3 minute read

Et værktøj, der fl ytter bygninger på plads

Et værktøj der flytter bygninger på plads

Bygninger i Danmark er ikke født med en placering på et kort - det er noget, der er gjort sidenhen ved en stor, fælles statsligkommunal indsats. Applikationen Geokoderen.dk ajourfører informationer om stedbestemmelse af bygninger i henholdsvis BBR og GeoDanmark, som indeholder offentlige grunddata. Dette er blandt andet en hjælp ved ejendomsvurderinger.

Alle bygninger og boliger i Danmark er registreret i Bygnings og Boligregistret (BBR). Registeret indeholder data om areal, beliggenhed, materialer på tag og ydervægge plus andre forhold.

Der er et ønske om hele tiden at forbedre datakvaliteten i BBR, og i de seneste år er der blandt andet gennemført en bedre stedbestemmelse af bygninger på den enkelte grund. Metoden er geokodning.

På basis af komponenten til BBRgeokodning har Udviklings og Forenklingsstyrelsen udviklet applikationen Geokoderen.dk. Den ajourfører løbende og samtidig datasæt i henholdsvis BBR og GeoDanmark, som er et statsligtkommunalt samarbejde om en præcis og aktuel kortlægning af by og landskab i Danmark.

GeoDanmarkdata udmærker sig ved at være fællesoffentlige grunddata og kan frit kombineres med andre datakilder.

”Bygninger i Danmark er ikke født med en placering på et kort det er noget, der er gjort sidenhen ved en stor, fælles statsligkommunal indsats. Bygningerne er repræsenteret ved ikoner, som er deres placering. Ved hjælp af Geokoderen. dk-applikationen kan vi flytte de resterende bygninger på plads,” siger Helle Kirkedal, fuldmægtig i Registerforvaltningen i Udviklings og Forenklingsstyrelsen og hovedansvarlig for Geokoderen.dk. Hun påpeger, at både nye og historiske luftfotos samt skråfotos bliver inddraget i denne proces.

Helle Kirkedal tilføjer, at applikationen er særlig relevant i forhold til nye bygninger, som ”bliver kastet midt på grunden”, når de bliver oprettet i BBR.

Et ønske fra Skatteforvaltningen

Geokoderen.dk blev for alvor taget i brug i 2016. Forud var gået geokodning i enkelte kommuner. Udviklings og Forenklingsstyrelsen er en del af Skatteforvaltningen, og det var Skatteforvaltningen, der efterspurgte mere detaljerede og retvisende oplysninger om bygninger blandt andet med henblik på ejendomsvurderinger og fastsættelse af ejendomsskat.

Vurderingsstyrelsen, der ligeledes hører under Skatteministeriet, oplyser på sin hjemmeside, at den mere nøjagtige markering af beliggenhed gør det lettere at vurdere, om bygningsarealet er korrekt.

Vurderingsstyrelsen oplyser videre i sin beskrivelse, at geokodningen vil blive brugt i forbindelse med udsigtsberegninger, for eksempel beregning af en ejendoms udsigt over hav. Dette er en ny variabel, der indgår i de nye ejendomsvurderinger til private boliger, hedder det.

Helle Kirkedal oplyser, at Geokoderen.dk bredt er blevet et ”effektivt forvaltningsværktøj” - ikke kun i styrelsen, hvor hun arbejder, men også i kommuner. Hun mener, at det generelt er en hjælp i kontakten med ejere af ejendomme, når alle ved, hvor bygninger er placeret.

I stadig udvikling

Geokoderen.dk er ifølge Helle Kirkedal en forholdsvis simpel applikation for brugeren, fordi den er meget intuitiv.

”Vi udvikler stadig på den og forsøger også i samarbejde med brugere at gøre den stærkere. Der kommer nye versioner med fastlagte mellemrum, og der er et igangværende arbejde med at gøre ’datasammenhængen’ bedre,” siger Helle Kirkedal.

Hun forklarer uddybende, at målet er automatiske processer, så GeoDanmarks bygningsobjekter opdateres ud fra udvalgte oplysninger fra BBR. Den automatiske ajourføring bestemmes af opsatte regler for, hvordan data skal hænge sammen mellem de to registre.

En anden potentiel forbedring er bedre tegneværktøjer, oplyser hun.

Nyhed på brugstedet.dk

Helle Kirkedal har først for nyligt præsenteret Geokoderen.dk på Geoforums site med eksempler på anvendt geodata, brugstedet.dk. Så det er lidt tidligt at forvente reaktioner, der er knyttet til offentliggørelsen.

”Geokoderen må gerne blive endnu mere kendt,” fastslår hun.

Helle Kirkedal erklærer sig som storforbruger af Geoforums aktiviteter, herunder brugstedet.dk.

”Brugstedet.dk fungerer fremragende til formålet om at fremvise konkrete geodataløsninger. Det er en god inspiration,” siger hun.

Adspurgt om mulige forbedringer af brugstedet.dk foreslår hun en opdeling af eksempler i, hvilke der kan bruges i forvaltninger, og hvilke der kan bruges alment.

This article is from: