Open source GIS og frie geodata på Skovskolen

Brugen af GIS og geodata er afgørende, når de studerende på Skovskolen skal ud at have job. Derfor er GISundervisning obligatorisk på Skovskolens uddannelser. Brugen af open source giver de studerende en stor fleksibilitet og frihed.

AF SIGNE BJERRE, SKOVSKOLEN

Skovskolen ligger omkranset af skov og eng langt væk fra Københavns Universitet, som Skovskolen er en del af. Her er bålplads og undervisning i det fri. Men selvom størstedelen af de studerende er friluftsmennesker, foregår en stor del af undervisningen også foran computeren, hvor de blandt andet bliver undervist i GIS og geodata.

”Vores studerende skal som minimum kunne finde og læse kort, når de skal have et arbejde bagefter. Derfor er det fuldstændig nødvendigt, at de har kendskab til GIS, hvis de skal kunne bestride et job,” siger Lene Fischer, der er specialist i brugen af GIS og geodata.

Til daglig arbejder hun som lektor på Skovskolen, der er en del af Institut for Geovidenskab og Naturformidling på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Her underviser hun skolens studerende i GIS og anvender open source-programmer og frie data.

”Mange af vores studerende kommer typisk ud i jobs som arealforvaltere. Derfor er det vigtigt, at de nemt kan finde, udarbejde og analysere data over de områder, de forvalter. Det kan for eksempel være i forhold til ruteplanlægning eller afledning af regnvand. Og her er open source-programmerne en kæmpe hjælp. Der er et hav af plugins og algoritmer, som kan dække de mange anvendelser, de har brug for,” forklarer Lene Fischer.

Fra uge 1

Undervisningen i GIS er obligatorisk på alle Skovskolens uddannelser. Det første år består undervisningen af en uges introduktion til GIS. De studerende skal indsamle data på deres mobiltelefoner og synkronisere til deres egen computer. Data anvendes til at udarbejde eksempelvis herbarium, der viser placeringen af forskellige træer og buske samt billeder af det, de har fundet.

”De studerende installerer QGIS i første uge af studietiden. De lærer at hente frie data og bruge dem i praktisk sammenhæng i kurserne. Det være sig planlægning af vandløbspleje med historiske kort og terrændata til at tegne de første simple skovkort,” fortæller Lene Fischer.

Den egentlige GIS-undervisning finder sted på andet år og bliver afsluttet med en eksamen. Det gælder de studerende på urban landskabsingeniør og skov- og landskabsingeniøruddannelsen, der får til opgave at tage udgangspunkt i en konkret case, som de skal løse ved hjælp af QGIS.

”Det er ikke lige nemt for alle de studerende at bruge programmerne. Der er kun én måde at lære det på, og det er ved at gentage og prøve processer i forskellige sammenhænge. Til gengæld er det en kæmpe gave, når først de kan det. Og ved at bruge open source-programmerne, de har installeret, kan de arbejde både på studiet og hjemme,” siger Lene Fischer.

Innovativt værktøj

De studerende på andet år har netop været til eksamen i GIS. For Lene Fischer er det et godt eksempel på, hvad programmerne kan bruges til og hvor langt, de studerende når på 8 uger.

”Den ene gruppe studerende skulle udarbejde materiale til en forundersøgelse af et vådområde. De skrev en rapport med diverse kort, tilhørende beregninger i både vektor- og rasterdata og med tilhørende GIS-tekniske forklaringer,” fortæller hun.

Den anden gruppe studerende havde taget udgangspunkt i en større kirkegård og har udarbejdet et grundlag for registrering og vedligeholdelse af grønne data i kirkegårdsadministrationen i forbindelse med deres eksamensprojekt.

”Projektet og tilhørende app gør det muligt for kirkegårdslederen at tegne og beregne de grønne arealer. Med appen kan kirkemedarbejderne registrere hvilke gravsteder, der er ledige. Samtidig synkroniserer den med administrationens computersystem, så administrationen kan se, når kirkemedarbejderne registrerer noget i app’en. Det er anvendeligt i virkeligheden,” pointerer Lene Fischer.

De studerende skulle i samme opgave digitalisere et mindre område og eksemplificere brugen af projektet.

”Kortet er tegnet ud fra dronebilleder og er klassificeret ud fra typen af elementer. Kort og tilhørende regneark giver nogle store administrative fordele og gør det overskueligt for driftslederen at lave økonomiske beregninger – de studerendes fremtidige jobs. De kan tage både eksamensprojekt OG program med sig,” siger Lene Fischer.

Fleksibilitet og frihed

Lene Fischer oplever, at open source-programmerne er med til at gøre de studerende mere innovative.

”Open source-programmerne kan frit downloades og installeres på de studerendes computere og telefoner. Vi er ikke bundet op af licenser, hvilket er en stor fordel, fordi vi kan introducere de studerende til flere forskellige programmer, og fordi de ikke behøver at bruge skolens computere. Det giver fleksibilitet. Vores studerende bruger meget tid med GIS og de er dygtige,” påpeger Lene Fischer.

Samtidig peger hun på friheden i, at alle har mulighed for at byde ind med idéer.

”Jeg kan godt lide tanken om at have en åben værktøjskasse, hvor vi frit kan henvende os til udviklerne af programmerne og dele vores ønsker til funktioner. Med crowd funding eller fra egen kasse kan betales for en funktion, som så kan deles med andre. Det er med til, at vi kommer længere og hurtigere ud over stepperne,” afslutter Lene Fischer.