Georg Rasmussen, interview

Page 1

I VEGA Natklub er der gennem årene blevet danset og dj’et og svedt og festet. Altid med musikken som det absolutte omdrejningspunkt. Sådan vil det blive ved med at være, men i fremtiden vil oplevelsen blive tilført en ekstra dimension ved at rumme alt fra kunst og film til performance og installationer som stemningsskabende øjenåbnere. Georg Rasmussen, der er chef for VEGA Natklub, vil skubbe grænserne for, hvad en natklub kan. Han ser rastløsheden i det københavnske natteliv som et udtryk for, at folk savner nogle oplevelser, som virkelig kan give dem en optur.

22


Tekst Gerd Svenningsen

foto stefano galli

georg rasmussen / chef for vega natklub

Svedige beats i kulturelle rammer ”Vi har brug for at udfordre vores oplevelsesregister, og jeg mener, det er vigtig for klubscenen, at et sted som VEGA Natklub er i stand til at gøre mere end bare at hyre en dj ind. At vi er i stand til at slå en stemning an ved at spille på nogle flere sensorer.” Bevæger I jer væk fra at være en traditionel natklub? ”Det, vi arbejder intensivt på, er at forbedre den oplevelse, det er at gå ud, og skabe noget, som er mere unikt, end vi har gjort indtil nu. Et indhold, som udfordrer og inspirerer, samtidig med at det giver én en god underholdende oplevelse. Det vil stadig være en natklub, hvor du kan komme og høre nogle fede dj’s og danse natten lang, men vi adder bare nogle ting til oplevelsen.”

Hvad er det for en oplevelse, I vil give folk? ”Det er først og fremmest en meroplevelse og på længere sigt en helhedsoplevelse. Nu ved jeg godt, at de her begreber - for at bruge et rigtig fint udtryk - er blevet gennemkneppet gennem længere tid, så de har efterhånden mistet deres betydning. Men spørgsmålet er lige så meget, hvad sådan en helhedsoplevelse består af, og hvorfor den er vigtig.” Nattelivet råber på meroplevelser Vigtigheden af nye og bedre oplevelser i nattelivet hænger sammen med en større tendensudvikling, der er sket gennem de senere år. Da Georg startede som chef for VEGA Natklub i 2006, var elektrobølgen på sit højeste, og i den forbindelse fik han mulighed for at sætte fo-

23

kus på store internationale navne efter en periode, hvor de fleste klubber havde kørt meget på københavnske residencies. Det blev en succes. Efterhånden dukkede en masse nye klubber op, og i en periode blev hele København væltet med internationale tilbud. Det gjorde det pludselig enormt spændende at komme rundt til alle de her nye initiativer som bl.a. Kødboderne 18, og i kølvandet af det dukker der en voldsom tendens op, som hedder: nye fester på nye locations hver weekend. Det sætter en natklub som VEGA med en meget fast adresse på prøve. Men Georg er ikke skræmt. Og det er her, meroplevelsen kommer ind i billedet.


”Min mavefornemmelse omkring VEGA Natklubs nye koncept er ikke bare, at vi kan gøre det, og at vi kan få succes med det, men også at der er sindssygt meget brug for det. Når vi på klubscenen er begyndt at booke internationale dj’s, når vi er begyndt at rykke rundt omkring i byen osv., så tolker jeg det som om, at der længe har været et behov for, at man hæver barren og sætter en ny standard. For hele denne her søgen i det københavnske natteliv er et udtryk for, at man savner nogle meroplevelser, der virkelig kan give én en optur, så man kommer ind et sted og tænker: Wow, det her er virkelig pengene værd. Jeg har selv haft det sådan længe, at der er ikke rigtig er sket noget i det københavnske natteliv; det er de samme steder og de samme mennesker, når man går ud. Så kan det godt være, at det er en ny location, men indholdet er nøjagtigt det samme.” Hvordan vil I skabe denne her meroplevelse? ”Det primære fokus er stadig på musikken; det er en natklub, ikke et galleri, ikke en biograf, ikke et foredragsforum, men vi vil arbejde med at præsentere nogle af de andre frie kunstarter i det rum, som nu engang er på VEGA Natklub. Og der kommer vi både til at arbejde med film, kunst, performance, installationer, livekoncerter og til dels også nogle foredrag. Vi vil hæve niveauet med en ekstra dimension og løfte den musikalske oplevelse ved at arbejde meget mere stemningsbevidst - og det gør man bl.a. ved at inddrage hele den visuelle side for at få en bestemt feeling ind og give folk ikke bare noget at lytte til, men også noget at kigge på.” Hvilke nye ting vil natklubgæsterne kunne opleve? ”Det vil være meget forskelligt, hvad der er trækplaster for det enkelte arrangement. En aften kan vi fx starte ud med et filmtema og have lavet et setup omkring en dokumentarfilm eller en spillefilm, hvor vi har inviteret en instruktør ind tidligt på aftenen. Det kan også være en aften, hvor der er fokus på et liveband, eller en aften, hvor musikken bliver sekundær i forhold til visuals. Vi arbejder bl.a. på at få nogle større vj-crews ind, som arbejder med den visuelle oplevelse.”

i forhold til folks oplevelsesmønstre. For det er langtfra alle grupperinger i København, der leder efter forandring. Mennesker er på mange måder vanemennesker, og ifølge Georg ligger trygheden for en stor gruppe natklubgæster i de vante rammer, i rutinen. Samtidig er de nye generationer meget velovervejede i forhold til, hvad de har lyst til, og stiller nogle større krav, end de hidtidige generationer har gjort. De skal overbevises.

FR

23 I FR - & S A EE 05 AT / 23 D M V EG – IT TA A .D 01 / N C E K

DESIG N

EJ BY MEJD

LUB VEGA NATK EJ 40 ENGH AVEV N V. KØBE NHAV

Sikkerhed i den gode oplevelse VEGA Natklub har i nogle år sat meget fokus på den elektroniske musik. Derfor har natklubgæsterne kunnet regne med, hvilket musikalsk indhold de fik, når de trådte ind ad døren. Nu kan de lige såvel blive præsenteret for indierockscenen, balkanscenen, afrobeats eller soul. Udfordringen i at introducere en helt ny tilgang til natklubben ligger derfor også i at skulle bryde grænser ned

24

”Hvis vi skal være i stand til at præsentere nogle nye ting og pushe musik ud over det, folk allerede kender i forvejen, så er det vigtigt, at de præmisser, vi sætter op visuelt og stemningsmæssigt, gør, at folk overgiver sig til stedet, når de går ind ad døren. I stedet for en sikkerhed i det musikalske indhold vil vi erstatte det med en sikkerhed, der ligger i oplevelsen. Det skal gerne være sådan, at folk siger: Vi har lyst til at tage på VEGA, fordi der har vi en tryghed i at vide, at vi får nogle gode oplevelser - uden at de oplevelser nødvendigvis er 100 procent definerede på forhånd.” Hvorfor er trygheden så vigtig? ”Fordi folk er vanemennesker. Langt de fleste går enten i skole eller studerer ugen lang, eller også har de et job fra 9-17. Når du så kommer til weekenden, har du brug for et afbræk, du har brug for en eller anden form for afkobling fra den daglige rutine. Og fordi vi er


vanemennesker, har vi en tendens til at erstatte den ugentlige rutine med en weekendrutine. Men det tror jeg egentlig ikke rigtig opfylder vores behov. Jeg tror faktisk, at folk er klar på oplevelser, også langt mere end de selv lige tænker over til daglig - man har bare vænnet sig til, at det er dét her, man gør. Derfor er de oplevelser, vi kan give, nødt til at være bundet op på noget, som bevæger dem i en eller anden forstand, altså noget der er med til at inspirere dem til at få det rigtige forhold til det liv, de nu engang lever.”

”Lad os for fanden få introduceret de her ting for den brede masse!” Foto Jacob Dinesen

Vi kan kapere mere end for 20 år siden Georg er en mand, der har tænkt over tingene. Han er meget bevidst om at skabe en god balance mellem de mere intellektuelle indslag og natklubbens fundamentale element: musikken og dansen. Derfor vil mange af de nye tiltag ligge først på aftenen. ”Når du når til et vist punkt og har indtaget en vis mængde alkohol, vil du bare gerne give den gas. Det skal jo heller ikke være en otte timer lang fernisering, hvor folk står og klør sig i skægget og diskuterer det ene og det andet. Vi skal stadig hele tiden forholde os til, at vi er en natklub. Det er bare et spørgsmål om at integrere kulturelle tiltag langt bedre og langt mere i natkluboplevelsen, end man gør i dag.” Han mener dog, at folk generelt er meget mere gearet til at tage oplevelserne ind end tidligere: ”Hvis du går tilbage i historien, har der været rigtig mange enormt spændende miljøer, hvor kunstscenen og musikscenen har haft tæt tilknytning til hinanden - også i nattelivet. Men hvor det ofte har været bundet op på bohememiljøer, er det vigtig, at vi ikke bliver sådan en ultra bohemeklub. Men vi udvikler os jo også som et folk, og den brede skare er i dag i stand til at kapere mere, end den brede skare nødvendigvis var for 20 år siden.” Er I ikke bange for at miste jeres faste crowd i svinget? ”Vi har hele tiden været en natklub for den større mainstream crowd, og det vil vi blive ved med at være. Det er netop vigtigt, at vi ikke bliver en ultranørdet klub,

25


men at vi ligger en indsats i at bruge det nye indhold til at inspirere folk, som ikke har noget forhold til det indhold.” Ikke kun for eliten Jo mere Georg snakker om intentionerne med VEGA Natklub og de overvejelser, han har gjort sig omkring helhedsoplevelserne, jo mere bliver det klart, at det er et projekt, som kan få natklubchefen helt op i de højere lag. Er det ligefrem et sociologisk projekt, han er ude i? ”Det handler jo i bund og grund om at skabe en sund og god social platform. Når jeg går til ferniseringer på min vens galleri, slår det mig tit, at vi står der de samme 300 folk, og alle kender hinanden, og det er enormt hyggeligt - det er der ingen tvivl om - men der er simpelthen nogen, som bliver nødt til at tage fat i den ende og sige: Lad os for fanden få introduceret de her ting for den brede masse! Og det er en formidlingsopgave, vi har som udfordring - at sikre os, at vi ikke lige pludselig laver alle de her ting for de folk, der kender det i forvejen.” Hvorfor skal den brede masse introduceres for finkulturen? ”Det skal den, for hvis man ser lidt mere filosofisk på det, så resulterer dyrkelsen af åbenheden ultimativt i en sundere form for solidaritet. Og nu ved jeg godt, at jeg er helt oppe i de højere lag, men der er jo et eller

andet ret fint ved, at man prøver at bryde grænser ned - helt ned på det plan, hvor en natklub specialiserer sig i at give nogle oplevelser til folk på en måde, så de ikke føler, at de nødvendigvis skal være del af en elite for at indtage det. De her døre står altså åbne for alle.”

Foto Jacob Dinesen

”Det skal jo heller ikke være en otte timer lang fernisering, hvor folk står og klør sig i skægget og diskuterer det ene og det andet.”

Hvordan vil VEGA Natklub se ud om ti år? ”Der kan ske rigtig mange ting, for det er jo ikke nok at skubbe grænserne én gang - det handler om at blive ved med at hæve barren. Så jeg tror, du kan regne med, at VEGA Natklub om ti år stadig er en natklub, som sætter standarden for, hvordan vi mødes i nattelivet.”

cv Georg rasmussen Georg startede sin karriere i Århus, hvor han lavede arrangementer for Frontløberne, som var tilknyttet Kaospiloterne. Derefter lavede han firmaet Reverse Entertainment, der lavede forskellige klubarrangementer i Århus, som var fokuseret på soul, jazz og hiphop. Han flyttede til København i 2000, hvor han var i barbranchen et stykke tid bl.a. på Café Ketchup og Bastarden (men han startede faktisk nede på Nyhavn). Senere lavede han Rusts faste onsdagskoncept Mid Week Brakes sammen med Rasmus Shack, som han kendte fra Århus. Efter et par år gik der efter Georgs smag lidt for meget 50 Cent i den, og så startede han som fast booker på Rust. Efterhånden følte han dog, at hans tid på Rust var ved at være slut, så han sagde op, og samtidig blev stillingen på VEGA ledig. Den fik han.

26


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.