Klar til fremtidens vejr

Fremtidens vejr bliver mere ekstremt. Hvis vi ikke tager højde for det, kan det få voldsomme konsekvenser for os alle. Derfor har DMI udviklet et klimaatlas med GIS-service, der viser, hvordan det danske klima kan ændre sig frem mod midten og slutningen af dette århundrede.

AF RASMUS BJØRN, DMI

Den globale opvarmning er i gang, og temperaturen er også steget i Danmark. Det viser observationer, som er foretaget siden 1870’erne. På de godt 150 år er temperaturen i Danmark steget med ca. 1,5 ˚C. Fortsætter den nuværende høje udledning af CO 2 , forventes en opvarmning på yderligere 3,6 °C i slutningen af århundredet.

En klima-krystalkugle Klimaforandringer vil give mere ekstremt vejr med stormfloder og flere kraftige skybrud i fremtidens Danmark. Det skal vi tage højde for, så vi undgår flere voldsomme oversvømmelser, som sætter huse eller hele bydele under vand. Gør vi ikke det, kan det blive potentielt farligt og dyrt for samfundet.

Derfor blev der i finansloven for 2018 afsat 27,2 mio. kroner over en fireårig periode til at udvikle et landsdækkende klimaatlas til at udruste de danske kommuner med pålidelig viden om fremtidens ekstreme vejr.

Efter halvandet års udvikling og test gik klimaatlasset i luften d. 6. oktober 2019. Lanceringen blevet dækket af TV-avisen, hvilket formentlig har været medvirkende til en pæn interesse fra offentligheden. I skrivende stund har portalen haft 100.000 sidevisninger.

Skal bruges til planlægning Klimaatlas er en dataportal, der er opsat som en underside på DMI’s hjemmeside. Data kan hentes som Excel-filer, NetCDF eller via en GIS-service fra en ArcGIS-platform. Det er det første projekt, hvor DMI stiller GIS-data og -tjenester til rådighed for den almene bruger. Dataportalen indeholder data om forventede fremtidige ændringer i vejrtypernes hyppighed og voldsomhed i løbet af det 21. århundrede. Det er muligt at se, hvor meget oftere skybrud rammer, eller hvor meget vandstanden langs en kyststrækning stiger. Data findes på kommune-, vandoplandsog kyststrækningsniveau og dækker hele Danmark.

Klimaatlas er først og fremmest rettet mod kommunerne, som kan bruge det til at planlægge deres klimatilpasning, så indsatserne hverken under- eller overdimensioneres.

Det er imidlertid nyttigt for alle, der planlægger med en længere tidshorisont ved investeringer, anlæg af veje og bygninger, eller ved naturforvaltning. Også borgere kan finde brugbar og væsentlig information om, hvordan fremtidens Danmark bliver.

Forskellige fremtidsscenarier Klimaatlas er udarbejdet på baggrund af DMI’s egne data, internationale samarbejder og viden fra FN’s seneste globale klimarapport. Det indeholder data for temperatur, nedbør, vandstand og stormflod i det forventede fremtidige danske klima.

Data giver et kvalificeret bud på, hvor meget temperaturen og vandstanden vil stige samt hyppighed og størrelse af stormfloder og skybrud.

>> Fremtiden er usikker Udledning af drivhusgasser er den store ubekendte faktor i fremtidens klima. Omfanget af klimaændringerne såsom stigningen i temperaturen og

Hvad indeholder Klimaatlas i 2019? Klimaatlas indeholder klimadata fra DMI om det forventede fremtidige klima for temperatur, nedbør, havniveau og stormflod.

Følgende klimavariable er inkluderet: • Temperatur • Nedbør • Vandstand og stormflod

Skærmbilledet viser et kort over, hvordan nedbør udvikler sig i Danmark. Foto: DMI

Udviklingen kan ses på kort, mellemlangt og langt sigt, det vil sige: • Kort sigt: 2011 – 2040 • Mellemlangt sigt: 2041 – 2070 • Langt sigt: 2071 – 2100 • Nutidige værdier præsenteres som referenceperioden (1981-2010)

variationerne i nedbøren afhænger af hvor store mængder drivhusgas, der bliver udledt fra transport, energiproduktion og landbrug.

Derfor udpegede FN’s klimapanel, IPCC, fire såkaldte udledningsscenarier i forbindelse med sin femte store tilstandsrapport udgivet i 2014.

De fire udledningsscenarier fordeler sig på ét scenarie, hvor udledningerne af drivhusgas reduceres allerede fra 2020 (RCP2.6), to scenarier, hvor klimapåvirkningen reduceres og stabiliseres senere i århundredet (RCP4.5 og RCP6.0), og et scenarie med fortsat meget store udledninger af drivhusgas (RCP8.5). RCP står for ’Representative Concentration Pathways’.

Scenarierne beskriver altså fire fremtider, der adskiller sig ved forskellige udledninger af drivhusgasser.

Hvilket scenarie skal man vælge? Det er ikke muligt for os kun at vælge ét CO 2 -scenarie, da vi ikke kan sige, hvordan CO 2 -udviklingen i atmosfæren vil blive i fremtiden. Vi giver dig derfor mulighed for at se, hvordan klimaet i Danmark forventes at ændre sig ved scenarierne RCP4.5 og RCP8.5.

De to scenarier er udvalgt i samarbejde med Miljøstyrelsen. Det anbefales at vælge RCP4.5, hvis man planlægger med en tidshorisont frem mod 2050. For planlægning på en tidshorisont ud over 2050 anbefales RCP8.5. Der kan vælges mellem forskellige områdeinddelinger, nemlig: • Kommuner • Vandoplande • Kyststrækninger • 1 km gitter-kort.

Endnu bedre i år Klimaatlas skal i år udvides med flere nye opgørelser for nedbør, temperatur og vandstand. De nye opgørelser kaldes for ’klimaindikatorer’, da de fortæller noget om i hvilken retning, klimaet bevæger sig.

Det er vigtigt, at de nye klimaindikatorer rammer brugernes behov. Derfor holder vi løbende workshops, hvor en bred vifte af ekspertbrugere, som beskæftiger sig med klimatilpasning, kommer med input.

De nye klimaindikatorer vil fortælle noget om fremtidens klima ved fx at kigge på fordelingen af hedebølger, solindstråling, fordampning, frostdøgn og vindforhold.

Klimaindikatorerne kan tegne et endnu mere præcist billede af fremtidens klima. Får vi flere eller færre storme i fremtiden? Hvordan bliver vækstsæsonen? Hvor højt vil vandet stå under sjældne stormfloder som 100-årshændelser?

De nye klimaindikatorer ventes klar ved udgangen af 2020, men allerede til sommer forventes ny viden om nedbør og tørke.