3 minute read

Portræt af et Geoforum-medlem

Hvad er din civile status? Opretstående, utrolig klog… og hjemmeboende med niece. Har desuden en skøn udeboende bonusdatter OG er lige blevet bedstemor!

Hvorfor valgte du i sin tid denne uddannelse/branche? Jeg er uddannet TekSam’er (Teknologi og Samfund) på RUC. GIS fik jeg ind under huden ifm. et studiejob i Fredensborg-Humlebæk Kommunes GIS-afdeling med udarbejdelse af deres digitale kommuneplan, bl.a. i MapInfo. Jeg blev fascineret af den effektivisering, digitale data kan give.

Efter universitet blev jeg ansat i Geograf A/S, hvor jeg –i nogle fantastiske år –var med til at udvikle løsninger til kommuner og forsyningsvirksomheder, og til at digitalisere processer. Efter 10 år i det private søgte jeg ”over på den anden side”, og blev ansat i Københavns Kommunes GIS-afdeling, der i dag hedder: Bydata. Her har jeg været med til at opbygge infrastruktur, systematisere processer og kommunikere med kunder i organisationen –afkode behov og lave løsninger, der kan understøtte og skabe indsigter –bidrage til, at myretuen fungerer bedst muligt.

Fortæl om dine arbejdsopgaver I rollen som leder af en GIS-afdeling er mit arbejde nu endnu mere på det strategiske niveau med at spille anvendelsen af data og visualiseringer ind i vores meget store organisation. At skabe netværk og være synlig for vores felt, som er og bliver en udfordring for mange udenforstående.

Hvad er vigtigt for dig i dit arbejdsliv? Dialog, dialog, dialog –verden er heldigvis foranderlig og det fordrer nysgerrighed, tilpasning og udvikling. Helt klart nøgleord både i mit arbejdsliv og privat. Det værste, der kan ske i min optik, er, at vi lukker os om os selv. Denne indstilling præger min lederstil, som er involverende og netværksbåret både internt ift. medarbejdere og kolleger og udadtil ift. forretningen.

Hvor i branchen kan du se, at der er noget, som rykker? Selv om det er sagt i mange år, synes jeg stadig, at der er et stort uudnyttet potentiale i data og visualiseringer. Derfor er bl.a. åben-data dagsordenen så vigtig. Vi skal have lukket op for, at data kommer i spil, både internt i organisationen og i eksterne sammenhænge, hvor nye øjne og nye anvendelser af data kan bidrage til indsigt og fortsat udvikling af vores samfund.

Internt i Bydata har vi mere konkret pt. god erfaring med at arbejde med data og visualisering i BI-værktøjer. Kombinationen aflister, grafer, nem filtrering og kort er et stærkt værktøj til selvbetjening, både for fag-enhe

Navn Suzette Glanz Støvring

Alder 53 år

Stillingsbetegnelse Enhedschef for Bydata

Hvor i landet bor du? Frederiksberg

Hvor i landet arbejder du? Islands Brygge, København

den, men også i arbejdet med at styrke datamodenheden og ejerskabet til data i organisationen.

Hvordan ser du en direkte nytte af det, du beskæftiger dig med? Helt basalt har vores WebGIS-løsninger stadig en central understøttende værdi i organisationen. Som GIS-folk med mange år i branchen er vi tilbøjelige til at negligere dette, som for os kan virke lidt banalt. Men vi bliver jævnligt mindet om, hvor væsentligt en selvbetjeningsplatform er for vores kolleger, politikere og erhvervsliv.

Ved siden afdette har vi de sidste par år satset på at blive mere synlige i organisationen som analysespecialister. Det har betydet nye samarbejder med fagområder og ført til mere langstrakte processer, som til tider har trukket tænder ud, men som i sidste ende har affødt en proces, der har højnet reel dataforståelse for fagområdet - en ikke uvæsentlig værdi for organisationen ud over resultatet afden konkrete analyse.

Kan du se nogle udfordringer i fremtiden? Jeg oplever et generelt større datafokus, der betyder, at data og analyser italesættes i mange dele samfundet. Grænserne mellem datatyper nedbrydes, flere fagområder og stabsfunktioner arbejder både med geodata og geografiske analyser. Vi er ikke ene på vores felt, men skal deltage aktivt i datadagsordenen og spille os selv på banen i den centrale drift –og udvikling af organisationen –en endnu stærkere rolle i det fællesskab, der skal få myretuen til at fungere.

This article is from: