3 minute read

TEMA: Klimaaftalen og gassen

Klimaaftalen og gassen

Foto:Pixabay

Advertisement

Efter et forår med masser af anbefalinger fra Klimarådet og klimapartnerskaberne har et bredt politisk flertal nu indgået en klimaaftale om grøn omstilling af energisektoren og industrien. Selvom aftalen indebærer en udfasning af de individuelle olie- og gasfyr, så venter der en spændende fremtid for gassystemet, da aftalen samtidig prioriterer biogas, brint og CO 2 -fangst, som giver et nyt transportbehov for disse gasser.

Tekst Jan K Jensen Dansk Gasteknisk Center jkj@dgc.dk

Store forandringer i gassektoren

Klimaaftalen lægger op til store forandringer i energiforsyningen. Ikke mindst for gassektoren, som skal udfase fossil naturgas og gas til boligopvarmning. Til gængæld skal gassystemet transportere endnu mere bionaturgas og måske også brint, som både industri- og transportsektoren får brug for i fremtiden.

Klimaaftalen medfører derfor ikke en afvikling af gassektoren, men derimod en kæmpe omlægning af både gasproduktion, -transport og -anvendelse.

Energiøer, PtX og CO 2 -fangst

En meget visionær del af aftalen gælder etablering af to energiøer samt satsningen på Power-to-X (PtX) teknologien, CO 2 -lagring (CCS) og CO 2 -anvendelse (CCU).

Både PtX og CO 2 -fangst kan få stor betydning for gasbranchen.

PtX-processen leverer i første omgang brint, og afhængig af hvor brinten produceres, og hvad den skal anvendes til, så skal brinten transporteres. Om gasnettet kan anvendes til brinttransport, undersøges p.t. mange steder. Alternativt skal der bygges nye ledninger og lagre til brint.

Også ved CO 2 -fangst kan der være behov for transport af CO 2 , og her kan gassystemet måske tilbyde transportydelser i fremtiden.

Satsningen på de nye teknologier kan derfor betyde, at dele af gasinfrastrukturen en dag skal anvendes til helt nye formål.

Grøn omstilling af industrien

I store dele af verden består klimaindsatsen i at omlægge procesindustri og kraftproduktion fra kul til naturgas. Herved reduceres CO 2 -emissionen typisk til det halve, og i tilgift fås et bedre luftmiljø.

I Danmark anvender mange industrivirksomheder allerede gas, og for dem kan den grønne omstilling bestå i, at de skifter fra naturgas til grøn gas. Og det sker helt af sig selv, i takt med at flere og flere biogasanlæg tilsluttes gasnettet.

Klimaaftalen indeholder fra 2024 fortsat støtte til biogas, så det forsat er muligt for industrien at anvende gas til de processer, som ikke umiddelbart kan elektrificeres.

Udfasning af olie- og gaskedler til boligopvarmning

Som en del af en grøn omstilling af boligopvarmningen skal individuelle olie- og naturgasfyr erstattes med elvarmepumper eller fjernvarme. Med aftalen følger incitamenter i form af skrotningspræmier og låneordninger, og det kan blive nødvendigt, da naturgas p.t. er den billigste opvarmningsform. En analyse fra Ea Energianalyse i foråret viste desuden, at boligejerne er meget utilbøjelige til at skippe gasfyret.

Hverken bionaturgasfyrede gaskedler eller hybridvarmepumper er nævnt som omlægningsmuligheder i klimaaftalen, selvom begge løsninger er oplagte for individuel opvarmning.

Klimaaftalen vil forandre boligopvarmningen i Danmark og selvom gasafsætningen til boligopvarmning ”kun” udgør 27 % (2017) af gasforbruget i Danmark, så vil en udfasning af gas til opvarmning give store forandringer i gasbranchen, da langt de fleste gaskunder er private boligkunder.

FAKTA

Flere aftaler på vej

Klimaaftalen giver sammen med

aftalen på affaldsområdet samlet set en reduktion på 3,4 mio. tons CO 2 ud af de i alt 20 mio. tons CO 2 , som Danmark skal reducere for at nå målet om 70 % CO 2 -reduktion i 2030.

Efter sommerferien følger yderligere udspil på bl.a. transport og landbrug.

Som en del af klimaaftalen skal der til efteråret kigges på en grøn skattereform, som skal gøre det mere attraktivt at vælge grønne løsninger frem for sorte.

Klimaaftalens hovedpunkter

Etablering af verdens første energiøer Overgang til markedsdrevet udbygning af solceller og landvind Investeringer i fremtidens grønne teknologier: Power-to-X og fangst af CO 2

Grøn omstilling af industrien Støtte til biogas og andre grønne gasser Energieffektiviseringer Grøn omlægning af varmeafgifter Fremme af udnyttelse af overskudsvarme Udfasning af individuelle olie- og gasfyr Grøn fjernvarme Bæredygtighedskrav til biomasse til energi Grøn transportpulje Grøn skattereform

This article is from: