
2 minute read
Nu er det muligt at se det hele skråt fra oven
by Geoforum
En ny landsdækkende og offentlig samling af luftfotos indeholder skrå perspektiver ovenfra og viser siderne på bygninger. Denne geodataløsning kan lette arbejdet for mange - fra vinduespudseren og ejendomsmægleren til ansatte i offentlige forvaltninger.
Andrew Flatman fortæller, at han er meget inspireret af gode eksempler på anvendt geo data, der er offentliggjort på brugstedet.dk, Geoforums særlige webportal. Især er han betaget af det beskrevne site FlyFotos.dk, der indeholder over 1.000 serier af luftfotos, som er optaget gennem de seneste 100 år.
Luftfotos (ortofotos) er således ingen nyhed. Forholdsvis nyt er derimod såkaldte skråfotos, en geodataløsning, som Andrew Flatman har været med til at udvikle i sin egenskab af specialkonsulent i Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.
Skråfotos er luftfotos, som afbilder jordoverfladen skråt ovenfra, så man kan se bygninger fra alle fire verdenshjørner. Danmark er et af de første lande i verden, der har produceret landsdækkende skråfotos - 1,3 millioner af slagsen i høj opløsning. Og billedbasen bliver opdateret hvert andet år.
Så nu er ikke kun FlyFotos.dk omtalt på brugstedet. dk - det er også de landsdækkende skråfotos.
”Vi er overrasket over, at mange stadig ikke kender til disse skråfotos, og derfor er vi glade for den publicity, som vi får på brugstedet.dk,” siger Andrew Flatman.
Et bredere kendskab i befolkningen er relevant, eftersom de mange skråfotos er frit tilgængelige offentlige data.
Mange anvendelsesmuligheder Ifølge Andrew Flatman er der et vidt spænd af anvendelsesmuligheder. ”Det mest illustrative eksempel er vinduespudseren, som ved computeren kan danne sig et overblik over vinduerne i en bygning uden at skulle tage på besigtigelse på stedet,” siger han.
Men skråfotos er også til gavn for ejendomsmæglere, vordende boligkøbere og desuden i offentlige forvaltninger til for eksempel udarbejdelse af ejendomsvurderinger og i byggesager, oplyser han. Hertil kommer politi og brandvæsen, som har et særligt behov for at orientere sig, før de ankommer til et åsted. Interesserede borgere kan skaffe sig et nyt blik på deres bolig ved hjælp af skråfotos.
Det er muligt at kigge på skråfotos på et særligt website, som drives af Kortforsyningen under Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. Man kan søge på en adresse eller et interessant punkt. Der er desuden adgang til at downloade skråfotos og selv arbejde videre med det - eller videresende det.
”Et simpelt første skridt” Andrew Flatman vurderer, at der er enorme muligheder for at videreudvikle på skråfotosløsningen, som fik Geoforums Publikumsprisen i 2018.
”Det er et simpelt første skridt,” siger han.
Ved at kombinere med visualiseringer, 3D bymodeller og maskinlæring kan man skaffe flere detaljer om for eksempel bygningsdele og belægning på veje og fortove fra en personlig computer, oplyser han.
TEKNOLOGI I FREMTIDENS SMARTERE BYER OG SAMFUND
ALDRIG før har det været så simpelt at gøre så meget! Med FME Server Apps kan du meget hurtigt lave selvbetjeningsløsninger og spare mange timer.
Hjælp din organisation med at effektivisere og undgå flaskehalse ved at udstille løsninger og funktioner med et ”Easy to use” interface. Det kunne være til f.eks. validering af modtaget data, data download service, konvertering eller generering af rapporter fra flere forskellige systemer etc.
FME er god til alle typer data – ikke kun BIM- og geodata.
Ønsker du en bedre struktur, øget performance og enklere vedligehold? Spørg en af vores certificerede FME-eksperter.
Du finder webinarer, kurser og inspiration på https://dataflow.center
Kontaktperson: Mik Wulff Thomsen mikwulff.thomsen@sweco.dk