Forskning mod en mere bæredygtig fremtid

I en tid, hvor klimaet står højt på dagsordenen, er det essentielt, at den tværvidenskabelige forskning bliver en realitet for at løse de udfordringer, der ligger foran os. I denne artikel præsenteres forskningen kortfattet inden for tre hovedområder med illustration af nogle af de perspektiver, der er på spil.

AF MALENE FREUDENDAL-PEDERSEN, JAMAL JOKAR ARSANJANI, FINN KJÆR CHRISTENSEN, CASPER SAMSØ FIBÆK, HENNING STEN HANSEN, CARSTEN KESSLER, JESPER MAYNTZ PAASCH, LISE SCHRØDER OG LARS STENSENG, AAU

Den tværvidenskabelige forskning kan blandt andet udnytte de store potentialer, der er i at bruge mange forskellige typer af data som f.eks. satellitdata, luftbårne sensorer, droner, observationer, interviews og designlaboratorier til at monitorere og analysere det globale landskab og forudsige fremtidige forandringer.

Forskningsgruppen Geo-Land-Plan arbejder tværvidenskabeligt med FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling. Fokus er ikke mindst baseret på det arbejde, IPCC har udført siden 1988 for at monitorere det massive aftryk, vi sætter på kloden.

Teknologi Der er sket en massiv udvikling inden for satellitteknologi og udbredelsen af åbne data. Gennem satellitdataprogrammet, Copernicus, får vi nye muligheder for at monitorere vandstand i søer, floder og kystnære områder. Dermed kan vi kortlægge oversvømmelser globalt og med en høj tidslig opløsning. Copernicus er ligeledes brugt i forbindelse med dedikerede arktiske satellitmissioner, der giver ny indsigt i klimaforandringer i højarktiske egne, der ellers ikke bliver overvåget af satellitter.

Andre typer af data som geodata, åbne data og crowdsourcing giver også mulighed for at få borgerne til at bidrage med observationer gennem forskellige typer af abonnementer og deltagerorienterede tilgange. Herigennem får vi et mere omfattende billede end tidligere af, hvordan ressourcer, befolkning og infrastruktur sætter aftryk på det globale og lokale klima.

Ved hjælp af maskinlæring kan vi ikke kun vurdere den nuværende situation og klassificere satellitbilleder, men vi kan også simulere, hvordan fremtiden kan se ud under forskellige scenarier.

Borgerinddragelse Som en del af forskningsgruppens arbejde er der ligeledes stort fokus på at inddrage befolkningen i de nødvendige forandringer, der skal til for at møde verdensmålene om bæredygtig udvikling. Gennem forskellige typer af living labs og interventionsprojekter, der fokuserer på planlægning af mobilitet, grønne områder og regnvandshåndtering, inddrages borgerne i design af forskellige typer af løsninger.

Planlægningen af det åbne land og byen, regulering, politik og hverdagslivspraksis er en vigtig del af den samlede strategi for bæredygtig udvikling. Derudover skaber de allestedsnærværende smartphones en mulighed for, at borgere både kan deltage i inddragende processer og blive involverede som citizen scientist, der deltager direkte i forskningsprocessen.

Gennem en kombination af SSPs data (shared socio-economic pathways) og RCPs data (repre>>

Satellitdata, der automatisk overvåger og illustrerer invasive arter ved kysten vest for Hjørring (based on work by Casper Fibæk).

sentative concentration pathways) kan der skabes scenarier, der kan forudsige hvilken betydning, global opvarmning kan få for fremtidens befolkning og deres levesteder i forhold til ekstrem varme, mangel på vand og stigende vandstand.

Fremtidsscenarier Baseret på disse forskellige tilgange arbejdes der i forskningsgruppen med forskellige typer af scenarier. Det kan både bestå i fremskrivelser af, hvordan de store ismasser ved polerne smelter med havniveaustigninger som direkte konsekvens, samt ændrede havstrømme og forskydning af middelhavniveau som indirekte konsekvenser. Denne type af viden har stor betydning for planlægning og regulering af land i forhold til hvor, der kan bygges i fremtiden, og hvordan, det skal reguleres.

Scenarier i forhold til klimaforandringer kan også handle om, hvordan planlægningen – specielt i byer – skal ændres. Således kan der ske en forandring fra den dominerende type af planlægning, der har været med til at skabe de udfordringer, vi står med i dag, f.eks. i forhold til mobilitet. Det gøres gennem living labs og fremtidsværksteder, hvor borgere og eksperter samarbejder om nye typer af planlægningsscenarier. Andre scenarier fremkommer ved at undersøge juridiske systemer for sikring, registrering og forvaltning af ejendoms- og brugsrettigheder til jord og andre ressourcer. Disse systemer er en vigtig del i planlægningen af både byer og det åbne land. Det skal modvirke såkaldt ”landgrapping”, hvor ejendomme eller andre rettigheder overtages via uetiske eller kriminelle metoder, når ejerforholdene er dårligt registrerede. I forskergruppen arbejdes der med, hvordan formelle og uformelle rettigheder kan beskrives og registreres ifølge internationale standarder via brugerinddragelse ved registrering af ejendom i udviklingslande.

Planlægning centreret om reducering og tilpasning De forskellige tilgange i forskningsgruppen stræber således mod at muliggøre en monitorering, analyse og forandringsorientering. Denne kan skabe udgangspunkt for progressive veje til at opfylde FN’s Verdensmål om bæredygtig udvikling.

Specielt er der i forskningsgruppen fokus på verdensmål nr. 9 om industri, innovation og infrastruktur, verdensmål nr. 11 om bæredygtige byer og lokalsamfund, samt verdensmål nr. 13 om klima. Forskningen i gruppen byder ind på disse mål med forskellige perspektiver og stræber mod at frembringe de tværvidenskabelige perspektiver, som en fremtidig bæredygtig udvikling fordrer.