øerne i Vestindien helt menneske tomme. For Europa blev Columbus’ opdagelse en stor gevinst. Den satte gang i handel og økonomi, og i flere hundrede år fik Europa guld, sølv og andre varer billigt fra den nye verden. Europas handel blom strede op, og europæerne kom til at dominere den nye verden totalt. Spansk blev den nye verdens sprog, og kristendom den nye religion.

AMERIGO VESPUCCI Den nye verdensdel blev ikke opkaldt efter Colum bus. Den blev opkaldt efter en italiensk opda gelsesrejsende Amerigo Vespucci, der omkring år 1500 var med på nogle rejser til »Den nye ver den«. Han mente, at man havde fundet et helt nyt kontinent. På et kort fra 1507 står der America, hvilket var taget fra hans fornavn.

OPD AGELSESREJSER

Portugal når Indien I deres søgen efter en søvej til Indien havde portugiserne heldet med sig. I 1400-tallet begyndte de at sende skibe ned langs Afrikas vestkyst. Men det gik kun langsomt fremad. Mange skibe forliste, og andre måtte vende om. Men endelig i 1488 kom den portugisiske kaptajn Diaz ned til Afrikas sydspids og run dede Kap det Gode Håb. Ti år senere - i 1498 - nåede Vasco da Gama frem til Indien. Portugiserne fik hurtigt kontrol med krydderihan delen. Der gik ikke lang tid, før portugiserne - og senere andre europæiske lande - var de eneste store købmænd på verdenshavene. Det var be gyndelsen på den europæiske dominans i verdenshandelen. Med de portugisiske og spanske opdagelser var ver den for første gang blevet bundet sammen. Magellan sejlede som den første rundt om Jorden i 1519-1522. Varer kunne nu sejles direkte fra den ene ende a f verden til den anden. Det var første trin mod den verden, som vi kender i dag med international handel og rejser over hele kloden det, som også kaldes globalise ring.

Kortet viser Vasco da C am a s rejse fra Portugal til Indien.

SKØRBUG Den mest frygtede sygdom til havs var skørbug. Efter nogle m å neder til havs begyndte søfolkene at lide af træthed, tænderne faldt ud, og til sidst døde de af sygdom men. Af 64 mand på danskeren Jens Munks skib omkom de 61 af sygdommen, da de måtte over vintre i Hudson-bugten i NordCanada i 1619. Man regner med, at mindst to m illioner søfolk omkom som følge af skørbug mellem 1500 og 1800. Først omkring år 1800 forstod man, at skørbug kunne forhindres med frisk frugt som ci troner. I dag ved vi, at sygdommen skyldes mangel på C-vitam in.

FIND UD AF... KILDE 1 * * * * * *

Hvem er ophavsmand til kilden? Hvad gjorde Columbus for at få besætningen til at fortsætte? Hvorfor var besætningen mon bekymret? Hvad skal hjælpe Columbus på rejsen? Hvad fortæller det om tiden omkring 1492? Kan man være sikker på, at oplysningerne er rigtige? Begrund.

KILDE 2 * M aleriet viser tre-fire forskellige situationer fra Colum bus’ ankomst til Amerika. Fortæl om hver situation. * Hvilken påklædning og udrustning har Columbus og hans mænd? * Hvorfor rejser spanierne til venstre i billedet et kors? * Kildens ophavsmand (Theodore de Bry) var fra det nuværende Holland, og billedet er lavet mere end 100 år efter begiven heden. Hvad betyder det for billedets troværdighed? * Hvad er de Brys holdning til spaniernes ankom st? * Hvorfor er en kildetype som kilde i mere troværdig end en kildetype som kilde 2?

Kineseren Zheng He havde flere og meget større skibe end de spanske og portugisiske opdagelsesrejsende. Hvilke grunde kan der være til, at de spanske og portugisiske rejser fik langt større betydning end Zheng Hes rejser?

OPD AGELSESREJSER

AFRIKA OG POLERNE 118 0 0 -ta lle t og begyndelsen af 19 0 0 -talle t drog europæerne ud på farefulde rejser for at udforske ukendte steder på Jorden. Her skal du læse om nogle af de mennesker, der drog ind i Afrikas indre og til områderne omkring Syd- og Nordpolen. 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet blev de store op dagelsers tid. Hvordan så der mon ud i Afrikas indre? Områ det var endnu ikke udforsket a f europæerne, og derfor kaldte man det en »hvid plet« på landkoret. Og hvad med Sydog Nordpolen? Var det muligt at nå frem til de iskolde steder

langt fra menneskelig beboelse? De europæiske stormagter - særlig England, Frankrig og Tyskland - ville gerne nå først frem. Det ville både give magt og muligheder for indtjening. Andre lande var også med. Især i polarområderne var både Norge og Danmark aktive.

Kortet viser Stanley og Livingstones rejseruter i Afrika.

KILDE 1 Forside til biografien The Life & Explorations o f Dr. Livingstone (Dr. Livingstones liv & udforskninger) En biografi fortæ ller om en bestem t persons liv - i dette tilfæ lde Livingstones. Bogen er fra 1875.

En tegning af Stanley (til venstre) og Livingstones møde i 1871. Ved mødet skulle Stanley have sagt de berømte ord: »Dr. Livingstone, I presume« (Dr. Livingstone, formoder jeg).

Den mest berømte opdagelses rejsende i Afrika blev eng

nyikasøens bred og udtalte de berømte ord: »Dr. Livingstone, I presume«. Efter mødet med Living

lænderen David Livingstone. Han rejste som den første tværs over Afrika i 1853-56. Englænderne modtog ham som en helt, da han vendte tilbage. Han tog af sted igen.

stone fortsatte Stanley med at udforske Afrikas indre. Også han rejste tværs over Afrika og blev den første, der sejlede ned ad den mægtige Congoflod. Efter denne præstation

Denne gang ville han finde Nilens kilder. Han forsvandt i flere år, og man troede, han var død. Men i 1871 fandt den amerikanske journalist Henry

blev Stanley ansat af den belgiske konge Leopold 2. til at erobre et kæmpe område, som i dag er staten Congo. Erobringen af Congo var

M. Stanley ham ved Tanga-

uhyggelig brutal og medførte

Til Afrikas indre

millioner af afrikaneres død. I det hele taget var europæ ernes fremfærd voldelig. De så ofte ned på de indfødte og behandlede dem som børn, der skulle opdrages af de hvide. Mange andre opdagelsesrej sende var med til at udforske og kortlægge Afrikas indre i disse år. Omkring år 1900 var der ikke flere »hvide pletter« på kortet over Afrika. Men det var der mod nord og syd på Nord- og Sydpolen.

OPD AGELSESREJSER

Kapløb om Sydpolen I løbet af 1800-tallet gik de første mennesker i land på Antarktis, som man kaldte det nye kontinent længst mod syd. Det viste sig, at Antark tis var større end Europa, og det var dækket a f et tykt lag is på 1.600 meter. Inde midt på kontinentet lå selve Syd polen, tusindvis af kilometer fra kanten a f Antarktis. Hvem kunne først nå frem og plante sit lands flag? Flere prøvede, men måtte vende om. Men så fortalte englænde ren Robert F. Scott, at han ville gøre et forsøg. Han var en meget erfaren polarfor sker. Han fik udstyret en stor ekspedition, der sejlede fra England i 1910 med kurs mod Antarktis. Undervejs fik han et telegram, hvor der stod: »Tillader mig at oplyse Dem om, at Fram er på vej til Ant arktis. Amundsen«. Det kunne kun betyde én ting. Nordmanden Roald Amundsen var også på vej til Antarktis, og han ville også prøve at nå Sydpolen. De to ekspeditioner nåede frem til kanten af Antarktis nogenlun de samtidigt og forberedte sig på at begive sig mod Sydpo len.

På billedet ses Robert F. Scotts skib undervejs på ekspeditionen mod Antarktis og 5ydpolen. På kortet står skrevet: The Terra Nova in the ice pack. A lead opening up (Terra Nova i pakisen. En passage åbner sig).

Kortet viser Scott og A m undsens ruter mod Sydpolen.

Kampen henover isen Den 19. oktober 1911 drog Amundsen af sted fra sin lejr ved iskanten med fire mand, fire slæder og 52 slædehunde. Lidt senere d. 1. november forlod Scott sin lejr. Han havde både ponyer, hunde

og et enkelt køretøj med på den første del af turen. Begge hold mødte meget store vanskeligheder på tu ren mod Sydpolen. Snestor me, bidende kulde og lange dagsmarcher. Flere gange måtte de kæmpe sig op over gletchere og bjerge.

Roald Amundsén nåede Sydpolen før Robert F. Scott. På billedet ses Scott og hans mænd ved et telt efterladt af Amundsens og hans mænd. Man kan se det norske flag vaje over teltet.

Scott mente, at han og hans folk selv kunne trække deres slæder frem mod Sydpolen. Amundsen valgte at lade hunde trække deres slæder. Han kom hurtigst frem, og den 14. december 1911 kunne han som den første plante det norske flag på Sydpolen.

OPD AGELSESREJSER

Scotts skæbne Fem uger senere d. 17. januar 1912 ankom Scott til Sydpo len og opdagede, at han var blevet slået. På hjemturen døde Scott og hans fire mænd a f sult og overanstrengelse. De var endda meget nær et depot, som de tidligere havde lagt ud. De fleste englændere var rasende på Amundsen. De mente, han havde snydt. Scott var den store helt, der havde ofret sit liv for et ædelt mål. Men var det hele sandhe den? Havde Amundsen ikke bare været dygtigere? Am und sens tilhængere fremhævede følgende: Han havde ligesom grønlænderne brugt slæde hunde til at trække slæderne, mens Scott og hans mænd selv måtte trække deres tunge slæ der det meste af vejen. Derfor kunne han komme hurtigere frem og sparede mændenes kræfter. Der er ingen enighed om, hvem der gjorde det rigtige. Men det var det mest berømte kapløb i opdagelsernes histo rie.

Roald Am undsen ved Sydpolen, hvor han og hans mænd som de første plantede det norske flag i 1911.

KILDE 2 / FRA SCOTTS DAGBOG Robert Scott efterlod en dagbog. I den fortæller han bl.a. om, hvordan han og hans mænd opdagede, at Amundsen var kommet først til Sydpolen: »Da vi havde gået i ca. 2 tim er,fik Bowers med sit skarpe blik øje på noget, som han syntes måtte være en varde (en stabel sten). [...] En halvtim e senere opdagede han en slags plet forude, og vi var snart klar over, at det ikke kunne være no get, som havde hjem m e i sneen. Vi marcherede videre og så, at det var et slags flag bundet til en slædemede. I nærheden var resterne afe n lejr. [...] Vi vidste nu besked - nordmændene var kommet os i forkøbet og havde været først ved polen. Det er en frygtelig skuffelse, og det gør mig ondt for mine trofaste kammerater. [...] I morgen må vi marchere videre til polen og så skynde os hjem, så hurtigt vi kan. Vi må opgive alle vore stolte drømme, og det vil blive en trist hjemtur.«

KILDE 3 / AMUNDSEN OM SCOTTS UDSTYR Roald Amundsen udgav i 1927 sin erindringer Mit livsom polarforsker. Her fortæ ller han bl.a., hvorfor han nåede Sydpolen først: »Al min erfaring som polarforsker har overbevist mig om, at hunde er de eneste brugbare trækdyr i sne og is. De er hurtige, stærke og intelligente, og de er i stand til at klare sig i ethvert slags terræn, som mennesket bevæger sig i. Scott var imidlertid kommet sydpå udstyret med motorslæder, som øjeblikkelig havde vist sig ubrugelige på isen og i sneen. Han havde også taget en del Shetlands ponyer med, og han havde sat hele sit håb til dem. Jeg var overbevist om, at dette var en skæbne svanger fejl, og til min store sorg blev det også en af årsagerne til Scotts sørgelige skæbne.«

Knud Rasmussen Knud Rasmussen (1879-1933) voksede op i Ilulissat (Jakobshavn) i en blandet dansk grønlandsk familie. Han talte både dansk og grønlandsk. Som dreng elskede han at køre med hundeslæde og være ude i naturen sammen med

sine kammerater, som næsten alle var grønlændere. Han kom i skole i Danmark, men han klarede sig ikke godt. Da han blev voksen, viste han, hvad han var dygtig til. Han var dygtig til at udforske Grønland. Med hundeslæde tog han ud på lange ekspedi tioner og indsamlede viden

om Nord- og Østgrønland og inuitternes (eskimoernes) kultur. Den første ekspedition i 1902-04 gik op til Grønlands nordøstlige hjørne, og senere grundlagde han sammen med sin ven Peter Freuchen en handelsplads til glæde for inuitterne i Thule.

NORDPOLEN Ligesom ved Sydpolen prøvede mange at nå frem til Nordpolen. Men først i 1909 nåede am erika neren Robert Peary med slæde hunde frem over isen til Nord polen. Sagde han. Men mange tvivlede på hans målinger, og i dag er man ret sikker på, at han ikke nåede Nordpolen. Måske var det igen Roald Am undsen, der blev den første. 11926 fløj han i luftskibet Norge over Nordpolen. Knud Rasmussen og hans besæ tning på en slæ derejse i Alaska.

OPD AGELSESREJSER

Ny viden og respekt Thule blev udgangspunkt for i alt syv ekspeditioner. Den længste fra 1921-24 gik til inuitterne i det nordlig ste Canada. På slæde rejste Knud Rasmussen sammen med to inuitter 18.000 km fra det nordligste Grønland hele vejen ud til Stillehavet. Disse ekspeditioner gav danskerne helt ny viden og respekt for inuitternes ver den. Knud Rasmussen kunne i sine bøger og beretninger fra ekspeditionerne fortælle om inuitternes kultur, som ingen havde gjort før.

KILDE 4 / KNUD RASMUSSEN OG SLÆDEREJSERNE For Knud Rasmussen var de store slæderejser opfyl delsen afen drøm, han havde haft allerede som dreng. På den s.Thuleekspedition besøger han områder i det nordlige Canada. Han fortæller i en bog om rejsen: »Men nu er det, som om alle begivenheder i mit liv føjer sig naturligt sam men. Min tak til nundeslæden vokser til en tak for min grønlandske barndom. Slæ den var mit første rigtige stykke legetøj, og med den gennemførte jeg mit livs store opgave. Derfor er den 5.Thule-ekspedition som en lykkelig fortsættelse af min barndom og ungdom. Det er vanskeligt at sige, hvornår jeg fik planen til den, for den er groet op sam men med mig.«

Kortet viser Knud Rasm ussens ekspedition til Grønland og Alaska fra 1921-24.

FIND UD AF... KILDE 1 * Hvilket indtryk giver kilden af Livingstone? * Hvilket indtryk giver kilden af de tre afrikanere? * Hvordan kan man ud fra kilden se, at Livingstone var optaget af at bekæmpe slavehandelen i Afrika?

KILDE 2 * * *

Hvilken slags tekst er kilde 2? Hvilke oplysninger giver kilden om kapløbet mod Sydpolen? Er kildens oplysninger troværdige? Hvorfor?

KILDE 3 *

Hvorfor er hunde ifølge Amundsen de bedste trækdyr i polarområdet? * Hvilken fejl gjorde Scott ifølge Am undsen? * Hvilke andre grunde kunne der være til Am undsens sejr og Scott og hans mænds skæbne? * Hvordan ville man i dag nå frem til Sydpolen?

KILDE 4 *

Hvilken betydning havde Knud Rasmussens barndom for hans senere liv? * Hvilken betydning har en person som Knud Rasmussen for forholdet mellem Danm ark og Grønland?

OPD AGELSESREJSER

REJSER I RUMMET Rumrejserne begyndte omkring 19 60. De første rumrejser kredsede om Jorden, men efterhånden kunne man sende mennesker ud i verdensrummet og til Månen. Og så begyndte man at sende raketter ud for at udforske andre planeter og verdensrummet.

Sputnik Rumrejsernes tidsalder be gyndte den 4. oktober, 1957. Den dag sendte Sovjetunionen den første satellit, Sputnik, i kredsløb omring Jorden. Det var første gang, at mennesket havde sendt noget uden for

KILDE 1 Et sovjetisk postkort med sov jetiske flag og Sputnik på Him len. På russisk står der: »Kom m unism e og viden - uadskillelige«.

atmosfæren og i kredsløb. Nede på Jorden kunne man se en lillebitte lysende plet ude i verdensrummet, der langsomt bevægede sig over nattehim len mellem alle stjernerne. Baggrunden for opsen delsen var, at russerne —og senere amerikanerne —havde udviklet raketter, der kunne løfte genstande ud af Jordens tiltrækningskraft. Næste trin var at sende en mand ud i rummet, og også her kom rus serne først.

Jurij Gagarin om bord på en raket, inden han blev sendt ud i rum m et og i kredsløb om kring Jorden.

Gagarin I 1961 blev Jurij Gagarin sendt op i en raket og kredsede om kring Jorden, inden han en time og 48 minutter senere landede sikkert på Jorden igen. Nu var rumkapløbet mellem russerne og amerikanerne i gang. Begge lande ville vise, at de var de dygtigste og stærkeste i verden. Sejre i rumkapløbet vi ste styrke, og samtidig fik rum kapløbet stor militær betydning. Hvis man kunne sende raketter op i verdensrummet, kunne man også sende raketter med atom våben direkte mod hinanden.

Neil Arm strong var den første mand, der satte sin fod på M ånen. Her har han taget et billede af astronauten Edwin E. Aldrin, der er på vej ned af stigen fra The Eagle til M ånens overflade.

The Eagle Russerne var kommet godt fra start i rumkapløbet, men USA tog hurtigt føringen. I 1961 sagde den amerikanske præsident John F. Kennedy, at USA senest i 1969 ville have

landsat en mand på Månen. Man vidste endnu ikke, om det kunne lade sig gøre. Men det lykkedes, og den 21. juli 1969 steg den amerikanske astro naut Neil Armstrong ud af rumkapslen The Eagle og ned på Månens overflade. Da han

gjorde det, udtalte han: »That’s one small step for (a) man, one giant leap for mankind.« (»Dette er et lille skridt for et menne ske, men et kæmpe spring for menneskeheden.«) I de følgende år frem til 1972 sendte USA yderligere 11 mand til Månen.

10 0

OPD AGELSESREJSER

Samarbejde Næste trin i rumforskningen var at undersøge verdensrum met på andre måder. Både russerne og amerikanerne begyndte at opbygge rumsta tioner i kredsløb om Jorden og sende rumfartøjer ud i ver densrummet. På rumstationer ne kunne man bedre undersø ge verdensrummet og udvikle nye metoder i rumforskningen. I 1993 blev amerikanerne og russerne enige om at bygge en fælles rumstation, ISS (Inter national Space Station), der i dag svæver ca. 400 km over Jorden med astronauter fra forskellige lande om bord.

KILDE 2 / MOD MÅNEN Neil Armstrong og Edwin E. Aldrin var de første mennesker på Månen. Her fortæller Neil Armstrong om synet af Månen tæt på: »Det føltes næsten, som om den (Månen) viste os, hvor rund og buttet den var for at byde os velkom men. Jeg blev overbevist om, at den ville være en gæstfri vært. Den havde ventet så mange år på at få sine første gæster.«

Astronauter arbejder på rum stationen ISS ude i rum m et. De har udsigt til New Zealand.

FIND UD AF... KILDE 1 * Hvad kan man se på postkortet? * Hvilke to ting har ifølge kilden gjort Sovjetunionen til de bedste inden for rumrejser (vurdér både tekst og billede)? * På postkortet ses også toppen af et af tårnene i Kreml i Moskva, hvorfra Sovjetunionen blev regeret. Hvorfor skulle regeringen mon med på postkortet?

KILDE 2 * Hvilket indtryk fik Armstrong af Månen, da rumfartøjet nærmede sig dens overflade? * Hvilke ord bruger han til at beskrive synet? * Månen er i virkeligheden et meget ugæstfrit sted for mennesker uden atmosfære eller vand. Passer det med Armstrongs måde at beskrive M ånen? * Hvorfor tror du, han beskrev Månen, som han gjorde? * Det er ca. 45 år siden, at Armstrong og Aldrin landede på Månen. Men der er stadig ikke beboede rumstationer på Månen. Hvorfor mon?

Forstil dig, at Danm ark var førende inden for rumfart. Hvordan skulle et dansk postkort om rumfart se ud?

10 2

OPD AGELSESREJSER

DU VED NU... * At der har været mange forskellige grunde til, at m enne sker er taget ud på farlige og lange opdagelsesrejser. * At vikingerne var de første fra Europa, der kom til Nord amerika. * At Marco Polo, Zheng He, Columbus og M agellan var nogle af de store opdagelsesrejsende i middelalderen. * At Colum bus’ rejse til Amerika ændrede verdenshistorien, men han fandt ikke Indien. * At europæerne udforskede mange »hvide pletter« på verdenskortet i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet. Især i Afrika og på polerne. * At opdagelsesrejser i vor egen tid går ud i verdensrummet. Mennesker har gået på Månen, og der er rum stationer i rummet.

HVAD SKETE DER SÅ? Næsten alle områder på Jor den er opdaget og udforsket. Udforskningen a f de dybeste steder i verdenshavene er i fuld gang, men den vigtigste udfordring er verdensrummet

Ved at udforske verdensrum met kan vi få nyttig viden om mineraler, verdensrummets historie og meget mere. M å ske kan vi hente mineraler og råstoffer på andre planeter?

Måske kan mennesket en dag bosætte sig på fjerne planeter? Amerikanerne er nået længst i udforskningen a f ver densrummet. De har placeret en slags kikkert i kredsløb om Jorden, Hubble-teleskopet, der giver stor viden om, hvad der er ude i rummet. De har også sendt rumfartøjer ud på opda gelse i vores eget solsystem. De er kommet tæt på de andre planeter i vores solsystem. Det har givet os værdifuld viden om, hvad planeterne består af.

Månen og Mars Næste trin i opdagelserne af rummet vil rette sig mod Månen og Mars. I 2004 sagde den amerikanske præsident George W. Bush, at amerika nerne igen vil sende menne sker til Månen. Det skal ske senest i 2020, og de skal bygge en månebase, der sandsynlig vis bliver klar i 2026. Udforsk ningen a f Mars er allerede i fuld gang. Nye nationer vil også være med i udforskningen a f rum met. Ud over europæiske lande er lande som Kina, Indien og Brasilien også i gang med rumforskning, så de en dag kan sende folk ud i rummet.

På billedet ses O pportunity på Mars. Den er en slags kørende laboratorium , der bl.a. tager prøver af m ars-grus og luften. Den analyserer m åleresultaterne og sender dem til Jorden.

ARBEJD VIDERE: EKSPEDITIONER I tidens løb har der været mange opdagelsesrejser og ekspedi tioner. De har haft forskellige formål og givet forskellige resul tater. De opdagelsesrejsende har mødt andre folk og kulturer. Nogle gange har det ført til noget godt. Andre gange har det været en katastrofe, hvor folkeslag er blevet undertrykt, udnyt tet eller næsten udryddet af fx sygdomme. Opdagelsesrejser har derfor haft stor betydning i historien.

Opgave I grupper kan I arbejde med hver jeres ekspedition. Find bl.a. ud af: Hvor gik ekspeditionen hen? Hvem var lederne af ekspeditionen? Hvorfor rejste de af sted? (formålet med ekspeditionen) Hvordan forløb ekspeditionen? Hvad blev resultatet? Hvad blev konsekvenserne for de fremmede folkeslag, ekspeditionen mødte? M arco Polo forlader Venedig.

På et stort verdenskort (ca. 2 x 3 m) afsætter alle grupper de opdagelsesrejsendes ruter. Afsæt også vigtige begivenheder, der skete under rejsen, på kortet. Svarene på jeres spørgsmål kan I præsentere for hinanden i klassen. Jeres lærer har en liste over materialer, I kan bruge i arbejdet.

104

ENERGI, TRANSPORT & KOMMUNIKATION

ENERGI, TRANSPORT & KOMMUNIKATION Vi m ennesker har altid brugt redskaber. Vi har forbedret dem og opfundet nye. Det har ændret m åden, vi frem stiller ting på, m åden vi lever på, og m åden vi kom m unikerer med hinanden på. Men er det nye opfindelser, der ændrer sam fun det? Eller er det sam fundet, og m åden vi lever på, som foran drer sig, så m ennesker får brug for nye redskaber?

105

TIDSTAVLE Ca. 3.500 f.v.t. Den ældste skrift i verden opstår Ca. 3.200 f.v.t. M esopotam ierne opfinder hjulet Ca. 1450

Gutenberg opfinder bogtrykkerkunsten

1624

Danm ark får et postvæsen

Ca. 1700

Dam pm askinen opfindes i England

1825

Den første jernbane åbnes i England

1870’erne

Telefonen udvikles

1876

Benzinmotoren opfindes i Tyskland

1903

Brødrene W right flyver med motordrevet fly

19 30 ’erne

Forskere opdager, at atomkraft kan bruges som energikilde

1951

Danm arks Radio begynder at sende fjernsyn

10 6

ENERGI, TRANSPORT & KOMMUNIKATION

BAGGRUND Har du tæ nkt på, hvor m ange teknologier og redskaber du og din fam ilie bruger? Og har du overvejet, hvad de betyder for jeres dagligdag og for sam fundet? Hvordan ville det være, hvis du ikke kunne tale i telefon eller sende SM S’er til dine venner og fam ilie? Og hvad hvis I ikke havde fjernsyn derhjem m e? Hvad hvis der ikke var noget internet, og man ikke kunne bruge betalingskort i butikkerne?

Fordele og ulemper De fleste nye teknologier og redskaber hjælper mennesker. Men ofte er der også ulemper ved dem. Fx er computeren et nyttigt redskab, når du laver dit skolearbejde, spiller spil og hører musik. Men nogle børn bruger så lang tid ved compu teren, at de får bevæget sig for lidt. Et andet eksempel er opfin delsen og udviklingen af bilen. På den ene side er det noget positivt. Bilen gør det lettere, hurtigere og mere behageligt for mennesker at transportere sig selv og deres varer, end dengang man kun havde heste og vogne. Men flere og flere i verden får råd til at købe bil. Det skaber store problemer. Biltrafikken forurener, den er medansvarlig for den globale opvarmning, dvs. at tempe raturen på Jorden stiger, og mange bliver dræbt eller kom mer til skade i trafikulykker.

REDSKABER OG TEKNOLOGIER En blyant og en computer er redskaber. De kan ikke noget i sig selv, men de kan fx bruges til at skrive en tekst. Måden, man frem stiller eller genskaber et eller andet på, kalder man en tek nologi. Fx er måden vi skriver på, bager brød på og producerer biler på baseret på teknologier.

To unge sidder og kigger på en m obiltelefon sam m en. Tidligere var det kun meget få, der havde råd til en m obiltelefon. 1 1991 kostede en m obiltelefon om kring 14.700 kr. Det svarer til ca. 25.000 kr. i 2013 . 1sidste del af 19 90 ’erne faldt priserne så meget, at m ange fik råd til en m obiltelefon.

107

Thomas Edison (1847-1931) opfandt elpæren i 1878. På billedet ses han i sit laboratorium.

Det elektriske lys var meget bedre end de gas- og petrole umslamper, man ellers brugte. Man kan også forklare opfindelsen af el-pæren på en anden måde. I løbet af 1800-tallet blev flere og flere varer fremstillet ved hjælp af maskiner. For at fremstille varerne hurtigt og effektivt, skulle fabrikshallerne være oplyste, og det var svært på den mørke tid af året. Fabrik kerne havde altså brug for en opfindelse, der gav lys. Udover Thomas Edison var der også

Hvem kom først? De ældste redskaber, som folk brugte til at jage med, var sten og grene. For mange tusinde år siden fandt man ud af at binde en spids sten for enden af en lige gren. Spyddet var opfundet, og det var et nyttigt redskab til jagten. Det blev brugt af folk for 12-14.000 år siden i jægerstenalderen. Selv om man opfandt noget eller udviklede en ny måde at gøre tingene på ét sted i verden, kunne der gå mange hundrede år, før man tog ideen til sig andre steder. Fx begynd te kineserne at bruge penge sedler for mere end 1.000 år siden. Men først i begyndelsen af 1800-tallet fik vi pengesed ler i Danmark.

I dag spredes viden om ny teknologi som regel meget hurtigere. Men måske tages de nye ting ikke i brug i alle lande. Det kan skyldes, at de er så dyre, at folk ikke har råd

andre, der arbejdede på at udvikle en el-pære. Edison var dog hurtigst til at blive aner kendt som opfinderen.

til at købe dem. I en del lande i Afrika og Asien er det fx kun få personer, der har råd til at købe en computer.

forsøgt at fremstille en el pære. Men på det tidspunkt var der ikke så meget brug for den, som der blev i slutningen af århundredet. Måske var det forklaringen på, at den ikke

Hvorfor noget nyt? Der er ofte forskellige forkla ringer på, at nye teknologier og redskaber udvikles og på, at folk begynder at bruge dem. En vigtig opfindelse i 1800-tallet var den elektriske pære. Den blev opfundet af amerikaneren Thomas Edison i 1878. Hans opfindelse fik stor betydning i samfundet.

Allerede i begyndelsen af 1800-tallet havde opfindere

blev færdigudviklet i begyn delsen af 1800-tallet. På de næste sider kan du læse om nogle vigtige opfin delser inden for energi, trans port og kommunikation frem til omkring 1960. De fik stor betydning for menneskers liv, og de førte til store ændringer af samfundet.

ENERGI I tidens løb har mennesker fundet ud af at bruge vand og vind som energikilde. I de seneste århundreder er vi også begyndt at udnytte energi fra jorden, fx kul, olie og uran. Det har skabt store fremskridt, men også problemer. Det kan du læse mere om her.

Vandmøller I mange tusinde år blev korn malet til mel med håndkraft. Det var hårdt arbejde, og det tog flere timer at male korn til et enkelt brød. For mere end

2.000 år siden fandt man ud af at bygge vandmøller i Ro merriget. Strømmende vand, fx en å, fik et stort træhjul til at dreje rundt. Hjulet drev møllesten, som malede korn til mel. En vandmølle kunne

male mel til mange m enne sker, og så slap folk også for det hårde arbejde. I Danmark er der mange åer og bække, så der blev byg get mange vandmøller. De før ste blev bygget i slutningen af

109

KILDE 1 Billedet af en vandm ølle fra Holland er fra om kring 1600.

900-tallet. Da en munkeorden ved navn cistercienserne kom til landet et par hundrede år senere, kom der rigtig gang i opførelsen af vandmøller. Cisterciensernes klostre lå på landet, og munkene dyrkede jorden. Munkene havde vand møller, så de selv kunne male deres mel. I 1700- og 1800-tallet blev der bygget fabrikker, hvor man fremstillede tøj, og hvor væve og andre maskiner blev drevet a f vandkraft.

KILDE 2 / DANSKERNES ELFORBRUG EFTER 1980 Cirkeldiagram m erne viser, hvordan danskernes forbrug af el er blevet produceret i 1980, 2000 og 2011 - og hvordan produktionen af el skal være i 2030.

Vindmøller Kineserne opfandt vindmøller for 4.000 år siden. Møllerne trak hjul med krukker. På den måde fik bønderne vand fra floderne op i kanaler, så de kunne vande deres marker. De første vindmøller blev op ført i Danmark i 1200-tallet. Omkring år 1900 var der mere end 5.000 vand- og vind møller i Danmark. På det tids punkt fik fabrikker og andre virksomheder brug for mere energi, end vand- og vindmøl ler kunne producere. Så i begyndelsen af 1900-tallet be gyndte man bl.a. at bruge die selmotorer. Siden 1980’erne er man igen begyndt at udvikle

vindmøller, der kan producere store mængder energi. Man siger, at energi fra vindmøller er grøn energi, fordi det ikke forurener ligesom fx energi

fra benzin og olie. I 2013 blev omkring 1/4 a f danskernes el forbrug dækket a f energi fra vindmøller.

110

ENERGI, TRANSPORT & KOMMUNIKATION

Dampkraft I 1600-tallet var der mange kulminer i England. Men man havde problemer med vand fra regn ogjorden, der trængte ned i minegangene. For at kunne arbejde i minerne, m åt te der hele tiden pumpes vand op. Pumperne blev trukket af heste. I hver mine brugte man flere hundrede heste til at trække pumperne. Det var dyrt og besværligt. Der er meget energi i damp fra kogende vand. Det vidste man i 1600-tallet. I England arbejdede nogle opfindere med at udvikle en pumpe, der kunne drives ved hjælp af

damp. Omkring år 1700 kun ne Thomas Savery præsentere sin damppumpe. Problemet var bare, at den højst kunne trække vandet 10-12 m op. Og så var Saverys dampmaskine farlig. En vigtig del i en damp maskine er en kæmpe kedel, hvor vand opvarmes og bliver til damp. Det skete, at kedlen eksploderede og dræbte folk, der stod i nærheden. Derfor blev Saverys damppumpe ikke brugt særlig mange steder. Nogle år senere lykkedes det smeden Thomas New comen at forbedre Saverys damppumpe og gøre den mere sikker. I løbet af 1700-tallet blev der opstillet omkring

1.000 Newcomen-maskiner ved de engelske miner. Hver ken Savery eller Newcomen blev rige a f deres opfindelse, men dampmaskinen skabte store forandringer. Man fandt nemlig ud af, at den kunne bruges til meget mere end at drive vandpumper. Den var meget bedre til at trække redskaber og maskiner end vandkraft. Der blev bygget fabrikker, hvor maskinerne blev drevet af dampmaskiner. Det med førte, at man på fabrikkerne kunne fremstille flere og også billigere varer. Det betød, at mange mennesker fik råd til at købe flere ting.

Tegning af en dam pm askine fra om kring i8 oo . Kedlen ses til venstre (i). Her varm es vandet op, så det bliver til damp. Dam pen skaber et stort tryk og føres gennem rør (2) ind i stem plet (3). Dam ptrykket skubber skiftevis stem plet op og ned. Ved hjæ lp af vippearm en (4) øverst bliver hjulet (5) trukket rundt. Hjulet kan fx drive en væv eller en anden m askine.

111

Olie Olie anvendes i forskellige former for brændstof, fx ben zin i biler, tog, skibe og fly. I løbet af de sidste 100 år er der brugt så meget olie, at det er begrænset, hvor meget der er tilbage af det i verden. For bruget af olie giver også store problemer. Bl.a. forurenes luften af udstødningsgasser fra afbrænding i motorerne. Naturområder ødelægges, og folk kan blive syge. Og så medvirker afbrænding a f olie

Fotoet af det første olie-boretårn i USA er fra 1859. Boret blev drevet af en dam pm askine og nåede 20 m ned i jorden. I dag borer man 10 -20 km ned i undergrunden for at søge efter olie.

OLIE Olie er dannet af rester fra dyr, planter og andre levende organismer. Disse organism er sank til bunds i det, som var hav for mange m illioner år siden. Efterhånden er resterne blevet dækket af jord, sand og ler, som har presset dem sammen. Med tiden er det blevet til olie.

til den globale opvarmning (dvs. at temperaturen på Jor den stiger). For omkring 4.000 år siden begyndte kineserne at bruge olie til at få lys og varme i deres huse. Kineserne fandt ud af at bruge bambusrør til at »bore« ned i jorden efter olie. Man har fundet spor efter disse gamle boringer. De viser, at kineserne ved hjælp af bambusrør hentede olie op fra 200-300 meters dybde. I dag leder olieselskaberne efter olie overalt. Jagten

I 2010 skete der en eksplosion på en olieplatform i Den M exicanske Golf. 11 m ennesker blev dræbt. M illioner af liter olie strøm m ede op fra borehullet i 1.500 meters dybde. Olien forurenede havbunden og kysten. Titusinder af fugle døde. Nogle forskere mener, at skaderne på naturen i Den M exicanske G o lfe r så store, at de aldrig forsvinder helt igen.

112

ENERGI, TRANSPORT & KOMMUNIKATION

efter olie begyndte i USA i 1850’erne. Amerikanerne havde først og fremmest brug for olie til at fremstille pe troleum af. Det blev brugt i petroleumslamper og petrole umsovne. Men i løbet af 50-60 år viste det sig, at det især var til de nye benzin- og die selmotorer, at der blev brug for olie. Som du kan se i kilde 3, bruges der stadig meget olie i verden. Men det bliver stadig vanskeligere at få fat i olien.

Atomkraft I 1930’erne udviklede forskere en helt ny måde at fremstille energi på. Det skete især i Tyskland og USA. Her fandt forskerne ud af, at når man spaltede (delte) atomer fra en særlig slags uran, blev der skabt enorme mængder energi. Den kunne man fx bruge til at drive maskiner, som lavede elektricitet. I 1939 begyndte 2. verdens krig. Både i Tyskland og USA prøvede forskere at bruge atomspaltning til at udvikle

KILDE 3 / FORBRUG AF OLIE Søjlerne viser, hvordan forbruget af olie var fordelt i forskellige dele af verden i 1980 og 2008.

en kraftig bombe. I 1945 lyk kedes det amerikanerne at fremstille de første atombom ber. To a f dem blev kastet over de japanske byer Hiroshima og Nagasaki. Ca. 150.000 men nesker blev dræbt, og store områder i byerne blev ødelagt. Efter bombningen overgav japanerne sig, og dermed sluttede 2 . verdenskrig ende ligt. Atombomberne udsendte farlige stråler. Mange tusinder af de overlevende fra Hiroshi ma og Nagasaki fik kræft, og mange kvinder fødte børn med alvorlige misdannelser.

SPALTEDE ATOMER Derfindes om kring 120 grundstoffer. Fx er jern et grundstof. Den m ind ste enhed i et grundstof er et atom, som igen består af forskellige dele. Nogle grundstoffers atomer kan deles eller s p a lt e s -o g så opstår der energi. Det gælder bl.a. en særlig type af uran, der kaldes uran 235. Denne type kan man bruge til atomkraft.

Verdens første atom kraftvæ rk fra 1956 hed Calder Hall og lå i England. Det blev lukket i 2003.

Efter krigen arbejdede forskerne igen på at udvikle atomenergi. Det ville de bruge i stedet for olie og kul. De mente, atomenergi var en form for energi, der ikke forurenede. Desuden mente man, at Jor dens olie og kul snart ville være brugt op. Fra 1950’erne til om kring 1980’erne blev der bygget mange atomkraftværker rundt om i verden. De fleste mente, at atomkraft var sikkert. Nogle lande byggede endda skibe, der blev drevet a f atomkraft. Men det brugte brændsel fra atomkraftværkerne gav problemer. Det afgav livsfarlig stråling, og det ville det blive ved med i tusinder a f år. For at undgå at mennesker og natu ren blev bestrålet, opbevarede man mange steder det brugte

atombrændsel i lukkede m i negange flere kilometer under jorden. Men var det nu også sikkert? Hvad ville der ske, hvis der kom et alvorligt jord skælv? Efterhånden blev der mere og mere brugt brændsel fra atomkraftværkerne. Det gjorde mange bekymrede. Og da der også skete alvorlige ulykker på nogle atomkraft værker, blev mange betænke lige ved atomkraft. I nogle lande bliver der stadig bygget nye atomkraft værker. Men i andre lande, bl.a. Tyskland, har regeringen besluttet at lukke værkerne i løbet a f 5-10 år. I 2013 var der 435 atomkraftværker i verden. V4 a f dem fandtes i USA. De producerede 1/15 a f den ener gi, der blev brugt i verden.

M ange m ennesker var imod atom kraft. 1 1975 fik m odstandere mod atom kraft i D anm ark lavet et gult klisterm æ rke med en sm ilende rød sol, hvorpå der stod »Atom kraft? Nej tak«. M ærket blev populæ rt hos modstandere a f atom kraft i hele verden.

TJERNOBYL 1 1986 skete en alvorlig ulykke på et atomkraft værk ved Tjernobyl i Ukraine. Atomenergien pro duceres i reaktorer. En af Tjernobyl-værkets reakto rer kom ud af kontrol. Det betød, at der blev udvik let så meget varme, at reaktoren smeltede ned. Livsfarlig stråling slap ud. Strålingen var kræftfrem kaldende - selv mange kilometer fra værket. Man mener, at ulykken betød, at op mod 200.000 m en nesker fik kræft.

114

ENERGI. TRANSPORT ( KOMMUNIKATION

FIND UO AF... KILDE 1 * Hvordan virker m øllen? * Hvad er der i sækkene, som hestene bærer på ryggen? * Til venstre står to mænd ved et redskab. Hvad laver de? * Hvorfor bruger vi ikke længere vandm øller i Danm ark?

KILDE 2 * Hvordan har brugen af vindm øller ændret sigfra 1980 til 2008? * Hvilke grunde kan der være til denne udvikling? * Hvilken betydning regner man med, at vindm øller får i 2030? * Vindm øller forurener ikke, når de producerer elektricitet. Hvilke andre måder kan man frem stille energi på uden at forurene?

KILDE 3 *

I hvilken del af verden bruger man mest olie? Hvad kan grunden være til det? * I hvilken del af verden bruger man mindst olie? Hvad kan grunden være til det? * I hvilken del af verden er forbruget a fo lie steget mest? Hvad kan være forklaringen på det? * I mange år har verdens lande drøftet, hvordan de kunne begrænse forbruget af olie. Er forbruget af olie faldet fra 1980 til 2008? Hvad kan være forklaringen på denne udvikling?

TRANSPORT M ennesker har altid flyttet sig fra sted til sted, og de har transporteret deres ting. Her kan du få noget at vide om de redskaber til transport, som m ennesket gennem tiden har brugt over land, over vand og gennem luften.

Både og skibe Båden var menneskets første transportmiddel. Man har fundet rester af både, der er 8.000-9.000 år gamle. De blev lavet a f udhulede træstammer, som blev roet frem. Mange steder i verden var det lettere at komme frem ved at sejle ad vandløb end at gå gennem de tætte skove. Dengang levede mange mennesker som jægere.

Med stammebåden kunne man sejle hen, hvor det var godt at jage og fiske. For omkring 4.000 år siden fandt man i Mesopotamien (det nuværende Irak) ud af at sætte sejl på bådene. Når man brugte sejl, kunne man udnytte vinden til at komme frem, og så skulle der være færre til at ro. Det betød, at man kunne have flere varer om bord.

Efterhånden lærte folk at bygge skibe, der sejlede længe re og hurtigere. Det var især de steder i verden, hvor man bo ede tæt ved vandløb og kyster, at man byggede bedre skibe.

KILDE 1 Nogle steder i verden bruger m an stadig både, der er lavet af udhulede træ stam m er. Fotoet er fra Sipapofloden ¡Venezuela i Sydam erika.

il6

ENERGI, TRANSPORT & KOMMUNIKATION

I vikingetiden (ca. 800-1050) var vikingerne meget dygtige til at bygge skibe. Skibene blev brugt, når vikingerne drog på togt for at handle, plyndre og måske erobre nyt land. Men uanset hvor gode skibene blev, var man helt afhængig a f vin den.

Damp og diesel Omkring år 1800 fandt inge niører ud a f at bruge dampma skiner til at drive skibene. I be gyndelsen trak dampmaskinen store skovlhjul, der var anbragt på siden a f skibet. Disse skibe blev kaldt hjuldampere. De egnede sig bedst til at sejle på store søer og floder. De store og tunge skovlhjul gjorde nemlig, at hjuldamperne ikke var gode til at sejle på havet, når der var store bølger. Omkring 1860 blev skibs skruen opfundet. Den udnytte de energien bedre, og det betød ikke noget, at der var store bøl ger. I sidste del af 1800-tallet sejlede millioner a f mennesker med dampskibe fra Europa til Amerika i håb om at få et nyt og bedre liv. I slutningen a f 1800-tallet opfandt Rudolf Diesel en motor, der brugte olie som brændstof. Snart kunne man fremstille dieselmotorer, der var meget stærkere end dampmaskinen. Dem begyndte man at bruge i skibene.

▲ Efterhånden blev man dygtigere til at bygge skibe med flere m aster og sejl. Billedet af sejlskibet er fra begyndelsen af i8 o o -ta lle t.

Danm arks første dam pskib, Caledonia, blev købt brugt i Skotland. Fra 1819 sejlede det m ellem København og Kiel. Caledonia var en hjuldam per. De store skovlhjul ses m idt på skibet. Røgen fra dam pm askinen kom m er op fra skorstenen. Skorstenen var høj, så gnister fra dam pm askinen ikke landede på skibet og satte ild til det.

117

Hjulet Hjulet er en af menneskets vigtigste opfindelser. Man ved ikke, hvor det blev opfundet først. I Mesopotamien (det nuværende Irak) brugte man hjul til at dreje lerkrukker på for 5.500 år siden. Gamle fund viser, at folk fra Meso potamien fandt ud af at lave vogne med lignende hjul nogle århundreder senere. Det var en stor hjælp at have vogne til at transportere varer og mennesker. Men det

KILDE 2 Billedet stam m er fra et relief, der er 2 .9 0 0 år gam m elt. Det viser soldater fra Mesopotanien, der kører i en vogn trukket af heste.

gik langsomt. Vognene blev nemlig trukket af mennesker eller dyr. I kul- og jernminer ne i England brugte man om kring år 1500 vogne, der kørte på skinner af træ til at trans portere kul og jern. Vognene blev trukket eller skubbet af minearbejdere eller heste. I løbet af 1700-tallet blev man bedre til at lave damp maskiner. I England arbejdede ingeniører på at bygge damp maskiner, der kunne trække vogne i minerne. I 1804 lykke des det at bygge et lokomotiv, der trak fem vogne med 10 tons kul og ca. 70 personer ad et 15 km langt spor. Turen tog fire timer. Men det blev ovenover

i Storbritannien. Man forsøgte også at bygge dampvogne, der kørte på vejene. De var så tunge, at hjulene sank ned i vejene. Og så var de svære at styre og endte ofte i grøften. I 1876 blev benzinmotoren

jorden og ikke i minerne, at dampmaskinen, der kunne

opfundet. Den var meget lette re end dampmaskinen. Og ti år

trække vogne på skinner, blev den store succes. I 1815 åb nede verdens første jernbane

senere lykkedes det Karl Benz at bygge den første bil, der blev drevet af en benzinmotor.

Tegningen viseren dam p vogn fra 180 0-talle t. Dam p vognen blev aldrig en succes. Den var meget tung, så hjulene sank ned i vejene.

De fire billeder fortæ ller om de første jernb aner i Storbritannien. Det øverste billede forestiller åbningen af den første jernbane i verden i 1815. Jernbanen var ca. 40 km lang og gik m ellem byerne Stockton og Darlington. Det næste billede viser lokom otivet The Rocket, der vandt et lokom otivvæ ddeløb i 1829. Det tredje og fjerde billede er lokom otiver fra 1833 med vogne til i.o g 2. klasse.

KILDE 3 / EN TOGREJSE i 1841 var forfatteren H.C. Andersen på rejse i Tyskland. Her kørte han med tog for første gang. Han skrev bl.a. følgende om oplevelsen: »Vognen glider, som en kane på en flad snedækket mark. Du ser ud af vinduet og opdager, at du farer af sted, som med heste i galop. Det går endnu hurtigere. Det er som om, at du flyver. Men der er ikke noget, der ryster, ingen trykken af luft. Intet af, hvad du kan forestille dig, er ubehageligt. [...] Det er som by ligger tæt ved by. Nu kommer én, og igen én! Det er som om de andre kørende, man ser på sidevejene, holder stille. [...] O, hvilket stort værk er dog denne frem bringelse! Man føler sig jo m ægtig, som en troldm and! Vores magiske hest spænder vi for vognen, og rummet forsvinder. Vi flyver som skyerne i storm, som trækfuglene flyver! Vores vilde hest fnyser og snøfter, den sorte damp stiger ud af hans næsebor.«

I luften Mennesker har altid drømt om at kunne flyve - ligesom fug lene. I hvert fald er der mange gamle eventyr og historier, der handler om folk, som sætter vinger på sig selv, om flyvende tæpper osv. Luft udvider sig, når det bliver opvarmet. Det benyt tede opfindere sig af, da de i 1780’erne byggede de første varmluftsballoner, som kunne bære mennesker. Men det var et problem, at en ballon kun bevægede sig i vindens retning. Det problem blev løst, da man opfandt benzinmotoren i slutningen a f 1800-tallet. Tyskeren Ferdinand von Zep pelin byggede et stort aflangt luftskib, der havde form som en cigar. Han forsynede det med propeller, der blev drevet af motorer. Luftskibet havde ror, så det kunne styres. Luft skibene - eller zeppelinerne, som de blev kaldt - blev en succes. De største kunne have næsten 200 passagerer om bord og flyve 135 km/t.

En varm luftsballon ved Paris. Billedet er fra 1785.

DA VINCIS OPFINDELSER Om kring år 1500 prøvede den italienske opfinder Leonardo da V in d at konstruere en maskine, som mennesker kunne flyve med. Dengang var træ det letteste materiale, han kunne bygge maskinen a f - men det var for tungt, så det lykkedes ikke. Da Vinci tegnede også en række andre maskiner, bl.a. en helikopter, tanks og andre våben.

I 1937 brød luftskibet Hinden burg i brand under landingen, og mange mennesker omkom. Derfor holdt man op med at bruge luftskibe til at transpor tere passagerer.

Flyvemaskinen Luftskibenes tid var forbi. Det skyldtes også, at man byggede bedre flyvemaskiner. Her var det vingernes form og propel ler, der holdt dem i luften. Opfindere havde arbejdet på Luftskibet Hindenburg brød i brand under landing i USA i 1937.

at fremstille flyvemaskiner i mange år. I 1903 lykkedes det for de amerikanske brødre Wilbur og Orville Wright at få deres maskine til at holde sig i luften i 12 sekunder og flyve ca. 40 m. Men hverken brød rene eller andre forestillede sig næppe dengang, at man 65 år senere ville kunne flyve mange tusinde kilometer eller endda helt til Månen.

Også i Danm ark blev der arbejdet på at udvikle flyve maskiner. Mest kendt er opfinderen J.C.H. Ellehammer. På billedet ses Elleham m er på den første flyvetur i 1906. Han opfandt også mange andre ting, bl.a. en bil og en motorcykel.

W ilbur W right er landet efter en prøveflyvning med et motor drevet fly. Fotoet er fra 1903.

FIND UD AF... KILDE 1 * *

Hvilken type billede er kilde i? Hvilken viden og hvilke færdigheder skal man have for at lave en båd som på billedet? * Hvornår brugte man den slags både i Danm ark? * Hvorfor tror du, at man stadig bruger den type både på Sipapofloden i Venezuela?

KILDE 2 * Hvad kan hjulene på vognen være lavet af? * Relieffet forestiller en vogn, der blev brugt i krig. Hvordan kan man se det? * Der har levet mennesker på Jorden i titusinder afår. Et hjul er en simpel genstand, synes vi i dag. Hvorfor varede det mon så længe, før mennesker fandt ud af at lave vogne?

KILDE 3 * Hvordan oplever H.C. Andersen rejsen? * Hvorfor tror du, at H.C. Andersen sam m enligner lokomotivet med en hest? * Toget, H.C. Andersen var med, kørte højst 25-30 km i timen. Hvorfor giver han indtryk af, at toget kører meget stærkt? * Prøv at tænke på første gang, du prøvede at rejse på en særlig måde, fx med fly eller skib. Hvordan oplevede du det? Havde du de samme følelser som H.C. Andersen?

Bogen hævder på side 117, at hjulet er en af menneskets vigtigste opfindelser. Er I enige? Diskuter spørgsmålet.

122

ENERGI, TRANSPORT & KOMMUNIKATION

KOMMUNIKATION At kom m unikere betyder at fortæ lle hinanden noget. M ennesker har fundet ud af at skrive og tale med m ange på én gang - også selv om de er langt fra hinanden. Her kan du læse om nogle vigtige teknikker og redskaber, som m ennesker har udviklet og brugt til at kom m unikere med.

Skriften Det er svært at sige, hvilket skriftsprog der er ældst. De fleste mener dog, at verdens ældste skrift er ca. 5.500 år gammel. Den blev brugt af sumererne. Det var et folk, der levede i det nuværende Irak. Skriften blev især brugt af købmænd og embedsmænd (ansatte hos kongen). Den bestod af enkle billedtegn, som hver symboliserede en genstand eller en besked. Tegnene blev ridset i plader af ler. Men der er brug for mange billedtegn, når hver genstand og besked skal have sit eget tegn.

Fønikerne var et folk, der levede ved Middelhavet for omkring 3.500 år siden. De brugte et alfabet, hvor hvert bogstav stod for en bestemt lyd. Fønikernes alfabet bestod af 30 bogstaver, og med det kunne de skrive alt. Og fordi der kun var 30 bogstaver, var det let at lære og bruge. For fønikerne blev skriftsproget vigtigt i deres kommunikation med hinanden. I dag findes der mange for skellige alfabeter. I fx Europa og Amerika bruger man et alfabet, der stammer fra Ro merriget. Men alfabeterne i de enkelte lande er ikke helt ens. Fx har det danske alfabet 29 bogstaver, mens det engelske har 26 bog staver.

Den sum eriske tavle på billedet er fra slutningen af 3 0 0 0 -tallet f.v.t. Lertavlen er en af verdens ældste skrevne tekster.

Papyrus og papir Det var besværligt at skrive på lerplader, og de gik let i stykker. Egypterne havde også et skriftsprog (hieroglyf fer). De fandt ud a f at frem stille en slags papir a f papy rusplanten, der voksede langs Nilen. I Romerriget brugte man pergament, som var lavet a f dyreskind, til at skrive på. For ca. 2.000 år siden op fandt kineserne papiret. Så blev det lettere for kejseren og hans embedsmænd at skrive love, udsende ordrer, føre regnskab, sende opkrævnin ger om skat m.m. Opfindelsen a f papiret var et fremskridt. Men alt skulle stadig skrives i hånden, så hvis man skulle have mange eksemplarer, tog det lang tid at fremstille dem. I 500-tallet fandt kineserne ud a f at trykke tekster. Man skar tek sten spejlvendt i en træplade. Så smurte man tryksværte på og trykte pladen på et stykke papir.

123

KILDE 1 Billedet viser et bogtrykkeri fra om kring 1500.

Trykte tekster Omkring 1450 fandt den tyske håndværker Johann Gutenberg ud af at støbe hvert bogstav i metal. M etal bogstaverne blev sat sammen, så de dannede en linje med tekst. Linjerne blev samlet, så man kunne trykke dem på et stykke papir. Gutenbergs opfindelse blev en succes. I løbet a f få år kom der tryk kerier i de fleste europæiske byer. Trykte bøger var meget billigere end de håndskrevne. Det betød, at flere fik råd til at købe bøger. Udviklingen a f bogtrykket betød, at flere lærte at læse og skrive. Og det førte til, at mere og mere kommunikation blev skriftlig. Breve og andre trykte beskeder skulle ofte transporteres over lange af stande for at nå frem til dem, der skulle læse det. Derfor blev der oprettet et postvæsen i mange lande. Det sørgede for, at breve og tryksager kom frem. I 1624 fik Danmark et postvæsen.

KILDE 2 I begyndelsen gik postbudene til fods. Så begyndte man at bruge ryttere. Postrytterne kunne også fortæ lle, hvad der skete rundt om i landet. Billedet er tysk og fra 1648. Postrytteren kan fortæ lle, at der endelig er sluttet fred efter en stor krig i Europa.

124

ENERGI’ TRANSPORT & KOMMUNIKATION

Foto af en telefoncentral fra begyndelsen af 19 2 0 ’erne.Ved hjælp af ledningerne »forbinder« kvinderne de telefoner, som folk taler i. På bordet bag kvinden i forgrunden står en elektrisk telegraf.

Telegrafen I nogle situationer var det vigtigt at få en besked frem meget hurtigt. I 1700-tallet fik kongen opført telegrafsta tioner på bakker med 10-15 kilometers mellemrum, som man kunne signalere imellem På den første telegrafstation stillede man nogle træplader på forskellige måder. På den anden telegrafstation kunne

man ved hjælp af en kikkert »læse« beskeden ud fra, hvor dan pladerne blev sat på den første station. Den anden station sendte videre til den tredje osv. På den måde kunne man sende en kort besked fra den ene ende af landet til den anden på få timer. I 1820 fandt den danske videnskabsmand H.C. Ørsted ud af, at man ved hjælp af en magnetisk nål kunne sende

signaler over lang afstand. Nu skulle man bare opfinde et system, så man kunne læse signalet. Det fandt ameri kaneren Samuel Morse en løsning på. Han lavede et alfa bet, hvor hvert bogstav bestod af et bestemt antal prikker og streger. Morse opfandt også et apparat, så man kunne sende beskeder med hans morse alfabet. Apparatet kaldes den elektriske telegraf.

125

TELEGRAF OG TELEFON Ordene stam m er fra græsk:

Tele = langt væk Graf (eller grafo) = skrive Fon = tale

Telefonen Den elektriske telegraf var et stort fremskridt. Nu kunne nyheder hurtigt bringes fra fjerne steder. Men telegra fen egnede sig kun til korte meddelelser. Flere opfindere arbejdede på at bygge et ap parat, så man kunne tale sammen over lange afstande. Det lykkedes i 1870’erne, da telefonen blev opfundet. Den blev en af de mest populære opfindelser, der nogensinde er gjort. Med telefonen kunne man tale med folk, der var langt væk. Men telefonerne skulle være forbundet med ledninger. Fra slutningen af 1800-tallet prøvede flere opfindere at lave trådløse telefoner. Det ville være en fordel på fx skibe. Andre arbejdede med at lave apparater, så man kunne tale til mange på én gang.

Radio og TV De første danske radioud sendelser blev sendt i 1922. Radioen blev så billig, at de fleste familier havde råd til at købe én. I de fleste lande bestemte regeringen, hvad der blev sendt i radioen. I Dan mark blev Statsradiofonien oprettet i 1925. Det er det, der hedder DR (Danmarks Radio) i dag. I mange år var der kun ét program i radioen. I 1951 kom program 2. Først i 1960’erne

kom program 3. Dette pro gram sendte underholdning og musik - især til de unge. Når man kunne sende lyd, kunne man også sende levende billeder. Det lyk kedes for en skotsk opfinder i 1920’erne. Dengang var der kun få, der troede på, at nogen ville være interesseret i television - eller ijernsyn. Men allerede i 1930’erne blev der produceret fjernsynsud sendelser i bl.a. Storbritan nien, USA og Tyskland.

Fam ilien er sam let om kring radioen. Billedet er fra 19 30 ’erne.

Så er fam ilien klar til en aften foran fjernsynet. Fotoet er fra 1957.

I 1951 blev der sendt fjern syn for første gang i Danmark. Det var dog kun én time om dagen tre gange om ugen. Til at starte med var der kun omkring 2 00 fjernsynsmodta gere. Snart kom der udsendel ser hver aften, og flere købte et fjernsyn. I 1960 havde ca. 300.000 familier i Danmark fjernsyn - også selvom det var dyrt. I 1960 kostede det billig ste fjernsyn ca. 2 .0 0 0 kr. I for hold til lønnen dengang ville det svare til, at et fjernsyn kostede 60-70.000 kr. i dag.

KILDE 3 / EN A F E N 11962 Fjernsynet ændrede meget i familierne. Den 31. december 1962 beskrev Holstebro Dagblad i en artikel, hvordan afte nerne gik for mange familier: »Klokken 20 tændes der autom atisk for kassen. Og så glos der vedholdende ind i den, til der ikke kommer mere. Iført TV-sutter sidder man i TV-stole og drikker te af TV-kopper og drysser aske i TV-askebægre på det specielt udformede TV-arm læ n. Og fra sit skjul bag apparatet kaster en speciel TV-lam pe sit lys over væggen, så stuealteret kan stå i det rette blide skær. Og når programmerne er forbi, rejser man sig sukkende og lukker for kassen, strækker sig og gaber. For man er blevet så forbandet søvnig af al den stirren, og hvad nu? Aftenen er forbi.«

FIND UD AF... KILDE 1 * Fortæl ud fra billedet, hvordan arbejdet i trykkeriet foregår. * Nævn tre ting fra billedet, der ikke foregår på et moderne trykkeri i dag.

KILDE 2 * * * *

Hvorfor har postrytteren mon et horn? Find ting, der viser, at krigen er slut. Hvordan viser billedet, at freden er noget positivt? Hvordan hører man om begivenheder i Danm ark og verden i dag? * Hvilke ulemper kunne der være ved at få sine nyheder fra en postrytter?

KILDE 3 * * *

Hvordan foregår aftenen i fam ilien? Hvilke ord bruger kilden om fjernsynet? Hvad synes personen, der har skrevet kilden, om den måde fam ilien tilbringer aftenen på? Hvordan kan du se det? * Foregår aftenen i fam ilier på sam me måde i dag? Hvorfor er der forskelle/ligheder?

Spørg dine bedsteforældre eller andre, der var børn for 4 0 -6 0 år siden, hvordan de klarede sig uden computer, internet, mobiltelefon m.m.

128

ENERGI, TRANSPORT & KOMMUNIKATION

DU VED N U ... * at der kan være forskellige forklaringer på, at teknologier og redskaber er blevet udviklet. * at mange opfindelser har ændret sam fundet og måden, folk har levet på. * at kineserne opfandt mange ting længe før europæerne. * at vand- og vindm øller var den vigtigste energikilde i Dan mark indtil for 200 år siden. * at olie er en af verdens vigtigste energikilder, og at forbru get af olie giver alvorlige problemer. * at hjulet er en af menneskets vigtigste opfindelser. * at opfindelsen af bogtrykket i 1400-tallet betød, at flere lærte at læse og skrive. * at radio og tv blev opfundet for næsten 100 år siden.

HVAD SKETE DER SÅ? I kapitlet har du kun læst om få opfindelser inden for energi, transport og kommunikation. Historikere er ikke enige om,

hvorvidt opfindelserne skete, fordi en klog person pludse lig fik en god idé, eller fordi samfundet havde brug for opfindelsen. I klassen kan I diskutere, hvad I mener. De største forandringer, der er sket i de sidste 30-40 år skyldes udviklingen a f it (informations-teknologi) og internettet. Det har ændret næsten alt i samfundet og vil fortsætte med at forandre det i fremtiden. I tog, biler, dvd-

afspillere, kameraer og mange andre redskaber bruges itteknologi, så de kan fungere. Mange skoler bruger interak tive tavler og computere eller tablets i undervisningen. Folk køber varer over internettet. Vi finder oplysninger og sen der mails over internettet. Og smartphones og mobiltelefo ner betyder, at vi altid kan komme i kontakt med hinan den. De fleste er glade for, at det er blevet lettere og hurtigere at kommunikere, og at det er lettere at rejse og transportere varer. Men energiforbruget i verden vokser meget hurtigt. Forbruget af kul, olie, atom kraft og andre energikilder, der forurener eller er farlige, fortsætter med at vokse, hvis vi ikke begynder at leve på en anden måde. Heldigvis kan man bruge andre energikilder. Mere og mere energi kommer fra vindmøller, solceller og andre »grønne« energikilder, der ikke forurener. Men det varer mange år, før det kan dække bare halvdelen af verdens energibehov.

Forskere har udviklet solceller, der kan om danne energi fra Solen til elektricitet. Solcellerne bliver mere og mere effektive. Nogle mener, at de i frem tiden kan bruges på biler i stedet for benzin. På billedet ses solceller på et hustag. Solcellerne om danner Solens stråler til el til huset.

ARBEJD VIDERE: FREMTIDEN Billedet viser, hvordan en tegner i slutningen af 18 0 0 -tallet forstillede sig, at m an, ved at have opfundet en teknik til at optage lyd og billede, kunne overvære en teaterforestilling derhjem m e.

Fremtids-forskere opstiller fremtids-scenarier. Det betyder, at de prøver at forudsige, hvordan vi lever om io, 20 eller 50 år. De bruger deres viden om, hvordan sam fundet har udviklet sig gennem tiden, og hvordan det er nu. Du bruger din viden om historie til bedre at forstå, hvorfor det samfund, du lever i, er blevet, som det er. Din viden om historie kan du også bruge til at overveje, hvordan sam fundet vil udvikle sig, og hvordan livet bliver i fremtiden.

Opgave I grupper skal I lave et frem tids-scenarie for et sam fund, som det ser ud om 50 år. I skal brugejeres viden om historie til at lave frem tids-scenariet. I skal beskrive: • • • •

Hvordan bor folk? Hvad spiser folk? Hvordan er skolen? Hvilke former for energitranspo rt og kom m unikation bruger folk? • Find evt. selv på mere.

I kan lavejeres frem tids-scenarie som en model, en planche eller en tegneserie.

130

STRAF

STRAF I din fam ilie er der sikkert regler for, hvordan m an skal opføre sig, og det er der helt sikkert også på din skole. I D anm ark er der som i alle andre lande en række love, som alle skal overhol de. Hvis du bryder reglerne derhjem m e, kan det være, du får skæ ldud. Men bryder m an loven, fx ved at stjæle, så risikerer m an at kom m e i fæ ngsel. I tidens løb har love og regler ændret sig. Det sam m e har straffene for at overtræde dem . Hvordan og hvorfor kan du læse om i dette kapitel.

131

TIDSTAVLE 1241

Jyske Lov

16 6 0 -6 1 Enevælden indføres 1683

Danske Lov

1849

Danm arks Riges Grundlov

1853

Horsens Tugthus indvies

1859

Vridsløselille Forbedringshus indvies

1866

Straffeloven

1892

Dødsstraffen benyttes for sidste gang i Danm ark

1905

Danm ark indfører krim inel lavalder på 15 år

1930

Dødsstraffen afskaffes i Danm ark

1945-50 Retsopgøret efter besættelsen medfører en midlertidig genindførelse af dødsstraffen 1992

Sam fundstjeneste

2005

Elektronisk fodlænke

2008

Forsøg med mægling

132

STRAF

BAGGRUND I Danm ark er der som i alle andre lande en række love, som alle skal overholde. Love er regler, som gælder for alle i et land, og man straffes, hvis m an overtræder dem . Sådan har det altid været. Hvad der var ulovligt og krim inelt har ændret sig i tidens løb. Det sam m e har straffene.

I alle lande findes der love eller regler for, hvad man må, og især hvad man ikke må. Hvis man bryder loven, bliver man straffet. Straf er altså det, der sker, når man har overtrådt loven. Forskel lige lande har forskellige love. Nogle steder er det forbudt at være homoseksuel, andre ste

der er det forbudt at spytte på fortovet. Straffen for at bryde loven kan være forskellig fra land til land. I USA kan man blive idømt dødsstraf for at slå et andet menneske ihjel, mens straffen for drab i Dan mark er fængsel fra fem år indtil livstid. I et demokrati som Dan-

I dag kan det måske være svært at forstå, men for 500 år siden var det forbudt at spille kort på en kirkegård. De to drenge på billedet er blevet taget på fersk gerning og skal nu straffes. D engang fik børn den sam m e strafso m voksne, så måske skal de lænkes til kirken med de to halsjern? Så kan dem, der gårforbi, gøre nar ad dem og håne dem.

mark er det Folketinget, der vedtager lovene. Sådan var det ikke i gamle dage. Før Danmark blev et demokrati i 1849, var det kongen, der i sidste ende bestemte lovene. Det, der var ulovligt tid ligere, er ikke nødvendigvis ulovligt i dag, og straffen for at overtræde loven er meget anderledes i dag, end den var i gamle dage. I middelalderen var utro skab ulovligt og kunne straf fes med døden. I dag er de fleste enige om, at utroskab er forkert, men det er ikke ulovligt. Hvis man fornær mede kongen i 1600-tallet, kunne man blive idømt døds straf. Forestil dig, hvis nogen fornærmede vores kongehus i dag. Måske ville det komme i nyhederne, men det ville sandsynligvis ikke blive straf fet.

133

Hvad skal straffes? Straffe ændrer sig, fordi vores samfund ændrer sig. De grun de, man bruger for at straffe i dag, er ikke de samme, som man brugte tidligere. I mid delalderen var den vigtigste grund til at straffe, at man kunne hævne sig på den, der havde gjort noget forkert. I 1600-tallet var det vigtigste

formål at afskrække folk fra at begå kriminalitet. I slutnin gen af 1800-tallet var formålet at afskrække, men også at forbedre den kriminelle, så han eller hun kunne vende tilbage til samfundet efter at have afsonet sin straf. På de næste sider kan du læse om, hvordan forbrydere blev straffet i gamle dage, og om hvordan man så på krimi

nalitet. Du kan også læse om, hvorfor man straffede. I tabellen herunder kan du se, hvilken straf man ifølge loven fik for forskellige forbry delser i middelalderen (Jyske Lov fra 1241), i 1600-tallet (Danske Lov fra 1683), i sidste halvdel a f 1800-tallet (Straffe loven a f 1866) og i dag (Straf feloven a f 1930).

STRAFFE GENNEM TIDEN Jyske Lov, 1241

Danske Lov, 1683

Straffeloven af 1866

Straffeloven af 1930 Senest revideret i 2012

Majestæts fornærmelse

Ikke nævnt.

Højre hånd afhugges, kroppen parteres og lægges på hjul og stejle (pæl med et hjul på, hvor kroppen blev lagt), hoved sættes på stage (en træstang).

Strafarbejde indtil 8 år.

Bøde eller fængsel i op til 8 måneder.

Mindre tyveri

Bøde på 3 mark, brændemærkes.

Miste sin hud (piskes til ryggen var blodig).

Fængsel på vand og brød i mindst 5 dage.

Bøde eller fængsel i op til i år og 6 måneder.

Større tyveri

Hænges.

Kagstryges (bindes til en pæl og piskes), brændemærkes.

Strafarbejde i op til 8 år.

Fængsel i op til 6 år.

Grovere vold

Bøde eller fredløshed (den døm te blev sat uden for sam fundet. Han mistede sine ejendele, og alle måtte dræbe ham).

I jern (lænker) på Holmen på livstid (tvangsarbejde).

Fæ stnings-eller forbedringshusarbejde fra 8 måneder til 4 år.

Fængsel op til 3 eller 6 år. 1 særlige tilfælde op til 10 år.

Mord

M andebod på 18 mark (det var en meget stor bøde).

Bøde liv for liv (døds s tr a f ) -m is te sin ejendom.

Dødsstraf eller tugt husarbejde (fængsel) fra 8 år til livstid.

Fængsel fra 5 år og op til livstid.

(forsætligt drab)

134

STRAF

STRAF I MIDDELALDEREN I m iddelalderen var der ikke noget politi og heller ingen fængsler. Straffen for forbrydelser blev bestem t af bønderne i fællesskab. Den mest alm indelige form for straf var at betale en bøde til offeret. Den m est frygtede straf var fredløsstraffen.

I middelalderen boede langt de fleste danskere i landsbyer. De var bønder og levede af at dyrke jorden. Landsbyens bønder var fælles om mange opgaver, og det var derfor vigtigt, at de kunne blive enige og tage beslutninger i fællesskab. Hvis der opstod konflikter mellem bønderne, skulle de løses i en fart, for uvenskaber og konflikter var en trussel mod fællesskabet.

Når der opstod spørgsmål, som det var nødvendigt at finde fælles svar på, tudede oldermanden i byhornet. Det var tegn til, at bønderne skulle mødes til bystævne. Det kunne fx være, at bønderne skulle beslutte, hvornår det var bedst at så eller høste. Hvis to gårdejere blev uenige, mødtes bønderne også til bystævne for at løse konflikten.

Billedet viser et møde på bytinget. Tingets m edlem m er sidder til højre.Til venstre i billedet er en mand, som er komm et med en tyv, der har stjålet fra ham.

Hver by sin lov Hvis bønderne i landsbyen ikke kunne blive enige, eller hvis landsbyen kom i konflikt med nabolandsbyen, blev sagen taget op i herredstinget. I middelalderen var Danmark opdelt i op mod 200 herreder. De større byer havde også et sted, hvor borgerne kunne mødes og beslutte love og regler i byen og afsige domme. Det hed bytinget. De love, der gjaldt i én by, gjaldt ikke altid i en anden by. Ribe var fx kendt for at have meget skrappe love. De vigtigste beslutninger blev dog truffet på de 8-10 landsting. Det kunne være beslutningen om at gå i krig eller om at indgå fred, hvis landet havde været i krig. Og ville man ændre loven, så skulle det også ske her.

135

Ifølge Jyske Lov havde alle ret til at henvende sig direkte til kongen, hvis de følte sig dårligt behandlet. Hvis en bonde var utilfreds med en afgørelse, kunne han fx klage til kongen. I praksis skete det dog sjæ ldent. Billedet fra 1504 viser to bønder, der klager til kongen.

KILDE 1 / JYSKE LOV Jyske Lov fra 1241 blev indledt med disse ord: »Med lov skal land bygges, men kunne alle nøjes med deres eget, så behøvede man ingen lov [...] Loven skal være ærlig og retfærdig, give m ening i forhold til landets skikke, være passende og nyttig og klar, så alle kan forstå, hvad loven siger. Loven skal ikke skrives til nogen mands særlige fordel, men efter alles behov som bor i landet.«

Sædvaneret Lovene i Danmark blev først skrevet ned i 1200-tallet. Før den tid dømte man ud fra, hvad man tidligere eller sæd vanligvis plejede. Det kaldes sædvaneret. De første danske love kaldes landskabslovene. Den mest kendte er Jyske Lov fra 1241. Mange af de regler og bestemmelser, der stod i landskabslovene, byggede på sædvaneretten, men der kom også nye regler til. Man kan se i Jyske Lov, at kongen og kir ken havde fået mere magt. Fx

forbrydelsen. Ofte var bøden på tre mark, hvilket svarede til prisen på tre okser. Det var mange penge. Hvis en bonde fx havde fået Betal tre okser ødelagt sit hegn, skulle den I middelalderen kunne en bon dømte betale erstatning. På de ikke ringe efter politiet, hvis den måde undgik man, at den, han blev udsat for en forbrydel der havde været udsat for en se. Det var op til bonden selv at forbrydelse, led tab. Bonden fik dækket sine udgifter til få sagen for herredstinget, så den skyldige kunne blive dømt. reparation a f sit hegn. Livet Hvis den anklagede tilstod, var kunne gå videre, og det var netop ideen med straffen. For det tinget, der bestemte straf fen. Som regel var det en bøde, brydelser skabte uro og ufred, som den dømte skulle betale til og straf var et middel til at genskabe ro og orden. den, der havde været offer for

kunne kongen blande sig i rets sager, og reglerne om ægteskab havde kirken bestemt.

i 1286 blev den danske konge Erik Klipping myrdet i en lade i Finderup ved Viborg i Jylland. Mordet blev aldrig opklaret, men storm anden M arsk Stig blev sam m en med otte andre anklaget for mordet og dømt fredløse.

Udstødt af fæ llesskabet Fra gammel tid var det almin deligt, at slægten havde ret til at hævne en forbrydelse, som var gået ud over et af slægtens medlemmer. Hvis fx en mand blev myrdet, havde den dræbtes slægt ret til at hævne drabet ved at dræbe en fra morderens slægt. Hævnen var vigtig, fordi den skabte en ligevægt mellem de to slægter. Blev drabet ikke hævnet, var det et tegn på, at den dræbtes

slægt var svag. Og så ville andre se ned på slægten, som ville miste ære og magt. Der for var det også en pligt for slægten at hævne drabet. Men kongen brød sig ikke om, at folk selv kunne løse deres stridigheder. Derfor ændrede han loven, så det ikke længere var tilladt at hævne et drab ved at slå en anden ihjel. I stedet skulle man betale en bøde. Det var kongen, der skulle sikre fre den i landet - ikke befolknin gen selv. Hvis man alligevel

hævnede et mord, hed det, at man begik selvtægt, og så blev man dømt fredløs. Det betød, at man mistede alt, hvad man ejede. Alle havde ret til at slå en fredløs ihjel. Kongen viste på den måde, at det var ham, der bestemte.

Tyveri eller ran Tyveri var en meget alvorlig forbrydelse i middelalderen. TVveri var, når man i det skjulte stjal noget, som til hørte andre. Tyveri var på den

137

måde noget andet end ran. Ran var, når man helt åben lyst tog noget, der tilhørte an dre. Det kunne man kun gøre, hvis man var meget magtfuld. Tænk fx på en hertug. Han bliver uvenner med sin tro væbner. En dag rider han sammen med nogle af sine mænd af sted for at rane (stjæle) væbnerens hest og våben for øjnene a f væbne ren. Væbneren kan ikke stille noget op, fordi hertugen er for magtfuld. Tænk nu på en fattig mand. Han er sulten og har ikke spist i flere dage.

Han har gemt sig i en lade og venter på, at solen skal gå ned. Da det er blevet mørkt, sniger han sig ind på en gård, finder et hønsehus og stjæler en høne. Den fattige mand begår et tyveri i det skjulte, mens hertugen begår et åben lyst ran.

Dødsstraf for tyveri Tyve blev ikke regnet for noget, og de hørte til på samfundets bund. En tyv blev opfattet som uærlig, og uær lige mennesker skulle udeluk

kes fra samfundet. Derfor var straffen for tyveri meget hård. En mand, der fx stjal en hest, risikerede dødsstraf. Mindre alvorlige tyverier blev straffet med offentlig piskning, brændemærkning eller afhugning a f et øre eller en næse. Tyven blev på den måde mærket, så alle kunne se, at her var en tyv. Og på den måde blev det umuligt for tyven at blive en del a f det almindelige samfund igen. Ran blev kun straffet med en 3-marksbøde.

FREDLØS

3-MARKSBØDER

Fredløshed var den værste form for straf, man kunne tænke sig i middelalderen. Blev man dømt fredløs, mistede man alt, hvad man ejede. Men hvad værre var: Man blev udstødt fra fællesskabet og sendt bort. Ingen måtte hjælpe den fredløse med mad og husly, og alle havde ret til at dræbe ham. Uden slægtens og landsbyens beskyttelse var det næsten um uligt at overleve.

Eksempler på forbrydelser, der resulterede i en 3-marksbøde:

* * * *

3 mark for hvert sår, man giver en anden (dog højst 15 mark). 3 mark for slag og hug, der ikke medfører sår. 3 mark for ulovlig træfældning. 3 mark for skade på en anden mands mark ved at lade sit kvæg gå derind.

KILDE 2 / JYSKE LOV I Jyske Lov stod der om tyveri: »Har tyven stjålet til en værdi afe n halv mark eller mere, da kan om budsm anden (kongens repræsentant) hænge ham uden dom [...] og han hænger ham for rettens og kongens magts skyld og ikke af hævn. Men bonden må ikke selv hænge sin tyv, fordi han gør det af hævn.«

FIND UD AF... KILDE 1 * * * * * *

Hvilken type tekst er kilden? Kilden siger noget om, hvordan loven skal være. Fortæl med dine egne ord, hvad der står i kilden. Hvorfor er det ifølge kilden nødvendigt at have en lov? Gælder det også i dag? Begrund. Hvilket indtryk giver kilden af sam fundet i middelalderen? Hvordan passer det med, hvad du i øvrigt ved om m iddelalderen?

KILDE 2 * Hvad var straffen for tyveri ifølge kilden? * Hvorfor var det mon vigtigt at vide, hvor stort et beløb tyven havde stjålet for? * Hvorfor måtte bonden ikke selv hænge tyven? * Hvorfor var straffen for tyveri mon så hård? * Hvad fortæller det om sam fundet i middelalderen? * Hvorfor tror du, straffen for tyveri i dag er blevet meget mildere end i m iddelalderen? Se skemaet side 133. * Synes du, at tyveri skulle straffes hårdere eller mildere? Begrund.

Se tekstboksen om 3-marksbøder på side 137. Hvilke grupper blev oftest straffet med 3-marksbøder? Synes du, at bøderne var »retfærdige« og »passende«, som der står i Jyske Lov (kilde i)?

139

STRAF i 1600-TALLET I 16 0 0 -ta lle ts Danm ark var straffene hårde. Man m ente, at hårde straffe ville få folk til at lade være med at begå forbrydelser. Det var alm indeligt, at en forbryder blev pisket eller hængt m idt på byens torv. Så kunne alle se, hvad der skete, hvis m an brød loven. Der fandtes ikke fængsler i 16 0 0 -ta lle t, men forbrydere kunne alligevel spærres inde. De blev døm t til tvan gs arbejde og arbejdede iført lænker. M ange døde af det hårde arbejde.

I 1683 indførte kongen Dan ske Lov, der gjaldt for hele Danmark. Det betød, at straf fene blev ens over hele landet. Den del af loven, der hand

KONGENS MAGT I middelalderen var det de rigeste og mægtigste mænd i landet, der valgte kongen. De krævede, at kongen overholdt en række love, ellers ville de ikke støtte ham. 1 1660 bestemte man, at konge døm met skulle gå i arv til kongens søn. Kongen skulle altså ikke længere vælges. 1 1661 vedtog man, at al magt skulle samles hos kongen. Det betød fx, at det var kongen, der alene be stemte lovene. Den nye styreform, hvor kongen havde magten, blev kaldt enevælde.

lede om straf for forbrydelser, byggede på Bibelen, for reli gionen spillede en stor rolle i 1600-tallet. I Bibelen kunne man læse, at hvis en mand slog en anden mand ihjel, så skulle han straffes og selv miste livet. Derfor blev bødestraffen for mord afskaffet, og i stedet blev der indført dødsstraf for mord. På den måde mente man, at der var balance m el lem forbrydelse og straf.

Find selv tyven Hvis en bonde i 1600-tallet fx havde fået stjålet sin skjor te, måtte bonden selv finde tyven og få ham anklaget. Fandt bonden sin skjorte hos naboen, tog han den simpelt hen tilbage. Bagefter beslut tede bønderne ved bystævnet, om tyven skulle straffes. Der var mange sager, der aldrig blev til noget og mange, der aldrig blev dømt for en forbry delse.

Til skræk og advarsel Kongen var den øverste i landet. Han havde ansvar for, at der var ro og orden, og at lovene blev overholdt. Hvis man brød loven, så var det i virkeligheden kongen, man gik imod. Loven skulle overholdes, for ellers troede folk, at Gud ville straffe hele landet. Guds straf kunne være krig eller sygdom me som pest. Det var derfor vigtigt, at kongen straffede forbryderen for at undgå Guds vrede. Hvis Gud så, at der blev slået hårdt ned på forbrydere, ville han lade være med at straffe landet. Straffene skulle være af skrækkende. Man mente, at hvis straffene var hårde nok, så ville folk lade være med at begå forbrydelser. Derfor var det også vigtigt, at straffen foregik et sted, hvor alle kunne se det. På den måde kunne kongen nemlig vise, hvad der skete, hvis man brød loven.

14 0

STRAF

Med til hængning Hvis en forbryder skulle hænges, besøgte præsten den dødsdømte for at få ham til at tilstå og fortryde, hvad han havde gjort. Det var normalt, at bødlen brugte tortur for at tvinge en person til at tilstå. Torturen kunne være at piske den dødsdømte eller at knibe ham med en jerntang, der først havde været opvarmet i ilden. Det var vigtigt, at den dømte tilstod, for så kunne han nemlig få Guds tilgivelse og måske komme i Himlen. En hængning var en offent lig begivenhed, og den fandt som regel sted på herredets galgebakke. Galgen stod nem lig på en bakketop, så flest mulige kunne overvære hæng ningen. Den dømte blev fulgt fra arresten til galgebakken a f en stor menneskemængde. Børnene var også med, for

skolerne var lukket, så elever ne kunne følge med. Tilskuerne bad eller sang salmer, og der var ofte skrevet særlige sange til hængningen. De blev kaldt skillingsviser. De beskrev fx, hvordan Gud ville tilgive og lade den dømtes sjæl komme i Himlen. Det var vigtigt, at tilskuerne var med til hængningen. På den måde

kunne de lære, at det gjaldt om at følge loven, ellers kunne man ende i galgen.

Æreløse tyve I 1600-tallet havde alle danske byer en kag stående på byens torv. En kag var en træpæl, der ofte stod på en lille scene. Så kunne alle se, hvad der

KILDE 1 / SKILLINGSVISE Skillingsvise fra en hængning: »I unge og I gamle som sig her forsamle spejl jer i mig bed en bøn for mig at Gud vil finde en plads i himlen.«

Skam straffen var en sæ rlig form for straf. Formålet var at udstille forbryderen og gøre ham til grin. En forbryder kunne fx blive dømt til at bære Den spanske kappe, som var en tung, tøndeform et træ beklæ dning. Den skulle forbryderen bære rundt i hele byen.

141

foregik. En tyv, der var blevet dømt, blev spændt fast til ka gen og pisket, mens alle byens borgere kunne se det. Det var meget skamfuldt og betød, at tyven mistede sin ære. Han var nu ikke læn

KILDE 2 Bødlen pisker en kvinde, der er bundet til en kag. Billedet viser den sam m e kvinde før, under og efter straffen.

gere en del af det almindelige samfund. Havde tyven stjålet før, eller var der tale om stort tyveri, fx tyveri af heste eller køer, blev tyven hængt i byens galge.

Billig arbejdskraft I 1600-tallet var Danmark flere gange i krig med Sverige, og Christian 4., der var konge, havde brug for at få bygget flere skibe til sin flåde. Chri stian 4. ville også have opført nye bygninger til hæren og flåden. Og så skulle der byg ges fæstninger og volde rundt om København, så man kunne forsvare byen, hvis den blev angrebet. Det var dyrt at føre krig, og derfor havde Christian 4. brug for billig arbejdskraft. Og mange tyve slap derfor for at blive hængt i 1600-tallet. De blev i stedet dømt til strafar bejde på livstid. Livstidsfangerne blev sendt til skibsværftet Bremerholm i København. Her skulle de bygge nye skibe til kongen. De arbejdede nærmest som slaver med jernlænker om benene. Mange døde under arbejdet.

i 16 0 0 -ta lle t var der ikke fængsler, som vi kender dem i dag. Der var i stedet arresthuse. De blev brugt til at opbevare de fanger, der ventede på at få en dom. Der fandtes kun et fængsel, nem lig Tugt- og Børnehuset, som kan ses på billedet. Tugt- og Børnehuset var opdelt i et fængsel for voksne og et børnehus. Børnehuset var ikke et fæ ngsel, men en slags børnehjem for forældreløse børn. Børnene i Børnehuset lærte at læse, skrive og regne, og så lærte de også fx at væve og sy. De skulle nemlig sy uniformer til hæren og flåden.

FIND UD AF... KILDE 1 * * * * * *

Hvem er »mig« i visen? Hvem er »I« i visen, og hvorfor er de forsam lede? Hvad betyder »spejl je r i m ig«? Hvad fortæller kilden om, hvordan en hæ ngning foregik? Hvorfor var det mon vigtigt, at alle kunne se, når en forbryder blev straffet? Hvorfor bliver forbrydere mon ikke længere straffet offentligt?

KILDE 2 * *

Hvordan foregår straffen? Kilden viser den sam me kvinde i fire forskellige situationer -fø r , under og efter straffen. Beskriv de fire situationer. * Kvinden bærer et spædbarn. Hvad har hendes forbrydelse mon været? * Hvad fortæller det om sam fundet dengang? * At blive bundet til kagen og pisket var en skamstraf. Bruger vi skamstraffe i Danm ark i dag?

I nogle lande i verden foregår nogle straffe stadig offentligt. Kender du til nogle eksempler. Snak i klassen.

STRAF i 1800-TALLET I slutningen af 1800-tallet gik man til politiet, hvis der var sket en forbrydelse. Og blev en forbry der dømt, var det almindeligt, at han kom i fængsel. Opholdet i fængslet skulle gøre forbryderen til et bedre menneske, for straffen skulle ikke kun afskrække, den skulle også forbedre den krimi nelle. Når fangen havde afsonet sin fængselsstraf, kunne han igen blive en del af samfundet.

I 1849 var det slut med ene vælden. Nu måtte ingen læng ere være så magtfuld, at han kunne bestemme det hele alene. Kongens magt blev delt, og politiets opgave blev at sikre ro og orden og tryghed for bor gerne. Derfor blev en vigtig del a f politiets arbejde at efterfor ske og opklare forbrydelser og sigte kriminelle. Til det formål blev der oprettet et særligt kriminalpoliti kaldet opdagel sespolitiet. Hvis en borger var udsat for tyveri, skulle han eller hun ikke selv finde tyven, men gå til politiet og få hjælp. Og det var ikke længere borgeren selv, der skulle betale for at føre sa gen ved en domstol. Derfor steg antallet af sager i 1800-tallet, og flere forbrydere blev dømt. Domstolenes rolle var at dømme eventuelle forbrydere. Dommerne skulle nu kun dømme efter loven og ikke tage hensyn til, hvad kongen mente. Og kongen kunne ikke længere fyre en dommer, hvis han var utilfreds med en dom.

Københavnsk politi i 1890. Politiets vigtigste opgave var at sikre lov og orden. Derfor var det vigtigt, at betjentene var synlige i gadebilledet.

MAGTEN DELES Under enevælden kunne kongen Destemme alt. 11849 fik Danm ark en Grundlov. Den delte kongens magt. Nogen skulle have den lovgivende magt, dvs. skulle bestemme lovene. An dre fik den udøvende magt, dvs. de skulle sørge for, at lovene blev gennemført. Andre igen skulle være den dømmende magt og afgøre, om en person havde overtrådt lovene og skulle straffes. I dag har Folketinget den lovgivende, regerin gen den udøvende og domstolene den dømmende magt.

144

STRAF

Bag lås og slå 11800-tallet blev forbrydere spærret inde i fængsler. For selvom formålet med at straffe var at afskrække og advare som i 1600-tallet, så skulle den også forbedre de kriminelle. Der blev bygget to nye og moderne fængsler. Det ene var Horsens Tugthus, og det andet var Vridsløselille Forbedrings hus. Om natten var fangerne i Horsens Tugthus i hver deres lille celle. Om dagen arbejdede

Nogle fanger fra Horsens Tugthus blev lejet ud til arbejde uden for fæ ngslet. Her arbejdes i en grusgrav.

de i total tavshed i store sale. Hvis fangerne talte sammen eller fik øjenkontakt, blev de straffet. I Vridsløselille Forbedrings hus tilbragte fangerne både nat og dag i deres celler. De kom kun ud af deres celler,

skole eller i kirke, og her var der altid nogen, der holdt øje med dem og sørgede for, at de ikke kunne komme i kontakt med andre fanger. Fangerne bar også masker, når de var

hvis de skulle på gårdtur, i

ude af deres celler. På den

måde undgik man, at fangerne genkendte hinanden. Ideen var, at de kriminelle skulle isoleres, så de ikke fik dårlig indflydelse på hinanden. Fangerne måtte derfor ikke tale sammen. På den måde mente man, at fangerne ville få tid til at tænke over deres forbrydelser og fortryde, hvad de havde gjort. Man forestil lede sig, at når fangen havde

KILDE 1 Vridsløselille Forbedringshus var et af de nye fængsler, der blev bygget i D an mark i 180 0-talle t. Fangen kom kun ud af sin celle, når der var undervisning i skolen eller gudstjeneste i kirken. I skolen og i kir ken sad de indsatte i små, aflukkede rum, så de kun kunne se læreren eller præsten og ikke hinanden.Til gengæld kunne præ sten og læreren overvåge alle fangerne. Fangerne hed ikke længere deres navn, men fik et nummer.

’ 45

afsonet sin fængselsstraf, ville han være blevet til et bedre menneske og være klar til at blive en del a f samfundet igen. Det var helt nyt. Tidligere var tyven jo fx blevet brænde mærket som tyv, så han aldrig kunne blive en del af det nor male samfund igen.

Vand og brød I slutningen a f 1700-tallet var der kommet en ny lov om tyveri. Det nye i loven var, at der skulle være et »passende forhold« mellem tyveriet og straffen.

Dødsstraf for tyveri blev nu set som en meget voldsom straf, som ikke var rimelig. Og grusomme torturmetoder som at knibe den dømte med gloende jerntænger blev også afskaffet. Småtyverier blev derfor straffet med fængsel i mindst fem dage. Det særlige ved denne form for straf var, at forbryderen nogle a f dagene kun fik rugbrød, vand og groft salt. Ved større tyverier, eller hvis tyven havde stjålet flere gange, kunne tyven blive straffet med strafarbejde i op til otte år.

Kriminelle børn I dag kan børn under 15 år ikke blive straffet. Sådan var det ikke i slutningen af 1800-tallet. Der kunne børn ned til ti år blive straffet. Blev en ti-årig dreng fx taget i at stjæle, var straffen pisk. Stjal drengen igen, blev han straf fet med tugthus og tvangsar bejde. I tugthuset sad børn sammen med voksne krimi nelle. Man mente, at børn på ti år var gamle nok til at vide, hvad de gjorde. Derfor var de også gamle nok til at blive straffet.

KILDE 2 / BRUTALE STRAFFE Peter Sabroe (1867-1913) arbejdede på en avis og blev sidenhen politiker. I hundredevis af avisartik ler og taler fortalte han om fattige børns vilkår. I 1906 talte Peter Sabroe i Folketinget om forholde ne på opdragelsesanstalterne. På en afdeling ved Flakkebjerg straffede man drengene sådan:

Billedet viser, hvordan en fæ ngselscelle så ud om kring 1880. En fæ ngselsbetjent viser en fæ ngsels celle frem til en fornem herre. Fangen skulle være i sin celle, når han ikke arbejdede. Vinduet var højt på væggen, så fangen ikke kunne se ud.Til venstre ses lidt af kakkelovnen og briksen, som fangen sov på.

»Drengene har bl.a. fået 50-60 slag med spanskrør på deres bare ryg. De har været anbragt i en mørk arrest i måneder. I et tilfælde blev en dreng, der blev anbragt i arresten, lagt i håndjern og blev iført en våd skjorte. Så snart den var tør, gav man ham en anden våd skjorte på. Dette gentog sig en måned. En anden straf var at fylde en sæk halvt med tjørn og tidsler og bagefter putte drengen (der skulle straffes) i sækken. Så blev der surret et reb om sækken, og de andre drenge fik besked på at slæbe den hjem til anstalten.«

146 STRAF

Drengene på Flakkebjerg Opdragelsesanstalt sov sam m en på sovesal. De blev vækket klokken 4.30 om morgenen a fe n lærer, der blæste i en fløjte. De skulle skynde sig udenfor, hvor et iskoldt brusebad v e n te d e -o g s å om vinteren. Efter en portion øllebrød var det tid til at lave havearbejde eller gå i skole.

Opdragelsesanstalt Kriminelle børn og unge kunne også blive sendt på opdragelsesanstalt. Her skulle de opdrages til at overholde samfundets love. Tanken var, at et ophold på en opdragel sesanstalt ville lære børnene at opføre sig ordentligt, så de ville stoppe med at være kriminelle og i stedet få et ar

bejde. Det skulle ske gennem hårdt arbejde og streng disci plin, mente man. Hvis bør nene ikke overholdt reglerne, blev de slået med spanskrør, eller de blev isoleret i op til 14 dage. Mange børn forsøgte at flygte fra anstalterne.

FIND UD AF... KILDE 1 * Hvad ser du på fotografiet? * Hvorfor sidder fangerne i hver deres aflukke? * Hvorfor var det mon vigtigt, at fangerne ikke kunne se hinanden? * Hvad ville forbedringshuset opnå? * Hvad tror du, det gør ved en fange, at han altid er isoleret?

KILDE 2 * Hvad fortæller kilden om straffene på opdragelsesanstalten? * Hvilket indtryk giver kilden af opdragelsesanstalten? * Mener du, at kilden giver et troværdigt billede af forholdene? Begrund. * Hvad vil ophavsmanden (Peter Sabroe) mon opnå med talen? * Fortæller fotoet af drengene på Flakkebjerg Opdragelses anstalt det samme som kilde 2, som også handler om Flakkebjerg? Hvorfor? * Hvilke andre kilder ville du gerne have til rådighed, hvis du ville finde ud af, om drengene blev behandlet så brutalt, som Peter Sabroe fortæller?

14 8

STRAF

DU VED N U ... * * * * * * * *

at at at at at at at at

bødestraffen var den mest alm indelige form for straf i middelalderen. fredløsstraffen varden værste straf i middelalderen, fordi man blev udstødt af fællesskabet. straffen i middelalderen var et middel til at opnå ro og orden. straffen i 1600-tallet skulle være hård, så man undgik Guds vrede. offentlig afstraffelse var vigtigt i 1600-tallet for at afskrække andre fra at begå krim inalitet. dødsstraf for tyveri blev ophævet i i6 o o -tallet, fordi kongen havde brug for billig arbejdskraft. man i i8 o o -talle t byggede fængsler for at afskrække og forbedre de kriminelle. politiet i slutningen af 1800-tallet kunne efterforske forbrydelser og sigte krim inelle.

HVAD SKETE DER SÅ? Straffene er meget anderledes i dag end i gamle dage. Straf fen skal stadig være afskræk kende, så ingen bliver fristet til at begå forbrydelser. Og ligesom i 1800-tallet er det vigtigt, at forbryderen bliver opdraget til ikke at begå nye forbrydelser. Men der er kommet nye straffe til. En a f dem er sam fundstjeneste, som bruges ved mindre alvorlige forbrydelser. Bliver man dømt til samfunds tjeneste, skal man ikke i fængsel. Til gengæld skal man arbejde i samfundets tjeneste - altså lave noget, som er til gavn for andre. Det kan være at fjerne graffiti eller at lave mad til hjemløse. På den måde »betaler« den kriminelle til bage til samfundet.

Nogle mener, at fængsels straf er en forkert måde at straffe på. De kritiserer fængs lerne for at gøre de kriminelle mere kriminelle, fordi de er omgivet af forbrydere. De peger også på, at det er meget svært at komme tilbage og leve et normalt liv, fordi livet i fængs let jo slet ikke er normalt. Derfor prøver man på at gøre livet i fængslet så »nor malt« som muligt. Kriminelle med mindre alvorlige domme kommer i åbne fængsler. Her kan den dømte gå frit om kring på fængslets område. I nogle tilfælde kan den dømte afsone sin straf hjemme hos sig selv. Den dømte får en elektronisk fodlænke om an kelen. Den registrerer, hvor han eller hun er.

MÆGLING Forestil dig, at du bliver overfaldet en mørk aften. Efter overfaldet vil du sandsynligvis være bange for at gå alene på gaden - især når det er mørkt. Måske vil du lide af m are ridt. Måske ville du ønske, at du kunne fortælle voldsmanden, hvor ondt det gjorde, og hvor bange han har gjort dig. Det er faktisk m uligt for et offer at møde sin gerningsm and på en sikker måde. Det kaldes m ediation eller m æ gling, og det er frivilligt. En overfaldsmand kan fx undskylde overfor sit of fer, og offeret kan forkla re, hvad det har betydet at blive overfaldet.

ARBEJD VIDERE: HVAD NU HVIS...? Du har læst, at straffen for forbrydelser blev m il dere i løbet af i8 o o -tallet. Men hvad nu hvis, man havde gjort straffene strengere? Hvordan havde det påvirket sam fundet? I historie undersøger man, hvorfor hændelser i historien er sket. Man bruger også spørgsmålet »Hvad nu hvis ...?« til at overveje, om historien kunne være gået anderledes, hvis noget var fore gået på en anden måde.

Opgave I grupper skal I arbejde med Hvad nu hvis...?spørgsmål. I skal brugejeres viden om historie og sam fundet til at besvare spørgsmålet. • Hvad nu hvis man i Danm ark genindførte straffe med gabestokken eller den spanske kappe (side 140) som i 1600-tallet? Ville det afskaffe krim inalitet? Hvordan ville det ændre sam fundet? Hvorfor vil det ikke kunne genindføres i Danmark i dag? Diskuter jeres resultater i klassen.

i 16 0 0 -tallet kunne man blive straffet ved at blive sat i en gabestok som de tre mænd på billedet. Gabestokken var placeret et offentligt sted, så alle kunne se den straffede.

150

BOGENS ILLUSTRATIONER Omslag: NASA s. 5: Gyldendal s. 6tv: Gyldendal s. 6th: Det Kongelige Bibliotek s. 7: Københavns Museum s. io: Gyldendal s. 12: Det Kongelige Bibliotek s. 13Ø: Pieter Bruegel/lnstitute of Arts/Detroit s. i3n: Det Kongelige Bibliotek s. 14: Martin Bassett s.16: Gyldendal s. 17: Gyldendal s. 2iø: Vikingeskibsmuseet, Roskilde s. 2in: Gyldendal s. 22: Gyldendal s. 24: Det Kongelige Bibliotek s. 25: Gyldendal s.26:Gerth Hansen/Scanpix s. 27: Det Kongelige Bibliotek s. 280: Gyldendal s. 28n: Rigsarkivet s. 30: Gyldendal s. 31: Gyldendal s. 34: Klaus Aarsleff s. 350: Nathaniel Tarn/Scanpix s. 35n: Chris R. Sharp/Scanpix s. 36: Frederick Catherwood/Bridgeman Art Library/Scanpix s. 37Ø: Martin Bassett s. 37n: Scanpix s. 38: Bridgeman Art Library/Scanpix s. 39tv: Fra The Biood o fK in g s/ Tha mes & Hudson/1992 s. 39th: Fra Under Slangehim len /Aschehoug/2000 s. 42: Mel Longhurst/Scanpix s. 43: Fra The Maya/Michael D. Coe/Thames & Hudson/2011 s. 44: José Enrique Molina/Scanpix s. 45: Fra The Maya/Michael D. Coe/Thames & Hudson/2011 s. 48: Richard Maschmeyer/Scanpix s. 49: Reuter/Scanpix s. 50: Fra Les Mayas - Profil Historique lllustré s. 52: Hugo Ortuno Suårez/Scanpix s. 56: www.kalkmalerier.dk s. 57: Ulrich von Richental/Bridgeman Art Library/Scanpix s. 58: Bridgeman Art Library/Scanpix s. 59: Gyldendal s. 60: Gyldendal s. 63: Det Kongelige Bibliotek s. 640: Bridgeman/Scanpix s. 64n: Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot

s. 66: Jens Jørgen Frimand/Gyldendal s.72: Københavns Universitet,festsalen s. 69: Joris Hoefnagel/Bridgeman Art Library/ Scanpix s. 700: Statens Museum for Kunst s. 70n: Gyldendal s. 710: Gyldendal s. 7m: Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot s. 72: Det Kongelige Bibliotek s. 74: Jens Jørn Frimand/Gyldendal s. 75: Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot s. 78: Akg/Scanpix s. 79: Gyldendal s. 80: Henning Bagger/Scanpix s. 8iø: Bridgeman Art Library s. 8in: Martin Bassett s. 820: Martin Bassett s. 82n: Bridgeman Art Library/Scanpix s. 830: Fra De Store Rejser/Gyldendal/2006 s. 83m Martin Bassett s. 85tv: Martin Bassett s. 85th: Gyldendal s. 86: Gyldendal s. 87: Fra Cambridge illustrated history Medi cine/Cambridge University Press/1996 s. 88: Martin Bassett s. gotv: Fra De Store Rejser/Gyldendal/2006 s. goth: Martin Bassett s. 91: Gyldendal s. 92Ø: Herbert Ponting/Scanpix s. 92n: Martin Bassett s. 93: Lieutenant Henry Bowers/Scanpix s. 94:Scherl/Scanpix s. 95: Martin Bassett s. 96: Gyldendal s. 98: Scanpix s. 99: Scanpix s. 100: NASA s. 102: NASA s. 103: Fra Christoffer Colum bus'fantastiske rejse! Gyldendal/2006 s. 106: iStockPhoto s. 107: Gyldendal s. 108: Jan van der Straet/Bridgeman Art Library/Scanpix s. 110: Det Kongelige Bibliotek s. mø: Bettmann/Corbis/Polfoto s. mn: Joel Sartore/National Geographie Society/Corbis/Polfoto s. ii3tv: Gyldendal s. ii3th: Gyldendal s. 115: Mathilde Foto/Søren Lauridsen s. 1160: Gyldendal

s. n6n: handels og Søfartsmuseet s. 1170: Gyldendal s.ii7n: Illustreret Tidende s. 118: Bridgeman Art Library/Scanpix s. 119: Akg/Scanpix s. 120Ø: Gyldendal s. 120m: Scanpix s. i2on: Scanpix s. 122: Louvre/Paris s. 1230: Gyldendal s. I23n: Gyldendal s. 124: Gyldendal s. 125: Gyldendal s. 126: Olaf Kjelstrup/Scanpix s. 128: Mads Jensen/Biofoto/Scanpix s. 132: Gyldendal s. 134: Gyldendal s. 135: Det Kongelige Bibliotek s. 136: Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg s. 140: Det Kongelige Bibliotek s. 141Ø: Gyldendal s. 14m: Københavns Museum s. 143: Politihistorisk Museum s. 1440: Det Kongelige Bibliotek s. 144m Museet ved Vridsløselille Fængsel s. 145: Broby Johansens Billedsamling s.i46:ABA s. 149: Nationalmuseet

151

REGISTER A aflad/afladsbrev 58,59,60,64,66 Albrecht 4. af Mecklenburg 25-27 Amundsen, Roald 77,92-95 Armstrong, Nell 99-100 atomkraft 105,112-113,128 B benzinmotor 105,117,119 Bibelen 16,17,57,59,60,61,74,139 biskop 10,11,16,25-27,28,63-69,71,74 bod 57. 59.133 bogtryk 59,105,123,128 boldbane 48 Bonampak 38 bonde 11,12,14,16,135,139 borger 8,10,11,16,64-66,68-72,134,143 borgerkrig 52,68,71,74 Bremerholm 141 bystævne 134,139 byting 134 bøde 133-137,139,148 C Catherwood, Frederlc 36-37 Chichen Itzå 33,47,48,49 Christian 2.55,63,65,66,70-72 Christian 3.71-73 Christian 4.75,141 Christoffer (bror til Margrete 1.) 24,25 Christoffer 3. af Bayern 14 Christoffer af Olden bu rg 70-72 Columbus, Christoffer 33,77,78,83,85-87,102 D da Gama, Vasco 77,85,88 daglejer 12 damp/dampmaskine 105,110,116-118 Danske Lov 131,133,139 demokrati 132 disciplin 146 domstol 61,143 dødsstraf 131,132,133,137,139,145,148 E Edison,Thomas 107 elektronisk fodlænke 131,148 energi 105,107,108-113,116,128,129 enevælde 131,139,143 Erik af Pommern 9,27-28,30 Erik den Røde 80,81

F Flakkebjerg Opdragelsesanstalt 146 flyvemaskine 120 Folketinget 132,143,146 Frederik 1. 55,63-66,68,70,74 fredløshed 61,69,133,134,137 fængsel 130,132,133,141,143-145,148 fæste/fæstebonde 11-12,14 C Gagarin, Jurij 98 galge/galgebakke 140,141 gejstlighed 8,10,11 gilde 20 godsejer 11,12,14,71 Grundloven 131,143 græsk-ortodoks 55,56 guder 32,38,44-45,48,49,52,53 H Hanab Pakal 42,43,44 handel 19,21,25,35,36,39,40,47,69,87,88 hansebyerig,2i, 22 Hanseforbundet 21,25,30 hansekøbmænd 21,25,30 havn 20,22 He, Zheng 77,83,102 helgen 49,60,61 Helvede 16,45,56,59 Henrik af Mecklenburg 24,25 herredag 68-69,74 herredsting 134,135 hersker 33,37,38-40,44,82,83 Himlen 17,30,40,44,56-59,64,74 hjul 12,105,108,109,110,116,117,128,133 hjuldamper 116 hjulplov 12,14,30 Horsens Tugthus 131,144 Hus, Jan 55,57 hængning 140 hævn 133,136-137 Haakon 6. af Norge 24-26 håndfæstning 63,65,66,74 Håndværker 11,14,19,20 I

Ingeborg (søster til Margrete 1.) 24-25,27 inskription 40,42,47,48 Inskriptionernes tempel 42,44 J Jyske Lov 28,131,133,135,136,137,148

K kag 133,141,141 kakao 36,39,40 kalender 13,40,52 Kalkmaleri 16,56,66 kalmar27,28,30 Kalmarunionen 9,27 katolik/katolsk 10,11,16,30,54-61,63,65-74 kilde/kildekritik 4-7 Kina/kineser 80,82,83,102 kirken 8,10-12,16-17,54-61,63-66,70,71,74,135,144 kloster 17,64 klosterhave 17 kogge 21,22 kommunikation 107,122-126,128 kompas 79,83 kriminalpoliti 143 kroningsbrev 28 Kublai Khan 82-83 Kukulkan-pyramiden 48-49 København 4,5,7,20,24,64,68-72,116,141 købmænd 11,19-22,25,69,82,88,122 købstæder 19,10 L landskabslovene 135 landsting 134 latin 17,57,59,74 laug 20 Leif den Lykkelige 80,81,88 lensmand/lensmænd 25,26,30 Livingstone, David 77,90-91 livstid 132,133,141 luftskib 95,119,120 Luther, Martin 55,58-61,63-65,69,74 Lübeck 21,69-72 M Magellan, Ferdinand 77,78,88,102 mandebod 133 Margrete 1.24-30 Mars 102 Mecklenburg 24-26 medicin 17 Menchu, Rigoberta 33,52 mord/morder 133,136,139,145 munk 17,64 Månen 40,77,98,99-102, N navigation 79 Newcomen, Thomas 110 nonne 17 Nordpolen 77,90,95 Nordtyskland 19,24,30,59,69

152

ofre/ofringer 32,36,38,45,48,49,52 olie 108,109,111-112,113,116,128 olmekerne 35 opdragelsesanstalt 146

P Palenque 33,42,48 pave/paven 10,16,54-61,63,65,66,74 pest 9,14,55,57,139 pisk/piskning 133,137,139,141,146 politi 143,148 Polo, Marco 77,82,83,102,103 post 82,105,123 præst 11,16-17,30,38,39,44,49,57-60,66,74, 140,144 pyramide 32,33,35,36,38,44,49,52 R radio 125 ran 136,137 Rantzau, Johan 71 Rasmussen, Knud 77,95-96 redskab 4,104,106,107,110,115,122,128 reformationen 10,54-74 rigsråd 11,25,27,55,63,65,66,68-71,74 romersk-katolsk 55,56,65 Ruz, Alberto 42,43,44 Rønnow, Joachim 68 S sakramente 59 salt 21,22,144 samfundstjeneste 131,148 Savery,Thomas 110 Scott, Robert F. 77,92-95 sild/sildemarked 21,22 skat 10,11,16,19,26,30,122 skib 70,78-83,86,88,92,115-116,125,141,169 skillingsviser 140 skrift 122 skrifte 16,17,30,57 skærsilden 56-60 skørbug 88 Skånemarkedet 21-22 sorte død, den 9,14,55,57 spanskrør 146 Sputnik 77,98 Stanley, Henry M. 77,90-91 Stephens, Frank L. 36,37 stormand/stormænd 8,10-12,16,25-28,30,136 strafarbejde 133,141,145 stænder/stændersamfund 11 Sydpolen 77,79,92-95 sygdom 17,47,79,87,88,139 synd 16,17,30,57,58,59 sædvaneret 135

T talsystem 40,52 Tausen, Hans 55,64,66,68,69,74 teknologi 17,106,107,128 telefon 125 telegraf 124,125 tempel 35,42,44,48 Teotihuacån 35 Tetzel, Johann 58,59 The Eagle 99 tiende 16 tilgive/tilgivelse 17,57,140 tog 111,118,128 tortur 38,140,144 transport 85,106,107,115-120,128 tremarksbøder 137 trevangsbrug 13,30 tro 42,44-45,59,65,66,74 Tugt- og Børnehuset 141 TV 125-126 tvangsarbejde 133,139,146 tyveri 19,30,133,136,137,141,143,145,148 U unionsbrev 28 uærlig 137 V Valdemar 4. Atterdag 9,24,25 vandkraft 108-109,110,128 vandmølle 108-109 Vespucci, Amerigo 87 viden 17,76,78,82,95,96,98,102,107,129,149 vikinger 79,80-81,102,116 vindmølle 109,128 Vinland 77,8i Vridsløselille Forbedringshus 131,144

Æ æreløs 140 ærkebiskop 10,16,63,69

0 Øresund 21,69,70 Ørsted, H.C.124 Å

åbent fængsel 148

I HISTORIE 5 skal du arbejde med: * At arbejde med kilder * * * *

Middelalderen og Margrete i. Mayaerne Reformationen Opdagelsesrejser

* Energitransport & kommunikation * Straf