2 minute read
5 Høringsfrist for bemærkninger til to OGCstandarder Standardiseringsudvalget
from GEOFORUM 234 - Maj
by Geoforum
foretaget af IDA, at behovet på havet frem mod 2045 vil være på ca. 14 GW. Sammenholdes det med arealerne udlagt til vedvarende energi – svarende til ca. 15 % af vores havareal, som inkluderer de store områder i Nordsøen og Østersøen – viser det tydeligt, at der er rigeligt med plads til at nå målene, selv hvis Danmark vil udvide kapaciteten til at blive neteksportør af grøn strøm. Målene for VE på hav kan altså nås inden for de udpegede områder uden at gå på kompromis med naturbeskyttelsesinteresser eller lovgivningen i øvrigt. Der er altså ikke et generelt problem med at finde plads til al den vindkraft, vi har brug for, men det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke findes sager, hvor der har været problemer med placeringen af møllerne.
Konflikt mellem naturbeskyttelse og VE?
Vendes blikket mod nogle af de konkrete sager, som indimellem bruges til at argumentere for, at der er en stor konflikt mellem naturbeskyttelse og VE, er Omø et godt eksempel. I sagen om planerne for havvindmøllerne ved Omø er det angiveligt hensynet til sortænder, som forhindrer møllerne. I DN medgiver vi, at sagen er utilfredsstillende håndteret af myndighederne særligt i forhold til den lange sagsbehandlingstid og manglende koordinering mellem myndighederne. Reelt er problemet dog, at man gav en forundersøgelsestilladelse for et kystnært havvindmølleprojekt syd for Omø (ikke at forveksle med en tilladelse til at etablere parken), hvor miljøkonsekvensvurderingen viste, at der var store problemer i forhold til visse fugle. Det var forventeligt, for området har faktisk været i kikkerten som et muligt fuglebeskyttelsesområde siden Aukens tid. Derfor henviste vi og andre også allerede dengang til, at man i stedet burde fokusere på nogle af de andre projekter, man havde i pipeline, og hvor udsigterne var meget mere positive.
Bekymringen for fugle blev bekræftet af miljøundersøgelsen. Det er selvfølgelig ærgerligt for European Energy, men samtidig er det også – set med vores øjne – helt legitimt, at man pba. en miljøundersøgelse i sjældne tilfælde må konkludere, at en lokation simpelthen ikke er egnet. Det ville være underligt, hvis det aldrig skete. Når det så er sagt, så er det heldigvis – i vores erindring – første gang, at et kystnært havvindmølleprojekt helt har måttet droppes med henvisning til naturinteresser så sent i forløbet. Set med klimabriller har vi heldigvis rigtig mange andre parker på vej i de indre danske farvande, som ikke ligger midt i et fuglebeskyttelsesområde, og som på baggrund af gode miljøundersøgelser kan sameksistere med naturen som et resultat af god planlægning, projektdesign og afværgeforanstaltninger.
Plads til såvel grøn energi som naturbeskyttelse
Overordnet set bør myten om pladsmangel aflives, da der er plads nok. Argumenter om enkelte sager, der blokerer for den overordnede udvikling af grøn energi, passer heller ikke. Alt i alt kan vi nå i mål med vores ambitioner om grøn energi med god statslig planlægning og forbedrede rammevilkår for opsætningen af møllerne, så lad os fokusere på det snarere end at lade naturbeskyttelse og efterlevelse af miljøvurderinger være stråmænd i argumenter, der ikke støttes af virkeligheden.
Vi kan opfylde målene for vedvarende energi uden at gå på kompromis med naturbeskyttelsen og dermed bidrage til både at løse klimakrisen og biodiversitetskrisen med det areal, vi nu engang har til rådighed.