1 minute read

5 Forberedende møde af programlægningsseminar – Kortdagsudvalget 2022 København

omgivelser. Man får ikke prøver ved CPTforsøg. Til gengæld er CPTforsøg betydeligt hurtigere at udføre, og de giver mange af de vigtige styrkeparametre, som ligger til grund for design af fundamenter til de kommende vindmøller.

Sideløbende med CPTforsøg udføres også seismiske CPTundersøgelser. Her undersøger man jordens dynamiske styrkeparametre ved brug af akustiske bølger. De dynamiske styrkeparametre er vigtige at kende i miljøer, hvor belastningen varierer over tid, fx i vind og bølgemiljøer.

Generelt er højden på vindmøllerne udslagsgivende for, hvor langt man skal undersøge ned i jorden, men andre forhold som bløde aflejringer med ringe funderingsmuligheder kan også være medvirkende. Der findes eksempler på, at udpegede udviklingszoner måtte opgives pga. jordbundsforholdene, hvilket fortæller om den betydning, de har.

Geotekniske laboratorieundersøgelser Feltundersøgelser, hvor de geotekniske prøver indsamles, følges op af detaljerede geotekniske og geologiske laboratorieundersøgelser. Nogle gange udføres de indledende undersøgelser af det materiale, man har hentet op som prøver fra boringerne allerede imens, man er til havs. Der er simpelthen et mobilt laboratorium på skibet eller platformen. Det er for at sikre, at man har et fleksibelt setup og kan træffe hurtige beslutninger om at udvide eller afslutte den geotekniske undersøgelse. Hermed kan man undgå at skulle sejle ud igen senere, hvilket er omkostningsfuldt. Laboratorieanalyserne fremkommer med detaljerede geotekniske data ned igennem lagserien under jorden, så alle data har en x og ykoordinat, men selvfølgelig også en dybde eller et intervalniveau tilknyttet. Der undersøges for en lang række af jordparametre og –forhold, som kan anvendes til det videre design af vindmøllernes fundamenter.

Geodata og integrerede 3D-modeller Dataindsamling og den efterfølgende databehandling har altid været omfattende inden for offshore vindmøller, men man ser dog alligevel en kraftig udvikling. I vindmølleindustrien har man i mange år skelet til metodikker og kortlægningserfaringer fra olieindustrien og forsøgt at tilpasse og genbruge disse værktøjer til vindprojekterne.

Et eksempel er de seismiske undersøgelser, der i dag i høj grad kortlægges i 3D mod den tidligere 2D kortlægning. Datamængderne er massive, men opløsningen af det, man ser under havbunden, er også imponerende. Det kan benyttes til lokalisering af større sten, som kan skabe problemer ved en senere etablering af fundamenter.

De geofysiske og geotekniske undersøgelser sammenstilles i integrerede 3Dmodeller, der trækker på mange typer af data, indsamlet med forskellige metoder. Herved skabes det bedste datagrundlag for den videre rådgivning og risikosikring.

This article is from: