Open source-værktøj til beregning af skades økonomi

Open source-værktøj til beregning af skadesøkonomi

Et nyt værktøj til beregning af skadesøkonomi i forbindelse med oversvømmelse understøtter de danske kommuners arbejde med DK2020 og klimatilpasning. Værktøjet, der er kommet til i et samarbejde mellem kommuner, uddannelsesinstitutioner og leverandører, er open source og er frit tilgængeligt for alle.

AF JESPER GAARDBOE JENSEN, GEO FYN De danske kommuner har i deres arbejde med DK2020 og klimatilpasning brug for at vide, hvor det giver mest mening at sætte ind overfor oversvømmelser. Det er her vigtigt at kunne beregne skadesøkonomien og se nærmere på risikokortlægningen.

Baseret på et eksisterende modelarbejde

Geo Fyn og ejerkommunerne i det fynske startede derfor i maj 2021 et projekt, hvor målet var et værktøj, der kunne hjælpe med denne opgave. Det blev besluttet, at det var oplagt at basere værktøjet på DTU’s model for skadesøkonomi ved oversvømmelser. Modellen er holistisk, hvilket er et krav i DK2020, og den indeholder økonomiske beregninger og forudsætninger for en række sektorer. DTU’s model er udviklet som en del af COHERENTprojektet om oversvømmelser ved kyster.

I forbindelse med videreudviklingen af værktøjet har det været vigtigt at understøtte oversvømmelse, ikke kun grundet stormflod, men også skybrud, vandløb og på langt sigt terrænnært grundvand. Risikokortlægning er ligeledes kommet med.

”Det er fantastisk, at modelarbejdet og det oprindelige værktøj nu lever videre, og at vi får det videreudviklet med flere typer af oversvømmelser og risikokortlægning”, siger Kirsten Halsnæs, professor, DTU Management.

Open source-tankegangen var styrende fra start

Værktøjet er blevet til i et meget tæt samarbejde mellem de fynske kommuners GIS/geodata- og klima-medarbejdere, som kender behov og krav, stærke fagligheder hos DTU og LNH water Aps,

der har kompetencer inden for det teoretiske til økonomiske beregninger og det klimatekniske, samt AestasGIS, som bl.a. laver open sourcesoftwareudvikling.

Målet har fra start været at gøre værktøjet let tilgængeligt for de danske kommuner og deres leverandører. Det blev derfor tidligt besluttet at få værktøjet udviklet som et plug-in til QGIS, så hele værktøjet er open source, og derfor frit tilgængelig uden licensudgifter.

Projektets resultater – værktøjets installationsfiler, vejledninger, kommunernes erfaringer – blev fra start gjort tilgængelige på GitHub, se: https:// github.com/skadesokonomi.

Kompleks opgave og samarbejde på tværs

Håbet er, at kommunerne og deres leverandører vil anvende værktøjet i deres opgaveløsning. Det kan ske enten direkte eller ved at genanvende de spatiale forespørgsler i egne løsninger. Værktøjet er meget ”transparent”, og det er let at få adgang til forespørgslerne, tilpasse dem og herefter give det tilbage til open source-projektet.

På den måde kan der let og effektivt deles viden og kompetencer på tværs af kommunerne, hvilket er nødvendigt, da arbejdet med klimatilpasning er en stor og kompleks opgave, som det kan være svært for den enkelte kommune at klare alene. ”Dette projekt er et godt eksempel på, hvordan de danske kommuner kan samarbejde på tværs af kommunegrænserne, hvilket har mange fordele bl.a. med vidensdeling, mulighed for fællesfinansiering og deling af kompetencer”, udtaler Claus Lade, som er styregruppeformand i Geo Fyn og direktør i Kerteminde Kommune.

Kommunikation og informationsmøder

Projektgruppen bag projektet arbejder nu på at udbrede værktøjet, hvilket bl.a. sker ved afholdelse af nogle informationsmøder i samarbejde FOSAKO, der er en sammenslutning af de fem kommunale geodata-samarbejder (GeoFyn, GeoMidt, GeoNord, GeoØst og SydKort) samt KL. ”Formålet med KL’s projekt, Databaseret Klimatilpasning, er at understøtte de danske kommuner i deres arbejde med klimatilpasning. KL vil derfor hjælpe med udbredelsen af dette værktøj ved afholdelse af webinarer og fysiske møder over hele landet”, siger Lars Kaalund, der er projektleder på KL’s projekt.

Open source-tilgangen har indtil videre vist at være en god metode, der giver muligheder for at samarbejde på tværs af kommunegrænserne.