2 minute read

Portræt af et medlem

Hvad er din civile status? Bor i Vanløse ved København med min 16-årige søn, som jeg har hver anden uge.

Hvad er din baggrund? Oprindeligt uddannet lærer i fysik/kemi, geografi samt idræt. Tog nogle år senere en bachelor i geoinformatik ved Københavns Universitet. Fik umiddelbart efter arbejde i et miljørådgivningsfirma inden for spildevand.

Hvorfor valgte du i sin tid denne uddannelse/branche Jeg har haft en livslang interesse for geografi og geologi, og havde lyst til at formidle min interesse og viden om naturfag. Efter nogle få år som lærer blev jeg nysgerrig på mere og søgte ind på Institut for Geografi / Geologi. Valget faldt dog på Geoinformatik – dengang en relativt ny retning. Navn Heidi Kira Zagari

Stillingsbetegnelse GIS-koordinator i Teknik og Miljøcenter i Høje-Taastrup Kommune

Hvad er din stillingsbetegnelse? Fortæl om dine arbejdsopgaver Jeg har betegnelsen GIS-koordinator i den miljøtekniske afdeling i HøjeTaastrup Kommune. Befinder mig meget i ”datamaskinrummet”, når det gælder om at distribuere den mangfoldige vifte af geografiske data, der anvendes inden for plan og miljø. I 2019 tog jeg dronecertifikat og har haft nogle opgaver med EU-projekter på naturområdet. Sidder i GeoØsts bestyrelse samt styregruppen for Arealdata.dk (Danmarks Miljøportal). Er tovholder på CVRflytløsningen (tværkommunalt samarbejde mellem GeoØst og Erhvervshus Fyn).

Hvad er vigtigt for dig i dit arbejdsliv? Kombinationen af ”nørderi” med data / systemer OG samarbejdet med de forskellige sektorer passer mig godt, og begge dele er vigtige for mig. Det tilfredsstiller både mine rent fagligt tekniske kompetencer med de mere ”bløde” evner til at interagere med personer fra en anden faglig verden end GIS. Gode kolleger (både internt og eksternt) samt en god chef er meget vigtigt for mig.

Hvor i branchen kan du se, at der er noget, som rykker? GIS-funktionen er begyndt at ændre sig til en mere data-teknisk funktion, hvor GIS nu blot er en del af en lang række værktøjer, som anvendes til at visualisere og bearbejde geodata. Organisatorisk vil funktionen i højere grad være en del af enten IT eller befinde sig i et analysecenter. GISmedarbejdere har et stort kendskab til grunddata, som er grundstammen i det analysearbejde, der skabes i kommunerne. Hvor i landet bor du? Vanløse, København

Hvor i landet arbejder du? Høje-Taastrup

Droners anvendelse rykker hele tiden og flytter grænser for hvad, der er muligt. Ikke mindst 5G-teknologien til trådløse forbindelser gør, at droner kan fjernstyres uden for synsvidde og anvendes til nye komplicerede opgaver.

Hvordan ser du en direkte nytte af det, du beskæftiger dig med? Jeg er placeret i Teknik og Miljøcenter, hvor de ansatte er storforbrugere af data og kortløsninger til at udføre sagsbehandling. Uden WebGIS er det svært at danne sig et overblik over de arealmæssige anvendelser i by og på land. Derudover yder jeg et stort bidrag til andre løsninger inden for natur og miljøområdet i de enkelte sektorer fx grundvand og natur, hvor jeg bidrager med dataindsamling og bearbejdning.

Kan du se nogle udfordringer i fremtiden? Det er vigtigt for ’GIS -folket’ at forbedre de kommunikative evner og kompetencer for at blive værdsat og anerkendt for det arbejde, vi udfører. Udfordringen er at forblive en vigtig medspiller i den kommunale forvaltning, så vi ikke bliver sparet væk. En anden udfordring er at få driftsopgaverne automatiseret, så vi kan producere mere værdi i kommunerne. Standardisering af data er en anden stor udfordring.

This article is from: