Trafikstøj kræver handling

Page 20

5. TRAFIKSTØJENS SUNDHEDSEFFEKTER Af Mette Sørensen, seniorforsker hos Kræftens Bekæmpelse og professor på Roskilde Universitet HVORFOR ER UDSÆTTELSE FOR STØJ FARLIG? Menneskers hørelse er afgørende for vores overlevelse og kommunikation. Da vi ikke er i stand til at slukke for hørelsen, kan støj have en række uønskede virkninger. Forskning har vist, at trafikstøj øger risikoen for hjertekarsygdomme. Miljøstyrelsen vurderede i 2003, at mellem 200-500 mennesker alene i Danmark dør for tidligt på grund af støjgener (27). Det årlige dødstal er dog muligvis højere, da forskning efterfølgende har fundet mulig sammenhæng mellem støj og andre folkesygdomme. Til sammenligning var der omkring 200 trafikdræbte i 2019. En af de formodede sundhedsskadelige mekanismer er, at støj stresser os. Akut udsættelse for støj kan udløse en stressreaktion, som aktiverer nervesystemet og forhøjer niveauet af stresshormoner. Reaktionen er en del af et naturligt alarmsystem, hvor kroppen mobili­ serer ressourcer til enten at kæmpe eller flygte fra en

55

situation, som opfattes som farlig, ved blandt andet at øge pulsen, hjerterytmen og energiforsyningen. Systemet er normalt selvbegrænsende, og når ”truslen” er væk vender stress- og hormonniveauer tilbage til normalen. Når en stressfaktor er konstant til stede, forbliver stressresponset dog tændt, hvilket kan være skadeligt for helbredet. En anden formodet mekanisme er forstyrrelse af nattesøvnen. Udsættelse for trafikstøj om natten kan give problemer med at falde i søvn, eller at man vågner tidligt eller midt om natten. Derudover har forskning vist, at nattestøj kan føre til, at man tilbringer mindre tid i den dybe søvn, hvor kroppen restituerer (28). Forstyrrelse af søvn kan resultere i en række fysio­ logiske ændringer i kroppen: Stigning i blodsukkeret, et svækket immunforsvar og forhøjet blodtryk. Der forekommer også ændringer i niveauer af forskellige hormoner, som er ansvarlige for at opretholde kroppens balance – blandt andet de hormoner, der kontroller ap­ petitten og døgnrytmen. Disse fysiologiske ændringer

Kronisk udsættelse for trafikstøj

Stress, irritation og søvnforstyrrelse

Biologiske risikofaktorer Eksempelvis

Eksempelvis

Eksempelvis

Forhøjet blodtryk

Fald i insulin-niveau

Ændring i livsstil

Forhøjet kolesterol

Stigning i blodsukker (morgen)

Svækket immunforsvar

Åreforkalkning

Fald i mæthedshormon

Stigning i østrogen

Inflammation

Stigning i sulthormon

Fald i DNA-reparation

Hjertekarsygdom

Overvægt og diabetes

Kræft

Figur 9. Mulige biologiske mekanismer bag sammenhæng mellem kronisk udsættelse for trafikstøj og sygdom

20


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.