3 minute read

TEMA: Biogas til Lolland-Falster rummer stort potentiale

Vækst, flere job og grøn omstilling: Biogas til Lolland-Falster rummer stort potentiale

Etableringen af to biogasanlæg på Lolland-Falster vil ikke kun omstille regionens store sukkerindustri til grøn energi. Anlæggene vil også bidrage med fornyet vækst og skabe flere job i lokalområdet.

Advertisement

Tekst Bjarke Levin Madsen Nature Energy bm@natureenergy.dk

Der skal skabes fornyet dansk vækst, flere job og mere grøn omstilling. Sådan lyder målsætningen for etableringen af to nye biogasanlæg på Lolland-Falster, som Danmarks førende biogasproducent, Nature Energy, ønsker at opføre.

Opførelsen af biogasanlæggene skal ske som et led i en grøn omstilling af den store sukkerproducent Nordic Sugar. I dag har Nordic Sugar to aktive fabrikker henholdsvis i Nakskov og på Nykøbing Falster, hvor sukkeret i dag produceres ved brug af fossile brændstoffer som olie og kul. Der skal dog inden længe findes en ny løsning, der kan erstatte brugen af fossile brændstoffer. Nordic Sugars miljøgodkendelse udløber i udgangen af 2021, hvilket kan resultere i et tab af arbejdspladser, hvis et nyt og mere miljøvenligt brændstof ikke er fundet inden da.

For Nordic Sugar er biogas den bedste og billigste mulighed for en effektiv grøn omstilling. Produktionen af sukker kan ikke elektrificeres, hvorfor anvendelsen af grøn strøm ikke er en mulighed. Af den grund er biogassen nøglen til at kunne fortsætte sukkerproduktionen i Danmark og bevare danske job.

Biogas giver grøn cirkulær løsning

Den grønne omstilling af Nordic Sugar skal sikres gennem opførelsen af to store biogasanlæg, som Nature Energy står bag. Hvert anlæg forventes at producere cirka 20 millioner m 3 biogas årligt, hvilket svarer til cirka 13.000 danske husstandes årlige gasforbrug på ca. 0,7 PJ samlet. Biogassen skal blandt andet udvindes fra gylle og organisk restaffald, der stammer fra lokale landmænds produktion af sukkerroer. På nuværende tidspunkt anvendes omkring 80 procent af affaldet fra sukkerroeproduktion ikke, da det alene betragtes som affald. Ved etablering af de to biogasanlæg vil affaldet indgå i biogasproduktionen og blive til CO 2 -neutral gas, hvilket skaber en bæredygtig cirkulær løsning for Nordic Sugar.

Opførelsen af de to biogasanlæg vil kræve en samlet investering på

Arkivfoto: Nature Energy. Den grønne omstilling af Nordic Sugar skal sikres gennem opførelsen af

to store biogasanlæg, som Nature Energy står bag. Hvert anlæg

forventes at producere cirka 20

millioner m 3 biogas årligt, hvilket svarer til cirka 13.000 danske husstandes årlige gasforbrug på ca. 0,7 PJ samlet.

600 millioner kroner. Etableringen af anlæggene vil ikke blot være en massiv økonomisk investering. De to biogasanlæg vil også skabe flere varige arbejdspladser – både under opførelsen af anlæggene, men også i den videre drift og produktion. Omstilling til biogas er derfor også en investering, som kan skabe nye job og fremme dansk vækst.

Biogas er på regeringens klimadagsorden

Flere virksomheder ønsker biogassen til Lolland-Falster. SEAS-NVE, Energinet, Nordic Sugar og Nature Energy samarbejder alle om at få udnyttet regionens grønne potentiale. Den danske regering ser også biogassens mange muligheder. Det blev blandt andet tydeligt, da regeringen i maj 2020 fremlagde sit klimaudspil, hvori biogassen står nævnt som en vigtig del af den grønne omstilling af dansk industri. Den danske regering ser altså, hvordan biogassen på sigt kan bringe Danmark tættere på at nå klimamålsætningen om en 70 procent CO 2 -reduktion i 2030. Omstillingen af den tunge industri behøver dog ikke at vente. Såfremt regeringen øger støttepuljen til biogassen og fremrykker udbuddet af anlæg fra 2024 til 2020, vil biogassen inden længe skabe vækst, nye arbejdspladser og sikre et grønnere produktionsdanmark.

This article is from: